Yahya Hassan
Foto: Morten Holtum

Yahya Hassan

Artikel type
voksne
cand.mag. Louise Rosengreen, iBureauet/Dagbladet Information, 2013.
Top image group
Yahya Hassan
Foto: Morten Holtum

Udgivelsen af Yahya Hassans selvbetitlede og selvbiografiske debut udløste en sjælden set mediestorm i den danske presse. I løbet af få uger måtte forlaget øge oplaget af digtsamlingen til over 20.000 eksemplarer, samtidig med at antallet af fanbreve og dødstrusler til den danskfødte, statsløse palæstinenser eksploderede på internettet. ”YAHYA HASSAN” er skrevet med versaler og vrede. Digtene skildrer barndommen i en dysfunktionel muslimsk familie og en ungdom som hashrygende kriminel. De er på samme tid faderopgør, socialrealisme og skriftterapi, men det er især bogens religionskritik, der har skabt furore og medført, at Hassan er blevet udråbt til dansk integrationsdebats nye, litterære stemme.

50760480

Blå bog

Født: 19. maj 1995 i Aarhus.

Uddannelse: Vallekilde højskole 2013 og studerende på Forfatterskolen i København 2013-2015.

Debut: YAHYA HASSAN. Gyldendal, 2013.

Litteraturpriser: Politikens Litteraturpris, 2014.

Inspiration: Karl Ove Knausgård, Michael Strunge og Fjodor Dostojevskij.

Periode: Ekspressionisme og Postmodernisme og 1980'ernes lyrik

Genre: Lyrik og Autofiktion

Baggrund

”JEG VIL SKRIVE ET DIGT OG LÆSE I EN AVIS/ OG EFTER LÆNGERE TIDS UBESLUTSOMHED/ VÆLGE EN BOG FRA SAMLINGEN/ MEN ET OPKALD FRA EN FÆTTER/ OG JEG ER PÅ VEJ UD AF DØREN/ MED HANDSKER I LOMMEN OG VÆRKTØJ I TASKEN”
”YAHYA HASSAN”, s. 128.

Yahya Hassan er født i 1995 af forældre, der begge er kommet til Danmark i slutningen af 1980’erne som palæstinensiske flygtninge fra Libanon. Han voksede op i Aarhus Vest sammen med fire søskende. Søskendeflokken blev systematisk udsat for voldelige overgreb af en far, der i en periode arbejdede som taxachauffør, men hovedsageligt var hjemmegående på kontanthjælp.

Hassans kriminelle løbebane begyndte tidligt, og som 13årig blev han første gang fjernet fra familien. Siden fulgte år med mere kriminalitet, flere institutionsophold og en varetægtsfængsling for forsøg på røveri. Da han blev anbragt på døgninstitutionen Solhaven i Nordjylland, opdagede en lærer Hassans interesse for at skrive. Hun introducerede ham for litteratur og hjalp ham med at komme på skrivekurser, højskole og i gang med at skrive den første digtsamling: ”Det var, som om der åbnede sig et gammelt sår i mig et sted, hvor ordene strømmede ud af mig. Vrede ord.”(Tarek Omar: Digter: Jeg er fucking vred på mine forældres generation. Politiken, 2013-10-05), siger Hassan om skriveprocessen.  

I 2012 medvirkede Hassan i den lille portrætfilm ”Himlen over os”, hvori han fortæller om sine drømme og håb. Han vil gerne være forfatter. Første skridt er at tage på højskole og dernæst at søge ind på Forfatterskolen i København. Drømmen går i opfyldelse. Han får plads på skrivelinjen på Vallekilde højskole, og i sommeren 2013 bliver han optaget på Forfatterskolen. Samtidig får han antaget sine digte til udgivelse på Gyldendal.

Den 5. oktober bringer Politiken et interview med den debuterende digter med overskriften ”Digter: Jeg er fucking vred på mine forældres generation”. Heri kritiserer Hassan sine forældres generation for at have svigtet deres børn. Han påpeger hykleriet og dobbeltmoralen i den nydanske, muslimske underklasse, som ifølge Hassan prædiker Guds ord og læser Koranen, samtidig med at de slår deres børn, snyder det danske velfærdsystem og ser pornofilm. Artiklen udløste en voldsom debat, der medførte at udgivelsen af ”YAHYA HASSAN” den 17. oktober 2013 blev dækket i de fleste danske medier.

YAHYA HASSAN

”VI RYGER EN JOINT OG HOLDER ØJE/ SÅ KOMMER HAN SAMMEN MED EN ANDEN PÆDAGOG/ OG BENJAMIN SIGER AT DET ER EN BABBELAP LIGESOM MIG/ DET ER MIN LILLEBROR SIGER JEG”
”YAHYA HASSAN”, s. 56.

En opvækst med vold og forældrenes omfattende omsorgssvigt er omdrejningspunktet i ”YAHYA HASSAN” (2013). ”Jeg skriver selvbiografiske digte fra underklassen om et historisk forældresvigt.” (Tarek Omar: Digter: Jeg er fucking vred på mine forældres generation. Politiken, 2013-10-05), siger Hassan selv om digtsamlingen. Han skriver autofiktion, dvs. at digtenes jeg er lig forfatteren, og indholdet er udpluk fra hans korte, men begivenhedsrige liv. Digtene, som er skrevet med store bogstaver, er narrative og mundrette. Tonen er aggressiv, flabet og fuld af foragt. Hassan har kun had til overs for sine forældre og deres livsførelse.

Samlingens første digt hedder BARNDOM og er fortællingen om, hvordan Yahya og hans søskende bliver slået af deres far. Søsteren tisser i bukserne af angst, mens Al Jazeera kører på fjernsynet i baggrunden. Farens overgreb er et tilbagevendende tema, hvorved digtene bliver en åbenlys protest mod den patriarkalske familiestruktur. Men når Hassan efterfølgende overfalder en uskyldig pige ved et busstoppested, illustrerer digtene også, at vold avler vold.

50760480

Uden at lægge fingre i mellem beskriver Hassan en opvækst med manglende voksenkærlighed, dobbeltmoral, indbrud, jointrygning, tyveri og politijagt. Forældrene bliver skilt, og faren får en ny kone og nye børn. Moren administrerer hele boligkompleksets kollektive, sociale bedrageri, og Hassan sætter ild til deres lejlighed, laver indbrud, sælger hash og bliver tvangsfjernet.

I enkelte digte indflettes ord fra arabisk, oftest i forbindelse med beskrivelser af muslimske traditioner som ramadan og eid. Andre digte er skrevet i et bevidst forkert dansk, med omvendt ordstilling og manglende bøjningsendelser. Det gælder især samlingens sidste og længste digt, der omhandler tiden lige op til, at ”YAHYA HASSAN” skal udkomme. Jeget kan kalde sig selv forfatter, er en sund og velintegreret ung mand. Han skriver mails til sin redaktør og læser korrektur på digtene, og selvom den nye intellektuelle identitet ikke nødvendigvis betyder, at han endegyldig har lagt Islam og kriminaliteten bag sig, står han alligevel tilbage som en modnet og stærk person.