Kim Blæsbjerg

Kim Blæsbjerg er født den 4. juni 1974. Han voksede op i Lemvig i det vestlige Jylland, hvor han gik på den lokale folkeskole Christinelystskolen. I 1993 blev han student fra Lemvig Gymnasium. Året efter flyttede han til København og fulgte et 1-årig skrivekursus på en daghøjskole. Blæsbjerg startede på Forfatterskolen i 1995, men var dog ikke særlig begejstret for miljøet på skolen. “Det var et indspist og elitært miljø. Der var Forfatterskolen, og så var der den øvrige verden. Skolens pædagogik var at løfte os elever op på piedestaler. Vi skulle vide at vi var noget særligt. Dét var dræbende for kreativiteten, og det jeg lærte mest om var hvordan jeg ikke skulle skrive”. (Kristoffer Flakstad: “Romanforfatteren fra KUA”. Interview i Universitetsavisen, 2003-11-21).

Blæsbjerg afsluttede dog trods sin utilfredshed sit forløb på Forfatterskolen i 1997. Efterfølgende arbejdede han et år som hjælpelærer i en børnehaveklasse på Frederiksberg og begyndte efter sommerferien 1998 at læse dansk ved Københavns Universitet. Forfatteren oplevede danskstudierne ved universitetet som mere motiverende end tiden på Forfatterskolen, og sammenhængen mellem arbejdet med den første roman og de akademiske opgaver var for Blæsbjerg umiddelbar. “Før jeg kunne sætte mig ned og skrive “Niels Bohrs kærlighed”, måtte jeg foretage et større researcharbejde. Det mindede fuldstændig om forarbejdet til et akademisk projekt. På den måde hænger det at skrive skønlitteratur og at læse på universitetet vældig godt sammen”. (Kristoffer Flakstad: “Romanforfatteren fra KUA”. Interview i Universitetsavisen, 2003-11-21). Denne sammenhæng har sat sit præg på Blæsbjergs romaner, der begge har et væld af historiske referencer, der forekommer gennemresearchet. I 2004, efter allerede at have udgivet sine to første bøger, blev han færdiguddannet som cand. mag. i dansk.

Kim Blæsbjerg bor i dag med sin kone, Bente Flinker, der også er forfatter, og deres barn på Vesterbro i København.

Kim Blæsbjerg debuterede i 2002 med bogen “Fælder”, som består af 35 tragikomiske historier. En enkelt af historierne er vokset sig så stor, at forfatteren har givet den betegnelsen novelle. Men ellers udmærker historierne i debutbogen sig ved deres minimalistiske kompositioner. Man er som læser vidne til en række tableauer, der med en særlig litterær snapshoteffekt synes at indfange specielt uhyrlige og groteske situationer. Det, der giver de fleste historier i Blæsbjergs debut deres dragende effekt, er, at de med deres minimale og knivskarpe iscenesættelser sender læseren på jagt efter sammenhængen i og årsagerne til de fantastiske begivenheder, som læseren får et glimt af.

24019489

Historierne lever i kraft af alt det, der er blevet udeladt. Således leger Blæsbjerg med genrer fra virkelighedens verden i “kontaktannoncen” eller “brevkassen”, som netop er sådanne minimale historier, der gør os nysgerrige på hvem og hvad, der gemmer sig bagved. Bogens titel “Fælder” viser sig som et fælles motiv, der træder i forbindelse med de enkelte historier på forskellig vis: nogle steder helt konkret, som i bogens absolut korteste historie, der i al sin enkelthed lyder således. ”På sit kontor var Werner Schmidt i færd med at fjerne en rævesaks fra sin kones ankel.” (side 69). Andre steder som et mere overordnet billede på, hvordan historiernes figurer agerer over for deres medmennesker og omverdenen.

Blæsbjergs fælder giver ofte anledning til humoristiske og metafiktive gennemspilninger af selve forsøget på at kommunikere og fortolke. Flere steder giver de anledning til beskrivelser af de lege og ritualer, børn leger hinanden og udsætter hinanden for, og som ofte er båret af mere eller mindre ubevidste kræfter, der handler om social anerkendelse, seksualdrift og magt. Midt i humoren viser Blæsbjerg lemlæstelsen, det uhyggelige og smertefulde. Og historierne pendler ofte mellem det umiddelbare, fantastiske og groteske og de mulige psykologiske og sociale årsager, der synes at rumstere i teksternes dunkle baggrunde.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger der minder om ”Fælder”

“Niels Bohrs kærlighed” er titlen på Kim Blæsbjergs første roman, der udkom i 2003, året efter debuten. Romanens hovedperson og jeg-fortæller er en litteraturstuderende ved Københavns Universitet, der er ved at skrive et speciale om fysikeren Niels Bohrs indflydelse på dansk og nordisk litteratur. Som sit egentlige omdrejningspunkt har romanen ikke en enkelt person, men derimod et princip, nemlig princippet om komplementaritet hentet fra Bohrs fysik; “at to eller flere teorier som ellers gensidigt udelukker hinanden, kan være nødvendige for den fulde forståelse af et problem.” (side 15). Denne komplementære teori er romanens mantra og egentlige hovedperson. Og da Sanne Ruby, den litteraturstuderendes kæreste, begår selvmord, konfronteres jeg-fortælleren med den meningsløse og dunkle side af kærligheden og sættes i bevægelse gennem sorgen og hen imod en erkendelse af kærlighedens modsætningsfulde – komplementære væsen.

24838846

Han tager et job i hjemmeplejen på Frederiksberg, hvor han møder den ordknappe pensionist Severin Kamstrup. Kamstrup bliver den tavse lytter, som jeg-fortælleren bekender sin fortvivlede historie om kærestens selvmord til. Her begynder romanens andet store fortælle-spor. For ligesom jeg-fortælleren gemmer den gamle Severin på en historie om kærlighedens modsætningsfulde væsen, og som tilmed har Niels Bohr som omdrejningspunkt. Denne historie handler om Severins afdøde kone Asta, som i sin ungdom i 1930’erne havde en affære med den berømte fysiker. En omfattende brevveksling mellem Severin og Asta giver således indblik i det intrigante forhold, der binder Severin, Asta og Niels Bohr sammen og viser, hvordan mennesker i kærlighedens navn udfolder sig som de sammensatte og modsætningsfulde størrelser, de nu en gang er. Samtidig giver de et omfattende billede af 30’ernes København med beskrivelser af periodens typiske træk, Knud Sønderby og jazzfeberen, nazisympatier og antipatier og en rastløs ungdomskultur.

Kærlighedshistorien, som brevvekslingen rummer, fungerer som et spejl på den nutidige historie, og undervejs i læsningen af brevvekslingen i romanens midterste del begynder tingene at ændre sig for jeg-fortælleren. I romanens slutning begynder flere brikker at falde på plads. Der opstår en gensidig kærlighed mellem jeg-fortælleren og Severins datter, Nicoline. Men denne kærlighed er ikke uden omkostninger, for Nicolines kærlighed til jeg-fortælleren opstår til trods for, at hun allerede har en kæreste, som hun for så vidt elsker. Sådan er de fleste kærlighedsforhold sammensatte i Blæsbjergs roman.

Med de mange tråde, der trækkes mellem de både smertende og lægende kærlighedsforhold, synes romanens slutning at understrege, at hvor svært det end er at leve med kærlighedens komplementære væsen, lige så uundgåeligt er det at gøre sig dens faktum bevidst.

Hvor romanen om Niels Bohrs komplementære kærlighed fletter to forskellige fortællerspor sammen, flettes et virvar af historier, anekdoter og skrøner sammen i Kim Blæsbjergs roman “Rådhusklatreren”, der udkom i 2007. Romanen beretter om familien Lundstrøm i fire generationer, fra en nat i 1918, hvor fortælleren William Lundstrøms oldemor dør af den spanske syge og frem til 1986, hvor William i en alder af 16 allerede er trådt ind i rollen som far. Ind i mellem udfoldes et mylder af de historier, der knytter sig til det liv, familien har levet på godt og ondt. Stilen er fabulerende og kronologien er brudt op, så historierne flyder ind og ud af hinanden, dog med hovedvægten på 1970’erne og 1980’erne og William som det fortællermæssige omdrejningspunkt. Vi hører om Williams oldefar, Emmanuel, der som familiens første rådhusklatrer bestiger Københavns rådhustårn i et sidste afsindigt forsøg på at konfrontere den smertefulde og uforløste kærlighed, der har belejret hans liv.

26864194

Vi får indblik i de historier, Williams bedstefar Göran bærer rundt i de mørkere kroge af sit væsen om ungdomsvoldtægt og stikkervirksomhed under besættelsen. Göran får bl.a. afløb for disse fortrængte historier ved at fortælle William og hans søskende Nadia og Frank uhyrlige og skræmmende godnathistorier. De mange historier, der knytter sig til familien Lundstrøm, viser ofte personernes skyggesider, hvor følelser og drifter er de drivende kræfter. De fungerer som bevægelser ned i familiens mørke lommer, hvor bedraget, det skamfulde, hemmelige og smertefuldt fortrængte rumsterer.

Ind i dette mylder af skumle og smertefulde, men også fantastiske og utrolige, personlige historier, som på godt og ondt optegner slægtens ”skæbnespor”, indfletter Blæsbjerg et ligeså omfattende katalog af periodens historiske begivenheder. Romanen giver således også et panoramisk vue over en periode i Danmarkshistorien, der indbefatter polioepidemien i 1950’erne, Armstrongs månelanding, Den Kolde Krig og angsten for atomkatastrofe, den spanske diktator Franco, fodboldspilleren Diego Maradona, filmhelten Rambo, tegneseriefiguren Sorte Slyngel og mange andre. Romanen viser med det omfangsrige tidsbillede en klar lighed med forgængeren, som en omhyggeligt researchet og historisk interesseret roman.

I romanen “Pyramiden” fra 2010 breder Blæsbjerg sin fortælling ud over 527 sider, fordelt på fire dele. Efter en kort prolog tager historien sin begyndelse i 1975 med den 18-årige Mitchell Cooper, der flygter fra sit liv i New York og springer om bord på et skib til Amsterdam som blind passager. Vi får som læsere ikke mere at vide, end at han stjæler 18.000 dollars, efterlader en pistol, men til gengæld holder fast i en kniv.

I Amsterdam ernærer Mitchell sig som småpusher og kurér, og vi får indblik i den voldelige arv, som er fulgt med Mitchell over Atlanten. Et tilfældigt skænderi med en mand på en bar ender med, at Mitchell jager sin kniv gennem den forsvarsløse mands hånd. Kort efter møder Mitchell en ung skuespiller, den danske Malene Beck, og med deres møde folder romanen sin historie yderligere ud. Vi følger parret til København, hvor Malene kæmper med sin skuespillerkarriere, Mitchell uddanner sig, og deres søn Colin bliver født. Siden flytter de til Lemvig, hvor Mitchell starter som gymnasielærer. Parrets samliv smuldrer, og første del af romanen ender med, at Mitchell i affekt slår sin kone ihjel.

28461631

Med denne tunge bagage følger romanens anden del Colin, som vokser op hos plejeforældre. Tidligt danner Colin et helt særligt venskab med pigen Klara, og det er i høj grad disse to, der udgør romanens egentlige hovedpersoner. Efter syv år uden kontakt besøger Colin sin far i Horsens Statsfængsel og bliver pludselig klogere på den fortid, som Mitchell ellers har fastholdt med tabubelagt stilhed. Trods Mitchells advarsler ønsker Colin at opsøge sin fars fortid og den ukendte farfar i New York.

Her begynder romanens tredje del, og her bliver vi introduceret til titlens pyramide. Pyramiden er den kriminelle bande, som Colins farfar Cyrus Cooper er leder af. Med Colins gradvise indlemmelse i farfarens organisation, løftes sløret for den fortid, som Mitchell i romanens begyndelse flygtede fra. Således synes romanen at tegne et skæbnemønster, der går på tværs af tre generationer.

Blæsbjergs kæmperoman er som de to tidligere præget af en sammensathed. Lige så sammensat den er i geografi – vi kommer forbi New York, Amsterdam, København, Lemvig og Hamburg – lige så sammensat er den i valg af emner. Hvad der egentlig er hovedåren og grundtemaet i romanen, er således svært at sige noget entydigt om. I al sin sammensathed kommer romanen omkring emner som fascinationen af film, af vold og mafiøse bander, men optegner samtidig en slags voldens familiemønster og bliver til en fortælling om arv og miljø. Parlivet med dets problemer og ikke mindst ungdomslivet med dets drømme og rastløshed står centralt.

Kim Blæsbjergs seneste roman er ungdomsromanen ”Flugten” fra 2011. Romanen tager afsæt i en gruppe unge gymnasieelever fra Lemvig. Det egentlige omdrejningspunkt er medlemmerne af byens mest lovende rockband ”The Escape” og deres vennekreds. Historiens centrale figur og romanens fortæller er Mathias, som er ven af bandet.

Mathias har et fritidsjob som freelancer ved Lemvig Folkeblad, men han kan ikke honorere sin redaktørs ønske om at skrive en artikel om det lokale succesband ”The Escape”. Det er kunstigt for ham at agere den udenforstående interviewer og journalist. I stedet bliver romanen til den levende beretning indefra om den vennekreds, som han selv er en del af. Mathias bliver således kronikøren, der giver stemme til vennekredsens fælles længsler, drømme og udfordringer i bevægelsen fra den lille bys og den tidlige ungdoms trygge rammer til mødet med livets skrøbelighed og det at blive ældre.

28999275

Som så mange unge er vennerne i og omkring bandet drevet af forestillingen om at komme væk fra deres hjemlige og vante provinsbyverden. De vil erobre verden og mærke livet. Foruden musikken og festerne dyrker et par af vennerne det at surfe på tog. Det er denne drift mod at leve livet her og nu og på fuld styrke og at overskride det vante og kendte, som sætter rammen for vennekredsen. Og det er også denne farlige trainsurfer-aktivitet, der afføder romanens dramatiske højdepunkt.

Det at blive ældre handler i Blæsbjergs roman om at erkende, at de ungdommelige drømme og mål undervejs konfronteres med en større eksistentiel usikkerhed. Tingene bliver aldrig helt, som man forestillede sig, og det ungdommelige overmod afløses af en accept af, at man grundlæggende ikke kan være sikker. Men det handler også om på trods af denne usikkerhed at komme tættere på livet, kærligheden og på en fornemmelse af, hvem man egentlig er.