henry james
Foto: Foto Researchers / ritzau/scanpix

Henry James

cand.mag. Maria Høher-Larsen, Bureauet, april 2018.
Top image group
henry james
Foto: Foto Researchers / ritzau/scanpix

Indledning

Henry James er en af de helt store forfattere i amerikansk litteraturhistorie, og født ind i en velhavende New York-familie midt i 1800-tallet kunne han hengive sig fuldt ud til litteraturen. I sine romaner udforskede han fortællerens perspektiv, og tematisk beskæftigede han sig med det litterære portræt af kvinden samt forholdet mellem den gamle og den nye verden – Europa og Amerika. En gentagen figur i hans romaner er den unge selvstændige amerikanske kvinde, der rejser til Europa med forventninger om kulturel og intellektuel berigelse, men som bedrages af den gamle verdens mondæne glans.

29172935

Blå bog

Født: 15. april 1843 i New York City.

Død: 28. februar 1916 i London, Storbritannien.

Uddannelse: Ufærdige studier fra Harvard Law School.

Debut: Watch and Ward. 1871. Kortroman.

Litteraturpriser: Ingen kendte.

Seneste udgivelse: Skruen strammes. Rosenkilde & Bahnhof, 2012. (The Turn of the Screw, 1898). Oversat af Viggo Hjørnager Pedersen og Lasse Rask Hoff.

Inspiration: Jane Austen, Gustave Flaubert.

Artikel type
voksne

Baggrund

”Til slut gik det op for hende, at den virkelige forbrydelse var, at hun overhovedet havde en selvstændig hjerne. Hendes hjerne skulle være hans – tilsluttet hans egen som en lille havelod til en dyrehave. Han ville rive jorden blidt og vande blomsterne, han ville luge bedene og nu og da plukke en buket. Det ville være en køn stump ejendom for en jordbesidder, der allerede spændte så vidt.”


”Portræt af en dame”, s. 432.

Henry James blev født ind i en velhavende familie i New York City d. 15. april 1843. Morfaren havde emigreret fra Irland til Amerika og havde med sit talent for forretninger anskaffet sig en stor formue, som de følgende generationer i familien levede af. Henry James’ far interesserede sig ikke for forretninger, men brugte i stedet sin tid på religion og filosofi, og Henry James voksede op i en familie, hvor børnene blev præget af farens intellektuelle omgangskreds, fri læsning og familiens mange rejser til Europa. 

Mens Henry James’ bror læste ved Harvard University og siden gjorde sig verdensberømt inden for filosofi og psykologi, begyndte Henry James at studere jura, dog uden at gennemføre studierne. I stedet helligede han sig sin forfattervirksomhed til fulde. Det kom der et omfattende forfatterskab ud af, hvoraf kun en mindre del er blevet oversat til dansk på trods af, at han i amerikansk litteratur opfattes som en helt central skikkelse.

Som 26-årig tog Henry James på en længere dannelsesrejse rundt i Europa, og op igennem 1870’erne genbesøgte han flere gange kontinentet og blev blandt andet venner med den russiske forfatter Ivan Turgenev, som introducerede ham for flere af samtidens store europæiske forfattere, heriblandt franskmændene Gustave Flaubert og Émile Zola. Efter sin fars død slog Henry James sig endeligt ned i England og dyrkede venskaber med engelske forfattere som H.G. Wells og Joseph Conrad. Et år inden sin død blev han officielt britisk statsborger. Det amerikansk-europæiske forhold blev et gennemgående tema i hans romaner og ofte udfoldet omkring den unge og naive amerikanske kvinde, der rejser til Europa for at blive kulturelt beriget, men i stedet korrumperes af sofistikerede europæere uden moral.

Henry James giftede sig aldrig, men helligede sig fuldt ud litteraturen – som forfatter, men i høj grad også som litteraturkritiker og essayist. Han har skrevet flere værker om romankunsten, ligesom han også ofte skrev om sine overvejelser omkring sin litteratur i forord eller efterskrifter til sine romaner. Som dansk læser kan man læse et eksempel på dette i efterskriftet til ”Portræt af en dame”.

Daisy Miller

”De inviterede hende ikke længere, og de tilkendegav, at det var deres store ønske at gøre iagttagende europæere opmærksomme på, at selv om miss Daisy Miller var en ung amerikansk dame, så var hendes opførsel ikke typisk – og blev af hendes landsmænd betragtet som uhyrlig.”

”Daisy Miller”, s. 90.

Kortromanen ”Daisy Miller”, 1878 (”Daisy Miller”, 1986) var i Henry James’ samtid ét af hans mest populære og læste værker. Den unge amerikaner Mr. Winterbourne møder den stenrige New Yorker Daisy Miller i forbindelse med et ophold på et hotel i Schweiz, og han tiltrækkes straks af hendes ligefremhed og frimodige tilgang til livet. Daisy Miller rejser sammen med sin mor Mrs. Miller og sin yngre bror Randolph rundt i Europa, og overalt hvor hun kommer, bemærkes hun i selskabslivet – ikke kun på grund af sit smukke udseende, men i lige så høj grad på grund af sin let upassende opførsel.

Fortryllet af Miss Daisys charme opsøger Mr. Winterbourne hende igen, da han senere på året ankommer til Rom for at besøge sin tante. Den unge frøken er begyndt at se en smuk italiener, som hun offentligt lader sig se sammen med på tomandshånd på spadsere- og karetture rundt i byen. Hendes amerikanske landsmænd i Rom ser hendes livsstil som udsvævende, og Daisy Miller bliver frosset ude af selskabslivet.

52122856

Fortællingens konstruktion er typisk for Henry James: I begyndelsen panorerer jegfortællerens blik henover et schweizisk landskab, indtil det zoomer ind og lander på den unge amerikaner Mr. Winterbourne, fra hvis synspunkt fortællingen om Daisy Miller udfoldes: ”Jeg tør ikke sige, om det var lighederne eller forskellene, der gjorde mest indtryk på en ung amerikaner, der, for en to-tre år siden, sad i Trois Couronnes’ have og lidt dovent betragtede nogle af de tiltalende ting, jeg har nævnt” (s. 6).

På samme måde er temaet om amerikanernes møde med den gamle verden i Europa også velkendt i Henry James’ forfatterskab. Daisy Miller er den selvstændige unge amerikaner, der i al sin naivitet og åbenhed bliver forført af Europas fristelser og ikke evner at leve op til sine amerikanske landsmænds forventninger til, hvordan en ung ugift kvinde bør gebærde sig. Hun er som en elefant i en glasbutik, og måske på grund af dette portræt blev romanen i samtiden først og fremmest læst som komedie.

Portræt af en dame

”Den unge dames sind virkede mærkeligt, og jeg kan kun gengive det for Dem, som jeg ser det, uden at håbe på at kunne få det til at virke naturligt. Som jeg siger, tøvede hendes fantasi nu – det var et sidste, uklart rum, som den ikke kunne komme over – en skummel, usikker strækning, som så tvetydigt og endog svagt forræderisk ud, som et hedelandskab set i vintertusmørke. Men alligevel skulle hun passere det.”

”Portræt af en dame”, s. 312.

”Portrait of a Lady” fra 1881 (”Portræt af en dame”, 1977) er et af Henry James’ hovedværker, hvori han både portrætterer kvindelivet sidst i 1800-tallet samt det amerikansk-europæiske forhold.

Den unge amerikanske kvinde Isabel Archer arver under en rejse til England en anselig formue af sin onkel. Formuen gør hende økonomisk uafhængig, og efter at have afslået to bejlere – den stenrige og sympatiske engelske adelsmand Mr. Warburton og den amerikanske forretningsmand Mr. Goodwood – rejser Isabel til det kontinentale Europa for at opdage og blive beriget af den europæiske historie og kultur. Igennem sin tantes veninde Madame Merle møder Isabel den narcissistiske gentleman Mr. Osmond, der sammen med sin datter Pansy bor i en villa midt i det norditalienske landskab uden for Firenze. Hun falder for Mr. Osmonds stil, smag og intelligens, og på trods af sin families skepsis vælger hun at gifte sig. Ægteskabet viser sig dog at være en fejltagelse, og efter et par år, hvor Isabel ihærdigt har opretholdt et billede af harmoni og lykke udadtil med udflugter og torsdags-saloner, må hun erkende, at Mr. Osmond har giftet sig med hende for pengenes skyld.

Portrætterne af de forskellige karakterer – og særligt de forskellige kvindeskikkelser – er romanens omdrejningspunkt i højere grad end handlingen. De tegnes nysgerrigt og undersøgende af en fortæller, som iagttager dem fra skiftende karakterers synsvinkler og fra indre og ydre perspektiver, men uden at kunne levere en alvidende analyse af dem.

Særligt skildringen af det modsætningsfyldte forhold mellem Isabel Archer og hendes amerikanske veninde, den virksomme skribent Henrietta Stackpole, fremstår som en pointe i romanen: Mens Isabels økonomiske uafhængighed igennem arven ender med at forvandle hendes frihed til et fængsel, viser Miss Stackpoles egenrådighed, personlige drivkraft og evne til at gennemskue den europæiske kultur som ren form og overflade sig som egenskaber til at sikre sig en egentlig frigørelse.

Skruen strammes

”Ser De hende ikke, nøjagtig som vi gør? – Mener De, at De ikke ser hende nu? Nu? Hun er så stor som en flammende ild. Se dog, kære. Se!” Hun så, ligesom jeg gjorde, og gav mig med en stønnen, der var fuld af benægtelse, afstandtagen og medfølelse – blandingen af hendes medlidenhed med hendes lettelse over at være forskånet – en fornemmelse, der allerede dengang rørte mig, af, at hun ville have støttet mig, hvis hun kunne.”
”Skruen strammes”, s. 123.

I Henry James’ korte gyserroman ”Turn of the Screw” fra 1898 (”Skruen strammes”, 1950) ansættes en ung præstedatter som guvernante på herregården Bly af en rigmand, som har taget sine forældreløse søskendebørn, Miles og Flora, til sig. Hans eneste krav er, at han ikke vil forstyrres, så da guvernanten ankommer til huset, er det kun beboet af børnene, husholdersken Mrs. Grose og tjenestefolk. Børnene viser sig at være kærlige og lydige børn, som fordyber sig i deres skolegang og andre dannende aktiviteter med stor flid og dygtighed. Guvernanten beskriver dem som elskelige og engleagtige, men alligevel er der noget omkring deres adfærd, som gør dem unaturlige og upersonlige, og hendes samkvem med dem bliver kun mere anstrengt og underligt, da hun begynder at se to skikkelser gå omkring på ejendommen, som angiveligt ligner deres tidligere guvernante Mrs. Jessel og tjener Mr. Quint, som på mystisk vis begge forsvandt.

”Skruen strammes” er en rammefortælling, altså en fortælling i fortællingen. En unavngiven jegfortæller hører guvernantens historie ved et aftenselskab, hvor der læses op fra guvernantens egen nedskrevne historie. Det er den historie, som fortælles i jegform fra guvernantens synspunkt i resten af romanen.

29172935

Genremæssigt trækker romanen på den engelske tradition inden for gotiske romaner, som interesserer sig for grænselandet mellem fornuft og irrationalitet, virkelighed og fantasi. En række gotiske motiver sætter scenen for handlingen, f.eks. i følgende tekststykke, hvor den helt bevidste brug af virkemidler bliver særligt åbenlys: ”Stedet var med sin grå himmel og sine visnede blomsterkranse, sine blotlagte områder og nedfaldne blade alle vegne som et teater efter en forestilling – helt overstrøet med sammenkrøllede programmer.” (s. 89).

Men hvor den gotiske roman typisk er bygget op efter et handlingsklimaks i slutningen, hvor orden igen stabiliseres, er klimakset i ”Skruen strammes” mere mudret, og det bliver en pointe i romanen, om man overhovedet kan stole på guvernantens ord?

Genrer og tematikker

Mødet mellem den gamle verden og den nye – Europa og Amerika – er en altoverskyggende rød tråd i Henry James’ forfatterskab, og det er både et tema i ”Daisy Miller” og i ”Portræt af en dame”, hvor de unge kvindelige hovedpersoner går ind i mødet med en forventning om kulturel og intellektuel berigelse, men ender med at blive forledt af den europæiske glans og mondænitet.

Et andet særkende hos Henry James er skildringen af kvinden, som ofte har den centrale plads i hans romaner. Daisy Miller og Isabel Archer er på hver deres måde selvstændige i forhold til andre kvinder på deres tid: økonomisk uafhængige, viljestærke og med verden for deres fødder. Men Henry James viser samtidig, at friheden ikke nødvendigvis er nem, for enten kan man som Isabel Archer komme til at bedrage sig selv eller som Daisy Miller blive socialt isoleret.

Udover roman- og novelleforfatter var Henry James også en ivrig litteraturkritiker og skrev flere essays og bøger om romankunsten. Det kommer til udtryk ved hans kendskab til og brug af forskellige litterære genrer. Mens ”Portræt af en dame” er et stort drama om en kvindes dannelsesrejse og selverkendelse, har ”Daisy Miller” en snert af komedie over sig, og ”Skruen strammes” trækker ivrigt på den gotiske genre – og måske endda på Ann Radcliffes gotiske romaner.

Men det kommer også til udtryk ved hans stilmæssige arbejde med fortællerens position og synsvinkel i sine romankonstruktioner. Hans fortælleteknik er blevet kaldt ’point-of-view’-teknikken, fordi han synliggør fortællerens position ved ofte at skifte synsvinkel – fra person til person, og frem og tilbage fra indre og ydre perspektiv. I det ene øjeblik betragter fortælleren en karakter fra det ydre, i det næste øjeblik er fortælleren i stand til at se ind i en karakters indre, og enkelte gange gør fortælleren sig den frihed at antage en følelse eller en tanke hos den karakter, der berettes om. Af og til lader Henry James også sin fortæller træde helt frem på scenen og tale direkte til sine læsere, som for eksempel i ”Portræt af den dame”, hvor fortælleren beder sine læsere lade være med at le ad Isabel Archers ægteskabsafslag.

Beslægtede forfatterskaber

Jane Austen (1775-1817) nævnes ofte i forbindelse med Henry James’ forfatterskab. I sine romaner portrætterer Jane Austen kvindelivet i England i slutningen af 1700-tallet, mens mændene blot er bipersoner. Nøjagtig samme optagethed af kvindeportrættet finder man hos Henry James, i særlig grad i ”Portræt af en dame”, hvor plottet ligesom i de fleste af Jane Austens romaner drejer sig om ægteskabstilbud og udforsker kvindens splittelse mellem selvstændighed og den sociale forventning om at indgå et passende og godt ægteskab.

Der er en tone af ironi og satire over Jane Austens portræt af samtiden og de sociale vilkår og normer, men hun forholder sig også ironisk til selve skrivekunsten, når hun med romanen ”Northanger Abbey” (1817) parodierer den gotiske genre. På samme måde læner Henry James sig både op ad satiren i eksempelvis sit portræt af Daisy Miller og hendes eskapader i Europa, ligesom han med bevidsthed og ironisk distance skriver sig ind i den gotiske genre med romanen ”Skruen strammes”.

Man finder også en optagethed af kvindeportrættet i franske Gustave Flauberts (1821-1880) hovedværk ”Madame Bovary” fra 1857, hvor bondedatteren Emma gifter sig med lægen Charles Bovary. Ægteskabet bringer dog ikke den lykke, som hun havde håbet på. Det bliver nærmere et fængsel, hvor hun føler sig mere og mere kvalt. End ikke en lidenskabelig kærlighedsaffære med en anden mand giver hende lindring. Også Isabel Archer fanges i et ægteskabeligt fængsel i ”Portræt af en dame”, men selv til slut fremstår andre ægteskabelige alternativer og udstrakte hænder ikke som reelle muligheder for hende.

Gustave Flaubert var også en af Henry James’ litterære forbilleder, og han kaldte ham for romanforfatterens romanforfatter. De blev introduceret for hinanden i 1876 af den russiske forfatter Ivan Turgenev, som Henry James også beundrede, og som han havde et årelangt venskab med. Turgenev introducerede ham desuden for en række af tidens andre store europæiske forfattere, inklusive Émile Zola.

Bibliografi

Romaner og kortromaner

James, Henry: Watch and Ward. 1871.
James, Henry: Madame de Mauves. 1874.
James, Henry: Roderick Hudson. 1875.
James, Henry: The American. 1877.
James, Henry: Confidence. 1879.
James, Henry: The Bostonians. 1886.
James, Henry: The Princess Casamassima. 1886.
James, Henry: The Reverberator. 1888.
James, Henry: The Tragic Muse. 1890.
James, Henry: The Other House. 1896.
James, Henry: The Spoils of Poynton. 1897.
James, Henry: What Maisie Knew. 1897.
James, Henry: The Awkward Age. 1899.
James, Henry: The Sacred Fount. 1901.
James, Henry: The Wings of the Dove. 1902.
James, Henry: The Beast in the Jungle. 1903.
James, Henry: The Ambassadors. 1903.
James, Henry: The Golden Bowl. 1904.
James, Henry: The Whole Family. 1908.
James, Henry: The Outcry. 1911.
James, Henry: The Ivory Tower. 1917.
James, Henry: The Sense of the Past. 1917.
James, Henry: De ensomme i Venedig. Carit Andersen (Karatserien), 1968. (The Aspern papers, 1888).
James, Henry: Daisy Miller. Picaro, 1986. (Daisy Miller, 1878).
James, Henry: Portræt af en dame. Lindhardt og Ringhof, 1996. (Portrait of a Lady, 1881).
James, Henry: Washington Square. Bahnhof, 2009. (Washington Square, 1880). Oversat af Juliane Wammen.
James, Henry: Europæerne. Rosenkilde & Bahnhof, 2011. (The Europeans, 1878). Oversat af Juliane Wammen.
James, Henry: Skruen strammes. Rosenkilde & Bahnhof, 2012. (The Turn of the Screw, 1898). Oversat af Viggo Hjørnager Pedersen og Lasse Rask Hoff.

Om forfatterskabet

Laursen, Betty: Fortællerstruktur i udvalgte værker af Henry James. 1982.
Tóibín, Colm: Mesteren. Tiderne Skifter, 2006. Fiktiv skildring af Henry James’ liv i 1890’ernes London, som var afgørende for hans litteratur.
Foredrag på Pontoppidan-seminar, 2007-06-08.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Henry James