morten ramsland
Foto: Martin Dam Kristensen

Morten Ramsland

journalist Pia Andersen, iBureauet/Dagbladet Information, 2010. Senest opdateret af cand.mag. Louise Rosengreen, Bureauet, november 2018.
Top image group
morten ramsland
Foto: Martin Dam Kristensen
Main image
Ramsland, Morten
Foto: Rasmus Baaner / POLFOTO

Indledning

Da Morten Ramslands fabulerende slægtsroman “Hundehoved” udkom i 2005, tog den både læsere og anmeldere med storm. På en sommer fik Ramsland etableret sig som Danmarks litterære førerhund. Han er historiefortæller, og netop historierne er i centrum i gennembrudsromanen, der handler om, hvordan man lærer at leve med sin egen historie og overvinde dens forbandelser. Senest er udkommet romanen ”Lyskabinettet”.

 

 

 

54862318

Blå bog

Født: 10. juni 1971, i Næsby ved Odense.

Uddannelse: Cand.mag. i dansk og kunsthistorie fra Århus Universitet.

Debut: Når fuglene driver bort. Rosinante , 1993.

Litteraturpriser: De Gyldne Laurbær, 2006. Læsernes Bogpris, 2006. DR P2’s Romanpris 2006. Independent Best Book of The Year 2007. Danske Banks Litteraturpris, 2010.

Seneste udgivelse: Lyskabinettet. Rosinante, 2018. Roman.

Inspiration: Michael Strunge, Salman Rushdie m.fl.

 

 

 

 

 

 

Artikel type
voksne

Baggrund

“Jeg holdt ellers stand længe. Mere end syv år er der gået, siden jeg flyttede til Amsterdam og lovede mig selv ikke at lade gamle historier forhindre nye i at opstå. På akademiet sørgede jeg for, at de ikke sneg sig ind i mine lærreder. Jeg ville ikke male ligesom Askild. Historierne gik i dvale, selv Hundehoved gled ned under bevidsthedens overflade med sin usynlige krop af skam og skyld.”

“Hundehoved”, s. 47.

Morten Ramsland blev født i Næsby ved Odense. Her boede han med sin mor, far og en lillesøster, indtil han blev otte. I skolen var Ramsland et besværligt barn. Han var urolig og flabet, og blev da også kun erklæret “måske egnet” til gymnasiet. Men på gymnasiet kom han, og det var her hans interesse for litteratur begyndte. Michael Strunges “Væbnet med vinger” fra 1984 tændte teenageren, og månederne efter studentereksamen stod i digtningens tegn: Ramsland læste Strunge og digtede til langt ud på natten. Han kom på kontanthjælp, og hele scenariet bekymrede hans far.

Så tog Ramsland på højskole. Opholdet nærede den litterære lidenskab, og Ramsland besluttede sig for at studere dansk efter at være blevet introduceret til Grundtvig af en engageret foredragsholder. Først var han dog i Østafrika som projektarbejder for Mellemfolkeligt Samvirke, men også her blev der plads til digtningen.

Efter studiestarten skrev Ramsland sig igen gennem nætterne, og debuten kom i 1993 med digtsamlingen “Når fuglene driver bort”. Den blev pænt modtaget af anmelderne, men den solgte stort set ikke. Senere, i 1998, kom romanen “Akaciedrømme”, som  blev sablet ned af anmeldere og overset af læsere.

Omtrent samtidig med at “Akaciedrømme” udkom, fik Ramsland en depression. Som en form for selvterapi skrev han sig gennem sin barndom, og på trods af, at han ingen kunstneriske ambitioner havde med erindringsarbejdet, blev det kimen til slægtsromanen “Hundehoved”. Han overkom depressionen og betragter den i dag som en gave: “Pludselig fik jeg en fornemmelse af at opdage mig selv, og at der var et sprog for de hudløse følelser, jeg havde. Det var med til at strukturere dem. Det er en af de store ting, der er sket i mit liv.” (Dorte Hygum Sørensen: “Lad ikke mørket gå igennem dig”. Interview i Politiken, 2005-06-08).

“Hundehoved” var fem år undervejs, og Ramsland arbejdede parallelt med skrivningen som handicaphjælper. Men da ”Hundehoved” udkom i 2005 blev den på kort tid en bestseller. Gennembruddet gjorde det muligt for ham at sige jobbet op og i stedet koncentrere sig om forfatterarbejde, foredragsvirksomhed og familie. Den svære opfølger, “Sumobrødre” udkom i 2010, og både læsere og anmeldere tog begejstrede imod den nye, anderledes roman.

I dag bor Morten Ramsland i Aarhus, hvor han også har en arbejdsbolig. Her skriver han bøger til både børn og voksne. Siden han færdiggjorde ”Sumobrødre”, har han skrevet på de to prosafortællinger ”Æg” og ”Lyskabinettet”, der udkom i hhv. 2017 og 2018.

Når fuglene driver bort

”Nu har skyerne samlet al deres regn i et punkt/midt på himlen/tørken tvinger mig bort/ikke en vind har rørt mig/end ikke fuglene synger”.

”Når fuglene driver bort”, s. 51.

Morten Ramsland var ganske ung, 22 år, da han i 1993 debuterede med den anmelderroste digtsamling “Når fuglene driver bort”. Digtene er korte og har en drømmende og flyvsk karakter. De skiftevis stritter imod sproget og flyder med: “uvejret er ikke et vejr/det er regnen der falder/Fuglen ikke en fugl, regnen falder”.

To sammenvævede tematikker bærer digtsamlingen: Savn, længsel og kærlighed som den ene, tid og erindring som den anden. Begge tematikker skrives frem som kræfter, der er større end det enkelte menneske, og således også det digteriske Jeg.

20464054

Digtenes sprog er enkelt og ligetil, men det sammensættes på en sådan måde, at tidens, længslens og kærlighedens væsen viser sig i flygtige glimt mellem ordenes sprækker og betydningernes sammenstød.

Tonen i digtene er melankolsk, sørgmodigt og søgende. Naturen gestaltes som noget smukt, men også forgængeligt, og er på samme tid identisk og i kontrast til jegets selvforståelse. Sennepsmarken vinker og virker dragende med sin gule sne, og æblerne gennemhuller sensommeren, når de falder fra træerne med smæld. I et digt lyder det: ”Kroppen er dén der finder hinanden/og dagene driver i spyt/Har jeg ret når jeg påstår at trapperne/ikke standser i en kælder sort som kul/men går nedad mod sindets/tavse bjergstier./At der i dalen er træer/hvor end ikke fuglene lander (…)” Ensomheden er ikke kun mørk og tavs, den er også naturlig og ubærlig.

Sproglige iscenesættelser af naturtableauer med skove og hav, vejrfænomener, årstidernes skiften og døgnets rytme bærer spændingen mellem det, jeg’et selv forsøger at gribe og det, han må overlade sig til. Projektet er meget ambitiøst, og det lykkes at holde balancen mellem det præcise og det upræcise, mellem det almenmenneskelige vilkår og det radikalt private og indadvendte. Den drømmende stemning er noget, Ramsland tager med sig over i sin første roman “Akaciedrømme”.

 

 

Akaciedrømme

Romanen “Akaciedrømme” fra 1998 er både en slags kærlighedshistorie og en dannelsesroman. Den er et fletværk af flashbacks fortalt af den 29-årige Mikkel. Mens han er på rejse i Afrika, fortæller han den tragiske historie om kvinderne i sit liv til sin distræte rejsefælle Dawn.

22111140

Mikkel er på overfladen en almindelig ung biologistuderende. Han kærester rundt med overklassepigen Winnie, men kan tilsyneladende hverken tage sig sammen til at være rigtigt sammen med hende eller forlade hende. Pludselig møder han Marie, som han forelsker sig vildt i. Hun er imidlertid kæreste med Torben, som hun ikke kan forlade. Mikkel og Marie indleder en intens kærlighedsaffære, men udgangen på den bliver tragisk. Mikkel lukker sig mere og mere inde i sig selv og fjerner sig fra alle de mennesker, han har i sit liv - helt konkret ved at rejse til Afrika. Den eneste, der paradoksalt nok og trods alt holder ved, er Winnie.

Strukturelt set er vekselvirkningen mellem den konkrete handling i Danmark og de mere kontemplative passager fra Afrika med al deres lys strømmende gennem grønne træer og mod blå bjerge noget anstrengt, og formen gør, at man aldrig kommer tæt på personerne og forstår deres handlinger. Ingen af dem føles virkelige.

Der er dog et udviklingsspor i romanen: Mikkel leder efter sig selv, først i kvinderne, siden i flugten til Afrika, men han fremstår mest af alt som en ung mand, der stadig hænger fast i sin navlepillende og selvhøjtidelige pubertet. Og om han egentlig finder sig selv til sidst er svært at afkode ud fra den smule personpsykologi, det lykkes Ramsland at etablere.

Selv lægger Ramsland ikke skjul på, at “Akaciedrømme” er et forfejlet projekt, og han taler åbent om, at den depression, der ramte ham omkring romanens udgivelse, har gjort ham til en bedre forfatter: “For mig ligger en meget stor del af forskellen på “Akaciedrømme” og “Hundehoved” i min depression. Den har simpelthen gjort forskellen på en dårlig og en god bog.” (Tomas Willemoes: “Fra bistand til bogmillionær”. Interview i Vejle Amts Folkeblad, 2005-07-30).

Hundehoved

Hundehoved er uhyret i mørket under trappen, og det spøger både i Ramslands egen barndom og i de unge år hos jeg-fortælleren Asger i den roman, der bærer titlen “Hundehoved” fra 2005. Titlens fabeldyr er billedet på det, hele romanen handler om: Hvordan man konfronterer sig med sin slægts historier uden at lade historierne tage magten fra en.

“Hundehoved” er en fabulerende fantastisk-realistisk slægtsroman, der følger familien Eriksson gennem fire generationer. Historierne strømmer fra den døende farmor Bjørk, og det er barnebarnet Asger, der maler dem sammen på de lærreder, der fortæller den samlede historie.

I centrum står den stækkede patriark, farfar Askild: En småsvindler i 30’ernes Bergen, der havner i tysk koncentrationslejr under krigen. Han overlever, men han er ude af stand til at håndtere sin egen historie; det ødelagte selvbillede bliver hans ledemotiv, og det kaster han ud mod sin familie i et væld af kubistiske malerier. Hans verden er lutter skår og brudflader, godt blandet med maling, terpentin og alkohol.

På den kost næres og fejlnæres slægtens finurlige persongalleri: Foruden sønnen Flapøre, der bliver far til fortælleren, er det Flapøres fætter Æblehovedet, den retarderede søster, der får tilnavnet Møgtøsen, jeg-fortælleren, som farfar Askild i slægtens ånd slet og ret kalder Løgnhalsen og mange andre.

25741420

Slægten pådrager sig alvorlige slag, men de gennemlever ikke kriserne, de flygter i stedet med dem i bagagen. Hele Askilds liv er en flugt, og den bringer familien fra Norge til Danmark. Flapøre flygter ind i køkkenskabet, hvor han tegner uhyrer. Æblehovedet stikker til søs efter at have gjort en pige gravid. Farmor Bjørk flygter fra den fordrukne ægtemand; først i erotiske lægeromaner, siden ind i skabet hos den læge, der altid tager kærligt imod hende. Jeg-fortælleren flygter fra familien. Men han vender tilbage.

Personerne bliver, som de kubistiske malerier, omvandrende kriser. Og det er her, romanens dybere opgør ligger, formuleret af onkel Ejlif: “Lad ikke mørket gå igennem dig, det er bedre at gå igennem mørket selv”.

Ramslands groteske roman siger, at mennesket er et fletværk af historier: De historier, man får givet og bliver tvunget til at gøre til sine egne, de historier, man selv vælger at fortælle og dem man ikke fortæller. Man må leve med sine historier, ikke lade dem leve gennem sig.

Ramslands egen familiehistorie har været inspiration for “Hundehoved”, men det er ikke en selvbiografisk roman. Selv siger han: “ Jeg spiller på løgnen og fantasien for at skabe fortællinger om slægters liv. For at det hele skal gå op og give den mening, som fortælleren gerne vil have, at det gør, så kræver det en vis grad af fantasi og en måde at binde tingene sammen på, som ikke er i overensstemmelse med sandheden. Det er den samme måde, jeg tror, vi også skaber mening i vores eget liv på. Så bogen er én stor løgnehistorie. Men en meningsfuld løgnehistorie.” (Tomas Willemoes: “Fra bistand til bogmillionær”. Interview i Vejle Amts Folkeblad, 2005-07-30).

Børnebøgerne

Det er helt symptomatisk for fletværket af fortællinger “Hundehoved”, at de må brede sig ud over sine grænser. Morten Ramslands arbejde med romanens børneuniverser har affødt flere børnebøger, der med syrede illustrationer giver groteske spark til de voksnes verden.

25631242

I børnebogsformen kommer det fantastiske virkelig til sin ret. I “Da Bernard skød hul i himlen”, illustreret af Rasmus Juul (2004), skyder Bernard vitterligt hul i himlen. Og den ellers så modige Børge B bliver gennemsigtig, fordi forældrene ikke vil indse, at der faktisk er et uhyre i toilettet i “Da Børge B blev gennemsigtig”, illustreret af Lise Arildskov Rasmussen (2004).

Ramsland sender en hilsen til den forbitrede Flapøre fra “Hundehoved” i “Pedes uhyrer”, illustreret af Jarl Egeberg (2005). Her er det Pede, i stedet for Flapøre, der tegner uhyrer under køkkenvasken, fordi mor og far skændes. Uhyrerne bryder løs, og det kan få selv den mest arrige voksne til at holde mund.

I “Onkel Pedro kommer hjem”, illustreret af Rasmus Juul (2005), blærer Sune sig lidt for meget med sin seje onkel og i “Havmanden”, illustreret af Morten Nobel (2006), tager Tobias på en seriøst spændende fisketur. De to seneste bøger peger frem mod råheden i Ramslands 2010-roman “Sumobrødre”. I “Tarvelige Tom”, illustreret af Kamilla Christiansen (2006), siger lillesøster endelig fra overfor storebror, mens mobbeofret Malte forvandles til en mus i “Malte mus”, illustreret af Mette-Kirstine Bak (2008).

 

Sumobrødre

“Det var ikke første gang, at Sofie og Tyrenakken ville tæve mig, men nu havde de fundet en god grund. Vi kunne altid finde en grund til at tæve nogen. Alle gav hinanden tæsk. Hele kvarteret var en krigszone. Kun skolen var fredet, for lærerne blev tossede, hvis vi slog på hinanden. Det var det værste, man kunne gøre. Værre end at pjække. Men det skete alligevel hele tiden. Skolen var det sted, hvor man lovede hinanden tæv. Efter skoletid blev truslerne ført ud i livet.”
Sumobrødre, s. 15.

“Sumobrødre” fra 2010 handler om tæsk, vold og legesyge. Om drenge, på tærsklen til at blive voksne. Handlingen udspilles i et gennemsnitligt villakvarter i en forstad først i 1980’erne. Bogens jeg-fortæller er Lars på 11 år. Sammen med de andre unger fra vejen spiller han tennis med skrubtudser, kaster lort efter handicappede, tæsker de små og frygter de store. De voksnes ’autoriserede’ verden er langt fra møgungerne, der alle har uautoriserede øgenavne som Overbiddet, Brille Bo og Peter Pan.

I “Sumobrødre” er det drengene, der styrer, og gennem Ramslands voldsomme og til tider bizarre portræt af deres verden kommer man tættere på en aldersgruppe, voksenlitteraturen sjældent interesserer sig for. Her mødes barnet og den voksne i én og samme krop, men slet ikke med teenagerens selvbevidsthed.

28211546

Drengene bryder med hinanden: De tager tøjet af og kæmper, hud mod hud. Det er lige dele kropslig fascination og styrkeprøve, kimen til opdagelsen af egen seksualitet og magtdemonstrationer. Alt er vævet sammen i en grotesk alder af råhed og ømhed.

Universet er langt mere realistisk end i "Hundehoved" – næsten Bjarke Reutersk. Samtidig er der noget fantastisk på spil. Ramsland inddrager læseren i de 11-åriges forestillingsverden, så uskyldigt og skræmmende den kan være. Men alderen trænger sig naturligvis på. Uskylden brydes, og pludselig ser Lars sine forældre som andet end blot funktioner. Det går op for ham, at de også er mennesker med deres egen historie, sorg og problemer. "I “Sumobrødre” har jeg brugt mine barndomserindringer på samme måde, som jeg brugte mine familiehistorier i “Hundehoved”: bevidst upålideligt. Jeg har taget de bedste historier, de væsentligste grundtemaer og grundstemninger og så har jeg brugt de elementer som byggesten til at skabe en ny fortælling. På den måde er “Sumobrødre” et slags fiktionens forvrængede spejl, som jeg har hængt op foran min egen barndom." (Karin Hedeman: “En hyldest til barndommens vildskab”, Litteratursiden.dk) har Ramsland fortalt om ”Sumobrødre”.

Æg

”»Det kan godt være, at ægget er et frugtbarhedsæg,« fortsatte morfar ivrigt, »(…) men hvad er frugtbarhed andet end evnen til at leve videre i andres historier, en stædig hagen sig fast i livet (…)”
”Æg”, s. 130.

Den primære fortæller i Morten Ramslands roman ”Æg” fra 2017, har forfatteren hentet fra en anden af sine romaner, ”Sumobrødre”. Heri optræder en forvirret morfar, der kan finde på at ringe midt om natten for at fortælle skøre historier. Denne morfar har i ”Æg” fået en form for indirekte hovedrolle. Hans bizarre, historiske anekdoter udgør størstedelen af romanen, selvom den egentlig ikke handler om ham. Mens morfaren ligger på et bord i sit drivhus og drikker øl, fortæller han en kringlet og sammenfiltret fortælling i flere dele for sit barnebarn. Morfar og barnebarn udgør den nutidige rammefortælling, mens hovedparten af romanens handling udspiller sig i slutningen af 1200-tallet. Erik Menved er konge, men fortællingernes omdrejningspunkt er det danske bondesamfund. Det er overgangen fra hedenske ritualer og overtro til den kristne kirkes udbredelse i middelalderen, der danner baggrundstæppet for morfarens vilde beretninger om et guldæg.

52973872

I ægget er der ristet følgende inskription: ”Jeg maner dig, Freja, lad hende mangfoldiggøre mig.” Det er ikke tilfældigt, at en af fortællingernes kvindelige figurer også hedder Freja. Hun ridder fra pesten på en hvid tyr, har egernøjne og fortryller en yngre, bumset præst ved at servere ham fisk, som hun har haft oppe i sit underliv. Selvom hun burde være for gammel til at blive gravid, føder hun alligevel et dødfødt barn, der ligner en tudse. I den nordiske mytologi er Freja frugtbarhedens gudinde, og erotik er et gennemgående motiv i romanen. Ægget går fra den ene generation til den næste, og for hvert led bliver dens magiske kraft mere og mere mystisk.

Historier er det, der binder mennesker sammen, synes at være bogens mantra. I ”Æg” bliver morfarens fortællinger om guldægget dét, der knytter barnebarnet til ham. Denne tolkning bekræfter Ramsland i et interview: ”I starten af romanen siger morfaren: Hvad skal vi stille op med det hele, hvis vi ikke kender historien? Det er en nøglesætning. Livet giver kun mening i kraft af historierne. Det er sådan, jeg tænker. Både med ’Æg’ og mine andre bøger” (Andersen, Carsten: Morten Ramslands historier vokser frem i en boble i Midtbyen. Politiken, 2017-01-20).

Lyskabinettet

”Med skælvende hænder tog jeg et par blade op og kiggede i dem. De var fyldt med hel- og halvnøgne kvinder, som lå på tropiske palmestrande, i sofaer og på senge, kvinder med langt hår, fyldige bryster og kraftig kønsbehåring, og de kiggede alle på mig med et hemmelighedsfuldt udtryk.”


”Lyskabinettet”, s. 167.

Morten Ramslands ”Lyskabinettet” fra 2018 er en udviklingsroman om seksualitet, kønsroller og om at vokse op i en skilsmissefamilie i nittenhalvfjerdserne. Hovedpersonen Thomas ser som 38-årig tilbage på sin barndom og ungdom i Odense. Hans mor er ufaglært arbejder på en strømpefabrik og dyrker undervandsjagt, men vælger, da hun har født Thomas og hans søster, at uddanne sig. I takt med at hun bliver mere oplyst og politisk bevidst, vokser hun fra faren. Hvor Thomas tackler forældrenes brud ved at tage på biblioteket, læse til eksamen og lade sig inspirere af de digte, han læser, til selv at skrive, reagerer lillesøsteren Grøn-Alpe mere trodsigt på de familiære omvæltninger. Hun klipper sig korthåret, maler sit værelse sort og hører punkmusik.

Thomas ser sit eget familieliv, parforhold og relationen til sine egne tre børn i lyset af sine forældres. Gennem anekdoter fra svømmetræning, familiefester og campingferier fremhæver han forskelle og ligheder i deres livsvalg.

54862318

Romanen har ikke en kronologisk opbygning, men er struktureret af skiftende flashback, som Thomas detaljeret og berettende fortæller sin terapeut Overbeck. Overbeck forsøger i sit såkaldte lyskabinet at få Thomas til at sætte ord på sine fortrængninger – særligt de seksuelle, for som det hedder i romanen: ”her er en vis overrepræsentation af mennesker med særlige behov for at lyse de fortælletråde op, der regulerer seksualiteten, begæret og perversionen. Netop seksualiteten og perversionen er Overbecks særlige interessefelt.” (s. 456-457).

I sine sessioner med Overbeck erindrer Thomas sine første erotiske oplevelser: hvordan han finder sin fars pornoblade og onanerer til dem, hvordan han med tiden opdager, at han ikke har den samme lyst til piger, som sine jævnaldrende venner, hvordan han har svært ved at gennemføre et samleje med sine første kærester, fordi det ikke er den slags erotik, der interesserer ham. Og hvordan han i et sadomasochistisk møde med den dominerende Nora forløses i erkendelsen af, at hans sande manderolle er uforenelig med de maskuline stereotyper, han kender fra sin omgangskreds og sit barndomshjem.

Genrer og tematikker

Et træk, der går igen i flere af Morten Ramslands romaner, er de lidt skæve karakterer, hvoraf mange har besynderlige kælenavne. I ”Hundehoved” er der eksempelvis Flapøre, Æblehoved og Møgtøsen, og i ”Æg” hedder en central person Kongens Svinesti. Andre kaldes øgenavne som Gammelmanden, Slattenpatte, Matronen og Liderbassen, mens kvinder går under det mere almene skældsord kællinger. I navngivningen af sine karakterer afslører Ramsland sin forkærlighed for det aparte og måske også det lidt fjollede. Hans skrivestil er ofte blevet kaldt fabulerende, fordi hans på sin vis realistiske skrivestil er ladet med fantasifulde og overdrevne beskrivelser. Både dyr og spædbørn mishandles, og scenerne udfoldes ved detaljerede scener, der ikke overlader meget til læserens fantasi. F.eks. lægger en mor i ”Æg” sit vanskabte barn ud på møddingen, fordi hun tror, det er blevet forbyttet. Herefter pisker hun det uskyldige barn med et ris, hvilket Ramsland beskriver i lange sætninger med mange sammenligninger og metaforer: ”Slagene haglede ned over den lille krop, først skreg den, så det gik alle i hjertet, kramperne bølgede frem og tilbage i dens krop, den skreg som et får, der får skåret struben over, siden klappede den i, men musklerne sitrede stadig.” (”Æg”, s. 141-142). Til trods for at de begivenheder han skildrer ofte er makabre, erotiske og brutale, fremstår Ramslands fortællere sympatiske og jordnære.

I Ramslands senere romaner bruger han forskellige historiske tider og miljøer til at udfolde sine historier i. I ”Hundehoved” er det 1930'ernes Bergen og Anden Verdenskrig, i ”Sumobrødre” er det minderne fra Ramslands eget barndomskvarter, et villaområde i Odense i 1980'erne, mens det i ”Æg” er den danske middelalder, der sætter scenen for diverse familiedramaer, kærlighedsaffærer og flugtforsøg.

Beslægtede forfatterskaber

Morten Ramsland er – kort sagt – inspireret af historier: af hvordan mennesker fortæller deres historier, af myter og sagn, af malerkunstens historier og af de store stemmer i litteraturhistorien, der maler med den brede, fantastiske pensel. Han nævner selv forfattere som Salman Rushdie, John Irving, Charles Bukowski og Gabriel Garcia Marquez, når han skal fremhæve sine litterære inspirationskilder. Deres såkaldte farverige maksimalisme har Ramsland en forkærlighed for. Men Ramsland er ikke alene om at skrive store, handlingsmættede prosafortællinger om barndom, familie, slægt og identitet i nyere nordisk litteratur. Den fabulerende slægtsfortælling i "Hundehoved" fører tankerne hen på norske Lars Saabye Christensens "Halvbroderen" fra 2002 ("Halvbroren", 2001), ligesom de grusomme drengestreger og dannelsesdramaet i "Sumobrødre" minder om scener hos både Bjarne Reuter og Villy Sørensen.

Interessen for at skildre barske og mislykkede relationer mellem børn og deres forældre deler Ramsland med den nu afdøde Jakob Ejersbo (1968-2008). Ejersbo slog igennem i 2002 med den realistiske roman ”Nordkraft”, der i tre dele skildrer et hærdet ungdomsmiljø i Aalborg. Ligesom Ramsland har Jakob Ejersbo også skrevet om Afrika i trilogien ”Eksil”, ”Revolution” og ”Liberty”, alle fra 2009. En anden mandlig forfatter, der har tematiseret Afrika i sin prosa er Peder Frederik Jensen. I romanen ”VOLD” (2016) rejser hovedpersonen, den unge Simon, rundt i Vestafrika, og som Ramslands Mikkel i ”Akaciedrømme”, har også Simon fejlslagne kærlighedsforhold og familietraumer med i bagagen.

Morten Ramslands forfatterskab er desuden blevet sammenlignet med en anden af dansk litteraturs storsælgende fortællere, Peter Høeg. Høeg debuterede i 1988 med den omfangsrige slægtshistorie ”Forestillingen om det 20. århundrede”. I den skildrer Høeg med et magisk-realistisk twist tre generationers liv gennem hundrede års danmarkshistorie.

Bibliografi

Digtsamlinger

Ramsland, Morten:
Når fuglene driver bort. Rosinante, 1993.

Børnebøger

Ramsland, Morten:
Da Børge B blev gennemsigtig. Carlsen, 2004. Illustreret af Lise Arildskov Rasmussen. Billedbog.
Ramsland, Morten:
Da Bernard skød hul i himlen. Carlsen, 2004. Illustreret af Rasmus Juul. Billedbog.
Ramsland, Morten:
Pedes uhyrer. Carlsen, 2005. Illustreret af Jarl Egeberg. Billedbog.
Ramsland, Morten: Onkel Pedro kommer hjem. Carlsen, 2005. Illustreret af Rasmus Juul. Billedbog.
Ramsland, Morten:
Tarvelige Tom. Carlsen, 2006. Illustreret af Kamilla Christiansen. Billedbog.
Ramsland, Morten:
Havmanden. Carlsen, 2006. Illustreret af Morten Nobel. Billedbog.
Ramsland, Morten:
Malte Mus. Carlsen, 2008. Illustreret af Mette-Kirstine Bak. Billedbog.

Romaner

Ramsland, Morten:
Akaciedrømme. Munksgaard/Rosinante, 1998.
Ramsland, Morten:
Hundehoved. Rosinante, 2005.
Ramsland, Morten:
Sumobrødre. Rosinante, 2010.
Ramsland, Morten: Æg. Rosinante, 2017.
Ramsland, Morten: Lyskabinettet. Rosinante, 2018.

Om forfatteren

Morten Ramslands Facebook, hvor han fortæller om sine bøger, arrangementer mm.
Selvportræt og diverse artikler.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Morten Ramsland

Kilder citeret i portrættet

Sørensen, Dorte Hygum:
Lad ikke mørket gå igennem dig. Interview i Politiken, 2005-06-08.
Willemoes, Tomas:
Fra bistand til bogmillionær. Interview i Vejle Amts Folkeblad, 2005-07-30.