Baggrund

Citat
”Nu mangler jeg bare at læse for Agnethe. Hendes grav ligger i den anden ende af kirkegården, og på vejen derhen hilser jeg på alle dem, jeg har afsluttet ting for de sidste tredive år. Jeg nikker til Rita Agnes Jensen, der døde i 2010 og efterlod et ufærdigt broderi. Min venstre fingerspids går stadig ondt, når jeg tænker på det. Kønt blev det ikke.”
”Afslutninger”, s. 24.

Kim Andrea Brofeldt er født i juni 1975 på Østerbro. Hun var for tidligt født og tilbragte de første uger af sit liv i en kuvøse. Familien boede på Frederiksberg, frem til at hendes forældre blev skilt, da hun var ti. Derefter boede hun på skift hos sin mor i Rødovre og sin far i Brønshøj. Hendes far spiller trommer og ejede en kæde af pladeforretninger i Københavnsområdet, så hun er vokset op med en masse musik, men er ikke selv musikalsk. Til gengæld, fortæller hun i et interview, har hun altid været fascineret af ord: ”Jeg havde aldrig følelsen af at passe ind i skolen og kedede mig meget. Først da jeg som 12-årig skiftede skole til en kreativ/musisk lilleskole, fandt jeg glæden ved det. Jeg kunne godt lide, at man hjalp med at undervise de yngre børn, at man kunne være lidt anderledes, med tamme rotter på skulderen og hår farvet i mærkelige farver, og at der var brug for ordmennesker, der gad skrive skoleaviser og teaterstykker.” (Birgitte Bartholdy: Interview til Forfatterweb, 2024-07-15). 

Da hun var 17, rejste hun rundt i Australien i et år. Hjemme igen uddannede hun sig til pædagog og arbejdede i over 20 år både på fritidshjem, specialskoler, behandlingsskoler, som børnehaveklasseleder og som billedkunstlærer. På et tidspunkt tog hun også enkelt lærer-linjefag for at kunne undervise mere. Selv om hun har fået fire døtre, der er relativt tæt på hinanden i alder, fandt hun tid til at skrive mindre ting ved siden af job og familieliv. Hun skrev også en ungdomsbog, der var ment til en konkurrence, men spændingskurven var ikke stejl nok, syntes hun, og den endte i skuffen. Hun lærte af sine fejl og gik anderledes struktureret til værks, da hun skrev sin debutroman ”Afslutninger” (2023). Den er bl.a. inspireret af de år, hun arbejdede med unge mennesker med særlige behov og blev bevidst om, hvor påvirkede vi er af vores opvækst: ”Det holder jeg aldrig op med at finde rørende og interessant, og jeg kommer nok aldrig til at skrive en bog, hvor relationer og opvækst ikke er en del af fortællingen,” siger hun. (Birgitte Bartholdy. Interview til Forfatterweb, 2024-07-15). 

I samme interview fortæller hun, at hun i 2021 fik en blodprop i hjernen og måtte ændre på sit arbejdsliv: ”Blodproppen har været et kærkomment skub til at gå efter det, jeg i virkeligheden altid har følt mig allermest tilpas i, nemlig ord. Når jeg skriver, kan jeg ikke mærke, at min hjerne fungerer lidt anderledes end før, ord kommer lige så nemt som de altid har gjort.”