Kim Andrea Brofeldt

Kim Andrea Brofeldt blev født i juni 1975 på Østerbro. Familien boede på Frederiksberg frem til hendes forældre blev skilt, da hun var ti. Derefter boede hun på skift hos sin mor i Rødovre og sin far i Brønshøj. Hun har altid været fascineret af ord: ”Jeg havde aldrig følelsen af at passe ind i skolen og kedede mig meget. Først da jeg som 12-årig skiftede skole til en kreativ/musisk lilleskole, fandt jeg glæden ved det. Jeg kunne godt lide, ( …) at man kunne være lidt anderledes, med tamme rotter på skulderen og hår farvet i mærkelige farver, og at der var brug for ordmennesker, der gad skrive skoleaviser og teaterstykker.” (Birgitte Bartholdy: Interview til Forfatterweb, 2024-07-15). 

Efter uddannelsen til pædagog arbejdede hun i over 20 år skiftevis på fritidshjem, specialskoler, behandlingsskoler, som børnehaveklasseleder og billedkunstlærer, og hun tog også enkelte lærer-linjefag. Undervejs fik hun fire døtre, der er relativt tæt på hinanden i alder. Alligevel fandt hun tid til at skrive ved siden af. Bl.a. en ungdomsbog, der ikke blev spændende nok og endte i skuffen. Hun lærte af sine fejl og gik anderledes struktureret til værks med plottet, da hun skrev sin debutroman ”Afslutninger” (2023). Den er bl.a. inspireret af de år, hun arbejdede med unge mennesker med særlige behov og blev bevidst om, hvor påvirkede vi er af vores opvækst: ”Det holder jeg aldrig op med at finde rørende og interessant, og jeg kommer nok aldrig til at skrive en bog, hvor relationer og opvækst ikke er en del af fortællingen,” siger hun. (Birgitte Bartholdy. Interview til Forfatterweb, 2024-07-15). 

I samme interview fortæller hun, at hun i 2021 som 46 årig fik en blodprop i hjernen og måtte ændre på sit arbejdsliv: ”Blodproppen har været et kærkomment skub til at gå efter det, jeg i virkeligheden altid har følt mig allermest tilpas i, nemlig ord. Når jeg skriver, kan jeg ikke mærke, at min hjerne fungerer lidt anderledes end før, ord kommer lige så nemt som de altid har gjort.”

Hendes anden roman, ”Kunsten at spejle et æg”, der udkom i 2025, handler om Troels, der får en blodprop i hjernen, og hans oplevelser af sygdommen er baseret på hendes egne erfaringer, har hun fortalt i et interview. (Christina Hilstrøm. To blodpropper forandrede Kim Andrea Brofeldt for altid. Det kunne have været en trist historie – men det er det ikke. Berlingske. 2025-08-17). 

Kim Andrea Brofeldts andet værk, ”Kunsten at spejle et æg” fra 2025, er på samme måde som hendes debutroman opbygget som et puslespil, hvor brikkerne samles via forskellige spor.

I første spor rammes hovedpersonen Troels en morgen af en blodprop i hjernen. Han er skilt fra børnenes mor, Maria, der er rejst til Dubai for at arbejde i et år, og bor alene med sine to halvstore børn. Nu kan han end ikke klare små praktiske opgaver som at spejle et æg og lave kaffe. Hans børn bliver bange for, at de må flytte ud til Dubai til deres mor og lægger sammen med Troels en plan om at hemmeligholde blodproppen for hende. Det er kun muligt, fordi gode venner og en bror varmt og forstående slår ring om Troels og hans børn og generøst hjælper med at få hverdagen til at fungere.

140991171

I et andet spor fortæller Troels, hvordan Maria forvandlede hans verden ved at give ham en familie og et ståsted. Han elsker hende stadig, men de har fjernet sig fra hinanden, bl.a. fordi han altid er så lukket omkring sine følelser og sin fortid. Med blodproppen ramler dog den pæne facade som Troels har bygget op.

I det tredje spor i romanen ser Troels tilbage på sin barndom og ungdom, og det viser sig snart, at han har mange løgne at holde styr på. Bedraget er blevet sværere at opretholde, nu hvor han er syg, og måske har han heller ikke lyst til at lyve mere. Skridt for skridt samler han mod til at se tilbage, og imens heler hans hjerne. Men tør han bryde illusionen om den gode og altid kontrollerede far og ægtemand, som aldrig viser vrede?

”Kunsten at spejle et æg” indeholder ikke samme magiske elementer som i debuten. Stilen er mere socialrealistisk, og plottets motor til gengæld kraftigere. Scenerne fra fortiden er skrevet i en rå og usentimental stil i stærk kontrast til nutidsscenerne, hvor Troels’ heling skildres rørende og varmt og med en solid portion humor. Under det letflydende sprog er der mange store temaer på spil, bl.a. om viljen til at turde stå ved sig selv og om det mørke og lys, vi alle har i os.