Linda Boström Knausgård
Foto: Christina Ottoson Oygarden

Linda Boström Knausgård

journalist Michelle Mølgaard Andersen, iBureauet/Dagbladet Information. 2014. Senest opdateret af Michelle Mølgaard Andersen, Bureauet, februar 2020.
Top image group
Linda Boström Knausgård
Foto: Christina Ottoson Oygarden
Main image
Boström Knausgård, Linda
Foto: Arvida Byström

Indledning

Den svenske forfatter Linda Boström Knausgård skriver om menneskets skrøbelige sind – et emne, der står hende nært, da hun gennem mange år selv har kæmpet med både angst og depression. I Linda Boström Knausgårds værker er livet ikke noget ubetinget godt, for mørket ligger altid på lur og truer hverdagen og dem, vi holder af. Et mørke, der minder os om tilværelsens forgængelighed, og at vi alle før eller siden skal dø.

 

 

47584728

Blå bog

Født: Stockholm, 1972.

Uddannelse: Har gået på Forfatterskolen Biskops Arnö og er uddannet radiodokumentarist ved Dramatiska Institutet i Stockholm.

Debut: Gör mig behaglig för såret. 1998. Digte.

Litteraturpriser: Mare Kandre-prisen, 2013.

Seneste udgivelse: Oktoberbarn. Lindhardt og Ringhof, 2020. Oversat af Charlotte A.E. Glahn.

Inspiration: Lars von Trier, Woody Allen, Françoise Sagan, Italo Calvino, Shakespeare, August Strindberg, Rufus Wainwright og Prince. 

 

 

 

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Endnu en dør at lukke. Jeg lukkede den og lukkede øjnene. Jeg kunne intet se bag øjenlågene, alt var sort, og det var sådan, jeg ville have det. Være hos mørket, som ikke sagde noget, ikke hev og sled, men lod en synke, helt ned til det sted, hvor stilheden var som et gråt hav, uden bølger, men med en metalblank overflade. I det hav badede jeg, da det igen bankede på døren.”

”Helioskatastrofen”, s. 81.

Linda Boström Knausgård er født i Stockholm i 1972. Hun er datter af den svenske skuespiller Ingrid Böström og er derfor vokset op med teaterlivet tæt inde på livet. Om teatrets påvirkning fortæller Linda Boström Knausgård til Dagbladet Information: ”Jeg har ikke læst på universitetet, men på teatret, den tekst, jeg har i kroppen, er teatrets. Jeg har læst af teatrets tekster, af Strindberg og Tjekhov, og jeg har bevaret utroligt stærke billeder af min mors optræden og forvandlinger på scenen.” (Karen Syberg: Døden i idyllen. Dagbladet Information, 2011-08-26).

Det lå derfor i kortene, at Linda selv skulle være skuespiller. Som barn gik hun på teaterskole og spillede med i små teatertrupper, og som voksen forsøgte hun at blive optaget på skuespillerskolen. Hun nåede langt i optagelsesforløbet, men ikke hele vejen.

Men på samme dag, som hun fik at vide, at hun ikke var blevet optaget på skuespillerskolen, modtog hun et brev om, at hun var blevet optaget på Biskops Arnös forfatterskole. Linda Boström Knausgårds skæbne vendte den dag, og hun valgte at forfølge en karriere som forfatter. På forfatterskolen mødte Linda også for første gang den norske forfatter Karl Ove Knausgård. De to blev et par, da de mødtes igen flere år senere. I 2007 blev de gift, og sammen har de fire børn. Parret gik hver til sit i 2016.

Linda Boström Knausgård debuterede som forfatter i 1998 med digtsamlingen ”Gör mig behaglig för såret”, men hendes store gennembrud kom først i 2011 med novellesamlingen ”Grand Mal”.

At der skulle gå 13 år mellem debutromanen og hendes anden udgivelse skyldes, at Linda i efteråret 1999, et år efter at hun udgav sin første roman, blev indlagt på psykiatrisk afdeling med diagnosen maniodepressiv. En sygdom hun siden har kæmpet med og som har medført flere indlæggelser. I P1-dokumentaren ”Jag skulle kunna vara USA’s president”, der blev sendt på Sveriges Radio i 2005, fortæller Linda Boström Knausgård om, hvordan det er at miste kontrollen over sig selv og sidenhen havne i psykiatrien, og om hvordan hun har kæmpet sig tilbage til livet.

Det var lyrikken, der i første omgang udløste en manisk rus hos den svenske forfatter, og derfor har hun sidenhen afholdt sig fra at skrive lyrik. ”Jeg har brug for prosaen for at have jordforbindelse. Jeg blev nødt til at opgive poesien, for jeg magtede det ikke. Når jeg skrev digte, fik jeg enorme kræfter, jeg behøvede ikke at sove, der var ingen stopklods, det hele var bare fantastisk. Den anden side er skammen og depressionen.” (Dorte Remar: Ud af mørket og ind i livet. Kristeligt Dagblad, 2012-05-03).

Linda Boström Knausgård har selv valgt at være meget åben omkring sin psykiske lidelse, men mange vil også kende til den gennem Karl Ove Knausgårds seksbindsværk ”Min kamp”, hvor han beskriver familiens liv herunder sin daværende kones sygdomsforløb ned til mindste detalje.

Ud over at skrive bøger har Linda Boström Knausgård taget en uddannelse som radiodokumentarist, lavet kortfilm og skrevet på en løbende krønike til damebladet ”Kvinner och Klär”. I 2013 udkom Linda Boström Knausgårds første roman ”Helioskatastrofen” i Sverige, romanen blev oversat til dansk i 2014. Hendes seneste roman ”Oktoberbarn” udkom i Sverige i 2019 og blev oversat til dansk i 2020.

Grand Mal

”Kroppen bøjer sig sammen i kramper, kastes frem og tilbage på jorden. Hans ansigt er låst i krampe. Øjnene er vildt opspærrede. Kramperne går som stød gennem drengen, tvinger hans krop til umulige spring. Som om nogen løftede drengen op for så at slippe ham igen. Om og om igen”.
”Grand Mal”, s. 118.

I 2011 udkom ”Grand Mal” (”Grand Mal”, 2012), der er Linda Boström Knausgårds første prosabog. Bogen indeholder i alt 20 noveller. Kærligheden, familielivet og barnets uskyld er nogle af de værdier, der værnes om i ”Grand Mal”, men livet og lykken er kun til låns, for mørket og det onde ligger altid på lur.

I åbningsnovellen ”Ønsket” er jeg-et samlet med sin mand og sine tre børn rundt om køkkenbordet. Hun taler direkte til et fremmed ”du”, som både kan være læseren, Gud, det onde eller en iboende angst i hende selv. Hun beder dette ”du” om at forsvinde. ”Du vil aldrig komme tilbage. Du forlader os nu, fordi jeg beder dig om det. Dette er en afsked. Det må du aldrig glemme.” (s. 9).

Den direkte tale til et ”du” vender tilbage i slutnovellen ”Den, du frygter”. Her er det en mor, der taler til sit barn i et forsøg på at fjerne hendes smerte. Hun fortæller barnet og underforstået læseren, at livet ikke er let.

29386366

Novellesamlingens titel ”Grand Mal” er også titlen på en af samlingens noveller. Grand Mal er den medicinske betegnelse for den alvorligste form for epilepsi, og et sådant anfald er et ungt par og deres venner vidner til i slutningen af titelnovellen, hvor en leende drengs krop synes besat af ondskab, da han væltes omkuld i et voldsomt krampeanfald. Forud for episoden har parret diskuteret, hvorvidt de skal døbe deres barn, når nu ingen af dem tror på Gud.

Novellerne viser livets uforudsigelighed og skrøbelighed, hvordan alt kan ændre sig på et splitsekund. Lys bliver til mørke, og grin bliver til gråd. Alting har en udløbsdato, hvor endestationen er døden.

I novellen ”Babyalarmen” har et par købt en babyalarm. Gennem alarmen kan de høre barnegråd, skønt deres egen søn sover trygt i sin seng. Det, at der ikke synes at være nogen rationel forklaring på gråden, får moderen til at tænke tilbage på dengang, hun var barn og så syner. Det får hende til at tro, at gråden i alarmen også er et udtryk for noget uvirkeligt og noget uforståeligt. Parret finder sidenhen ud af, at babyalarmen har opfanget et signal fra en anden babyalarm i ejendommen, og at gråden derfor stammer fra et andet barn. Men bekymringen stopper ikke her, for hvorfor bliver dette barn ikke samlet op?

 

Helioskatastrofen

”Jeg fødes af en far. Jeg kløver hans hoved. I et øjeblik så langt som livet selv står vi overfor hinanden og ser hinanden i øjnene. Du er min far, fortæller jeg ham med øjnene. Min far. Det er min far, der står foran mig i blodet på gulvet. Hans strikkede sokker suger begærligt til sig og farves røde.”
”Helioskatastrofen”, s. 17.

Linda Boström Knausgårds debutroman ”Helioskatastrofen”, 2013 (”Helioskatastrofen”, 2014) starter med, at bogens fortæller, den 12-årige pige Anna, bliver født ud af sin fars hoved, som i den græske myte om visdommens gudinde Athene, der blev født ud af Zeus’ pande. Men modsat Athene lægger Anna sin rustning fra sig og bevæger sig hermed ud i livet uden et skjold.

Faren får stillet diagnosen svær skizofreni og bliver indlagt på psykiatrisk afdeling, mens Anna anbringes hos en stærkt troende plejefamilie i en landsby i det nordlige Sverige. Moderen Birgitta, faderen Sven og de to brødre Ulf og Urban er alle rare mennesker, og Anna forsøger forsigtigt at tilpasse sig deres hverdag. Men hun gør det for deres skyld og ikke sin egen, for Anna længes efter sin rigtige far.

Hun begynder at skrive breve til ham, som hun sender til hospitalet. I brevene opfordrer hun ham blandt andet til at tage med hende i biografen. Faderens svar på disse breve fylder så meget for Anna, at det bliver en besættelse. Faderen er hendes helligste, hun vil befri ham fra, hvor han er, så de to igen kan blive forenet.

50933741

Den lokale præst opdager til pinsekirkens store begejstring, at Anna kan tale i tunger. I kirken behandles hun som en velsignelse og et mirakel, indtil de finder ud af, at hun i virkeligheden taler græsk. Ordene føltes da heller aldrig som Annas egne, og hun ender med at besvime af udmattelse. Anna bliver herefter tvangsindlagt på hospitalet med en depression, en depression der fjerner hende fra virkeligheden, men som bringer hende tættere på sin far. 

”Helioskatastrofen” handler om faderbinding, det er en kærlighedshistorie om relationen mellem en far og en datter. Men samtidig er det en historie om en pige, der prøver at blive voksen i en verden, der ikke er skabt for hende. Anna mister evnen til at tale, fordi der ikke synes at være en sammenhæng mellem det sprog hun taler og verden omkring hende.

Romanen har et græsk mytologisk anslag, mens resten af romanen primært er holdt i en psykologisk og realistisk tone, hvor vi bevæger os mellem den ydre verden og det depressive sind hos en pige, der ikke ønsker at have med livet af gøre. For Anna bliver livet et mørke, mens hun i døden ser lyset, for kun gennem døden kan hun blive forenet med sin far.

 

Velkommen til Amerika

”Mørket var overalt. Mørket lugtede. Det lugtede af angst og noget sødt. Mørket var det, der fossede ud af vandhanen og fyldte badekarret. Jeg vaskede håret i mørke, min krop, hele mig. Jeg åd af mørket og farvedes af det indeni. Mørket sneg sig ind lidt ad gangen. Det var kun min mor, der stadig var lys. Mørket veg til side for hende.”

”Velkommen til Amerika”, s. 26.

"Välkommen till Amerika", 2016 (Velkommen til Amerika”, 2017) er en fortælling om at være fanget et sted mellem lyset og mørket og om en familie på randen af et sammenbrud.

I romanen møder vi den 11-årige pige Ellen, der som reaktion på sin fars død er holdt op med at tale. Det var nemlig hende, der bad Gud om hjælp til at slå hendes far ihjel. En sandhed, hun kun selv kender til.

Tilbage i familien er nu pigen, hendes storebror og deres mor. På hver deres måde kæmper alle familiemedlemmer med farens død. Ellen klamrer sig til sin tavshed. Den er hendes selvvalgte straf, og den er det eneste, hun selv kan kontrollere.

Broren har barrikaderet sig på sit værelse, han har sømmet døren til og tisser i flasker. Når han bevæger sig ud, tyranniserer han sin lillesøster, der adlyder hans ordrer, fordi hun er bange for ham. Moren, der er skuespiller, søger tilflugt på teatret. Hun holder dog stædigt fast i illusionen om, at familien stadig er en kernefamilie, blandt andet ved insisterende at gentage mantraet ”vi er en lys familie” for sig selv og sine børn. Det er dog langt fra den realitet, der udspiller sig i hjemmet. Alle familiemedlemmer kæmper for at vise, at de hver især er stærkest, men samtidig har de tre brug for hinanden mere end nogensinde. De balancerer konstant mellem afvisning og afhængighed, mellem sammenbrud og ubetinget kærlighed.

52894409

Fra tid til anden opsøges Ellen af sin afdøde far. Pludselig sidder han på hendes seng, når hun kommer hjem fra skole. Han fortæller hende, at hendes måde at håndtere hans død på er den rigtige. Han holder hende fast i mørket og advarer hende mod at tro på sin mor. Ellen er derfor fanget et sted mellem sit indre mørke og sin mors kærlighed og tiltro til lyset. Med tiden lukker Ellens bror og mor nye bekendtskaber ind, og det er med til at flytte på den orden, der ellers har været i familien efter faderens død. Broren inviterer en pige med hjem, mens moderen får sig en ny ung kæreste. Der plantes et nyt håb om en lysere fremtid hos dem alle, men ingen af delene varer ved. For mørket trænger sig stadig på, og trækker dem alle tilbage. 

Hverdagen omkring familien udspilles i et realistisk miljø, mens der i Ellens tanker og drømme åbnes op for et mere psykologisk og magisk univers. Drømmene er samtidig et rum, hvor Ellen kan miste kontrollen. Her får hendes tale frit løb, og her kan hun leve videre, som om intet var hændt.

Oktoberbarn

”Hvorfor flygtede jeg fra dem jeg elskede? Hvem ved hvordan vejene krydser hinanden. Hvordan bliver man og lader alt skylle ind over sig på det sted man gerne vil være? Afhængigheden og friheden udligner ikke hinanden. Man kan ikke bare få kærlighed.”

”Oktoberbarn”, s. 46.

”Oktoberbarn”, 2019 (”Oktoberbarn”, 2020) er genremæssigt Linda Boström Knausgårds mest realistiske roman, og hun har ikke lagt skjul på, at det samtidig er hendes mest selvbiografiske.

Romanen handler om forfatteren Lindas tvangsindlæggelser på en psykiatrisk afdeling i perioden 2013-2017. På ”fabrikken”, som stedet omtales i bogen, bliver patienterne ekspederet igennem maskineriet på samlebånd, og der er ikke megen plads til mellemmenneskelig omsorg. Her kæmper hun for at bevare sin hukommelse og sine minder, der langsomt forsvinder, som en bivirkning af at hun modtager elektrochok (ECT).

Samtidig er det også en roman om sorgarbejde. Linda er i sorg efter at være blevet skilt fra sin mand. Hun sørger over bruddet, men også over at hun grundet sin bipolare lidelse og sine indlæggelser ikke har kunnet være tilstede for sine børn og derfor langt hen ad vejen har måttet lade sin mand varetage den primære omsorg for dem.

47584736

For at træne sin hukommelse og for at holde fast i sig selv, foreslår sygeplejersken Maria hende, at hun skal genkalde sig de vigtigste minder fra sit liv. De forskellige nedslag fra både Lindas barndom, ungdom og voksenliv, som i høj grad kredser om ægteskab og forældreskab, fremkalder hun i en ikke kronologisk rækkefølge. Minderne eksisterer som ukontrollerbart tankemylder og er tynget af selvbebrejdelser og skyld over, at hun ikke har evnet den familie, hun elsker. Det er ikke alene en kamp mod hukommelsen, det er også en kamp mod den svære depression.

Fortællerstemmen henvender sig i mange retninger. Hun taler både til personalet på fabrikken, til sin eksmand, sine børn, til læseren og til sig selv. En påtrængende form, der underbygger forfatterens desperate forsøg på at holde fast i sig selv og sin egen historie.  

I et interview med det norske dagblad VG har Linda Boström Knausgård forklaret, at romanen skal læses som kritik af det overgreb, der ifølge hende, finder sted, når mennesker er indlagt i psykiatrien. Mennesker der på grund af deres psykiske tilstand er forsvarsløse. (Ingvill Dybfest Dahl: Linda Boström Knausgård med ny bok: En sorgroman. VG, 2019-09-08). Romanen kan også læses som et genmæle, hvor Linda forsøger selv at tage ejerskab over den fortælling, hendes eksmand Karl Ove Knausgård har delt om hendes indlæggelser og deres skilsmisse gennem sit forfatterskab.

Genrer og tematikker

Genremæssigt bevæger Linda Boström Knausgård sig mellem hverdagsrealisme og den psykologiske fortælling.

I ”Helioskatastrofen” trækkes der tråde til den klassiske græske mytologi og myten om Athena, mens der i ”Grand Mal” trækkes tråde til eventyrgenren. Eksempelvis i novellen ”Hvidbjørn Kong Valemon”, hvor en ung pige møder den forheksede Hvidbjørn Kong Valemon, der er bjørn om dagen og mand om natten. Novellen har en direkte reference til det norske eventyr ”Kvitebjørn kong Valemon”. Novellens overordnede tema er kampen mellem det gode og det onde, et tema der er gennemgående i hele novellesamlingen.

Fælles for Linda Boström Knausgårds værker er, at der ikke er langt mellem fantasi og virkelighed, sund og syg, lys og mørke. Kontraster som overordnet handler om forholdet mellem livet og døden. Denne sammensmeltning mellem kontraster er med til at minde os om den jordiske forgængelighed, og om at man aldrig kan vide sig sikker på, om noget varer ved. Om dette tema, har Linda Boström sagt: ”Det er jo sådan, det er. At noget sker, sker hele tiden for mennesker. Telefonen ringer: Din far er død! Alt i dig ændrer sig, rumopfattelsen, det hele. Det er den, jeg er ude efter, fortællingen mellem liv og død. Det er en helt almindelig dag, hvor noget kan ske. Fortællerstemmen i bogen er bevidst om rædslen, at tingene forandrer sig, og at forelskelsen kan holde op. På den måde er der en sammenhæng i bogen – at det er den samme bevidsthed, der taler. Det er ikke en afslappet stemme, der lever livet, og tror, at det hele nok skal gå.” (Dorte Remar: Ud af mørket og ind i livet. Kristeligt Dagblad, 2012-05-03).

Det er svært ikke at læse Linda Boström Knausgårds egen mentale sygdom ind i denne bevidsthed omkring livets skrøbelighed og i det mentale mørke, som gennemsyrer hendes værker.

I ”Grand Mal” kommer det mentale mørke til udtryk gennem angsten, angsten for hvad der sker, hvis vi tager fejl eller træder ved siden af. Angsten for det onde, der konstant lurer i kulissen og truer idyllen. I ”Helioskatastrofen” og ”Oktoberbarn” afdækkes det mentale mørke gennem depressionen. I alle hendes værker repræsenterer kærligheden til familien en stabilitet, som synes værd at kæmpe for.

Beslægtede forfatterskaber

”Helioskatastrofen”, fortællingen om pigen Anna, der gradvist lukker sig inde i sit eget depressive sind, minder på mange måder om Sylvia Plaths ”Glasklokken” (1963), hvor pigen Esther ligeledes kæmper med en svær depression. Begge piger har svært ved at finde sig tilrette i verden, som den ser ud, og begge ender de med at blive indlagt. Både ”Helioskatastrofen” og ”Glasklokken” sætter spørgsmålstegn ved den ydre moderne verden og dens konventioner.  

En anden forfatter, der også har skrevet om det depressive sind, er Tove Ditlevsen. Blandt andet i digtsamlingen ”Det runde værelse” (1973), der kredser om en sindssyg piges forestillingsverden. Men også i romanerne ”Ansigterne” (1968) og ”Vilhelms Værelse” (1975), der begge handler om forfatteren Lise Mundus’ mentale sammenbrud og de vrangforestillinger, der knytter sig hertil. Ligesom Anna og Esther indlægges Lise Mundus på grund af sin sygdom.

Linda Boström Knausgårds værker har et selvbiografisk præg, det havde Sylvias Plaths ”Glasklokken” og Tove Ditlevsens værker også. De tre forfattere har alle kæmpet med depression, en sygdom der betød at både Sylvia Plath og Tove Ditlevsen endte med at tage deres eget liv. En skæbne som de deler med hovedpersonen i deres romaner, og som ligeledes også ender med at bliver Annas skæbne i ”Helioskatastrofen”.

Fortællingen i Linda Boström Knausgårds tredje roman ”Oktoberbarn” krydser spor med fortællingen i flere af hendes eksmand Karl Ove Knausgårds værker. Herunder ”Min kamp 6” (2013), hvor han skriver han om hendes sygdom, ”Om foråret” (2016), hvor han igen skriver om hendes depression og beskriver hendes selvmordsforsøg og indlæggelse og ”Om sommeren” (2017), hvor han diskret berører deres brud.

At de to forfattere, der sammen har fire børn, i deres værker kalder børnene vidt forskellige navne er med til at understrege genrens frie bevægelighed mellem fiktion og virkelighed.

Bibliografi

Digte

Boström Knausgård, Linda:
Gör mig behaglig för såret. Wahlström & Widstrand, 1998.

Noveller

Boström Knausgård, Linda:
Grand Mal. Lindhart og Ringhof, 2012. (Grand Mal, 2011). Oversat af Charlotte A.E. Glahn.

Roman

Boström Knausgård, Linda:
Helioskatastrofen. Lindhardt og Ringhof, 2014. (Helioskatastrofen, 2013). Oversat af Charlotte A. E. Glahn.
Boström Knausgård, Linda: Velkommen til Amerika. Lindhardt og Ringhof, 2017. (Välkommen till Amerika, 2016). Oversat af Charlotte A.E. Glahn.
Boström Knausgård, Linda: Oktoberbarn. Lindhardt og Ringhof, 2020. (Oktoberbarn, 2019). Oversat af Charlotte A.E. Glahn.

Om forfatterskabet

Artikler

Ekström, Andreas:
Den motvilliga författeren. Sydsvenskan, 2011-09-12.
Schack, May:
Umådelig skrøbelighed lurer i forpint hverdagsunivers. Politiken, 2012-05-06.
Farsethås, Ane:
Lyntogprosa. Morgenbladet, 2013-08-15.

Interviews

Schottenius, Maria: Hennes Kamp är explosiv. DN.BOK, 2011-09-15. Interview med Linda Boström Knausgård om Grand Mal.
Bjørnskau, Hilde: Nødvendig å være personlig. NRK, 2012-06-01. Interview med Linda Boström Knausgård.
TV 4, 2017-12-07. Interview med Linda Boström Knausgård om ”Velkommen til Amerika”.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Linda Boström Knausgård

Kilder citeret i portrættet

Dagbladet Information, 2011-08-26.
Kristeligt Dagblad, 2012-05-03.