Herman Melville

Herman Melville blev født i 1819 i New York som den tredje ud af en børneflok på otte. Familien flyttede til Albany, hvor faren gik ind i pelsbranchen. Det havde han dog ikke held med, og han døde, da Melville var 12 år gammel.

Melville læste klassisk litteratur på Albany Academy og underviste derefter som skolelærer. I 1839 havde han sit første eventyr på havet, da han som skibsdreng sejlede til Liverpool og tilbage. Da han vendte tilbage til New York, fortsatte han med at undervise, indtil han i 1841 igen drog til søs. Om bord på hvalfangeren Acushnet sejlede han 18 måneder forbi Kap Horn og til det sydlige Stillehav. I juli 1842 deserterede han, og levede tre uger på Marquesas-øerne i Stillehavet sammen med de indfødte. Melvilles oplevelser på Acushnet skulle senere danne inspiration for hans store romanværk Moby Dick.

Melville kom til Boston i oktober 1844 efter et ophold på Hawaii. Hjemme igen skrev han om sine oplevelser i romanform. Hans første roman ”Typee” blev, efter noget besvær med at få den publiceret, en bestseller i både England og USA. Hans anden roman ”Omoo” solgte også godt, og han blev kendt som en eventyrer, der skrev farverige fortællinger.

I 1847 blev han gift med Elizabeth Shaw, en dommers datter. Parret slog sig ned i Massachusetts, hvor de fik fire børn. Melville blev gode venner med en anden stor amerikansk forfatter, Nathaniel Hawthorne, som han dedikerede ”Moby Dick” til, som han udgav i 1851. Melville fortsatte med at skrive romaner, men det store publikum havde vendt ham ryggen, og han havde ingen succes med sine bøger. I aviserne gik der tilmed historier om, at han var blevet sindssyg. I stedet tjente han til livet ved at blive foredragsholder et par år og siden toldofficer i New Yorks, som familien flyttede til. Den stilling bibeholdt han i 19 år.

Melville og hans kone gik igennem en svær tid, hvor begge deres to sønner døde. I 1886 gik han på pension. Han fortsatte med at skrive til det sidste, men opnåede ikke nogen anerkendelse eller succes med sin litterære produktion. Han døde i sit hjem i New York City i 1891, 72 år gammel.

”Benito Cereno” (”Skibet og døden”, 1986) udkom første gang i 1855.

Kortromanen finder sted i 1799, primært ved en ø ud for Chile. Hovedpersonen er den amerikanske kaptajn Amasa Delano, der fører sælfangerskibet Bachelor’s Delight. Til øen ankommer et spansk skib, hvis besætning består af få spanske sømænd og et stort antal sorte slaver. Skibet har haft en hård medfart med storme og sygdom, og Delano lover at hjælpe dem med forsyninger.

Skibets kaptajn Don Benito Cereno, som konstant bliver oppasset af slaven Babo, opfører sig yderst mistænkeligt, og Delano begynder at mistænke det værste. Da Delano har afleveret forsyninger og er på vej væk, springer Cereno pludselig over bord ned i båden med Delano. Kamp mellem slaverne og Delanos mænd opstår og ender med sidstnævntes sejr. I næste del fortæller Cereno, hvordan de sorte slaver gjorde oprør og myrdede besætningen, og hvordan Babo som leder arrangerede mimespillet for at snyde de amerikanske sømænd. Til sidst i kortromanen bliver Babo henrettet, og Cereno dør kort tid efter.

Bogen bliver fortalt fra Amasa Delanos synsvinkel, selvom den er fortalt i tredje person. Som læser kan man derfor kun gætte sig til, hvad der er sket på San Dominick, og man veksler som ham mellem forskellige forklaringer. Mysteriet på det spanske skib bliver næsten en krimi med Delano som detektiven. Bogens anden del er Cerenos vidneudsagn i retten og er skrevet i et formelt, retsligt sprog, som adskiller sig fra bogens første del. Synsvinklen skifter derfor også væk fra Delanos tanker til en ren ekstern beskrivelse gennem Cerenos monolog.

Man kan med ”Benito Cereno” både argumentere for, at Melville formidler en racistisk eller en anti-racistisk holdning. De sorte slaver gør forfærdelige ting mod de spanske sømænd, men de er også drevet af forfærdelige omstændigheder. I skildringen af oprørslederen Babo vender Melville det stereotypiske billede af den sorte som fysisk stærk og mentalt svag på hovedet. Babo formår at narre amerikanerne, som kun vinder, fordi de har skydevåben.