morten ramsland
Foto: Martin Dam Kristensen

Morten Ramsland

Artikel type
voksne
journalist Pia Andersen, iBureauet/Dagbladet Information, 2010. Opdateret af cand.mag. Louise Rosengreen, 2017.
Top image group
morten ramsland
Foto: Martin Dam Kristensen
Main image
Ramsland, Morten
Foto: Rasmus Baaner / POLFOTO

Indledning

Da Morten Ramslands fabulerende slægtsroman “Hundehoved” udkom i 2005, tog den både læsere og anmeldere med storm. På en sommer fik Ramsland etableret sig som Danmarks litterære førerhund. Han er historiefortæller, og netop historierne er i centrum i gennembrudsromanen, der handler om, hvordan man lærer at leve med sin egen historie og overvinde dens forbandelser. Havde “Hundehoved” ikke fået den succes, den fik, kunne Ramsland meget vel have lagt forfatterskabet på hylden. Men 250.000 solgte eksemplarer i Danmark, og oversættelser til mere end 20 sprog, fik drømmen om livet som fuldtidsforfatter til at gå i opfyldelse. 

 

52973872

Blå bog

Født: 1971, i Næsby ved Odense.

Uddannelse: Cand.mag. i dansk og kunsthistorie fra Århus Universitet.

Debut: Når fuglene driver bort. Rosinante , 1993.

Litteraturpriser: De Gyldne Laurbær, 2006. Læsernes Bogpris, 2006. DR P2’s Romanpris 2006. Independent Best Book of The Year 2007. Danske Banks Litteraturpris, 2010.

Seneste udgivelse: Æg. Rosinante, 2017. Roman.

Inspiration: Michael Strunge, Salman Rushdie m. fl.

 

 

 

 

 

 

Baggrund

“Jeg holdt ellers stand længe. Mere end syv år er der gået, siden jeg flyttede til Amsterdam og lovede mig selv ikke at lade gamle historier forhindre nye i at opstå. På akademiet sørgede jeg for, at de ikke sneg sig ind i mine lærreder. Jeg ville ikke male ligesom Askild. Historierne gik i dvale, selv Hundehoved gled ned under bevidsthedens overflade med sin usynlige krop af skam og skyld.”

“Hundehoved”, s. 47.

Morten Ramsland blev født i Næsby ved Odense. Her boede han med sin mor, far og en lillesøster, indtil han blev otte. I skolen var Ramsland et besværligt barn. Han var urolig og flabet, og blev da også kun erklæret “måske egnet” til gymnasiet. Men på gymnasiet kom han, og det var her hans interesse for litteratur begyndte. Michael Strunges “Væbnet med vinger” fra 1984 tændte teenageren, og månederne efter studentereksamen stod i digtningens tegn: Ramsland læste Strunge og digtede til langt ud på natten. Han kom på kontanthjælp, og hele scenariet bekymrede hans far.

Så tog Ramsland på højskole. Opholdet nærede den litterære lidenskab, og Ramsland besluttede sig for at studere dansk efter at være blevet introduceret til Grundtvig af en engageret foredragsholder. Først var han dog i Østafrika som projektarbejder for Mellemfolkeligt Samvirke, men også her blev der plads til digtningen.

Efter studiestarten skrev Ramsland sig igen gennem nætterne, og debuten kom i 1993 med digtsamlingen “Når fuglene driver bort”. Den blev pænt modtaget af anmelderne, men den solgte stort set ikke. Senere, i 1998, kom romanen “Akaciedrømme”, som  blev sablet ned af anmeldere og overset af læsere.

Omtrent samtidig med at “Akaciedrømme” udkom, fik Ramsland en depression. Som en form for selvterapi skrev han sig gennem sin barndom, og på trods af, at han ingen kunstneriske ambitioner havde med erindringsarbejdet, blev det kimen til slægtsromanen “Hundehoved”. Han overkom depressionen og betragter den i dag som en gave: “Pludselig fik jeg en fornemmelse af at opdage mig selv, og at der var et sprog for de hudløse følelser, jeg havde. Det var med til at strukturere dem. Det er en af de store ting, der er sket i mit liv.” (Dorte Hygum Sørensen: “Lad ikke mørket gå igennem dig”. Interview i Politiken, 2005-06-08).

“Hundehoved” var fem år undervejs, og Ramsland arbejdede parallelt med skrivningen som handicaphjælper. Men da ”Hundehoved” udkom i 2005 blev den på kort tid en bestseller. Gennembruddet gjorde det muligt for ham at sige jobbet op og i stedet koncentrere sig om forfatterarbejde, foredragsvirksomhed og familie. Den svære opfølger, “Sumobrødre” udkom i 2010, og både læsere og anmeldere tog begejstrede imod den nye, anderledes roman.

I dag bor Morten Ramsland i Aarhus, hvor han også har en arbejdsbolig. Her skriver han bøger til både børn og voksne. Siden han færdiggjorde ”Sumobrødre”, har han skrevet på to prosafortællinger, hvoraf den ene, ”Æg”, udkom i 2017. 

Når fuglene driver bort

”Nu har skyerne samlet al deres regn i et punkt/midt på himlen/tørken tvinger mig bort/ikke en vind har rørt mig/end ikke fuglene synger”.

”Når fuglene driver bort”, s. 51.

Morten Ramsland var ganske ung, 22 år, da han i 1993 debuterede med den anmelderroste digtsamling “Når fuglene driver bort”. Digtene er korte og har en drømmende og flyvsk karakter. De skiftevis stritter imod sproget og flyder med: “uvejret er ikke et vejr/det er regnen der falder/Fuglen ikke en fugl, regnen falder”.

To sammenvævede tematikker bærer digtsamlingen: Savn, længsel og kærlighed som den ene, tid og erindring som den anden. Begge tematikker skrives frem som kræfter, der er større end det enkelte menneske, og således også det digteriske Jeg.

20464054

Digtenes sprog er enkelt og ligetil, men det sammensættes på en sådan måde, at tidens, længslens og kærlighedens væsen viser sig i flygtige glimt mellem ordenes sprækker og betydningernes sammenstød.

Tonen i digtene er melankolsk, sørgmodigt og søgende. Naturen gestaltes som noget smukt, men også forgængeligt, og er på samme tid identisk og i kontrast til jegets selvforståelse. Sennepsmarken vinker og virker dragende med sin gule sne, og æblerne gennemhuller sensommeren, når de falder fra træerne med smæld. I et digt lyder det: ”Kroppen er dén der finder hinanden/og dagene driver i spyt/Har jeg ret når jeg påstår at trapperne/ikke standser i en kælder sort som kul/men går nedad mod sindets/tavse bjergstier./At der i dalen er træer/hvor end ikke fuglene lander (…)” Ensomheden er ikke kun mørk og tavs, den er også naturlig og ubærlig.

Sproglige iscenesættelser af naturtableauer med skove og hav, vejrfænomener, årstidernes skiften og døgnets rytme bærer spændingen mellem det, jeg’et selv forsøger at gribe og det, han må overlade sig til. Projektet er meget ambitiøst, og det lykkes at holde balancen mellem det præcise og det upræcise, mellem det almenmenneskelige vilkår og det radikalt private og indadvendte. Den drømmende stemning er noget, Ramsland tager med sig over i sin første roman “Akaciedrømme”.