bukowski
Foto: Palutke Eckharth / Ritzau Scanpix

Charles Bukowski

journalist Samuel Krygier, iBureauet/Dagbladet Information. 2011.
Top image group
bukowski
Foto: Palutke Eckharth / Ritzau Scanpix

Indledning

Charles Bukowski er en af efterkrigstidens mest markante amerikanske forfattere, der med sit rå og til tider pornografiske billedsprog har været med til at dreje litteraturen hen mod en helt særegen form for beskidt realisme. Han er især kendt for sine semi-biografiske romaner med karakteren Henry Chinaski som hovedperson, hvoraf ”Med det hele…”, ”Al forefaldende arbejde” og ”Kvinder” står som hovedværkerne.

I sit forfatterskab giver Bukowski et nøgent, næsten hudløst portræt af de mennesker, der lever på bunden af USA. Han fortællinger handler om outsidere og de udstødte, der færdes i et miljø, hvor smerte, vildskab og desperation er den eneste fællesnævner. Bukowski formår at forlene de til tider ret brutale beskrivelser med en befriende sort humor, men uden at tabe den sans for forfaldets poesi, der er hans signatur i både lyrikken og i prosaen.

 

54189249

Blå bog 

  • Født: 16. august 1920 i Andernach, Tyskland.

  • Død: 9. marts 1994.

  • Uddannelse: Studentereksamen ved Los Angeles High School.

  • Debut: ”Aftermath of a Lengthy Rejection Slip” i Story Magazine, 1944.

  • Priser: Ingen litteraturpriser oplyst.

  • Seneste udgivelse: Kærlighed & showbusiness : to noveller. Fahrenheit, 2017.  (Bring me your love ; There’s no busines). Oversætter: Henrik List.

 

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Jeg drak en halv flaske whiskey og 12 øl hver aften, mens jeg skrev. Jeg røg billige cigarer og skrev på maskine og drak og lyttede til klassisk musik på radioen til den lyse morgen. Mit mål var ti sider pr. nat, men jeg vidste aldrig hvor mange sider jeg havde skrevet før næste dag. Jeg stod op om morgenen, brækkede mig, gik så ud i forstuen og kiggede på sofaen for at se hvor mange sider, der var. Jeg havde altid skrevet mere end ti.”

”Kvinder”.

Charles Bukowski blev født som Heinrich Karl Bukowski den 16. august 1920 i Andernach i Tyskland. Hans far, Heinrich Karl senior, var en tysk-amerikansk soldat udstationeret i Tyskland efter Første Verdenskrigs afslutning og hans mor, Katharina Fett, var en lokal tysk kvinde. Familien rejste til Amerika i 1922 og slog sig ned i Los Angeles, Californien. Bukowski voksede op under Amerikas store økonomiske depression i 1930’erne, og hans hverdag var præget af vold og isolation. Hans far var ofte arbejdsløs, og han lod sin bitterhed og afmagt gå ud over sin søn gennem regelmæssige tæsk.

Som teenager blev Bukowski ramt af en hudsygdom, der dækkede hele hans krop med store betændte bylder. Han havde i forvejen problemer med at kommunikere med andre mennesker, og sygdommen forstærkede blot hans følelse af at være fremmedgjort i forhold til resten af samfundet. Derfor begyndte Bukowski tidligt at drikke sig fuld, da alkoholen tilsyneladende var det eneste, der kunne dulme hans smerte og ensomhed. I løbet af sine skoleår brugte Bukowski meget tid på det lokale bibliotek, hvor især Ernest Hemingway og John Steinbeck stod for de største læseoplevelser. Efter at have taget studentereksamen fra Los Angeles High School i 1939 begyndte Bukowski at studere litteratur og journalistik på Los Angeles City College med henblik på at blive forfatter. Da Bukowskis far opdagede sønnens litterære ambitioner, blev han så rasende, at han smed ham på porten. Der var ikke plads til forfatterspirer under faderens tag. Kort tid efter droppede Bukowski ud af Los Angeles City College.

Da Amerika gik ind i Anden Verdenskrig i 1941, blev Bukowski fundet uegnet til militærtjeneste. Venner og familie opfordrede ham til at melde sig frivilligt, men han havde ingen intentioner om at deltage i en krig, der ikke vedkom ham. I stedet valgte Bukowski et liv som omvandrende vagabond. I løbet af denne periode brugte han en del tid på at rejse gennem USA på må og få. For at overleve tog han alle former for småjobs og boede alene på små lurvede hotelværelser i slumkvartererne.

Efter flere afslag fik Bukowski i 1944 trykt novellen ”Aftermath of a Lengthy Rejection Slip” i bladet Story Magazine. Han blev dog hurtigt desillusioneret med udgivelsesprocessen og skrev næsten intet i de næste ti år af sit liv. I stedet brugte Bukowski sin tid på offentlige biblioteker, hvor han læste stakkevis af bøger. Her opdagede han forfatteren John Fante, der fik stor indflydelse på hans senere værker.

I 1946 mødte Bukowski den ti år ældre Jane Cooney Baker, der var lige så alkoholiseret som han selv. Deres stormfulde forhold varede i næsten ti år, og hun blev hans første store kærlighed.

Bukowski blev i 1952 ansat som juleafløser hos postvæsenet i Los Angeles, men han sagde op efter to og et halvt år. I 1955 blev han indlagt på hospitalet med et blødende mavesår, der næsten tog livet af ham. Han fik at vide, at han aldrig måtte drikke igen, men samme dag han blev udskrevet vendte han tilbage til flasken. Efter at Bukowski forlod hospitalet, begyndte han igen at skrive, men denne gang koncentrerede han sig om poesi.

Bukowskis gennembrud som forfatter

Bukowski vendte tilbage til postvæsenet i 1958, men denne gang som postsorterer. Han tog stadig regelmæssigt på druk, men han mødte altid præcis på sit arbejde og havde sit drikkeri under kontrol. Bukowski fik samtidig udgivet sine digte i mindre kunstpublikationer, og i 1960 blev hans første digtsamling med titlen ”Flower, Fist and Bestial Wail” udgivet. I denne periode levede han sammen med kvinden Frances Smith, med hvem han fik datteren Marina Louise i 1964. Efter flere mindre digtsamlinger udkom så Bukowskis første novellesamling, ”All the Assholes in the World and Mine”, i 1966.

Året efter begyndte Bukowski at skrive en fast spalte i undergrundsavisen Open City kaldet ”Notes of a Dirty Old Man”. I klummerne beskrev han sine år som fattig dranker og begyndte så småt at lægge fundamentet til myten om sig selv som den evige outsider, der hele tiden var på kant med alle former for autoriteter. Gennem disse artikler og det stigende antal digt- og novellesamlinger opbyggede Bukowski langsomt en loyal fanskare i Los Angeles’ bohememiljø.

I 1970 kvittede Bukowski sit job ved posten. Han var blevet lovet en fast månedlig udbetaling på 100 dollars resten af sit liv af forlæggeren John Martin, hvis han til gengæld ville koncentrere sig om at skrive på fuld tid. Martin etablerede forlaget Black Sparrow Press med det formål udelukkende at udgive Bukowskis værker. Mindre end en måned efter at Bukowski havde forladt postvæsenet, var den første roman med titlen ”Post Office” færdig. Det blev den første af i alt fem semi-biografiske romaner med figuren Henry Chinaski som hovedperson. Bogen blev en bestseller, og den var med til at befæste Bukowskis position som en af efterkrigstidens mest interessante samfundsskildrere. Hans omdømme voksede især støt i Europa, og ved slutningen af 1970’erne var han den mest populære amerikanske forfatter i Tyskland. Bukowski havde også et stort følge i Frankrig og andre dele af Vesteuropa, men alligevel forblev han næsten ukendt i store dele af USA.

25498208

I 1976 mødte Bukowski sit livs kærlighed i form af den 25 år yngre Linda Lee Beighle. Parret blev gift i 1985.

Det store gennembrud som forfatter i Amerika kom i 1987, hvor filmen ”Barfly” havde premiere. Bukowski havde selv skrevet manuskriptet til filmen, der var baseret på oplevelser fra hans egen ungdom. Fra den ene dag til den anden opnåede han den samme popularitet og anseelse i sit hjemland, som han i så mange år havde haft i Europa.

Henimod slutningen af sit liv levede Bukowski et stille og fredfyldt liv med Linda Lee Beighle i San Pedro, Californien. Takket være de støt stigende royalties for sine værker blev han i stand til at købe et hus med swimmingpool og spabad. Skrivemaskinen blev skiftet ud med en computer og han kørte nu til væddeløbsbanen i en sort BMW.

Bukowski døde af leukæmi den 9. marts 1994 som 73-årig. Kort forinden havde han afsluttet sin sidste roman, ”Pulp”. Bukowski forblev produktiv til det sidste, og selv flere år efter hans død udkom der digt- og novellesamlinger med nyt materiale.

Et katalog af nederlag og skuffelser

”Der var kun far og hans barberrem og badeværelset og mig. Han brugte den rem til at slibe sin barberkniv, og jeg plejede at hade ham, når han tidligt om morgenen stod foran spejlet med ansigtet helt hvidt af skum og barberede sig. Så ramte remmen mig første gang. Lyden af remmen var flad og høj, lyden næsten lige så slem som smerten. Remmen ramte igen. Det var som om min far var en maskine, når han svingede den rem. Det var følelsen af at være fanget i en grav. Remmen landede igen og jeg tænkte, det må være sidste gang. Men det var det ikke.”
Charles Bukowski: ”Med det hele…” s. 62

”Ham on Rye” fra 1982 (”Med det hele…”, 1989) er en ligefrem og usentimental skildring af en drengs kærlighedsløse opvækst i 1920’ernes og 1930’ernes USA. Hovedpersonen er Henry Chinaski, der optræder som Charles Bukowskis alter ego i størstedelen af hans semi-biografiske værker. Vi følger ham fra hans første erindringer af sin barndom blandt Los Angeles fattige hvide underklasse under den økonomiske depression frem til Amerikas indtræden i Anden Verdenskrig efter japanernes bombardement af Pearl Harbor i 1941.

Undervejs i fortællingen bliver man konfronteret med et barndomshjem præget af en passiv mor og en voldelig far, der systematisk prygler sin søn med en barberrem af læder. Tæsk er der også at finde i skolen, hvor børnene lader deres hårde opvækst gå ud over hinanden gennem slagsmål og mobning. Derudover er skoletiden blot en lang række nederlag for den unge Chinaski, der gradvist føler sig mere og mere isoleret i forhold til resten af omverdenen. Venner er der kun få af, og det eneste der binder dem sammen, er deres status som udskud og outsidere. Forholdet til det andet køn er præget af afvisninger, og det bliver bestemt ikke bedre af, at Chinaski som teenager bliver ramt af et usædvanligt slemt tilfælde af akne, der efterlader ham med et arret og frastødende udseende.

Det er først efter at han stifter bekendtskab med alkoholen, at Chinaski finder et middel til at udholde livets mange prøvelser. Flasken bliver herefter hans trofaste følgesvend i jagten på et fristed i en verden, der fremstår som helt igennem absurd og uretfærdig.

”Ham on Rye” er til tider hjerteskærende i sin beskrivelse af Chinaskis hårrejsende dårlige barndom. Alligevel formår Bukowski at forlene sin historie med en ømhed, sort humor og en sjælden fandenivoldskhed. Skrivestilen er præget af enkelthed, en direkte tone og et radikalt fravær af sproglig pynt. Det er folkets stemme, som Bukowski tager udgangspunkt i, når han gennemgår det lange katalog af nederlag og skuffelser, som hans litterære stand-in kommer ud for. Man skal dog ikke tage alt i romanen for pålydende. For selvom ”Ham on Rye” ofte er blevet anset for at være et helt igennem selvbiografisk fortælling, så er visse hændelser i værket givetvis blevet overdrevet, så Bukowski derigennem har kunnet styrke sin egen selvforståelse som rebelsk outsider. Dette faktum ændrer dog ikke på bogens værdi som en gennemgribende protest mod alle former for autoriteter og selvbestaltede faderfigurer, der bruger deres magt til at tyrannisere deres medmennesker.

Amerikansk storbyblues

”Factotum” fra 1975 (”Alt forefaldene arbejde”, 1983) handler om den alkoholiserede Henry Chinaskis turbulente liv og oplevelser som forhutlet løsarbejder i Amerika i 1940’erne under og efter Anden Verdenskrig. Vi følger ham, mens han flakker rundt fra by til by uden fast bopæl. Undervejs ernærer Chinaski sig ved tilfældige småjobs, men de ender næsten altid med en fyreseddel. Som oftest fordi han driver den af, kommer for sent eller drikker på jobbet.

Chinaski påtager sig kun den endeløse strøm af ligegyldige jobs, fordi ingen magasiner gider købe hans noveller. Han prøver nemlig desperat at slå igennem som forfatter og er yderst produktiv, når det gælder sit arbejde foran skrivemaskinen. Desværre uden synderligt held hos forlagene, for han får sine manuskripter retur lige så hurtigt, som han kan sende dem af sted. Derfor lever han en modløs tilværelse med kroniske tømmermænd, hvor de eneste interesser er at drikke sig sanseløst beruset, spille på heste og ryge billige cigarer

Kærlighedslivet er ligesom de mange ufaglærte jobs mest på engangsbasis med de tilfældige kvinder, som Chinaski støver op på de lokale værtshuse. Lige indtil den dag, hvor han møder den temperamentsfulde Jan, der er mindst lige så drikfældig som han selv. Sammen indleder de et mildt sagt stormfuldt forhold, der bygger på lige dele latter, gråd og ikke mindst masse af tomme flasker.

Handlingen i ”Factotum” lader sig nærmest beskrive som en række rå og fornedrende, men også levende og humoristiske fortællinger om livet på bunden af det amerikanske samfund i 1940’ernes USA. Charles Bukowski beretter disse historier uden det rendestensromantiske skær, som ofte præger taberlitteraturen. I stedet skriver han med stor forståelse og empati for de personer, der lever livet i de nedre lag i de amerikanske storbyer. Med en autentisk stemme skildrer han den kroniske tilstand af ligegyldighed og håbløshed, som der den dag i dag stadig er millioner af mennesker, der lever på.

Bukowski har i sit fiktive alter ego, Henry Chinaski, desuden formået at skabe en karakter, der hele tiden balancerer mellem tragik og komik. Tragik fordi han er en mand med både talent og potentiale, der hele tiden er faretruende tæt på at vælte ned i en rendesten så dyb, at han ikke kan kravle op igen ved egen hjælp. Komik på grund af hans skæve og sylespidse betragtninger over livet og hvordan det skal leves. Chinaski er en form for oprører, der tager kampen op imod den amerikanske drøm. For i modsætning til sine omgivelser ønsker han ikke at blive et produktivt medlem af samfundet, og han nægter at definere sig ud fra begrænsende præmisser som arbejde eller familie. I Chinaskis øjne er disse begreber overfladiske illusioner. Han vælger i stedet en kompromisløs tilgang til livet, hvor han kun skal stå til ansvar over for sig selv og kunsten i form af skriveriet.

Dele af ”Factotum” danner grundlaget for både Barbet Schroeders film ”Barfly” fra 1987 med Mickey Rourke i rollen som Chinaski og Bent Hamers ”Factotum” fra 2005 med Matt Dillon i hovedrollen.

Ode til en forhadt arbejdsplads

”Post Office” fra 1971 (”Al magt til ekstrabudene”, 1981) er endnu en delvist selvbiografisk roman om Charles Bukowskis liv. Denne gang er det hans ansættelse ved postvæsenet i Los Angeles fra midten af 1950’erne til slutningen af 1960’erne, der danner rammen om fortællingen.

Henry Chinaski, Bukowskis litterære alter ego, er ved historiens start som sædvanlig uden en krone på lommen. Derfor tager han imod jobbet som postomdeler, så han kan få penge til at betale huslejen, turene til væddeløbsbanen og ikke mindst til at få dækket sit enorme alkoholforbrug. Vanen tro kommer Chinaski hurtigt op at toppes med sin nye chef, og han får som resultat de værste postruter fyldt med bidske hunde, sure gamle koner og seksuelt underernærede kvinder.

På hjemmefronten er der ikke megen støtte for Chinaski at hente. Han bor sammen med Betty, der er alkoholiker ligesom han selv, men hun går kold og forlader ham. Herefter må Chinaski igen tilbage til at søge kærligheden med tilfældige kvinder på tilfældige steder.

Ikke overraskende får Chinaski hurtigt nok af at uddele post, og han siger op for i stedet at ernære sig ved at spille på heste. Han er dog snart tilbage på posthuset, men denne gang for at sortere post. Et job han mod alle forventninger kommer til at passe i næsten et helt årti.

”Post Office” er en satirisk skildring af tilværelsen som bud og postsorterer inden for den amerikanske postetat, hvis pedantiske reglement kun har til formål at gøre de ansatte til robotter. Ved at karikere fremstillingen af postvæsenet som en umenneskelig og regelorienteret organisation, skaber Bukowski de perfekte rammer for at sætte sit alter egos situation ind i et større perspektiv. Chinaski søger gennem hele romanen efter en mening med livet. Denne søgen modarbejdes konsekvent af den arbejdsplads, der hele tiden lægger beslag på hans opmærksomhed. Hvis postvæsenet læses som et billede på den moderne verden, så er denne verden ligegyldig og afstumpet. I den sammenhæng kan man se Chinaskis skørlevned og moralske fordærv som den eneste sunde reaktion på dette organiserede vanvid. For hvis magthaverne ikke er i stand til at gøre livet meningsfuldt for den brede befolkning, så er man som person nødt til at tage sagen i egen hånd.

Manifest for en gammel hane

”Hvis jeg var blevet født som kvinde, ville jeg helt sikkert være blevet luder. Eftersom jeg var født mand, havde jeg uafbrudt behov for kvinder, jo lavere, des bedre. Og alligevel skræmte kvinder - gode kvinder – mig, fordi de i sidste ende ville have éns sjæl, og det, der var tilbage af min, ville jeg beholde.”
Charles Bukowski: ”Kvinder” s. 595

”Women” fra 1978 (”Kvinder”, 1994) følger Bukowskis alter ego Chinaski i tiden efter, at han har kvittet jobbet i postvæsenet og er blevet forfatter på fuld tid i starten af 1970’erne. Hans bøger om druk og hor er efter en periode med kultstatus og begrænset udbredelse endelig begyndt at sælge, og det betyder afslutningen på næsten fire års ufrivilligt cølibat. For selvom Chinaski er midt i halvtredserne og absolut ikke er nogen skønhedsåbenbaring med sin fede vom og en hud, der er rødsprængt af druk, så flokkes unge kvinder alligevel omkring ham. De står i kø efter hans digtoplæsninger, de vedlægger nøgenbilleder i deres breve og nogen gange kommer de bare forbi med en six-pack i hånden og byder sig til. Chinaskis nyfundne status som berømthed gør ham nemlig interessant for det andet køn, og han udnytter alle muligheder for nye seksuelle erobringer til det yderste.

Det løse liv er dog ikke uden sine omkostninger. Til sidst i romanen får Chinaski et gevaldigt anfald af bondeanger over den måde, som han har behandlet de mange kvinder i sit liv på. Derfor vælger han udelukkende at koncentrere sig om den 25 år yngre Sara, der har mere at byde på end bare sex.

På overfladen kan ”Women” godt virke som en monoton omgang macho-pral fra Bukowskis side med sine endeløse beskrivelser af engangsknald med unge kvinder og udsvævende drukture. Bag selviscenesættelsen ligger dog sårbarheden hos en mand, der det meste af sit liv har været en taber. I værker som ”Factotum” og ”Post Office” er Chinaski blevet beskrevet som et nul på samfundets bund, der har købt sig til menneskeligt samvær på snuskede beværtninger og lurvede bordeller. I ”Women” oplever han, hvordan det er at være eftertragtet af det andet køn. Noget Chinaski har drømt om i årevis, og det nyder han uhæmmet og uden undskyldninger. Også selvom de fleste bare vil have del i berømthedens stråleglans.

Sproget i ”Women” er som i de fleste af Bukowskis værker råt og skrællet fri for al unødvendig udenomssnak. Han lægger bestemt ikke fingrende imellem, når Chinaskis mange seksuelle eskapader med villige litterære groupies løber af stabelen. Det er dog værd at huske på, at romanen er skrevet i slipstrømmen på den seksuelle revolution i 1968. En tid, hvor AIDS endnu ikke havde stukket sit grimme hoved frem, og hvor de fleste kønssygdomme kunne klares med en stor dosis penicillin.

På besøg i den amerikanske drømmefabrik

””STILLE!” brølede Jons instruktørassistent, ”PARAT TIL OPTAGELSE!” Der blev meget stille. Så lød det fra Jon: ”KAMERA! ACTION!” Døren til værelset gik op og Jack Bledsoe kom siksakkende ind. For helvede da, det var jo den unge Chinaski! Det var mig! Jeg mærkede en øm svien indvendig. Ungdom, din forpulede narresut, hvor blev du af? Jeg ville gerne være en ung drukkenbolt igen. Jeg ville gerne være Jack Bledsoe. Men jeg var bare en gammel stodder i et hjørne, der stod og spyttede i sin øl”.
Charles Bukowski: ”Hollywood” s. 412

”Hollywood” fra 1989 (”Hollywood”, 1993) er den sidste af Charles Bukowskis semi-biografiske romaner med Henry Chinaski som hovedperson. Den handler om den nu aldrende forfatters farceagtige møde med drømmefabrikken i Hollywood i midten af 1980’erne, hvor han arbejder på manuskriptet til en film om sig selv.

Til at begynde med er Chinaski ikke synderligt begejstret for tanken om at skrive et filmmanuskript. Han lader sig dog overtale af den aparte, men sympatiske instruktør Jon Pinchot, der brænder for projektet. Desuden er der også en pæn klat penge involveret. Chinaski skriver derfor et manuskript med titlen ”Dansen om Jim Beam”, der handler om ham selv som ung drukkenbolt i 1950’ernes Los Angeles. Ikke så snart er produktionen af filmen gået i gang, før problemerne melder deres ankomst. Optagelserne viser sig nemlig at være fuldstændigt kaotiske. For Hollywood er fyldt med prætentioner, forfængelighed og forstillelse. Pinchot må dagligt kæmpe mod et rablende sindssygt persongalleri befolket af kyniske filmproducenter og krukkede skuespillere for at få filmen i kassen. Chinaski står blot tilbage som måbende tilskuer på sidelinjen. Det er en hylende grotesk proces, hvor kunstnerisk frihed og professionalisme står i skyggen af penge, magt og indflydelse. Utroligt nok lykkes det dog alligevel til sidst at få en film ud af manuskriptet.

”Hollywood” er interessant blanding af meta-litteratur og sydende Hollywood-satire. Bogen er en fiktionsroman om tilblivelsen af filmen ”Barfly” instrueret af Barbet Schroeder med Mickey Rourke og Faye Dunaway i hovedrollerne, der er baseret på Bukowskis egen omtumlede ungdom. Den er dog i kræft af de mange verdensberømte skuespillere, producenter og instruktører, der alle optræder under yderst let gennemskuelige pseudonymer, også et ondskabsfuldt portræt af den helt igennem absurde og uvirkelige amerikanske filmindustri.

Der er også en vemodig kerne i ”Hollywood”. Da Chinaski endelig ser filmen om sin egen ungdom, så bliver han konfronteret med den tid fire årtier tidligere, hvor han stadig var sulten efter anerkendelse og skrev sine største værker. Bukowski har altid haft selverkendelse, og han ved godt, at den tid er forbi. På den måde skabes et portræt af en mand, der efter et langt og hårdt liv endelig har fundet en indre ro med stabilitet og økonomisk sikkerhed i hverdagen og der som 65-årig for første gang har råd til at købe sit eget hus.

En hyldest til dårlig skrivekunst

”Jeg sad på mit kontor, mit lejemål var udløbet, og McKelvey var ved at sætte mig på gaden. Det var en helvedes varm dag, og airconditionanlægget var gået i stykker. En flue kravlede over mit skrivebord. Jeg knaldede den en med flad hånd og sendte den ud af spillet. Jeg tørrede hånden af på højre bukseben, netop som telefonen ringede. Jeg løftede røret. ”Ja?” sagde jeg. ”Læser du Céline?” spurgte en kvindestemme. Hendes stemme lød temmelig sexet. Jeg havde været alene ret længe. I årtier.”
Charles Bukowski: ”Pulp” s. 5

”Pulp” fra 1994 (”Pulp”, 2004) er den sidste roman Charles Bukowski færdiggjorde før sin død, men i modsætning til hans tidligere værker er der ikke tale om en erindringsfortælling. Henry Chinaski er nemlig denne gang blevet skiftet ud til fordel for den lurvede privatdetektiv Nick Belane. Belane er en fedladen og fordrukken misantrop, hvis eneste interesser er hestevæddeløb og kvinder, selvom han sjældent har held med nogen af delene. Vanen tro i detektivromaner bliver vores desillusionerede hovedperson hurtigt viklet ind i flere mystiske og, viser det sig, yderst absurde sager. Først bliver Belane hyret af den sexede Lady Death til at finde ud af, om den Céline, der frekventerer Reds boghandel, er identisk med den franske forfatter Louis-Ferdinand Céline. Problemet er blot, at forfatteren Céline døde i 1961! En ulykkelig bedemand hyrer dernæst Belane til at skaffe sig af med den underskønne frøken Nitro, der chikanerer ham på det groveste. Sagen tager desværre en ubehagelig drejning for Belane, da det viser sig, at Nitro er et rumvæsen i forklædning med skumle planer om at erobre jorden. En banal utroskabssag støder til undervejs, men den formår Belane at forkludre ud over alle grænser med sin karakteristiske mangel på situationsfornemmelse. Sidst, men ikke mindst, er der sagen om, hvor den mystiske Røde Spurv befinder sig.

Bukowski var døende, mens han skrev ”Pulp”. Trods det er romanen fuld af løssluppen humor, livskraft og en sprudlende fantasi. På titelbladet har han dedikeret sin svanesang til al dårlig litteratur. ”Pulp” er i sig selv også mest af alt en sylespids pastiche over den hårdkogte detektivromaners grundfigurer, som vi kender dem fra Raymond Chandlers og Mickey Spillanes værker. Alle genrens konventioner og stereotyper overholdes, men klicheerne drejes lige en ekstra tand ud på overdrevet. Belane er eksempelvis en godmodig karikatur på den hårdtslående og rapkæftede privatdetektiv. Forskellen på ham og originalerne er blot, at han faktisk er ekstremt ringe til at løse mysterier af nogen som helst slags. Der er faktisk ikke langt fra Bukowskis ”Pulp” til Quentin Tarantinos ”Pulp Fiction”, idet de begge på samme tid dekonstruerer og hylder knaldromanen som genre.

Litteraturens store outsider

Charles Bukowski var i sin levetid en dark horse i litteraturens verden. På grund af sin hårdkogte og uformelle stil er han ofte blevet knyttet til de litterære outsidere i den såkaldte Beat-generation, men han opfattede aldrig sig selv som en del af bølgen. Alligevel er Bukowskis indflydelse på efterkrigstidens amerikanske litteratur mindst lige så stor, som de etablerede Beat-forfattere Allen Ginsburg, Jack Kerouac og William Burroughs.

Bukowski er især blevet kendt for at være en af de første digtere, der bringer den amerikanske storbyvirkelighed ind i litteraturen. I hele sit forfatterskab fokuserer han konsekvent på samfundets underliv. Han skriver om luderens, drankerens og andre små eksistensers håbløshed i en malmstrøm af sex, druk og tabte horisonter. I bogen ”Med det hele…” beskriver han eksempelvis en barndom præget af fattigdom, svigt og vold, og i ”Al forefaldende arbejde” gælder det livet som løsarbejder og fordrukken bums. Romaner, der i kraft af deres prægnante kritik af bagsiden af den amerikanske drøm, begge har opnået status som kultklassikere i dag.

I et interview i bogen ”Bukowski and the Beats” fortæller Bukowski: ”Jeg bestræber mig på at bruge de mindste, mest enkle ord. Jeg elsker, når det er råt. På den måde lyver jeg ikke for mig selv, og folk ved, hvad jeg taler om. Tiden er inde til at sige tingene, som de er. Hvis samfundet rådner, hvis det er brutalt, så skal mine bøger også være det. Jeg fotograferer kun”.

Bibliografi

Romaner

Bukowski, Charles:
Al magt til ekstrabudene. 1981. (Post Office. 1971).
Bukowski, Charles:
Al forefaldende arbejde. 1983. (Factotum. 1975).
Bukowski, Charles:
Med det hele… 1989. (Ham on Rye. 1982).
Bukowski, Charles:
Hollywood. 1993. (Hollywood. 1989).
Bukowski, Charles:
Kvinder. 1994. (Women. 1978).
Bukowski, Charles:
Pulp. 2004. (Pulp. 1994)
Bukowski, Charles:
Ekstrabudene, Løven, 2011.

Novelle- og digtsamlinger

Bukowski, Charles:
Flower, Fist and Bestial Wail. 1960.
Bukowski, Charles:
Longshot Poems for Broke Players. 1962.
Bukowski, Charles:
Poems and Drawings. 1962.
Bukowski, Charles:
Run with the Hunted. 1962.
Bukowski, Charles:
It Catches My Heart in its Hans. 1963.
Bukowski, Charles:
Grip the walls. 1964.
Bukowski, Charles:
Cold Dogs in the Courtyard. 1965.
Bukowski, Charles:
Confessions of a Man Insane Enough to Live with Beasts. 1965.
Bukowski, Charles:
Crucifix in a Deathhand. 1965.
Bukowski, Charles:
All the Assholes in the World and Mine. 1966.
Bukowski, Charles:
The Genius of the Crowd. 1966.
Bukowski, Charles:
Nights work. 1966.
Bukowski, Charles:
The Most Beatiful Woman in Town and other stories. 1967.
Bukowski, Charles:
At Terror Street and Agony Way. 1968.
Bukowski, Charles:
Poems Written before Jumping out of an 8 Story Window. 1968.
Bukowski, Charles:
A Bukowski Sampler. 1969.
Bukowski, Charles:
Days Run Away Like Wild Horses over the Hills. 1969.
Bukowski, Charles:
If we take. 1969.
Bukowski, Charles:
Notes of a Dirty Old Man. 1969.
Bukowski, Charles:
Another Academy. 1970.
Bukowski, Charles:
Fire Station. 1970.
Bukowski, Charles:
Erections, Ejaculations, Exhibitions and General Tales of Ordinary Madness. 1972.
Bukowski, Charles:
Me and your sometimes love poems. 1972.
Bukowski, Charles:
Mockingbird, Wish Me Luck. 1972.
Bukowski, Charles:
South of No North. 1973.
Bukowski, Charles:
Life and Death in the Charity Ward. 1974.
Bukowski, Charles:
Burning in Water Drowning in Flame: Selected Poems 1955-1973. 1974.
Bukowski, Charles:
55 beds in the same direction. 1974.
Bukowski, Charles:
The Last Poem & Though Company. 1976.
Bukowski, Charles:
Scarlet. 1976.
Bukowski, Charles:
Art. 1977.
Bukowski, Charles:
Love is a Dog from Hell. 1977.
Bukowski, Charles:
: Legs, Hips and Behind. 1978.
Bukowski, Charles:
You Kissed Lilly. 1978.
Bukowski, Charles:
A Love Poem. 1979.
Bukowski, Charles:
Play the Piano Drunk Like a Percussion Instrument Until the Fingers Begin to Bleed a Bit. 1979.
Bukowski, Charles:
Shakespeare Never Did This. 1979.
Bukowski, Charles:
Stiverter, sjoferter, svinagtigheder og hverdagshistorier om almindeligt afsind. 1980.
Bukowski, Charles:
Dangling in the Tournefortia. 1981.
Bukowski, Charles:
Horsemeat. 1982.
Bukowski, Charles:
The Last Generation. 1982.
Bukowski, Charles:
Bring Me Your Love. 1983.
Bukowski, Charles:
The Bukowski/Purdy Letters . 1983.
Bukowski, Charles:
Hot Water Music. 1983.
Bukowski, Charles:
Sparks. 1983.
Bukowski, Charles:
Under the Influence. 1984.
Bukowski, Charles:
Going Modern. 1984.
Bukowski, Charles:
Horses Don’t Bet on People and Neither Do I. 1984.
Bukowski, Charles:
One for the Old Boy. 1984.
Bukowski, Charles:
There’s No Business. 1984.
Bukowski, Charles:
: War All the Time: Poems 1981-1984. 1984.
Bukowski, Charles:
Alone In A Time of Armies. 1985.
Bukowski, Charles:
The Day it snowed in L.A. 1986.
Bukowski, Charles:
Gold in Your Eye. 1986.
Bukowski, Charles:
Relentless As the Tarantula. 1986.
Bukowski, Charles:
The Wedding. 1986.
Bukowski, Charles:
You Get So Alone at Times It Just Makes Sense. 1986.
Bukowski, Charles:
Luck. 1987.
Bukowski, Charles:
The Movie “Barfly”. 1987.
Bukowski, Charles:
Beauti-Ful. 1988.
Bukowski, Charles:
The Movie Critics. 1988.
Bukowski, Charles:
Roominghouse Madrigals: Early Selected Poems 1946-1966. 1988.
Bukowski, Charles:
If You Let Them Kill You They Will. 1989.
Bukowski, Charles:
Red. 1989.
Bukowski, Charles:
We Ain’t Got No Money, Honey, But We Got Rain. 1989.
Bukowski, Charles:
Darkness & Ice. 1990.
Bukowski, Charles:
Not Quite Bernadette. 1990.
Bukowski, Charles:
Septuagenarian Stew: Stories and Poems. 1990.
Bukowski, Charles:
This 1990.
Bukowski, Charles:
In the Morning and at Night. 1991.
Bukowski, Charles:
In the Shadow of the Rose. 1991.
Bukowski, Charles:
People Poems. 1991.
Bukowski, Charles:
Last Night of the Earth Poems. 1992.
Bukowski, Charles:
Supposedly Famous. 1992.
Bukowski, Charles:
Now. 1992.
Bukowski, Charles:
Three Poems. 1992.
Bukowski, Charles:
Between the Earthquakes. 1993.
Bukowski, Charles:
Run with the Hunted: A Charles Bukowski Reader. 1993.
Bukowski, Charles:
Screams from the Balcony: Selected Letters 1960-1970. 1993.
Bukowski, Charles:
Those Marvelous Lunches. 1993.
Bukowski, Charles:
En 340 dollar hest og en hundreddollar luder: Udvalgte digte. 1994.
Bukowski, Charles:
Confession of a Coward. 1995.
Bukowski, Charles:
Heat Wave. 1995.
Bukowski, Charles:
Living on Luck: Selected Letters 1960s-1970s. 1995.
Bukowski, Charles:
Betting on the Muse: Poems & Stories. 1996
Bukowski, Charles:
The Laughing Heart. 1996.
Bukowski, Charles:
Charles Bukowski – An American outsider. 1997.
Bukowski, Charles:
Bone Palace Ballet. 1997.
Bukowski, Charles:
A New War. 1997.
Bukowski, Charles:
The Captain Is Out to Lunch and the Sailors Have Taken Over the Ship. 1998.
Bukowski, Charles:
To Lean Back Into It. 1998.
Bukowski, Charles:
Det sidste gemmested. 1999.
Bukowski, Charles:
Reach for the Sun: Selected Letters 1978-1994. 1999.
Bukowski, Charles:
The Singer. 1999.
Bukowski, Charles:
What Matters Most Is How Well You Walk Trough the Fire. 1999.
Bukowski, Charles:
Open All Night. 2000.
Bukowski, Charles:
Popcorn in the Dark. 2000.
Bukowski, Charles:
Beerspit Night and Cursing: The Correspondence of Charles Bukowski and Sheri Martinelli 1960-1967. 2001.
Bukowski, Charles:
The night torn mad with footsteps. 2001.
Bukowski, Charles:
Pink Silks. 2001.
Bukowski, Charles:
The Simple Truth. 2002.
Bukowski, Charles:
Sifting Through the Madness for the Word, The Line, The Way: New Poems. 2003.
Bukowski, Charles:
As Buddha Smiles. 2004.
Bukowski, Charles:
The Flash of Lightning Behind the Mountain: New Poems. 2004.
Bukowski, Charles:
Slouching Toward Nirvana. 2005.
Bukowski, Charles:
Come On In! New Poems. 2006.
Bukowski, Charles: Kærlighed & showbusiness : to noveller. Fahrenheit, 2017. (Bring me your love ; There’s no busines). Oversætter: Henrik List.

Filmmanuskripter af Charles Bukowski

Bukowski, Charles:
Barfly. 1987. Instrueret af Barbet Schroeder.

Om Charles Bukowski

Martinov, Niels:
Druk, smerte og vildskab. Kronik i Politiken 2. sektion, juni 1993.
Jensen, Bo Green:
Kainsmærker og englekys. Nekrolog i Weekendavisen 1. sektion, marts 1994.
Martinov, Niels:
Charles Bukowski – En beskidt gammel mand. Portræt i Ekstra Bladet, oktober 1994.
Cherkovski, Neeli:
Bukowski: A Life. Steerforth Press, 1997.
Sounes, Howard:
Charles Bukowski: Locked in the Arms of a Crazy Life. Rebel Inc., 1998.
Duval, Jean-Francois:
Bukowski and the Beats. Sun Dog Press, 2002.
Enggaard, Michael:
Mig og Bukowski. Interview med forlæggeren John Martin i Jyllands Posten Kulturweekend, marts 2006.

Om forfatterskabet

Links

God biografi over Charles Bukowskis liv.
Kort biografi og en gennemgang af Charles Bukowskis vigtigste værker.
Stor database med tekster og digte af Bukowski.
Artikler om forfatterens bøger. Søg på 'Charles Bukowski'

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Charles Bukowski