Henry James

Henry James blev født ind i en velhavende familie i New York City d. 15. april 1843. Morfaren havde emigreret fra Irland til Amerika og havde med sit talent for forretninger anskaffet sig en stor formue, som de følgende generationer i familien levede af. Henry James’ far interesserede sig ikke for forretninger, men brugte i stedet sin tid på religion og filosofi, og Henry James voksede op i en familie, hvor børnene blev præget af farens intellektuelle omgangskreds, fri læsning og familiens mange rejser til Europa. 

Mens Henry James’ bror læste ved Harvard University og siden gjorde sig verdensberømt inden for filosofi og psykologi, begyndte Henry James at studere jura, dog uden at gennemføre studierne. I stedet helligede han sig sin forfattervirksomhed til fulde. Det kom der et omfattende forfatterskab ud af, hvoraf kun en mindre del er blevet oversat til dansk på trods af, at han i amerikansk litteratur opfattes som en helt central skikkelse.

Som 26-årig tog Henry James på en længere dannelsesrejse rundt i Europa, og op igennem 1870’erne genbesøgte han flere gange kontinentet og blev blandt andet venner med den russiske forfatter Ivan Turgenev, som introducerede ham for flere af samtidens store europæiske forfattere, heriblandt franskmændene Gustave Flaubert og Émile Zola. Efter sin fars død slog Henry James sig endeligt ned i England og dyrkede venskaber med engelske forfattere som H.G. Wells og Joseph Conrad. Et år inden sin død blev han officielt britisk statsborger. Det amerikansk-europæiske forhold blev et gennemgående tema i hans romaner og ofte udfoldet omkring den unge og naive amerikanske kvinde, der rejser til Europa for at blive kulturelt beriget, men i stedet korrumperes af sofistikerede europæere uden moral.

Henry James giftede sig aldrig, men helligede sig fuldt ud litteraturen – som forfatter, men i høj grad også som litteraturkritiker og essayist. Han har skrevet flere værker om romankunsten, ligesom han også ofte skrev om sine overvejelser omkring sin litteratur i forord eller efterskrifter til sine romaner. Som dansk læser kan man læse et eksempel på dette i efterskriftet til ”Portræt af en dame”.

Kortromanen ”Daisy Miller”, 1878 (”Daisy Miller”, 1986) var i Henry James’ samtid ét af hans mest populære og læste værker. Den unge amerikaner Mr. Winterbourne møder den stenrige New Yorker Daisy Miller i forbindelse med et ophold på et hotel i Schweiz, og han tiltrækkes straks af hendes ligefremhed og frimodige tilgang til livet. Daisy Miller rejser sammen med sin mor Mrs. Miller og sin yngre bror Randolph rundt i Europa, og overalt hvor hun kommer, bemærkes hun i selskabslivet – ikke kun på grund af sit smukke udseende, men i lige så høj grad på grund af sin let upassende opførsel.

Fortryllet af Miss Daisys charme opsøger Mr. Winterbourne hende igen, da han senere på året ankommer til Rom for at besøge sin tante. Den unge frøken er begyndt at se en smuk italiener, som hun offentligt lader sig se sammen med på tomandshånd på spadsere- og karetture rundt i byen. Hendes amerikanske landsmænd i Rom ser hendes livsstil som udsvævende, og Daisy Miller bliver frosset ude af selskabslivet.

52122856

Fortællingens konstruktion er typisk for Henry James: I begyndelsen panorerer jegfortællerens blik henover et schweizisk landskab, indtil det zoomer ind og lander på den unge amerikaner Mr. Winterbourne, fra hvis synspunkt fortællingen om Daisy Miller udfoldes: ”Jeg tør ikke sige, om det var lighederne eller forskellene, der gjorde mest indtryk på en ung amerikaner, der, for en to-tre år siden, sad i Trois Couronnes’ have og lidt dovent betragtede nogle af de tiltalende ting, jeg har nævnt” (s. 6).

På samme måde er temaet om amerikanernes møde med den gamle verden i Europa også velkendt i Henry James’ forfatterskab. Daisy Miller er den selvstændige unge amerikaner, der i al sin naivitet og åbenhed bliver forført af Europas fristelser og ikke evner at leve op til sine amerikanske landsmænds forventninger til, hvordan en ung ugift kvinde bør gebærde sig. Hun er som en elefant i en glasbutik, og måske på grund af dette portræt blev romanen i samtiden først og fremmest læst som komedie.