Yahya Hassan
Foto: Morten Holtum

Yahya Hassan

cand.mag. Louise Rosengreen, iBureauet/Dagbladet Information, 2013. Opdateret af Louise Rosengreen, Bureauet, december 2019.
Top image group
Yahya Hassan
Foto: Morten Holtum

Indledning

Udgivelsen af Yahya Hassans selvbetitlede og selvbiografiske debut udløste en sjælden set mediestorm i den danske presse. I løbet af få uger måtte forlaget øge oplaget af digtsamlingen til over 20.000 eksemplarer, samtidig med at antallet af fanbreve og dødstrusler til den danskfødte, statsløse palæstinenser eksploderede på internettet. ”YAHYA HASSAN” er skrevet med versaler og vrede. Digtene skildrer barndommen i en dysfunktionel muslimsk familie og en ungdom som hashrygende kriminel. De er på samme tid faderopgør, socialrealisme og skriftterapi, men det er især bogens religionskritik, der har skabt furore og medført, at Hassan er blevet udråbt til dansk integrationsdebats nye, litterære stemme. I november 2019 vendte Hassan tilbage med ”YAHYA HASSAN 2”.

 

 

47366585

Blå bog

Født: 19. maj 1995 i Aarhus.

Død: 29. april 2020.

Uddannelse: Vallekilde højskole 2013 og studerende på Forfatterskolen i København 2013-2015.

Debut: YAHYA HASSAN. Gyldendal, 2013.

Litteraturpriser: Bogforums debutantpris, 2013. Bodil og Jørgen Munch-Christensens Kulturlegat, 2014. Politikens Litteraturpris, 2014. Weekendavisens litteraturpris, 2014. 

Seneste udgivelse: YAHYA HASSAN 2. Gyldendal, 2019. Digte.

Inspiration: Karl Ove Knausgård, Michael Strunge og Fjodor Dostojevskij.

Periode: Ekspressionisme og Postmodernisme og 1980'ernes lyrik

Genre: Lyrik og Autofiktion

 

 

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”JEG VIL SKRIVE ET DIGT OG LÆSE I EN AVIS/ OG EFTER LÆNGERE TIDS UBESLUTSOMHED/ VÆLGE EN BOG FRA SAMLINGEN/ MEN ET OPKALD FRA EN FÆTTER/ OG JEG ER PÅ VEJ UD AF DØREN/ MED HANDSKER I LOMMEN OG VÆRKTØJ I TASKEN”
”YAHYA HASSAN”, s. 128.

Yahya Hassan er født i 1995 af forældre, der begge er kommet til Danmark i slutningen af 1980’erne som palæstinensiske flygtninge fra Libanon. Han voksede op i Aarhus Vest sammen med fire søskende. Søskendeflokken blev systematisk udsat for voldelige overgreb af en far, der i en periode arbejdede som taxachauffør, men hovedsageligt var hjemmegående på kontanthjælp.

Hassans kriminelle løbebane begyndte tidligt, og som 13årig blev han første gang fjernet fra familien. Siden fulgte år med mere kriminalitet, flere institutionsophold og en varetægtsfængsling for forsøg på røveri. Da han blev anbragt på døgninstitutionen Solhaven i Nordjylland, opdagede en lærer Hassans interesse for at skrive. Hun introducerede ham for litteratur og hjalp ham med at komme på skrivekurser, højskole og i gang med at skrive den første digtsamling: ”Det var, som om der åbnede sig et gammelt sår i mig et sted, hvor ordene strømmede ud af mig. Vrede ord.”(Tarek Omar: Digter: Jeg er fucking vred på mine forældres generation. Politiken, 2013-10-05), siger Hassan om skriveprocessen.  

I 2012 medvirkede Hassan i den lille portrætfilm ”Himlen over os”, hvori han fortæller om sine drømme og håb. Han vil gerne være forfatter. Første skridt er at tage på højskole og dernæst at søge ind på Forfatterskolen i København. Drømmen går i opfyldelse. Han får plads på skrivelinjen på Vallekilde højskole, og i sommeren 2013 bliver han optaget på Forfatterskolen. Samtidig får han antaget sine digte til udgivelse på Gyldendal.

Den 5. oktober bringer Politiken et interview med den debuterende digter med overskriften ”Digter: Jeg er fucking vred på mine forældres generation”. Heri kritiserer Hassan sine forældres generation for at have svigtet deres børn. Han påpeger hykleriet og dobbeltmoralen i den nydanske, muslimske underklasse, som ifølge Hassan prædiker Guds ord og læser Koranen, samtidig med at de slår deres børn, snyder det danske velfærdsystem og ser pornofilm. Artiklen udløste en voldsom debat, der medførte at udgivelsen af ”YAHYA HASSAN” den 17. oktober 2013 blev dækket i de fleste danske medier. Digtsamlingen blev så stor en succes, at den med sine 122.000 trykte eksemplarer er den bedst sælgende debutdigtsamling i Danmark nogensinde.

Op til folketingsvalget i 2015 gik Hassan kortvarigt ind i politik. Han meldte sig ind i det nystartede Nationalpartiet, men kom med 937 stemmer ikke ind i Folketinget, og efterfølgende blev han ekskluderet fra Nationalpartiet.

I årene efter debutudgivelsen udviklede Yahya Hassan et omsiggribende hash- og kokainmisbrug, mens alle kunne følge med i hans vilde udskejelser via hans facebookside, hvor han bl.a. fremviste billeder af sig selv bevæbnet med køkkenknive. Efter at have været involveret i flere voldelige og bizarre episoder blev han i 2016 idømt 1 år og 9 måneders fængsel for at have skudt en mand i foden. To år efter blev han tiltalt for 40 kriminelle forhold, heriblandt alvorlig vold og trusler.

YAHYA HASSAN

”VI RYGER EN JOINT OG HOLDER ØJE/ SÅ KOMMER HAN SAMMEN MED EN ANDEN PÆDAGOG/ OG BENJAMIN SIGER AT DET ER EN BABBELAP LIGESOM MIG/ DET ER MIN LILLEBROR SIGER JEG”
”YAHYA HASSAN”, s. 56.

En opvækst med vold og forældrenes omfattende omsorgssvigt er omdrejningspunktet i ”YAHYA HASSAN” (2013). ”Jeg skriver selvbiografiske digte fra underklassen om et historisk forældresvigt.” (Tarek Omar: Digter: Jeg er fucking vred på mine forældres generation. Politiken, 2013-10-05), siger Hassan selv om digtsamlingen. Han skriver autofiktion, dvs. at digtenes jeg er lig forfatteren, og indholdet er udpluk fra hans korte, men begivenhedsrige liv. Digtene, som er skrevet med store bogstaver, er narrative og mundrette. Tonen er aggressiv, flabet og fuld af foragt. Hassan har kun had til overs for sine forældre og deres livsførelse.

Samlingens første digt hedder BARNDOM og er fortællingen om, hvordan Yahya og hans søskende bliver slået af deres far. Søsteren tisser i bukserne af angst, mens Al Jazeera kører på fjernsynet i baggrunden. Farens overgreb er et tilbagevendende tema, hvorved digtene bliver en åbenlys protest mod den patriarkalske familiestruktur. Men når Hassan efterfølgende overfalder en uskyldig pige ved et busstoppested, illustrerer digtene også, at vold avler vold.

50760480

Uden at lægge fingre i mellem beskriver Hassan en opvækst med manglende voksenkærlighed, dobbeltmoral, indbrud, jointrygning, tyveri og politijagt. Forældrene bliver skilt, og faren får en ny kone og nye børn. Moren administrerer hele boligkompleksets kollektive, sociale bedrageri, og Hassan sætter ild til deres lejlighed, laver indbrud, sælger hash og bliver tvangsfjernet.

I enkelte digte indflettes ord fra arabisk, oftest i forbindelse med beskrivelser af muslimske traditioner som ramadan og eid. Andre digte er skrevet i et bevidst forkert dansk, med omvendt ordstilling og manglende bøjningsendelser. Det gælder især samlingens sidste og længste digt, der omhandler tiden lige op til, at ”YAHYA HASSAN” skal udkomme. Jeget kan kalde sig selv forfatter, er en sund og velintegreret ung mand. Han skriver mails til sin redaktør og læser korrektur på digtene, og selvom den nye intellektuelle identitet ikke nødvendigvis betyder, at han endegyldig har lagt Islam og kriminaliteten bag sig, står han alligevel tilbage som en modnet og stærk person.

YAHYA HASSAN 2

”JEG HAR HAFT EN SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/ SIDEN ÅR 2013/ TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/ DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/ OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED”

”YAHYA HASSAN 2”, s. 95.

Efter seks års pause udkom Yahya Hassans anden digtsamling ”YAHYA HASSAN 2” i november 2019. Forlaget havde holdt udgivelsen hemmelig helt frem til udgivelsesdagen, og Hassan gav kun et enkelt interview til sin personlige ven Martin Krasnik, der er chefredaktør for Weekendavisen. Interviewet foregår over telefon, da Hassan på daværende tidspunkt er frivilligt indlagt på Retspsykiatrisk Afdeling i Skejby. Til Krasnik beskriver Hassan sine digte således: ”Jeg skriver jo om mit liv og mig selv, og det er elendighed og sorg, der er katalysatoren, 90 procent af min motor kører på pis, lort og gylle. Ufortyndet pis og lort.” (Martin Krasnik: »Jeg blev træt af at være præmieperkeren«. Weekendavisen, 2019-11-08).

Krasnik nævnes også med navns nævnelse i digtet DIGTOPLÆSNING I GHETTOEN som en jøde og intellektuel, der giver Hassan husly og lader ham ligge i fosterstilling i sit hjem, efter at Hassan med egne ord har pruttet på PET.

47366585

Digtsamlingen er, som titlen også indikerer, en direkte fortsættelse af debuten, med autofiktive digte, der på samme vis knytter sig til Hassans eget liv og er skrevet i et aggressivt og provokerende sprog. Der er mange vulgære og latrinære ord som tyndskid, bændelorm, tamponer, røvhuller og pikspilleri, og enkelte af digtene har enderim. Alle er de skrevet i versaler. De kredser om hans succes, de mange penge han pludselig tjente og den politibeskyttelse, som han frasagde sig. Han skildrer også sine sammenstød med kriminelle bander, og hvordan han altid er bevæbnet.

Samlingen er opdelt i fire dele med titlerne ”Præmieperker”, ”Jagtsæson”, ”Fængsler og fanger” og ”Psykoseperker”, hvoraf den sidste er den længste og mest blandede i form og indhold, da der både er små rimede kærlighedsdigte og længere prosadigte om storhedsvanvid, kongehuset og verdenskrige. Fælles for alle digtene i ”YAHYA HASSAN 2” er, at de er skrevet af et jeg, der blærer sig, blamerer sig og positionerer sig som en hård outsider, en psykotisk kvindehader og en obsternasig straffefange. For eksempel når han i gengivelsen af sine fængselsrutiner beskriver, hvordan han rækker fangevogterne sin lort på frokosttallerkenen med et velbekomme.

Selvom ordvalget og tematikkerne i ”YAHYA HASSAN 2” er både barske og umoralske, har digtene også en mørk modløshed. De skildrer vold, begær og misbrug, men bliver samtidig også et vidnesbyrd om en dramatisk menneskelig deroute.

Genrer og tematikker

Yahya Hassans digte skriver sig ind i den genkomst af bekendelseslitteratur, der er fulgt i kølvandet på Karl Ove Knausgårds romanserie ”Min kamp”. Knausgårds afsæt for at skrive ærligt og detaljeret om sit privatliv var, at farens død efterlod ham med meget blandede følelser om sin opvækst. Faderfiguren og flashback fra barndommen er på samme måde udgangspunktet for Yahya Hassans første digtning: ”Gennem Knausgård blev jeg meget, meget bevidst om mig selv og det liv, jeg har levet. Mit liv er helt anderledes end hans, men der er nogle af de samme ting, der går igen. (…) Knausgårds far har vel haft nogle af de samme problemer, som min far har haft. Han har i hvert fald brugt nogle af de samme metoder, bortset fra, at min far nok har været lidt hårdere i det.” (Frauke Giebner: ORD. Information, 2013-10-18). Men hvor Knausgård skriver en registrerende, essayistisk prosa, skriver Hassan prosaiske digte, hvis sproglige motor er vrede, had og afmagt.

”YAHYA HASSAN” havde i en periode arbejdstitlen ”Ghettodigte”, fordi Gellerupparkens betonblokke er den ramme, de fleste af digtene udspilles i. Digtene giver et indblik i en overskudsforladt underklasses hverdagsliv, hvor den eneste fremtid for de unge, muslimske nydanskere er at leve op til fordommene og blive kriminelle. De er klemt mellem den danske og den muslimske kultur, og på den måde afspejler digtene konsekvenserne af den globale udvikling og konflikten mellem den såkaldte vestlige og muslimske verden. Når Hassans familie holder ferie, er det i palæstinensiske flygtningelejre i Libanon, hvor de møder familie og bekendte fra andre danske ghettoer. Israel-Palæstina konflikten berøres eksplicit: ”JEG ER EN SKIDE ANTISEMIT/ JEG FIK DET IND MED FADERMÆLKEN” hedder det eksempelvis i digtet MAN GRÆMMES.

Men mellem vreden og bag alle problemerne, både de personlige og de verdenspolitiske, gemmer der sig et andet emotionelt spor i digtene: kærligheden mellem søskende og sammenholdet mellem de marginaliserede på ungdomsinstitutionerne og i de kriminelle miljøer. Hassan gør hvad han kan, for at beskytte sine mindre brødre og søstre, både når det kommer til farens korporlige afstraffelser og arrangerede ægteskaber.

Beslægtede forfatterskaber

”YAHYA HASSAN” slutter med et langdigt, der er skrevet i et sprog, der imiterer et såkaldt ”perkerdansk”. Ordstilling og retstavning er med vilje ændret, så det ironiserer over en slags mundtlig slang, som tales af unge mennesker, der ikke har dansk som modersmål. I Norden er det især den svenske forfatter Jonas Hassen Khemiri, der har gjort sig bemærket ved sin brug af sociolekter, som den bærende sproglige stil. I debutromanen ”Ett öga rött” (2003) er fortælleren den 15årige Halim. I en slags dagbogsform, skrevet på et konstrueret indvandrer-forstads-svensk, beskriver han sit liv og forholdet til sin far. Khemiris anden roman ”Montecore – En unik tiger” (2006) består bl.a. af en række breve skrevet på en mellemting mellem svensk, arabisk og fransk. Fortælleren hedder, som forfatteren, Jonas. Han oplever på daglig basis racisme og fremmedhad i det Sverige, hans nu forsvundne far flyttede til som ung.

”SIDSTE SKOLEDAG INDEN JUL/ GAV HUN MIG SAMLEDE STRUNGE” skriver Hassan i digtet KONTAKTPERSON, og Michael Strunges digte har uden tvivl været en bærende inspiration for Hassans egen lyrik. I Strunges punkdigte ”Skrigerne” fra 1980 er al tekst skrevet med store bogstaver – et greb som Strunge henter fra den ekspressionistiske digter Rudolf Broby-Johansen. Strunges lyrik er aggressiv, samfundskritisk og fyldt med beskidte og vrængende ord, men bag den kynisk-ironiske og anklagende facade rummer digtene ligeledes en stor portion patos og melankoli, som også findes i ”YAHYA HASSAN”.

Hassans spontane bekendelsesdigte har også flere lighedstræk med den amerikanske beatdigtning. Beatgenerationen, der bl.a. tæller digtere som Allen Ginsberg, Diane di Prima og Jack Kerouac, skrev i et barsk, konfronterende og bevidst anti-litterært sprog, fra et perspektiv som udstødte, kriminelle og stofmisbrugende i 1950’ernes amerikanske undergrund. Ginsberg blev indlagt og fik elektrochok, fordi han var homoseksuel, og Diane di Prima blev udstødt af sin familie, fordi hun modsatte sig segregation og ikke ville leve op til samfundets kvindeideal. Deres lyrik var provokerende i kraft af deres åbenhed omkring hashrygning, stofmisbrug og en promiskuøs livsstil.

Bibliografi

Digte

Hassan, Yahya:
Yahya Hassan. Gyldendal, 2013.
Hassan, Yahya: Yahya Hassan 2. Gyldendal, 2019.

Kilder citeret i portrættet

Kilder

Digter: Jeg er fucking vred på mine forældres generation. Politiken, 2013-10-05.
ORD. Information, 2013-10-18.