John Steinbeck

Artikel type
voksne
journalist Samuel Krygier. 2005.
Main image
Steinbeck, John
Foto: AP Photo / POLFOTO

Indledning

Steinbeck er en af de store amerikanske forfattere, og han skrev en lang række romaner, hvoraf flere i dag står som klassikere i verdenslitteraturen. Blandt hans vigtigste værker findes “Mus og mænd” og “Vredens Druer”. De kombinerer begge en skarp kritik af landarbejderklassens vilkår under Amerikas økonomiske depression i 1930’erne med malende beskrivelser af den frodige natur i Californien. Denne hjemstavnsdigtning ses tydeligt i generationsromanen “Øst for Paradis”, hans hovedværk i efterkrigstiden.
Steinbeck var gennem hele sit liv hård modstander af ulige sociale vilkår, rovdrift på naturen og forskelsbehandling af etniske minoriteter. I sine bøger taler han for at leve et simpelt liv med værdighed og i harmoni med naturen.

 

28079923

Blå bog

  • Født: 27. Februar 1902 i Salinas, Californien, USA.
  • Død: 20. December 1968 i New York, New York, USA.
  • Uddannelse: Begyndte i 1919 at studere marinbiologi ved Stanford University, men forlod universitetet i 1925 uden at tage afsluttende eksamen.
  • Debut: Cup of Gold, 1929 (Månens gyldne bæger, 1954).
  • Litteraturpriser: California Commonwealth Club’s Gold Medal for Dagdriverbanden, 1935. Pulitzer prisen og National Book Award for Vredens Druer, 1939, Nobelprisen i litteratur 1962.

Baggrund

“Og medens kalifornierne begærede mangt og meget: at skrabe sammen, social fremgang, fornøjelse, luksus og en mærkelig banksikkerhed, begærede de nye barbarer kun to ting: jord og mad. Og for dem var de to ting eet og det samme. Og medens dét kalifornierne begærede, var tåget og uklart, lå dét okierne begærede, ved siden af vejen. Det lå der, så man kunne se det og begære det: de gode marker…”
"Vredens druer"

John Steinbeck blev født og voksede op i Salinas, Californien, et frugtbart område beboet af mange forskellige nationaliteter. Hans forældre var af tysk og irsk afstamning, og mens faderen havde en række forskellige jobs uden større økonomisk success, så brugte moderen, en tidligere lærerinde, meget tid på at lære Steinbeck og hans tre søstre om litteraturens forunderlige verden.

Som fjortenårig besluttede den unge Steinbeck, at han ville være forfatter og brugte timevis på sit værelse med at digte og skrive historier. I 1919 begyndte Steinbeck på Stanford University, hvor han studerede marinbiologi, men hans største lidenskab var stadig at skrive. Steinbeck forlod universitetet i 1925 uden den afsluttende eksamen, hvorefter han tog en række forskellige småjobs blandt andet som bygningsarbejder, malersvend og frugtplukker. I 1929 debuterede han som forfatter uden synderlig succes og mødte samme år Carol Hennings, som han blev gift med i 1930. Herefter slog Steinbeck sig ned som fuldtidsforfatter, og havde sit vel nok mest produktive årti hvad angår kvalitet og kvantitet.

Under Anden Verdenskrig arbejdede han som krigskorrespondent for avisen New York Herald Tribune, og disse artikler blev senere samlet i “Once There was a War” i 1958 (“Der var engang en krig”, 1961). I samme periode blev han skilt fra sin første kone, men han giftede sig hurtigt igen med sangerinden Gwyndolyn Conger og flyttede fra Californien til New York. Ægteskabet med Gwyndolyn var ulykkeligt, og de blev skilt i 1949. Året efter gifter han sig for tredje og sidste gang med Elaine Scott. Foruden sine bøger begyndte Steinbeck nu også at skrive skuespil og filmmanuskripter, blandt andet til Elia Kazans “Viva Zapata!” fra 1952 med Marlon Brando i hovedrollen.

I 1961 udgav han sin sidste roman, “The Winter of Our Discontent” (“Vort mismods vinter”, 1961), og året efter modtog han Nobelprisen i litteratur “for sit realistiske såvel som opfindsomme forfatterskab, kendetegnet ved en sympatisk humor og en skarp samfundsmæssig opfattelsesevne”. Herefter skrev han kun nonfiktion og begyndte at involvere sig i Amerikas tilstedeværelse i Vietnam, hvor han forsvarede præsident Lyndon B. Johnsons politik. Samtidig angreb han også heftigt Amerikas racisme, grådighed og mangel på moral i bogen “America and Americans” fra 1966. John Steinbeck døde af et hjerteslag i New York 1968.

Dagdriverne af det Runde Bord

”Hovedtemaet er skønheden ved de små ting i livet. Disse paisanos er ikke kultiverede eller kloge på verden, men i deres uvidenhed om moderne teknologi og tankegang, er der noget appellerende ved dem. De er i sandhed frie og uskyldige, som man ifølge Steinbeck kun kan være ved at stå udenfor samfundet.”

John Steinbeck debuterede i 1929 med “Cup of Gold” (“Månens gyldne bæger”, 1954), og han skrev yderligere to romaner før sit store gennembrud med “Tortilla Flat” i 1935 (“Dagdriverbanden”, 1938). I denne varme og humoristiske, men også lettere sentimentale beskrivelse af de såkaldte paisanos, efterkommere af spaniere, indianere og mexicanere, der lever som vagabonder i 1930’ernes Californien, ses flere af de træk, som er karakteristisk for Steinbecks måde at skrive på. Inspireret af fortællingen om Kong Arthur og Ridderne af det Runde Bord, kan hovedpersonernes nære venskab, vilde eskapader og store kærlighed til vin læses som en kærlig karikatur af de gamle ridderidealer. Hovedtemaet er skønheden ved de små ting i livet.

Disse paisanos er ikke kultiverede eller kloge på verden, men i deres uvidenhed om moderne teknologi og tankegang, er der noget appellerende ved dem.

28939884

De er i sandhed frie og uskyldige, som man ifølge Steinbeck kun kan være ved at stå udenfor samfundet. Steinbeck bruger meget tid under paisanoernes eventyr på at beskrive landskabet og samfundet. Han giver byen Monterey liv og farve ved at fortælle om beboernes forskellige små vaner, bygningernes specielle særpræg, og ikke mindst ved fyldigt at beskrive området omkring den, med sine rullende bakker, den solbestrålede kyst der leder ud til Stillehavet og det farverige plante- og dyreliv. Disse malende naturbeskrivelser er, sammen med det naturalistiske sprog som karakterernes samtaler gengives i, specielt kendetegnende for Steinbecks meget personlige skrivestil. Han var selv opvokset i Californien omgivet af samme slags mennesker, som bliver beskrevet i romanen, og denne form for hjemstavnsdigtning går igen flere gange i de senere værker.

Af sin samtid blev “Tortilla Flat” anset som en velkommen afveksling til det tungsind, der var fremherskende på grund af 1930’ernes økonomiske depression. I kommunistiske kredse vakte det dog forundring, at Steinbeck kunne hylde hovedpersonernes fattigdom og lediggang og ligefrem finde deres tilværelse i Monterey idyllisk.