Grand Mal

Citat
”Kroppen bøjer sig sammen i kramper, kastes frem og tilbage på jorden. Hans ansigt er låst i krampe. Øjnene er vildt opspærrede. Kramperne går som stød gennem drengen, tvinger hans krop til umulige spring. Som om nogen løftede drengen op for så at slippe ham igen. Om og om igen”.
”Grand Mal”, s. 118.

I 2011 udkom ”Grand Mal” (”Grand Mal”, 2012), der er Linda Boström Knausgårds første prosabog. Bogen indeholder i alt 20 noveller. Kærligheden, familielivet og barnets uskyld er nogle af de værdier, der værnes om i ”Grand Mal”, men livet og lykken er kun til låns, for mørket og det onde ligger altid på lur.

I åbningsnovellen ”Ønsket” er jeg-et samlet med sin mand og sine tre børn rundt om køkkenbordet. Hun taler direkte til et fremmed ”du”, som både kan være læseren, Gud, det onde eller en iboende angst i hende selv. Hun beder dette ”du” om at forsvinde. ”Du vil aldrig komme tilbage. Du forlader os nu, fordi jeg beder dig om det. Dette er en afsked. Det må du aldrig glemme.” (s. 9).

Den direkte tale til et ”du” vender tilbage i slutnovellen ”Den, du frygter”. Her er det en mor, der taler til sit barn i et forsøg på at fjerne hendes smerte. Hun fortæller barnet og underforstået læseren, at livet ikke er let.

29386366

Novellesamlingens titel ”Grand Mal” er også titlen på en af samlingens noveller. Grand Mal er den medicinske betegnelse for den alvorligste form for epilepsi, og et sådant anfald er et ungt par og deres venner vidner til i slutningen af titelnovellen, hvor en leende drengs krop synes besat af ondskab, da han væltes omkuld i et voldsomt krampeanfald. Forud for episoden har parret diskuteret, hvorvidt de skal døbe deres barn, når nu ingen af dem tror på Gud.

Novellerne viser livets uforudsigelighed og skrøbelighed, hvordan alt kan ændre sig på et splitsekund. Lys bliver til mørke, og grin bliver til gråd. Alting har en udløbsdato, hvor endestationen er døden.

I novellen ”Babyalarmen” har et par købt en babyalarm. Gennem alarmen kan de høre barnegråd, skønt deres egen søn sover trygt i sin seng. Det, at der ikke synes at være nogen rationel forklaring på gråden, får moderen til at tænke tilbage på dengang, hun var barn og så syner. Det får hende til at tro, at gråden i alarmen også er et udtryk for noget uvirkeligt og noget uforståeligt. Parret finder sidenhen ud af, at babyalarmen har opfanget et signal fra en anden babyalarm i ejendommen, og at gråden derfor stammer fra et andet barn. Men bekymringen stopper ikke her, for hvorfor bliver dette barn ikke samlet op?