mette vedsø
Foto: Christiane Juul

Mette Vedsø

cand.public. Martine Stock, iBureauet/Dagbladet Information. 2015. Opdateret af Martine Stock, Bureauet i april 2018.
Top image group
mette vedsø
Foto: Christiane Juul
Main image
Vedsø, Mette
Foto: Rosinante & Co

Indledning

Mette Vedsø skriver om hverdag og følelser, og begge dele skildrer hun skarpt og indsigtsfuldt i sit forfatterskab. Hun skriver socialrealistisk børne- og ungdomslitteratur, hvor hun tager alvorlige emner op og viser barndommens skyggeside. I børnebogsserien om Vera skriver hun for eksempel om skilsmisse, og i ungdomsbøgerne ”Død og citronmåne” og ”Stav til psyko” skriver hun blandt andet om død og vold. Bøgerne er dog langtfra triste, for Mette Vedsø skriver med håb, humor og varme, og hendes hovedpersoner oplever også en masse glæder midt i den til tider svære barndom.

53816347

Blå bog

Født: 20. maj 1968 i Vejle.

Uddannelse: Cand.scient. i kemi og bioteknologi, Aarhus Universitet og University of Strathclyde, Glasgow, 1993. Forfatterskolen for Børnelitteratur, 2010.

Debut: Kærlighedskødboller. Forum, 2011.

Litteraturpriser: Kulturministeriets Forfatterpris for Børne- og Ungdomsbøger, 2017.

Seneste udgivelse: Langt fra det hvide hus. Høst & Søn, 2018.

Inspiration: Kim Fupz, Astrid Lindgren og Naja Marie Aidt.

 

 

 

 

 

Artikel type
boern

Baggrund

”Han var alt for kvik til at være taber, der er så absolut ingen andre i klassen, der spiller døende damer med anafylaktisk chok. Det er blevet Michaels plads. Han er skuespiller. Det her var hans første hovedrolle, den varede 40 sekunder, men den var hans alene. Her så vi, at der var noget, han kunne. Vi glemte for en stund det kiksede ydre, dialekten, madpakken, håret, ørerne.”
”Stav til psyko”, s. 31.

Mette Vedsø har aldrig haft en drøm om at blive forfatter. Som barn i Vejle fantaserede hun om at blive frisør eller ridelærer, at være tandlæge eller at have en lille butik. Fra barnsben har hun været glad for tal og matematik og endte med at læse kemi og biologi. I 1993 blev hun uddannet cand.scient. i kemi og bioteknologi fra Aarhus Universitet.

Mette Vedsø siger dog, at hun altid har haft et forfatterfrø inde i sig, selvom det ikke var en bevidst beslutning at blive forfatter: ”Jeg tænkte ikke ’nu vil jeg være forfatter’. Jeg tænkte mere ’nu vil jeg ikke kun skrive til mig selv, så må vi se, hvad der sker’,” siger hun (Mød Mette Vedsø. Palles Gavebod, 2013-05).

Først da hun blev optaget på Forfatterskolen for Børnelitteratur i 2008, begyndte hun for for alvor at skrive seriøst. Forinden havde hun prøvet meget andet; andre jobs, taget en anden uddannelse og var – som hun selv siger – ”temmelig voksen”, da hun debuterede som forfatter i novellesamlingen ”Taber-nabo” i 2010. Året efter udkom hendes første bog ”Kærlighedskødboller”.

Mette Vedsø henter inspiration til sine historier fra mange steder: ”En god sætning, et barn der føler noget, som gør, at jeg mærker den samme følelse og husker den med barnets blik. Måske skriver jeg en note på min telefon, så jeg ikke glemmer igen. Så simrer det, og jeg skriver mere ned … og mere. Jeg vil gerne, at skriveprocessen giver historien lov til at folde sig ud, så jeg laver ikke lange dispositioner. Men jeg har som oftest en fornemmelse af, hvordan historien skal ende. For mig er det ret afgørende at finde en god form. Skal det være en jeg-fortælling, skal den være i datid, den slags. Jeg prøver mig frem, og ser hvad der fungerer,” siger hun (Mød Mette Vedsø. Palles Gavebod, 2013-05).

For eksempel startede historien om Vera som et projekt på Forfatterskolen. Her voksede Veras karakter frem, efterhånden som hun skrev. Mette Vedsø havde en god fornemmelse af, hvem hovedkaraktererne var, men ellers voksede resten af historien frem undervejs i skriveprocessen.

Mette Vedsø skriver om emner som for eksempel venskab, skilsmisse, vold, død og kulturforskelle, og historierne har et socialrealistisk islæt. Hun forklarer, at hun godt kan lide den almindelige hverdag og synes, at det er dér, det ”vildeste drama” er (Mød Mette Vedsø. Palles Gavebod, 2013-05). For ungdomsromanen ”Hest Horse Pferd Cheval Love” fik Mette Vedsø Kulturministeriets Forfatterpris for Børne- og Ungdomsbøger i 2017.

Vera-serien

”Egentlig er hun ikke så meget for overraskelser. Overraskelser plejer at være dårlige. Hun tænker på fars overraskelse, dengang Miriam var gravid. Før det troede hun, at overraskelser altid var gode. At det var det samme som alt det, hun gerne ville have skulle ske. Men sådan er det ikke altid.”
”Videre med Vera”, s. 145.

De to udgivelser ”Vera” (2011) og ”Videre med Vera” (2012) udgør tilsammen børnebogsserien om pigen Vera. I den første bog er Vera og hendes mor Ketty netop flyttet til en lille landsby, fordi Veras far har fundet en anden kvinde. Sammen skal mor og datter prøve at skabe sig et nyt liv.

Vera bryder sig dog ikke om livet på landet; der lugter af dyr, og hun skal starte i en ny klasse. Vera bruger meget tid på at drømme og ønske, at tingene var anderledes. Da hun skal skrive en ønskeseddel til jul, ønsker hun sig ikke almindelige julegaver; hun ønsker sig blandt andet venner, en hundehvalp, og at forældrene finder sammen igen. Hun gemmer sedlen i sin lomme, og der begynder at ske forunderlige ting.

28733240

I anden bog, ”Videre med Vera”, er der gået et halvt år, og både Vera og hendes mor er kommet videre efter skilsmissen og har fået skabt sig et nyt liv i landsbyen. Men Vera, der nu er elleve år, har stadig ikke lyst til at se sin far eller sin nye lillebror.

Vera har dog fået nogle gode venner fra klassen, Jack og Linda, som hjælper hende med at håndtere sin vrede og komme videre.

Ligesom i Mette Vedsøs ungdomsbøger ”Stav til psyko” og ”Død og citronmåne” tager forfatteren alvorlige temaer op i denne børnebogsserie, blandt andet skilsmisse, svigt, mobning og døden. Serien handler blandt andet om, at det kan være svært at være barn, når ens forældre bliver skilt, og den ene forælder er ked af det, og den anden har travlt med en ny kæreste. Derudover handler serien, der er fortalt i et enkelt sprog af en tredjepersonsfortæller, om venskab, hunde og landsbylivet, hvor alle kender alle.