Kim Blæsbjerg
Foto: Simon Klein Knudsen

Kim Blæsbjerg

cand.mag. Andreas Tonnesen, iBureauet/Dagbladet Information, 2013. Senest opdateret august 2018.
Top image group
Kim Blæsbjerg
Foto: Simon Klein Knudsen

Indledning

I Kim Blæsbjergs historier løber den umiddelbare spænding sammen med det uhørte og det groteske. Debutens prosastykker leger i udpræget grad med det barokke og groteske i en række små scenarier. I de efterfølgende romaner, heriblandt den stort anlagte romantrilogi "Desertørerne", fletter forskellige personlige historier og historiske begivenheder sig sammen til sammensatte fortællinger om kærlighed og familieliv og meget andet. De forskellige historier, der knytter sig til romanernes figurer, og som samtidig knytter romanerne sammen til samlede fortællinger, synes at åbne op for de mørkere rum, der som en skygge følger mennesket på dets vej gennem livet. Dér, hvor smerten og sorgen, men også vildskaben, lysten og kærligheden ligger gemt.

54083297

Blå bog 

Født: Den 4. juni 1974, Lemvig i Jylland.

Uddannelse: Forfatterskolen, 1997. Cand.mag. i Dansk ved Københavns Universitet, 2004.

Debut: Fælder. Borgen, 2002. Prosastykker.

Litteraturpriser: Ingen kendte.

Seneste udgivelse: Desertørerne. Rosinante, 2018. (3). Roman.

Inspiration: Tolstoj, Dostojevskij, Philip Roth, Don DeLillo, Michael Chabon, Jonathan Lethem, St. St. Blicher og Henrik Pontoppidan.

Periode: Minimalisme i 1990'erne

 

 

 

 

 

Artikel type
voksne

Baggrund

Kim Blæsbjerg er født den 4. juni 1974. Han voksede op i Lemvig i det vestlige Jylland, hvor han gik på den lokale folkeskole Christinelystskolen. I 1993 blev han student fra Lemvig Gymnasium. Året efter flyttede han til København og fulgte et 1-årig skrivekursus på en daghøjskole. Blæsbjerg startede på Forfatterskolen i 1995, men var dog ikke særlig begejstret for miljøet på skolen. “Det var et indspist og elitært miljø. Der var Forfatterskolen, og så var der den øvrige verden. Skolens pædagogik var at løfte os elever op på piedestaler. Vi skulle vide at vi var noget særligt. Dét var dræbende for kreativiteten, og det jeg lærte mest om var hvordan jeg ikke skulle skrive”. (Kristoffer Flakstad: “Romanforfatteren fra KUA”. Interview i Universitetsavisen, 2003-11-21).

Blæsbjerg afsluttede dog trods sin utilfredshed sit forløb på Forfatterskolen i 1997. Efterfølgende arbejdede han et år som hjælpelærer i en børnehaveklasse på Frederiksberg og begyndte efter sommerferien 1998 at læse dansk ved Københavns Universitet. Forfatteren oplevede danskstudierne ved universitetet som mere motiverende end tiden på Forfatterskolen, og sammenhængen mellem arbejdet med den første roman og de akademiske opgaver var for Blæsbjerg umiddelbar. “Før jeg kunne sætte mig ned og skrive “Niels Bohrs kærlighed”, måtte jeg foretage et større researcharbejde. Det mindede fuldstændig om forarbejdet til et akademisk projekt. På den måde hænger det at skrive skønlitteratur og at læse på universitetet vældig godt sammen”. (Kristoffer Flakstad: “Romanforfatteren fra KUA”. Interview i Universitetsavisen, 2003-11-21). Denne sammenhæng har sat sit præg på Blæsbjergs romaner, der begge har et væld af historiske referencer, der forekommer gennemresearchet. I 2004, efter allerede at have udgivet sine to første bøger, blev han færdiguddannet som cand. mag. i dansk.

Kim Blæsbjerg bor i dag med sin kone, Bente Flinker, der også er forfatter, og deres barn på Vesterbro i København.

Fælder

”Det begyndte med smerter i halsen. En kradsende fornemmelse på siden af struben. Men hvad ragede det Laurids? Det var altså månedens lidelse. Smerter i halsen. Aha, javel. For var der ikke altid noget galt?”
“Fælder”, side 13.

Kim Blæsbjerg debuterede i 2002 med bogen “Fælder”, som består af 35 tragikomiske historier. En enkelt af historierne er vokset sig så stor, at forfatteren har givet den betegnelsen novelle. Men ellers udmærker historierne i debutbogen sig ved deres minimalistiske kompositioner. Man er som læser vidne til en række tableauer, der med en særlig litterær snapshoteffekt synes at indfange specielt uhyrlige og groteske situationer. Det, der giver de fleste historier i Blæsbjergs debut deres dragende effekt, er, at de med deres minimale og knivskarpe iscenesættelser sender læseren på jagt efter sammenhængen i og årsagerne til de fantastiske begivenheder, som læseren får et glimt af. Historierne lever i kraft af alt det, der er blevet udeladt. Således leger Blæsbjerg med genrer fra virkelighedens verden i “kontaktannoncen” eller “brevkassen”, som netop er sådanne minimale historier, der gør os nysgerrige på hvem og hvad, der gemmer sig bagved. Bogens titel “Fælder” viser sig som et fælles motiv, der træder i forbindelse med de enkelte historier på forskellig vis: nogle steder helt konkret, som i bogens absolut korteste historie, der i al sin enkelthed lyder således. ”På sit kontor var Werner Schmidt i færd med at fjerne en rævesaks fra sin kones ankel.” (side 69). Andre steder som et mere overordnet billede på, hvordan historiernes figurer agerer over for deres medmennesker og omverdenen.

24019489

Blæsbjergs fælder giver ofte anledning til humoristiske og metafiktive gennemspilninger af selve forsøget på at kommunikere og fortolke. Flere steder giver de anledning til beskrivelser af de lege og ritualer, børn leger hinanden og udsætter hinanden for, og som ofte er båret af mere eller mindre ubevidste kræfter, der handler om social anerkendelse, seksualdrift og magt. Midt i humoren viser Blæsbjerg lemlæstelsen, det uhyggelige og smertefulde. Og historierne pendler ofte mellem det umiddelbare, fantastiske og groteske og de mulige psykologiske og sociale årsager, der synes at rumstere i teksternes dunkle baggrunde.

 

 

 

 

 

Niels Bohrs kærlighed

“Hun vidste at jeg forstod hende – fordi jeg havde det på samme måde. Hun vidste at jeg aldrig kunne glemme Sanne Ruby. Nicoline og jeg elskede hinanden sådan som det nu var muligt i vores situation.”
“Niels Bohrs kærlighed”, s. 244.

“Niels Bohrs kærlighed” er titlen på Kim Blæsbjergs første roman, der udkom i 2003, året efter debuten. Romanens hovedperson og jeg-fortæller er en litteraturstuderende ved Københavns Universitet, der er ved at skrive et speciale om fysikeren Niels Bohrs indflydelse på dansk og nordisk litteratur. Som sit egentlige omdrejningspunkt har romanen ikke en enkelt person, men derimod et princip, nemlig princippet om komplementaritet hentet fra Bohrs fysik; “at to eller flere teorier som ellers gensidigt udelukker hinanden, kan være nødvendige for den fulde forståelse af et problem.” (side 15). Denne komplementære teori er romanens mantra og egentlige hovedperson. Og da Sanne Ruby, den litteraturstuderendes kæreste, begår selvmord, konfronteres jeg-fortælleren med den meningsløse og dunkle side af kærligheden og sættes i bevægelse gennem sorgen og hen imod en erkendelse af kærlighedens modsætningsfulde – komplementære væsen.

24838846

Han tager et job i hjemmeplejen på Frederiksberg, hvor han møder den ordknappe pensionist Severin Kamstrup. Kamstrup bliver den tavse lytter, som jeg-fortælleren bekender sin fortvivlede historie om kærestens selvmord til. Her begynder romanens andet store fortælle-spor. For ligesom jeg-fortælleren gemmer den gamle Severin på en historie om kærlighedens modsætningsfulde væsen, og som tilmed har Niels Bohr som omdrejningspunkt. Denne historie handler om Severins afdøde kone Asta, som i sin ungdom i 1930’erne havde en affære med den berømte fysiker. En omfattende brevveksling mellem Severin og Asta giver således indblik i det intrigante forhold, der binder Severin, Asta og Niels Bohr sammen og viser, hvordan mennesker i kærlighedens navn udfolder sig som de sammensatte og modsætningsfulde størrelser, de nu en gang er. Samtidig giver de et omfattende billede af 30’ernes København med beskrivelser af periodens typiske træk, Knud Sønderby og jazzfeberen, nazisympatier og antipatier og en rastløs ungdomskultur.

Kærlighedshistorien, som brevvekslingen rummer, fungerer som et spejl på den nutidige historie, og undervejs i læsningen af brevvekslingen i romanens midterste del begynder tingene at ændre sig for jeg-fortælleren. I romanens slutning begynder flere brikker at falde på plads. Der opstår en gensidig kærlighed mellem jeg-fortælleren og Severins datter, Nicoline. Men denne kærlighed er ikke uden omkostninger, for Nicolines kærlighed til jeg-fortælleren opstår til trods for, at hun allerede har en kæreste, som hun for så vidt elsker. Sådan er de fleste kærlighedsforhold sammensatte i Blæsbjergs roman.

Med de mange tråde, der trækkes mellem de både smertende og lægende kærlighedsforhold, synes romanens slutning at understrege, at hvor svært det end er at leve med kærlighedens komplementære væsen, lige så uundgåeligt er det at gøre sig dens faktum bevidst.

Rådhusklatreren

Hvor romanen om Niels Bohrs komplementære kærlighed fletter to forskellige fortællerspor sammen, flettes et virvar af historier, anekdoter og skrøner sammen i Kim Blæsbjergs roman “Rådhusklatreren”, der udkom i 2007. Romanen beretter om familien Lundstrøm i fire generationer, fra en nat i 1918, hvor fortælleren William Lundstrøms oldemor dør af den spanske syge og frem til 1986, hvor William i en alder af 16 allerede er trådt ind i rollen som far. Ind i mellem udfoldes et mylder af de historier, der knytter sig til det liv, familien har levet på godt og ondt. Stilen er fabulerende og kronologien er brudt op, så historierne flyder ind og ud af hinanden, dog med hovedvægten på 1970’erne og 1980’erne og William som det fortællermæssige omdrejningspunkt. Vi hører om Williams oldefar, Emmanuel, der som familiens første rådhusklatrer bestiger Københavns rådhustårn i et sidste afsindigt forsøg på at konfrontere den smertefulde og uforløste kærlighed, der har belejret hans liv.

26864194

Vi får indblik i de historier, Williams bedstefar Göran bærer rundt i de mørkere kroge af sit væsen om ungdomsvoldtægt og stikkervirksomhed under besættelsen. Göran får bl.a. afløb for disse fortrængte historier ved at fortælle William og hans søskende Nadia og Frank uhyrlige og skræmmende godnathistorier. De mange historier, der knytter sig til familien Lundstrøm, viser ofte personernes skyggesider, hvor følelser og drifter er de drivende kræfter. De fungerer som bevægelser ned i familiens mørke lommer, hvor bedraget, det skamfulde, hemmelige og smertefuldt fortrængte rumsterer.

Ind i dette mylder af skumle og smertefulde, men også fantastiske og utrolige, personlige historier, som på godt og ondt optegner slægtens ”skæbnespor”, indfletter Blæsbjerg et ligeså omfattende katalog af periodens historiske begivenheder. Romanen giver således også et panoramisk vue over en periode i Danmarkshistorien, der indbefatter polioepidemien i 1950’erne, Armstrongs månelanding, Den Kolde Krig og angsten for atomkatastrofe, den spanske diktator Franco, fodboldspilleren Diego Maradona, filmhelten Rambo, tegneseriefiguren Sorte Slyngel og mange andre. Romanen viser med det omfangsrige tidsbillede en klar lighed med forgængeren, som en omhyggeligt researchet og historisk interesseret roman.

Pyramiden

“De knipsede en dåse op, og Bernard fortalte pludselig historien om hvordan han var kommet med i Pyramiden. Colin og Klara kendte navnet fra Mitchells fortælling i fængslet, men de vidste meget lidt om organisationen.”
“Pyramiden”, s. 242.

I romanen “Pyramiden” fra 2010 breder Blæsbjerg sin fortælling ud over 527 sider, fordelt på fire dele. Efter en kort prolog tager historien sin begyndelse i 1975 med den 18-årige Mitchell Cooper, der flygter fra sit liv i New York og springer om bord på et skib til Amsterdam som blind passager. Vi får som læsere ikke mere at vide, end at han stjæler 18.000 dollars, efterlader en pistol, men til gengæld holder fast i en kniv.

I Amsterdam ernærer Mitchell sig som småpusher og kurér, og vi får indblik i den voldelige arv, som er fulgt med Mitchell over Atlanten. Et tilfældigt skænderi med en mand på en bar ender med, at Mitchell jager sin kniv gennem den forsvarsløse mands hånd. Kort efter møder Mitchell en ung skuespiller, den danske Malene Beck, og med deres møde folder romanen sin historie yderligere ud. Vi følger parret til København, hvor Malene kæmper med sin skuespillerkarriere, Mitchell uddanner sig, og deres søn Colin bliver født. Siden flytter de til Lemvig, hvor Mitchell starter som gymnasielærer. Parrets samliv smuldrer, og første del af romanen ender med, at Mitchell i affekt slår sin kone ihjel.

28461631

Med denne tunge bagage følger romanens anden del Colin, som vokser op hos plejeforældre. Tidligt danner Colin et helt særligt venskab med pigen Klara, og det er i høj grad disse to, der udgør romanens egentlige hovedpersoner. Efter syv år uden kontakt besøger Colin sin far i Horsens Statsfængsel og bliver pludselig klogere på den fortid, som Mitchell ellers har fastholdt med tabubelagt stilhed. Trods Mitchells advarsler ønsker Colin at opsøge sin fars fortid og den ukendte farfar i New York.

Her begynder romanens tredje del, og her bliver vi introduceret til titlens pyramide. Pyramiden er den kriminelle bande, som Colins farfar Cyrus Cooper er leder af. Med Colins gradvise indlemmelse i farfarens organisation, løftes sløret for den fortid, som Mitchell i romanens begyndelse flygtede fra. Således synes romanen at tegne et skæbnemønster, der går på tværs af tre generationer.

Blæsbjergs kæmperoman er som de to tidligere præget af en sammensathed. Lige så sammensat den er i geografi – vi kommer forbi New York, Amsterdam, København, Lemvig og Hamburg – lige så sammensat er den i valg af emner. Hvad der egentlig er hovedåren og grundtemaet i romanen, er således svært at sige noget entydigt om. I al sin sammensathed kommer romanen omkring emner som fascinationen af film, af vold og mafiøse bander, men optegner samtidig en slags voldens familiemønster og bliver til en fortælling om arv og miljø. Parlivet med dets problemer og ikke mindst ungdomslivet med dets drømme og rastløshed står centralt.

 

Flugten

”Jeg kommer pludselig til at tænke på den usikkerhed der har sat sig i os efter Silos død. Der er ingenting der er sikkert.”
”Flugten”, s. 167.

Kim Blæsbjergs seneste roman er ungdomsromanen ”Flugten” fra 2011. Romanen tager afsæt i en gruppe unge gymnasieelever fra Lemvig. Det egentlige omdrejningspunkt er medlemmerne af byens mest lovende rockband ”The Escape” og deres vennekreds. Historiens centrale figur og romanens fortæller er Mathias, som er ven af bandet.

Mathias har et fritidsjob som freelancer ved Lemvig Folkeblad, men han kan ikke honorere sin redaktørs ønske om at skrive en artikel om det lokale succesband ”The Escape”. Det er kunstigt for ham at agere den udenforstående interviewer og journalist. I stedet bliver romanen til den levende beretning indefra om den vennekreds, som han selv er en del af. Mathias bliver således kronikøren, der giver stemme til vennekredsens fælles længsler, drømme og udfordringer i bevægelsen fra den lille bys og den tidlige ungdoms trygge rammer til mødet med livets skrøbelighed og det at blive ældre.

28999275

Som så mange unge er vennerne i og omkring bandet drevet af forestillingen om at komme væk fra deres hjemlige og vante provinsbyverden. De vil erobre verden og mærke livet. Foruden musikken og festerne dyrker et par af vennerne det at surfe på tog. Det er denne drift mod at leve livet her og nu og på fuld styrke og at overskride det vante og kendte, som sætter rammen for vennekredsen. Og det er også denne farlige trainsurfer-aktivitet, der afføder romanens dramatiske højdepunkt.

Det at blive ældre handler i Blæsbjergs roman om at erkende, at de ungdommelige drømme og mål undervejs konfronteres med en større eksistentiel usikkerhed. Tingene bliver aldrig helt, som man forestillede sig, og det ungdommelige overmod afløses af en accept af, at man grundlæggende ikke kan være sikker. Men det handler også om på trods af denne usikkerhed at komme tættere på livet, kærligheden og på en fornemmelse af, hvem man egentlig er.

Desertørerne 1-3

"Simons familie var noget andet for mig. Kappel Bruhn var forretning ligesom familien var for Christian hvis han turde indrømme det for sig selv. Kappel Bruhn var fremtiden. Det var den afgørende forskel. Min egen familie var fortiden.
Jeg tror at Simon havde det sådan her: (…) Han havde revet sig løs med vold og kunne nok ikke leve sit liv som voksen medmindre afstanden til familien var stor."

”Desertørerne” (1), s. 244.

Kim Blæsbjergs stort anlagte romantrilogi ”Desertørerne 1-3” (2016 til 2018) tegner et billede af Danmark i perioden 2007 til 2012. Romanens omdrejningspunkt er velhaverfamilien Kappel Bruhn og den læder- og tekstilvirksomhed, som familien gennem generationer har ført frem til at blive en global vækstvirksomhed med aktiviteter i Europa og Asien. Det er en turbulent periode i Danmark med finanskrise og krigsdeltagelse, som Blæsbjerg skildrer gennem sit familiedrama.

Som samlet værk er trilogien bygget op af 10 kronologiske afsnit, der indrammes af en prolog og en epilog, der begge skildrer en middag i familiens patriciervilla på Frederiksberg. Imellem de to parallelle middage ligger romanens fem fortalte år, og de familiære spændinger, der lå latent i prologen, står i epilogen foran deres afgørende konsekvenser. Værket slutter åbent med en masse tikkende handlingsbomber, der først for alvor vil eksplodere de følgende dage. Personerne lander ikke i en endelig afklaring, men efterlades foran en række grundlæggende konflikter, som er gjort tydeligere gennem værkets tre bind.

Handlingen er spredt ud på et omfattende persongalleri. ”Desertørerne” er som sådan en kollektivt anlagt roman, og synsvinklen skifter konstant mellem de mange stemmer, der er en kombination af forskellige 3. personsfortællere og en fremhævet jegfortæller, den unge jurist Mark. Mark er en splittet person, der prøver at lægge sin opvækst i en lavindkomstfamilie i Lemvig præget af vold og misbrug bag sig. Han investerer i stedet al sin energi i karrieren og klatrer hurtigt opad i svigerfamiliens virksomhed. Men han kan ikke forene sin baggrund med sit nye liv, og forholdet til kæresten Lea, den næsteældste datter i Kappel Bruhn familien, vakler. Ved romanens slutning gælder det forholdet til selve familien Kappel Bruhn og loyaliteten over for familiens overhoved Christian. Bagmandspolitiet er kommet på sporet af en række ulovlige finansielle investeringer, som Christian har haft kørende bag om firmaet, og har lagt sag an. Firmaets advokater har tilrettelagt det således, at Mark som Christians højre hånd skal påtage sig størstedelen af skylden. Mark fremstår som firmaets trofaste medarbejder, der ofres til sidst. Men samtidig er Marks valg af solidaritet med Christian og med Kappel Bruhn Company negativt bestemt af hans ’desertørrolle’ i den dysfunktionelle familie i Lemvig.

Bogens anden hovedfigur er familiens ældste søn Simon. Han er det barn i dynastiet, der er mest på kollisionskurs med de normer og forventninger, som familien er bygget op omkring, og han er romanens eksplicitte desertør. Simon er deserteret fra krigen i Irak. Alligevel bliver han draget af krig og tager til Kabul i Afghanistan som nødhjælpsarbejder. Simons rodløshed vokser, som fortællingen skrider fremad. Men kærligheden til kvinden Kristine, der også er som udsendt i Afghanistan, fremstår hen imod romanens slutning som et muligt anker for Simon. Men både Simon og Kristines liv som expats synes samtidig at spænde ben for virkeliggørelsen af en fælles fremtid.

53531229

Med titlens flertalsform almengøres desertør-betegnelsen og kastes som et prøvende lys på alle romanens karakterer. For hvad er det egentlig hver enkelt har valgt at forlade i forhold til deres eget liv og dem omkring sig? Den succesfulde forretningsmand Christians værdier er, når alt kommer til alt, temmelig tvivlsomme. Og selvom familien Kappel Bruhn består af kompetente individer, der lever på samfundets solside, så runger deres liv af rodløshed, distance og uforløste konflikter. Ved romanens afslutning er familiedynastiet i opløsning, Christian og hans kone Julies ægteskab er gået i stykker, og i al hemmelighed pønser Julie og datteren Lea på at starte et nyt konkurrerende firma på egen hånd. Simon har tilsyneladende sagt ja til at træde ind i familiens firma, men hans bevæggrund har intet med familieloyalitet at gøre, og det virker nærliggende, at han bryder op og deserterer på ny.

Familien og virksomheden Kappel Bruhn er uløseligt kædet sammen fra start til slut. Blæsbjergs store roman formulerer derfor også en nuanceret samtids- og kapitalismekritik. For nok har Kappel Bruhn-familien fin kunst på væggene og et progressivt, kulturradikalt politisk ståsted. Men den kompetente virksomhedsledelse handler i høj grad om at forholde sig kynisk og koldt kalkulerende til udbytningen af den 3. verden med håndteringen af børnearbejde og en forfærdelig ulykke på en af virksomhedens fabrikker i Cambodia som dramatiske omdrejningspunkter.

Genrer og tematikker

Man kan sige, at der er en stor bevægelse i Kim Blæsbjergs forfatterskab fra debutens korte, skarptskårne prosastykker til den stort anlagte og vidt forgrenede roman “Pyramiden”. Debutens groteske, humoristiske, men også voldsomme minimalistiske scener, der fascinerer læseren med alt det, der synes ufortalt, kan give mindelser om en Peer Hultberg i “Requiem” eller “Byen og verden”. Trods den umiddelbare genreforskel peger Blæsbjergs romaner alligevel tilbage på debuten, idet deres fortællinger består af flere historier, der flettes sammen og således er med til at belyse hinanden gensidigt. I “Niels Bohrs kærlighed” sammenflettes to hovedspor, i “Rådhusklatreren” springes der konstant rundt i det væld af forskelligartede små og store begivenheder, der præger en families samlede historie. I ”Pyramiden” går fortællingen på langs af tre generationer af voldsmænd for at antyde en art skæbnemønster. Det element af fantastik og uhyrlighed, som præger Blæsbjergs debut, kan tydeligt genfindes i en roman som ”Rådhusklatreren”. Ligeledes kan man som en rød tråd i flere af Blæsbjergs bøger finde en underspillet ironi og en humoristisk legende attitude, der ofte kobler sig til barnets blik på verden.

Beslægtede forfatterskaber

Et fællestræk ved Blæsbjergs romaner er lysten til at fortælle historier, og derfor væver fortællingen sig sammen i kraft af mange forskellige spor. Denne sammensathed vidner også om Blæsbjergs brede interessefelt og lyst til at researche. Interessen for film synes på mange måder at være et træk, som især sætter sit præg på romanen ”Pyramiden”.

Med udgivelsen af “Rådhusklatreren” viser Blæsbjergs forfatterskab desuden et klart slægtskab med en række af nutidige forfattere som Carsten Jensen, Lars Saabye Christensen og ikke mindst med Morten Ramsland, der alle har gjort sig bemærket med store, fabulerende slægtsromaner. Men fascinationen af og ambitionen om at skabe den store fortælling, der går på tværs af generationer og lader læseren ane individernes livsbaner som mønstre i et større perspektiv, viser også, at Blæsbjerg står i forlængelse af en tradition, der går tilbage til den store udviklingsromans tid. Som forbilleder angiver Kim Blæsbjerg selv skikkelser som Tolstoj, Dostojevskij og Pontoppidan. Det store samtidsromanprojekt ”Desertørerne” har med sit store komplekse portræt af en familie i opbrud således også et vist slægtskab med en klassisk roman som Thomas Manns ”Buddenbrooks” fra 1901.

Bibliografi

Prosasamling

Blæsbjerg, Kim:
Fælder. 2002. Prosasamling.

Romaner

Blæsbjerg, Kim:
Niels Bohrs Kærlighed. 2003. Roman.
Blæsbjerg, Kim:
Rådhusklatreren. 2007. Roman.
Blæsbjerg, Kim:
Pyramiden. Rosinante, 2010. Roman.
Blæsbjerg, Kim:
Desertørerne. Rosinante, 2016. (1).
Blæsbjerg, Kim: Desertørerne. Rosinante, 2017. (2).
Blæsbjerg, Kim: Desertørerne. Rosinante, 2018. (3).

Ungdomsroman

Blæsbjerg, Kim:
Flugten. Dansklærerforeningens Forlag, 2011.

Om Kim Blæsbjerg

Kim Blæsbjerg

Bukdahl, Lars:
Skrønesvangre skæbner. Anmeldelse i Weekendavisen, 2007-10-23.
Bredahl, Bjørn:
Angst og amerikanisme. Anmeldelse i Politiken, 2007-08-16.
Svendsen, Erik:
Bohr og Blixen. Anmeldelse i Jyllands-Posten, 2003-09-26.
Andersen-Nexø Tue:
Hvad skal vi med Niels Bohr?, Anmeldelse i Information, 2003-09-25.
Anmeldelser på hjemmesiden Bogrummet.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Kim Blæsbjerg

Kilder citeret i portrættet

Kilder

Flakstad, Kristoffer:
Romanforfatteren fra KUA. Interview i Universitetsavisen, 2003-11-21.