Herman Melville

Artikel type
voksne
cand.mag. Christian Jess Rasmussen, iBureauet/Dagbladet Information, 2013.
Main image
Melville, Herman
Foto: Mary Evans Picture Library / Scanpix

Indledning

”Kald mig Ismael”. Sådan starter Herman Melvilles monumentale klassiker ”Moby Dick”, som ofte er oppe at vende som den bedste amerikanske roman nogensinde. Historien om kaptajn Akabs jagt efter den hvide hval er spækket med litterære og eksistentielle ekskursioner og allegorier og har siden dens popularisering i 20’erne talt til menneskers begær og forfængelighed.

Melville skrev dog mere end ”Moby Dick”. Han startede med at have stor succes med regulære eventyr- og spændingsbøger, men publikum vendte ham hurtigt ryggen, og han gik over i glemslen til han blev genopdaget i det 20. århundrede. Han fortsatte dog med at skrive hele livet, og hans bøger er siden blevet kanoniseret og oversat til alverdens sprog.

 

28984324

Blå bog

Født: 1. august 1819, New York City, USA.

Død: 28. september, 1891.

Uddannelse: Klassisk litteratur.

Debut: Typee: A Peep at Polynesian Life, 1846.

Litteraturpriser: Ingen kendte.

Seneste udgivelse: Moby Dick – eller hvalen. Bindslev, 2011. (Moby Dick; or, The Whale. 1851)

Inspiration: Nathaniel Hawthorne, Platon, William Shakespeare.

 

 

Baggrund

”Oh, Gud! Hvilken sum af kvaler skal det menneske ikke udholde, som fortæres af et nagende ønske om hævn. Med knyttede næver sover han, og med blodige negle boret ind i sine håndflader vågner han.”
”Moby Dick”, s. 221.

Herman Melville blev født i 1819 i New York som den tredje ud af en børneflok på otte. Familien flyttede til Albany, hvor faren gik ind i pelsbranchen. Det havde han dog ikke held med, og han døde, da Melville var 12 år gammel.

Melville læste klassisk litteratur på Albany Academy og underviste derefter som skolelærer. I 1839 havde han sit første eventyr på havet, da han som skibsdreng sejlede til Liverpool og tilbage. Da han vendte tilbage til New York, fortsatte han med at undervise, indtil han i 1841 igen drog til søs. Om bord på hvalfangeren Acushnet sejlede han 18 måneder forbi Kap Horn og til det sydlige Stillehav. I juli 1842 deserterede han, og levede tre uger på Marquesas-øerne i Stillehavet sammen med de indfødte. Melvilles oplevelser på Acushnet skulle senere danne inspiration for hans store romanværk Moby Dick.

Melville kom til Boston i oktober 1844 efter et ophold på Hawaii. Hjemme igen skrev han om sine oplevelser i romanform. Hans første roman ”Typee” blev, efter noget besvær med at få den publiceret, en bestseller i både England og USA. Hans anden roman ”Omoo” solgte også godt, og han blev kendt som en eventyrer, der skrev farverige fortællinger.

I 1847 blev han gift med Elizabeth Shaw, en dommers datter. Parret slog sig ned i Massachusetts, hvor de fik fire børn. Melville blev gode venner med en anden stor amerikansk forfatter, Nathaniel Hawthorne, som han dedikerede ”Moby Dick” til, som han udgav i 1851. Melville fortsatte med at skrive romaner, men det store publikum havde vendt ham ryggen, og han havde ingen succes med sine bøger. I aviserne gik der tilmed historier om, at han var blevet sindssyg. I stedet tjente han til livet ved at blive foredragsholder et par år og siden toldofficer i New Yorks, som familien flyttede til. Den stilling bibeholdt han i 19 år.

Melville og hans kone gik igennem en svær tid, hvor begge deres to sønner døde. I 1886 gik han på pension. Han fortsatte med at skrive til det sidste, men opnåede ikke nogen anerkendelse eller succes med sin litterære produktion. Han døde i sit hjem i New York City i 1891, 72 år gammel.

Skibet og døden

”Havde man for øvrigt nogen sinde hørt om en hvid mand, der var faldet så dybt, at han forrådte sin egen race og sammensvor sig med negre imod den? Her var atter et dilemma, lige så vanskeligt at løse de tidligere.”
”Skibet og døden”, s. 78.

”Benito Cereno” (”Skibet og døden”, 1986) udkom første gang i 1855.

Kortromanen finder sted i 1799, primært ved en ø ud for Chile. Hovedpersonen er den amerikanske kaptajn Amasa Delano, der fører sælfangerskibet Bachelor’s Delight. Til øen ankommer et spansk skib, hvis besætning består af få spanske sømænd og et stort antal sorte slaver. Skibet har haft en hård medfart med storme og sygdom, og Delano lover at hjælpe dem med forsyninger.

Skibets kaptajn Don Benito Cereno, som konstant bliver oppasset af slaven Babo, opfører sig yderst mistænkeligt, og Delano begynder at mistænke det værste. Da Delano har afleveret forsyninger og er på vej væk, springer Cereno pludselig over bord ned i båden med Delano. Kamp mellem slaverne og Delanos mænd opstår og ender med sidstnævntes sejr. I næste del fortæller Cereno, hvordan de sorte slaver gjorde oprør og myrdede besætningen, og hvordan Babo som leder arrangerede mimespillet for at snyde de amerikanske sømænd. Til sidst i kortromanen bliver Babo henrettet, og Cereno dør kort tid efter.

Bogen bliver fortalt fra Amasa Delanos synsvinkel, selvom den er fortalt i tredje person. Som læser kan man derfor kun gætte sig til, hvad der er sket på San Dominick, og man veksler som ham mellem forskellige forklaringer. Mysteriet på det spanske skib bliver næsten en krimi med Delano som detektiven. Bogens anden del er Cerenos vidneudsagn i retten og er skrevet i et formelt, retsligt sprog, som adskiller sig fra bogens første del. Synsvinklen skifter derfor også væk fra Delanos tanker til en ren ekstern beskrivelse gennem Cerenos monolog.

Man kan med ”Benito Cereno” både argumentere for, at Melville formidler en racistisk eller en anti-racistisk holdning. De sorte slaver gør forfærdelige ting mod de spanske sømænd, men de er også drevet af forfærdelige omstændigheder. I skildringen af oprørslederen Babo vender Melville det stereotypiske billede af den sorte som fysisk stærk og mentalt svag på hovedet. Babo formår at narre amerikanerne, som kun vinder, fordi de har skydevåben.