Joyce Carol Oates

Joyce Carol Oates, der er født i 1938, voksede op i staten New York i det, hun selv har kaldt en kærlig arbejderfamilie. Allerede som teenager gik hun i gang med at læse litterære klassikere, og forfatterkarrieren begyndte med noveller og artikler til skolebladet, som blev skrevet på en skrivemaskine, hun fik af sin mormor.

Oates læste engelsk på universitetet og blev gift med den medstuderende Raymond Smith, som hun levede sammen med indtil hans død i 2008. Det 48 år lange ægteskab og sorgen over hans død har hun beskrevet i bogen ”En enkes historie” (”A Widow’s Story”, 2011).

Oates fik en del opmærksomhed med novellen ”Where Are You Going, Where Have You Been?”, der er dedikeret til Bob Dylan og er inspireret af hans sang ”It’s All Over Now, Baby Blue”. Novellen er baseret på historien om en virkelig seriemorder, Charles Schmid, og er et tidligt eksempel på Oates’ optagethed af virkelige begivenheder som afsæt for fiktive fortællinger. Men det var først med sin femte bog, ”Them”, at hun fik sit litterære gennembrud. Igen hentede hun handlingen i den virkelige verden, nemlig i et brutalt arbejderkvarter i det Detroit, hvortil Oates og hendes mand var flyttet for at undervise på universitetet. Allerede med denne roman udviser Oates det mod, der er blevet kendetegnende for hende som forfatter: Handlingen strækker sig over tre årtier og tager fat på epokens markante politiske og sociale udvikling.

Oates er en af USA’s mest produktive forfattere. Hun skriver cirka to bøger om året, foruden de bøger, der er skrevet under pseudonymer som Rosamond Smith og Lauren Kelly. Udover sin forfattervirksomhed har hun i mange år undervist i litteratur på universitetet. Hun har giftet sig igen og bor på landet i New Jersey med sin nye mand, Charlie Gross, og deres katte.

I 2020 udkom Joyce Carol Oates’ roman ”Night. Sleep. Death. The Stars.” (”Natten. Søvnen. Døden. Stjernerne.”, 2022). Husbond, fader, forretningsmand og politiker John Earle McClaren, kaldet ”Whitey”, overfaldes brutalt af to politimænd, da han blander sig i deres tilsyneladende komplet grundløse, voldelige arrestation af en indisk udseende mand. Han dør af sine kvæstelser efter et par ugers indlæggelse, 67 år gammel. Hans hustru Jessalyn og de fem børn Thom, Beverly, Lorene, Sophia og Virgil svæver først i usikkert håb og lander siden hårdt i sorgen over tabet af ægtemand og far.

62804866

I første omgang antages det, at Whitey har fået en hjerneblødning og derfor er kørt galt og er blevet slemt tilredt i sin bil af detonerende airbags og andet. Men efterhånden opstår der tvivl om, hvorvidt sårene i hans ansigt nu også har med airbags at gøre – eller måske snarere ligner sår fra strømpistoler. Hans fem børn og hustru tackler situationen meget forskelligt, og familiens gamle dynamikker vækkes til live, selv om det er mange år siden, børnene er flyttet hjemmefra og har dannet egne familier.

Romanens knap 800 sider er inddelt i fem dele, som rummer hver en håndfuld kapitler. Fortællemåden skifter fra person til person mellem kapitlerne, og sådan konstruerer Oates et fletværk, der belyser dagene omkring Whiteys død på vidt forskellig vis. Et avanceret greb, der fungerer, så det virker helt enkelt og selvindlysende.

Et helt oplagt tema er racisme, da hele udgangspunktet for Whiteys død er et racistisk betinget overfald. Yderligere griber Oates endnu engang fat i det amerikanske samfunds strukturelle misogyni gennem beskrivelsen af særligt moderen i familien og selvfølgelig også søstrene. Oates ved, hvor hun skal trykke til for at ramme ømme punkter i særligt amerikansk, men også i bredere forstand vestlig, kultur.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Natten. Søvnen. Døden. Stjernerne."