Foto: Paris 1946 / Scanpix

Gertrude Stein

cand.mag. Louise Rosengreen, iBureauet/Dagbladet Information. 2016.
Top image group
Foto: Paris 1946 / Scanpix
Main image
Stein, Gertrude
Foto: Paris 1946 / Scanpix

Indledning

Den amerikanske kritiker, kunstsamler og forfatter Gertrude Stein betragtede sig selv som et geni, selvom hun længe havde svært ved at få udgivet sin litteratur. ”Rose er en rose er en rose” er nok Steins mest kendte vers, idet det opsummerer hendes særlige poetik. Hos Stein er en gentagelse ikke lig med at sige det samme to gange, da det enkelte ord vil skabe nye betydninger for hver gang, det gentages. Steins prosa er plotløs, og med sin skrivestil afviser hun den klassiske historiefortællings komposition med en begyndelse, midte og slutning. I dag anses Gertrude Stein for en af foregangskvinderne for den modernistiske litteratur, og hun dyrkes ligeledes som et lesbisk ikon. Dog er kun en håndfuld af hendes mange bøger oversat til dansk.

38753045

Blå bog

Født: 3. februar i 1874 i Allegheny, Pennsylvania, USA.

Død: 27. juli 1946 i Neuilly-sur-Seine, Frankrig.

Uddannelse: Aldrig fuldførte studier i medicin og psykologi på Johns Hopkins Medical School i Baltimore.

Debut: Three Lives. The Grafton Press, 1909.

Litteraturpriser: Ingen kendte.

Seneste udgivelse: Stein, Gertrude & Alice B. Toklas: Kun koncentreret om min kones ko. Arena, 2021. Oversat af Kristina Nya Glaffey & Maja Lee Langvad.

Inspiration: Isadora Duncan, Pablo Picasso.

 

 

Gertrude Stein læser portrættet ”Hvis jeg sagde det. Et færdigt portræt af Picasso”

Artikel type
voksne

Baggrund

”Han arbejdede, han arbejdede aldrig nogensinde fuldstændig. Han havde faktisk nogle der fulgte ham. De fulgte ham altid. Nogle fulgte ham helt sikkert. Han var en som arbejdede. Han var en der havde noget der kom fra ham noget der havde betydning.”
”Picasso” i ”Portrætter af enhver”, s. 31.

Gertrude Stein blev født som det yngste barn i en amerikansk børneflok på fem i 1874. Kort tid efter rejste familien til Europa, og de første seks år af Steins liv boede de i Wien og Paris. Herefter flyttede familien til Californien. Med få års mellemrum døde først Steins mor og siden hen faren. Storebroren Michael investerede familiens penge hensigtsmæssigt, hvilket gjorde, at Gertrude Stein var økonomisk sikret resten af sit liv. Hun påbegyndte medicinstudiet på Johns Hopkins Medical School i Baltimore og publicerede to videnskabelige artikler, inden hun i 1901 droppede ud og flyttede med broren Leo til Paris. Her blev hun boende frem til sin død i 1946.

I Paris gik de to søskende på gallerier og forelskede sig i den avantgardistiske kunst, der udfordrede publikums kunstforståelse. I 1919 skrev Stein debuten ”Three Lives”, men størstedelen af sin omfangsrige, litterære produktion kunne hun hverken finde forlæggere eller læsere til. Eksempelvis forblev den næsten 1000 sider lange ”The Making of Americans”, som hun skrev på fra 1903 til 1911, uudgivet i mange år. Bogen begyndte som en beskrivelse af Steins egen tysk-jødiske families ankomst til Amerika, men udviklede sig til et omfangsrigt katalog over mulige liv.

I september 1907 mødte Stein den amerikanske kvinde Alice B. Toklas i Paris. De to blev partnere og boede sammen i lejligheden på 27 rue de Fleurus, hvor de sagnomspundne saloner fandt sted. Toklas virkede som sekretær, kok og muse for Stein. Hun lagde også navn til Steins første publikumssucces, erindringsbogen ”The Autobiography of Alice B. Toklas” (”Alice B. Toklas’ selvbiografi”, 1982). Da denne udkom, takkede Stein ja til at tage på foredragsturné i hjemlandet USA, hvor hun bl.a. talte på flere universiteter om sit forhold til komposition, grammatik og det at skrive portrætter. Det mest kendte portræt af Stein selv er malet af vennen og billedkunstneren Pablo Picasso. I brune nuancer og kubistisk stil sidder Stein tænksom i en lænestol. Picasso var en af de mange kunstnere, forfattere og dansere, som kom i Steins hjem. Flere af de malerier som Stein købte, f.eks. af Henri Matisse og Paul Cézanne, er senere blevet kunsthistoriske klassikere. Af de forfattere, som frekventerede Steins saloner efter Første Verdenskrig, kan nævnes Ernest Hemingway, T.S. Eliot og F. Scott Fitzgerald. Denne gruppe af unge forfattere døbte Stein den fortabte generation. Betegnelsen er, som Stein selv, senere gået over i litteraturhistorien.

Ømme dupper

”KYLLING/ Pyl pyl kald så, pyl pyl pylling, pylling med en kylling. Pylling så en ekstra pind, pyl den ind.”
”Ømme dupper”, s. 97.

Gertrude Steins ”Tender Buttons” (”Ømme dupper”, 2004) fra 1914 regnes for et af de første og mest ekstreme eksempler på eksperimenterende, modernistisk lyrik. Syntaksen er brudt op, så digtene i samlingens tre dele ikke umiddelbart kan læses på en meningsfuld måde. Første del hedder ”Objekter” og er digte skrevet om genstande som paraplyer, et klaver, en avis, uforsigtigt vand, farvede hatte og mange andre ting. Anden del hedder ”Mad” og indeholder digte om at spise, madlavning og om madvarer som æg, kartofler, en artiskok og pølser. Sidste del hedder ”Værelser” og er et langdigt.

25034732

Digtene er skrevet på frie vers af varierende længde. Ordenes lyde og sætningernes rytme giver digtene en særlig musikalitet. Eksempelvis når det myldrer med allitterationer i digtet BAGVÆRK, hvor fem af versets 13 ord (i den danske oversættelse) begynder med bogstavet s: ”At være skygge, kolde spader og små sidste senge, gør violet, violet når.” (s. 97). Ligeledes peger de mange opremsninger, gentagelser og lydlige sammenfald ordene imellem på det tilfældige i, at netop dette ord betegner denne genstand.

Alle digtene er skrevet i et forsøg på at fjerne betydning fra ordene. Stein eksperimenterede, da hun skrev ”Ømme dupper”, med at løsrive betydningen af ordene fra ordene selv, men hun opdagede, at det var umuligt. Selvom digtene kan virke utilgængelige, forvirrende og absurde, opstår der alligevel undervejs i læsningen en form for mening. Læseren tillægger ordene såkaldte konnotationer, det vil sige bibetydninger. Skriveteknikken som Stein benyttede kaldes automatskrift. Det er en metode, hvor den, der skriver, retter sin opmærksomhed væk fra teksten, og derved er ubevidst om hvilke ord, der nedskrives.

I en anmeldelse af Peter Laugesens danske oversættelse af digtene beskrev Stefan Kjerkegaard ”Ømme dupper” således: ”Ordene udstilles som ting og ingenting, og denne udstilling er ironisk, en slags kritik af ordene – de selv samme eller sælsomme ord, der bl.a. hos filosoffen Kant har produceret et begreb om 'tingene i sig selv'.” (Stefan Kjerkegaard: Et ord er et ord er et ord: Midt i ordene sker ingenting. Sentura, 2004-01-28).

Alice B. Toklas’ selvbiografi

”De tre genier som jeg ønsker at tale om er Gertrude Stein, Pablo Picasso og Alfred Whitehead. Jeg har mødt mange betydningsfulde mennesker, jeg har mødt flere store mennesker, men jeg har kun kendt tre førsteklasses genier.”
”Alice B. Toklas’ selvbiografi”, s. 9.

Gertrude Stein fik sit gennembrud som forfatter, da hun i 1933 udgav erindringsromanen ”The Autobiography of Alice B. Toklas” (”Alice B. Toklas’ selvbiografi”, 1982). Særligt de amerikanske læsere var interesserede i Steins provokerende og ironiske skildringer af den parisiske kunstscene i årene op til, under og efter Første Verdenskrig. Alice B. Toklas var Steins livsledsager fra de mødte hinanden i 1907 til Steins død i 1946. Selvbiografien har Stein skrevet således, at hun beskriver sit eget liv gennem Toklas’ øjne. Toklas er fortælleren, og Stein er historiens hovedperson og heltinde.

Sammenlignet med Steins tidligere skrifter er selvbiografien lettere læst, da Stein i sin stil går lidt på kompromis med sine ideer om komposition og sprogbrug. Historien om Steins liv, og særligt de mennesker hun omgiver sig med, er delvist kronologisk opbygget i kapitler, der indledes med tiden før Toklas ankommer til Paris i 1907, for derefter at skildre Gertrude Steins første år i Paris og barndommen i Amerika.

51949250

Omdrejningspunktet for Steins selvportræt er de personer, som hun møder og omgiver sig med i Paris. I første omgang er det Alice B. Toklas, men også kunstmaleren Pablo Picasso og hans skiftende kærester fylder meget. Indkøb af kunstværker, rejser til bl.a. England og Spanien, saloner og middagsselskaber er episoder, der også tildeles særlig opmærksomhed.

Bogens sidste kapitler omhandler krigen og de efterfølgende år, frem til erindringerne nedskrives i 1933.

Som mange andre forventede Stein og Toklas ikke, at krigen skulle vare længe, og først da de i efteråret 1914 strandede i London, gik situationens alvor op for dem. Da de vendte tilbage til Paris, meldte parret sig til at køre bil for den amerikanske hjælpefond for franske sårede, og erindringernes persongalleri udvides fra den avantgardistiske vennekreds til også at omfatte menige franske soldater.

Synsvinklen gør det muligt for Stein at kreere et selvportræt, der er distanceret, fordi hendes liv fortælles gennem livsledsageren Toklas’ øjne. Men portrættet er på samme tid kærligt og forherligende, fordi det netop er Steins trofaste elsker, der fortæller. Eksempelvis kan Stein på denne måde lade Toklas opliste de genier, hun har mødt i sit liv og lade Gertrude Stein selv være den første, der nævnes. 

Stein taler

”Forskellen på at tænke klart og forvirring er den samme forskel der er på gentagelse og insisteren. Mange tror at de ved hvad gentagelse er når de hører den men gør de det.”
”Stein taler”, s. 47.

Udgivelsen ”Stein taler” fra 2006 er en samling af tre udvalgte taler, som Gertrude Stein holdt i hhv. England og USA, og som alle bidrager til en større forståelse af hendes forfatterskab og sprogsyn.

I 1926 holdt Gertrude Stein sit første foredrag om sin egen litterære praksis. Det fik titlen ”Komposition som forklaring” og blev holdt i Cambridge og Oxford i England. Heri taler Stein om, at kompositionen af en tekst er det, der adskiller den ene generation af forfattere fra andre, fordi synet på tekstens tid varierer. Hun bruger sit eget forfatterskab som eksempel og forklarer i den forbindelse sin brug af kontinuerlig nutid, der er en måde at forlænge nutiden på, samt det at begynde igen og igen.

26148987

De to andre foredrag ”Portrætter og gentagelser” og ”Poesi og grammatik” holdt Stein på sin Amerikaturné i årene 1934-1935. I ”Poesi og grammatik” fortæller Stein om sit forhold til de forskellige ordklasser. Hun argumenterer for, hvorfor hun ikke bryder sig om substantiver og adjektiver. Ifølge Stein bør enhver tekst helst være renset for disse typer af ord. I stedet foretrækker hun de ordklasser, der har en indbygget uforudsigelighed: ”Verber og adverbier og artikler og konjunktioner og præpositioner er livlige fordi de alle sammen gør noget og så længe et eller andet gør noget forbliver det i live.” (s. 111). Herpå gennemgår hun sin interesse for tegnsætning. Spørgsmålstegn finder hun overflødige og sætter dem derfor aldrig. Det samme gælder udråbstegn og citationstegn. Hendes relation til kommaer, kolon og semikolon er ikke ubetinget negativt, mens hun værdsætter punktummet – både for dets udseende og dets funktion.

De tre taler er oversat til dansk af Lene Asp Frederiksen, og de danske oversættelser er trykt overfor den originale engelske tekst, og bogen afsluttes med et noteapparat og et efterord med titlen ”Vejledning til lystlæsning”, skrevet af universitetslektor Tania Ørum. Hun pointerer afslutningsvis, at fordi foredragene er forfattet som skønlitteratur og ikke som akademisk prosa, er det i princippet umuligt at oversætte Steins taler, så alle de sproglige virkemidler kommer til deres ret. 

Portrætter af enhver

”Hun ville være en der fortalte noget og hun ville være en der var en. Hun var en. Hun dansede. Hun var en. Hun havde været en. Hun var en. Hun var denne ene. Hun ville være denne ene.”
”Portrætter af enhver”, s. 75.

Gertrude Stein brugte store dele af sit forfatterskab på at forfine og udforske portrætgenren. I ”Portrætter af enhver”, der udkom i 2012 har et dansk oversætterkollektiv udvalgt og oversat 18 af Steins portrætter. De portrætterede personer er kunstnere som Henri Matisse, Jacques Lipchitz, George Hugnet, Paul Cézanne, Marcel Duchamp m.fl.

Det tidligste portræt er ”Ada” fra 1910. Pigen Ada beskrives gennem sin far og hans omgangskreds, hvis syn på datteren er negativt. De kan ikke lide hende, selvom hun ifølge teksten er charmerende indvendig. Som et alternativt, modernistisk eventyr ender den alvidende fortællerstemme i ”Ada” afslutningsvis med at konkludere, at den megen modstand til trods var Ada ”i hele sit liv lykkeligere ved at leve end nogen anden som nogensinde kunne være, som var, som er, som vil være levende.” (s. 15). Det, der gør Ada lykkelig, er, at hun formår at lytte og dele historier med en anden. Modellen for Ada var Steins livspartner, Alice B. Toklas, der også er afbildet i det senere portræt ”Som en kone får en ko. En kærlighedshistorie”. Koen i titlen er kodesprog for orgasme.

29236569

Flere af motivpersonerne går igen. Eksempelvis indeholder samlingen også to portrætter af maleren Pablo Picasso. I ”Hvis jeg sagde det. Et færdigt portræt af Picasso” udvikler den repetitive brug af det personlige pronomen ”he” (på dansk han) sig til en art klukkende latter. Hvis man hører Steins oplæsning af portrættet, fremstår sproget nærmest som et instrument, med hvilket Stein, ved at kontrollere betoning og tempo, giver den langstrakte tekst et ekstra betydningslag.

Samtidig med ”Portrætter af enhver” udkom i 2012 en akademisk læsevejledning til Steins portrætter skrevet af Solveig Daugaard. Heri inddeler Daugaard portrætterne i fem faser, hvor Steins skrivestil er hhv. insisterende, med fokus på levende ord, stemmer, melodi og grammatik. ”Noget, som har slået mig i mit arbejde med portrætterne, er netop dette, at Steins portrætter fra første færd har været en form for brugstekster. De er undersøgelser af personligheder og relationer, men de er samtidig udvekslinger mellem Stein og hendes modeller, og som sådan en konkret del af de venskabelige relationer, de udspringer af.” (Solveig Daugaard: Gertrude Steins portrætter. Arena, 2012) skriver Daugaard i sin indledning.

Genrer og tematikker

Karakteristisk for Steins skrivestil er de mange gentagelser, der erstatter en kronologisk komposition med en musikalsk rytme. Fortællinger var, ifølge Stein, ikke brugbare til at formidle kompleksiteten i mennesket og dets handlinger. Hun retter derfor fokus mod sproget, grammatikken og tegnsætningen. På samme måde som en maler udvælger bestemte farver til at male et billede, udvælger Stein ordklasser og tegn, når hun skriver. Selv sammenligner hun sin brug af gentagelser med en film: ”I en film er ikke to billeder nøjagtig ens hvert billede er en lille smule forskelligt fra det der kom før, og altså var der i de tidlige portrætter (…) ingen gentagelse.” (Gertrude Stein: Stein taler. Arena, 2006). De små forskelle fra sætning til sætning skaber hun f.eks. ved at lege med forskellige bøjninger af verber i nutid, datid, førnutid, fremtid osv. Hun vrider og drejer således sætningerne væk fra den struktur, man er vant til.

Gertrude Stein placeres ofte kulturhistorisk i centrum af den parisiske avantgarde. Avantgarde er en betegnelse, der bruges om den type kunst, der bryder radikalt med samtidens dominerende kunstformer og -syn. ”Gertrude Stein var bedste venner med Pablo Picasso og på mange måder influeret af tidens avantgardistiske malere, som kom i hendes hjem og solgte og gav hende malerier til hendes legendariske kunstsamling fra perioden. Således genrebetegner hun også sine litterære tekster med billedkunstens begreber: portrætter, landskaber og så videre, og hun har betegnet sin litterære metode som 'litterær kubisme’.” (Katrine Hornstrup Yde: Gertrude Steins ting bliver læst og læst og læst. Information, 2014-05-19). Stein ønskede med sin litteratur at skabe en sproglig pendant til Pablo Picassos kubistiske malerier.

Udover portrætterne, der har mange ligheder med lyrikken, skrev Stein også poesi. Hun havde, fra hun var helt ung, også interesseret sig for opera og skrev bl.a. teksten, den såkaldte libretto, til Virgil Thomsons opera ”Four Saints in Three Acts”, der havde premiere i 1934. 

Beslægtede forfatterskaber

Efter Første Verdenskrig frekventerede flere engelske og amerikanske forfattere Gertrude Steins hjem. Hun blev en slags litterær mentor for flere af de prosaister, der efter den store krig var dybt desillusionerede. Den fortabte generation, som Stein døbte dem, bestod bl.a. af den senere nobelprismodtager Ernest Hemingway, samt andre romanforfattere, hvis værker nu regnes for klassikere.

Flere nulevende forfattere refererer også til Stein som en væsentlig inspirationskilde. Den amerikanske lyriker og feminist Juliana Spahr har i en tale, om hvorfor Stein er så vigtig en forfatter, påpeget, at Steins skrivestil tvinger engelske læsere til ikke længere at føle sig komfortable i læsningen af deres eget modersmål. Derved gør Steins sprog læseren opmærksom på, hvordan alle sprog er forbundne. Spahr er ligeledes optaget af, at Steins tekster kan læses som et resultat af, at hun gennem hele sit liv var flersproget. Relationen mellem sprog, identitet, køn og kultur undersøger Juliana Spahr også i sin egen litteratur, bl.a. i romanen ”The Transformation” (2007), der fortalt i tredjeperson flertal skildrer et parforhold på tre.

Flere steder i verden findes der i dag selskaber og foreninger, der læser og fortolker Gertrude Steins værker. I Danmark har Det danske Gertrude Stein Selskab eksisteret i 10 år. I selskabets bestyrelse sidder bl.a. de to forfatterne og tidligere forfatterskoleelever Lene Asp og Martin Glaz Serup. Lene Asp har, ud over at oversætte Stein til dansk, også selv skrevet digte og prosa. Senest er bogen ”Sort” udkommet i 2015. Den er en meditation over ordet sorts betydning. Martin Glaz Serup har skrevet flere digtsamlinger, børnebøger og sms-digte. I forbindelse med at Københavns Universitet i 2014 holdt et seminar om Gertrude Stein, sagde han om hendes for nogle svært tilgængelige skrivestil: ”Man skal ikke frygte hendes uforståelighed. Man skal spørge, om der er noget hos hende, der giver mening for én. Og så kan det blive helt svimlende.” (Katrine Hornstrup Yde: Gertrude Steins ting bliver læst og læst og læst. Information, 2014-05-19).

Bibliografi

Digte

Stein, Gertrude:
Two (Hitherto Unpublished) Poems. Gotham Book Mart, 1948.
Stein, Gertrude:
Ømme dupper. Borgen, 2004. Oversat af Peter Laugesen. (Tender Buttons. Claire Marie, 1914).

Drama

Stein, Gertrude:
Operas and Plays. Plain Edition, 1932.
Stein, Gertrude:
Four Saints in Three Acts. Random House, 1934.
Stein, Gertrude:
A Wedding Bouquet. J. & W. Chester, 1938.
Stein, Gertrude:
The First Reader & Three Plays. Maurice Fridberg.
Stein, Gertrude:
In Savoy, or Yes Is for a Very Young Man (A Play of the Resistance in France). Pushkin, 1946.
Stein, Gertrude:
The Mother of Us All. Music Press, 1947.
Stein, Gertrude:
Last Operas and Plays. Rinehart, 1949.
Stein, Gertrude:
In a Garden. Mercury Music, 1951.
Stein, Gertrude:
Lucretia Borgia, A Play. Albondocani Press, 1968.
Stein, Gertrude:
Selected Operas and Plays. University of Pittsburgh Press, 1970.
Stein, Gertrude:
Mexico. Bebop, 2006. Oversat af Pia Juul.
Stein, Gertrude: Stykker til at spille. Arena, 2019. Oversat af Lene Asp Frederiksen.

Erindringer

Stein, Gertrude:
Everybody's Autobiography. Random House, 1937.
Stein, Gertrude:
Wars I Have Seen. Random House, 1945.
Stein, Gertrude:
Alice B. Toklas’ selvbiografi. Rosenkilde, 2015. Oversat af Viggo Kjær Petersen. (The Autobiography of Alice B. Toklas. Harcourt, Brace, 1933.)

Prosa og portrætter

Stein, Gertrude:
Three Lives. Grafton Press, 1909.
Stein, Gertrude:
Geography and Plays. Four Seas, 1922.
Stein, Gertrude:
The Making of Americans. Contact Editions, 1925.
Stein, Gertrude:
Composition as Explanation. Hogarth Press, 1926.
Stein, Gertrude:
Useful Knowledge. Payson & Clarke, 1928.
Stein, Gertrude:
An Acquaintance with Description. Seizin Press, 1929.
Stein, Gertrude:
Lucy Church Amiably. Plain Edition, 1930.
Stein, Gertrude:
Dix Portraits. Libraire Gallimard, 1930.
Stein, Gertrude:
Before the Flowers of Friendship Faded Friendship Faded. Plain Edition, 1931.
Stein, Gertrude:
How to Write. Plain Edition, 1931.
Stein, Gertrude:
Matisse Picasso and Gertrude Stein with Two Shorter Stories. Plain Edition, 1933.
Stein, Gertrude:
Portraits and Prayers. Random House, 1934.
Stein, Gertrude:
Lectures in America. Random House, 1935.
Stein, Gertrude:
Narration: Four Lectures. University of Chicago Press, 1935.
Stein, Gertrude:
The Geographical History of America or The Relation of Human Nature to the Human Mind. Random House, 1936.
Stein, Gertrude:
Is Dead. Joyous Guard Press, 1937.
Stein, Gertrude:
The World is Round. William R. Scott, 1939.
Stein, Gertrude:
Paris France. Scribners, 1940.
Stein, Gertrude:
What Are Masterpieces. Conference Press, 1940.
Stein, Gertrude:
Ida A Novel. Random House, 1941.
Stein, Gertrude:
Brewsie and Willie. Random House, 1946.
Stein, Gertrude:
Selected Writings. Random House, 1946.
Stein, Gertrude:
Four in America. Yale University Press, 1947.
Stein, Gertrude:
Blood on the Dining Room Floor. Banyan Press, 1948.
Stein, Gertrude:
Things As They Are. Banyan Press, 1950.
Stein, Gertrude:
Two: Gertrude Stein and Her Brother and Other Early Portraits, volume 1 of Unpublished Works of Gertrude Stein. Yale University Press, 1951.
Stein, Gertrude:
Mrs. Reynolds and Five Earlier Novelettes, volume 2 of Unpublished
Stein, Gertrude:
Bee Time Vine and Other Pieces, volume 3 of Unpublished Works of Gertrude Stein. Yale University, 1953.
Stein, Gertrude:
As Fine As Melanctha, volume 4 of Unpublished Works of Gertrude Stein. Yale University, 1954.
Stein, Gertrude:
Absolutely Bob Brown, Or Bobbed Brown. Addison M. Metcalf Collection, 1955.
Stein, Gertrude:
Painted Lace and Other Pieces, volume 5 of Unpublished Works of Gertrude Stein. Yale University, 1955.
Stein, Gertrude:
Stanzas in Meditation and Other Poems, volume 6 of Unpublished Works of Gertrude Stein. Yale University Press, 1956.
Stein, Gertrude:
Alphabets & Birthdays, volume 7 of Unpublished Works of Gertrude Stein. Yale University Press, 1957.
Stein, Gertrude:
A Novel of Thank You, volume 8 of Unpublished Works of Gertrude Stein. Yale University Press, 1958.
Stein, Gertrude:
Writings and Lectures 1911-1945. Owen, 1967.
Stein, Gertrude:
Motor Automatism. Phoenix Book Shop, 1969.
Stein, Gertrude:
I Am Rose. Mini-Books, 1971.
Stein, Gertrude:
Fernhurst, Q.E.D., and Other Early Writings. Liveright, 1971.
Stein, Gertrude:
Reflections on the Atomic Bomb, volume 1 of The Previously Uncollected Writings of Gertrude Stein. Black Sparrow Press, 1973.
Stein, Gertrude:
Money. Black Sparrow Press, 1973.
Stein, Gertrude:
How Writing is Written, volume 2 of The Previously Uncollected Writings of Gertrude Stein. Black Sparrow Press, 1974.
Stein, Gertrude:
The Yale Gertrude Stein: Selections. Yale University Press, 1980.
Stein, Gertrude:
Portrætter af enhver. Arena, 2012.
Stein, Gertrude & Alice B. Toklas: Kun koncentreret om min kones ko. Arena, 2021. Oversat af Kristina Nya Glaffey & Maja Lee Langvad.

Om forfatterskabet

Web

På Gertrude Stein Selskabets hjemmeside findes forskellig information om Gertrude Stein, hendes værker og selskabets aktiv
På UBUS hjemmeside er samlet en række lydklip af Gertrude Stein, der læser sine tekster højt. Man kan også høre operaen ”Four Saints in Three Acts”, hvortil Stein har skrevet librettoen.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Gertrude Stein

Kilder citeret i portrættet

Daugaard, Solveig:
Gertrude Steins portrætter. Arena, 2012.