Halfdan Rasmussen (f. 1915, d. 2002) voksede op under trange kår i et arbejderhjem på Christianshavn og blev derfor tidligt bevidst om social skævhed. Som 14-årig forlod han skolen og måtte klare sig med forskellige småjob. Under krisen i 1930erne var han blandt tidens mange arbejdsløse.
I denne periode tog han ophold på arbejderhøjskoler, hvor hans interesse for litteraturen blev vakt. Det var især arbejderdigterne Harald Herdal og Arnulf Øverland, der gjorde indtryk på den unge Halfdan. Ligesom sine forbilleder følte Halfdan Rasmussen tilhørsforhold til socialismen, og han begyndte selv at skrive politiske digte.
Op gennem 30erne fik han offentliggjort flere af dem bl.a. i det syndikalistiske ugeblad Arbejdet, hvor han senere blev medarbejder. I disse tidlige digte beskriver han, hvordan 30ernes krise især rammer de svageste samfundsgrupper. Den sociale uretfærdighed forbliver et nærværende motiv i hans digtning. Kampen mod undertrykkelse og for medmenneskelighed er en rød tråd i hele forfatterskabet.