Henry James blev født ind i en velhavende familie i New York City d. 15. april 1843. Morfaren havde emigreret fra Irland til Amerika og havde med sit talent for forretninger anskaffet sig en stor formue, som de følgende generationer i familien levede af. Henry James’ far interesserede sig ikke for forretninger, men brugte i stedet sin tid på religion og filosofi, og Henry James voksede op i en familie, hvor børnene blev præget af farens intellektuelle omgangskreds, fri læsning og familiens mange rejser til Europa.
Mens Henry James’ bror læste ved Harvard University og siden gjorde sig verdensberømt inden for filosofi og psykologi, begyndte Henry James at studere jura, dog uden at gennemføre studierne. I stedet helligede han sig sin forfattervirksomhed til fulde. Det kom der et omfattende forfatterskab ud af, hvoraf kun en mindre del er blevet oversat til dansk på trods af, at han i amerikansk litteratur opfattes som en helt central skikkelse.
Som 26-årig tog Henry James på en længere dannelsesrejse rundt i Europa, og op igennem 1870’erne genbesøgte han flere gange kontinentet og blev blandt andet venner med den russiske forfatter Ivan Turgenev, som introducerede ham for flere af samtidens store europæiske forfattere, heriblandt franskmændene Gustave Flaubert og Émile Zola. Efter sin fars død slog Henry James sig endeligt ned i England og dyrkede venskaber med engelske forfattere som H.G. Wells og Joseph Conrad. Et år inden sin død blev han officielt britisk statsborger. Det amerikansk-europæiske forhold blev et gennemgående tema i hans romaner og ofte udfoldet omkring den unge og naive amerikanske kvinde, der rejser til Europa for at blive kulturelt beriget, men i stedet korrumperes af sofistikerede europæere uden moral.
Henry James giftede sig aldrig, men helligede sig fuldt ud litteraturen – som forfatter, men i høj grad også som litteraturkritiker og essayist. Han har skrevet flere værker om romankunsten, ligesom han også ofte skrev om sine overvejelser omkring sin litteratur i forord eller efterskrifter til sine romaner. Som dansk læser kan man læse et eksempel på dette i efterskriftet til ”Portræt af en dame”.