John Steinbeck

John Steinbeck blev født og voksede op i Salinas, Californien, et frugtbart område beboet af mange forskellige nationaliteter. Hans forældre var af tysk og irsk afstamning, og mens faderen havde en række forskellige jobs uden større økonomisk success, så brugte moderen, en tidligere lærerinde, meget tid på at lære Steinbeck og hans tre søstre om litteraturens forunderlige verden.

Som fjortenårig besluttede den unge Steinbeck, at han ville være forfatter og brugte timevis på sit værelse med at digte og skrive historier. I 1919 begyndte Steinbeck på Stanford University, hvor han studerede marinbiologi, men hans største lidenskab var stadig at skrive. Steinbeck forlod universitetet i 1925 uden den afsluttende eksamen, hvorefter han tog en række forskellige småjobs blandt andet som bygningsarbejder, malersvend og frugtplukker. I 1929 debuterede han som forfatter uden synderlig succes og mødte samme år Carol Hennings, som han blev gift med i 1930. Herefter slog Steinbeck sig ned som fuldtidsforfatter, og havde sit vel nok mest produktive årti hvad angår kvalitet og kvantitet.

Under Anden Verdenskrig arbejdede han som krigskorrespondent for avisen New York Herald Tribune, og disse artikler blev senere samlet i “Once There was a War” i 1958 (“Der var engang en krig”, 1961). I samme periode blev han skilt fra sin første kone, men han giftede sig hurtigt igen med sangerinden Gwyndolyn Conger og flyttede fra Californien til New York. Ægteskabet med Gwyndolyn var ulykkeligt, og de blev skilt i 1949. Året efter gifter han sig for tredje og sidste gang med Elaine Scott. Foruden sine bøger begyndte Steinbeck nu også at skrive skuespil og filmmanuskripter, blandt andet til Elia Kazans “Viva Zapata!” fra 1952 med Marlon Brando i hovedrollen.

I 1961 udgav han sin sidste roman, “The Winter of Our Discontent” (“Vort mismods vinter”, 1961), og året efter modtog han Nobelprisen i litteratur “for sit realistiske såvel som opfindsomme forfatterskab, kendetegnet ved en sympatisk humor og en skarp samfundsmæssig opfattelsesevne”. Herefter skrev han kun nonfiktion og begyndte at involvere sig i Amerikas tilstedeværelse i Vietnam, hvor han forsvarede præsident Lyndon B. Johnsons politik. Samtidig angreb han også heftigt Amerikas racisme, grådighed og mangel på moral i bogen “America and Americans” fra 1966. John Steinbeck døde af et hjerteslag i New York 1968.

John Steinbeck debuterede i 1929 med “Cup of Gold” (“Månens gyldne bæger”, 1954), og han skrev yderligere to romaner før sit store gennembrud med “Tortilla Flat” i 1935 (“Dagdriverbanden”, 1938). I denne varme og humoristiske, men også lettere sentimentale beskrivelse af de såkaldte paisanos, efterkommere af spaniere, indianere og mexicanere, der lever som vagabonder i 1930’ernes Californien, ses flere af de træk, som er karakteristisk for Steinbecks måde at skrive på. Inspireret af fortællingen om Kong Arthur og Ridderne af det Runde Bord, kan hovedpersonernes nære venskab, vilde eskapader og store kærlighed til vin læses som en kærlig karikatur af de gamle ridderidealer. Hovedtemaet er skønheden ved de små ting i livet.

Disse paisanos er ikke kultiverede eller kloge på verden, men i deres uvidenhed om moderne teknologi og tankegang, er der noget appellerende ved dem.

28939884

De er i sandhed frie og uskyldige, som man ifølge Steinbeck kun kan være ved at stå udenfor samfundet. Steinbeck bruger meget tid under paisanoernes eventyr på at beskrive landskabet og samfundet. Han giver byen Monterey liv og farve ved at fortælle om beboernes forskellige små vaner, bygningernes specielle særpræg, og ikke mindst ved fyldigt at beskrive området omkring den, med sine rullende bakker, den solbestrålede kyst der leder ud til Stillehavet og det farverige plante- og dyreliv. Disse malende naturbeskrivelser er, sammen med det naturalistiske sprog som karakterernes samtaler gengives i, specielt kendetegnende for Steinbecks meget personlige skrivestil. Han var selv opvokset i Californien omgivet af samme slags mennesker, som bliver beskrevet i romanen, og denne form for hjemstavnsdigtning går igen flere gange i de senere værker.

Af sin samtid blev “Tortilla Flat” anset som en velkommen afveksling til det tungsind, der var fremherskende på grund af 1930’ernes økonomiske depression. I kommunistiske kredse vakte det dog forundring, at Steinbeck kunne hylde hovedpersonernes fattigdom og lediggang og ligefrem finde deres tilværelse i Monterey idyllisk.