I ”Farväl till Panic Beach” fra 2015 (Farvel til Panic Beach, 2025) følger vi Nina, der gennem sin opvækst og families historie forsøger at forstå sin far og sin egen rolle i familien. Familiens fortælling starter ifølge Nina på en bænk i Berzelii Park i Stockholm, hvor to unge mennesker forelsker sig, men hurtigt bliver revet fra hinanden igen. Dog når de at få et fælles barn, Ninas farfar. Familiens historie hjemsøges på den ene side af svigt fra forældrene, alkohol og selvmord, og på den anden side af farverige og elskende mennesker, der følger deres egen vej i livet. For enden af fortællingen står Nina, der søger svar på sin søsters selvmord i familiens tidligere tragedier.
141085867
Historien springer frem og tilbage i tid, og minder og nutid flettes sammen, mens Nina konfronteres med sine egne erindringer og forhold til faren, der både præges af kærlighed og af vrede over hans svigt og hans rolle i lillesøsterens død. Fortællingen udforsker kærlighedens dobbelthed og tilgivelsens vanskeligheder. Som Stridsberg selv har sagt: »Jeg skriver om kærligheden, om det utilgivelige og om tilgivelsen, og de tre ting har ikke noget at gøre med fornuft« (Jess Stein Pedersen: ”Jeg har altid været min fars lille mor”. Politiken, 2025-09-06).
Romanen viser, hvordan man kan elske nogen, man også må tage afstand fra, og hvordan man forsøger at beskytte dem, man holder af, på trods af svigt og smerte.
Familien og fortidens gentagelser spiller en central rolle. Nina forsøger at forstå og leve med familiens mønstre uden nødvendigvis at rette op på fortidens fejl, men ved at erkende og acceptere dem som en del af livet. Romanen trækker på Stridsbergs egen familiehistorie og berører temaer, som incest, misbrug og komplicerede faderskikkelser, som hun tidligere har behandlet i sine romaner, og skaber dermed en sammenhæng mellem personlige erfaringer og litterær udforskning.