Kim Blæsbjerg
Foto: Simon Klein Knudsen

Kim Blæsbjerg

Artikel type
voksne
cand.mag. Andreas Tonnesen, iBureauet/Dagbladet Information, 2013. Opdateret marts 2017.
Top image group
Kim Blæsbjerg
Foto: Simon Klein Knudsen

Indledning

I Kim Blæsbjergs historier løber den umiddelbare spænding sammen med det uhørte og det groteske. De er præget af en tydelig glæde ved det at fortælle den gode historie – og gerne med store armbevægelser og en god portion humor. Debutens prosastykker leger i udpræget grad med det barokke og groteske i en række små scenarier. I de efterfølgende romaner, heriblandt første bind i den stort anlagte romantrilogi "Desertørerne", fletter forskellige personlige historier og historiske begivenheder sig sammen til sammensatte fortællinger om kærlighed og familieliv og meget andet. De forskellige historier, der knytter sig til romanernes figurer, og som samtidig knytter romanerne sammen til samlede fortællinger, synes at åbne op for de mørkere rum, der som en skygge følger mennesket på dets vej gennem livet. Dér, hvor smerten og sorgen, men også vildskaben, lysten og kærligheden ligger gemt.

52697891

Blå bog 

Født: Den 4. juni 1974, Lemvig i Jylland.

Uddannelse: Forfatterskolen, 1997. Cand.mag. i Dansk ved Københavns Universitet, 2004.

Debut: Fælder. Borgen, 2002. Prosastykker.

Litteraturpriser: Ingen kendte.

Seneste udgivelse: Desertørerne. Rosinante, 2016. (1). Roman.

Inspiration: Tolstoj, Dostojevskij, Philip Roth, Don DeLillo, Michael Chabon, Jonathan Lethem, St. St. Blicher og Henrik Pontoppidan.

Minimalisme i 1990'erne

 

 

 

 

Baggrund

Kim Blæsbjerg er født den 4. juni 1974. Han voksede op i Lemvig i det vestlige Jylland, hvor han gik på den lokale folkeskole Christinelystskolen. I 1993 blev han student fra Lemvig Gymnasium. Året efter flyttede han til København og fulgte et 1-årig skrivekursus på en daghøjskole. Blæsbjerg startede på Forfatterskolen i 1995, men var dog ikke særlig begejstret for miljøet på skolen. “Det var et indspist og elitært miljø. Der var Forfatterskolen, og så var der den øvrige verden. Skolens pædagogik var at løfte os elever op på piedestaler. Vi skulle vide at vi var noget særligt. Dét var dræbende for kreativiteten, og det jeg lærte mest om var hvordan jeg ikke skulle skrive”. (Kristoffer Flakstad: “Romanforfatteren fra KUA”. Interview i Universitetsavisen, 2003-11-21).

Blæsbjerg afsluttede dog trods sin utilfredshed sit forløb på Forfatterskolen i 1997. Efterfølgende arbejdede han et år som hjælpelærer i en børnehaveklasse på Frederiksberg og begyndte efter sommerferien 1998 at læse dansk ved Københavns Universitet. Forfatteren oplevede danskstudierne ved universitetet som mere motiverende end tiden på Forfatterskolen, og sammenhængen mellem arbejdet med den første roman og de akademiske opgaver var for Blæsbjerg umiddelbar. “Før jeg kunne sætte mig ned og skrive “Niels Bohrs kærlighed”, måtte jeg foretage et større researcharbejde. Det mindede fuldstændig om forarbejdet til et akademisk projekt. På den måde hænger det at skrive skønlitteratur og at læse på universitetet vældig godt sammen”. (Kristoffer Flakstad: “Romanforfatteren fra KUA”. Interview i Universitetsavisen, 2003-11-21). Denne sammenhæng har sat sit præg på Blæsbjergs romaner, der begge har et væld af historiske referencer, der forekommer gennemresearchet. I 2004, efter allerede at have udgivet sine to første bøger, blev han færdiguddannet som cand. mag. i dansk.

Kim Blæsbjerg bor i dag med sin kone, Bente Flinker, der også er forfatter, og deres barn på Vesterbro i København.

Fælder

”Det begyndte med smerter i halsen. En kradsende fornemmelse på siden af struben. Men hvad ragede det Laurids? Det var altså månedens lidelse. Smerter i halsen. Aha, javel. For var der ikke altid noget galt?”
“Fælder”, side 13.

Kim Blæsbjerg debuterede i 2002 med bogen “Fælder”, som består af 35 tragikomiske historier. En enkelt af historierne er vokset sig så stor, at forfatteren har givet den betegnelsen novelle. Men ellers udmærker historierne i debutbogen sig ved deres minimalistiske kompositioner. Man er som læser vidne til en række tableauer, der med en særlig litterær snapshoteffekt synes at indfange specielt uhyrlige og groteske situationer. Det, der giver de fleste historier i Blæsbjergs debut deres dragende effekt, er, at de med deres minimale og knivskarpe iscenesættelser sender læseren på jagt efter sammenhængen i og årsagerne til de fantastiske begivenheder, som læseren får et glimt af. Historierne lever i kraft af alt det, der er blevet udeladt. Således leger Blæsbjerg blandt andet med genrer fra virkelighedens verden, for eksempel “kontaktannoncen” eller “brevkassen”, som netop er sådanne minimale historier, der gør os nygerrige på hvem og hvad, der gemmer sig bagved. Bogens titel “Fælder” viser sig som et fælles motiv, der træder i forbindelse med de enkelte historier på forskellig vis: nogle steder helt konkret, som i bogens absolut korteste historie, der i al sin enkelthed lyder således. ”På sit kontor var Werner Schmidt i færd med at fjerne en rævesaks fra sin kones ankel.” (side 69). Andre steder som et mere overordnet billede på, hvordan historiernes figurer agerer over for deres medmennesker og omverdenen.

24019489

Blæsbjergs fælder giver ofte anledning til humoristiske og metafiktive gennemspilninger af selve forsøget på at kommunikere og fortolke. Flere steder giver de anledning til beskrivelser af de lege og ritualer, børn leger hinanden og udsætter hinanden for, og som ofte er båret af mere eller mindre ubevidste kræfter, der handler om social anerkendelse, seksualdrift og magt. Midt i humoren viser Blæsbjerg lemlæstelsen, det uhyggelige og smertefulde. Og historierne pendler ofte mellem det umiddelbare, fantastiske og groteske og de mulige psykologiske og sociale årsager, der synes at rumstere i teksternes dunkle baggrunde.