steinbeck
Foto: Ukendt / Art Library / Ritzau Scanpix

John Steinbeck

journalist Samuel Krygier. 2005.
Top image group
steinbeck
Foto: Ukendt / Art Library / Ritzau Scanpix
Main image
Steinbeck, John
Foto: AP Photo / POLFOTO

Indledning

Steinbeck er en af de store amerikanske forfattere, og han skrev en lang række romaner, hvoraf flere i dag står som klassikere i verdenslitteraturen. Blandt hans vigtigste værker findes “Mus og mænd” og “Vredens Druer”. De kombinerer begge en skarp kritik af landarbejderklassens vilkår under Amerikas økonomiske depression i 1930’erne med malende beskrivelser af den frodige natur i Californien. Denne hjemstavnsdigtning ses tydeligt i generationsromanen “Øst for Paradis”, hans hovedværk i efterkrigstiden.
Steinbeck var gennem hele sit liv hård modstander af ulige sociale vilkår, rovdrift på naturen og forskelsbehandling af etniske minoriteter. I sine bøger taler han for at leve et simpelt liv med værdighed og i harmoni med naturen.

 

28079923

Blå bog

Født: 27. Februar 1902 i Salinas, Californien, USA. Død: 20. December 1968 i New York, New York, USA.

Uddannelse: Begyndte i 1919 at studere marinbiologi ved Stanford University, men forlod universitetet i 1925 uden at tage afsluttende eksamen.

Debut: Cup of Gold, 1929 (Månens gyldne bæger, 1954).

Litteraturpriser: California Commonwealth Club’s Gold Medal for Dagdriverbanden, 1935. Pulitzer prisen og National Book Award for Vredens Druer, 1939, Nobelprisen i litteratur 1962.

Seneste udgivelse: Kong Arthur og hans ædle riddere: efter Thomas Malorys Winchester manuskript og andre kilder. 1979. (The Acts of King Arthur and His Noble Knights. 1976). Ufuldstændigt manuskript posthumt udgivet.

Artikel type
voksne

Baggrund

“Og medens kalifornierne begærede mangt og meget: at skrabe sammen, social fremgang, fornøjelse, luksus og en mærkelig banksikkerhed, begærede de nye barbarer kun to ting: jord og mad. Og for dem var de to ting eet og det samme. Og medens dét kalifornierne begærede, var tåget og uklart, lå dét okierne begærede, ved siden af vejen. Det lå der, så man kunne se det og begære det: de gode marker…”
"Vredens druer"

John Steinbeck blev født og voksede op i Salinas, Californien, et frugtbart område beboet af mange forskellige nationaliteter. Hans forældre var af tysk og irsk afstamning, og mens faderen havde en række forskellige jobs uden større økonomisk success, så brugte moderen, en tidligere lærerinde, meget tid på at lære Steinbeck og hans tre søstre om litteraturens forunderlige verden.

Som fjortenårig besluttede den unge Steinbeck, at han ville være forfatter og brugte timevis på sit værelse med at digte og skrive historier. I 1919 begyndte Steinbeck på Stanford University, hvor han studerede marinbiologi, men hans største lidenskab var stadig at skrive. Steinbeck forlod universitetet i 1925 uden den afsluttende eksamen, hvorefter han tog en række forskellige småjobs blandt andet som bygningsarbejder, malersvend og frugtplukker. I 1929 debuterede han som forfatter uden synderlig succes og mødte samme år Carol Hennings, som han blev gift med i 1930. Herefter slog Steinbeck sig ned som fuldtidsforfatter, og havde sit vel nok mest produktive årti hvad angår kvalitet og kvantitet.

Under Anden Verdenskrig arbejdede han som krigskorrespondent for avisen New York Herald Tribune, og disse artikler blev senere samlet i “Once There was a War” i 1958 (“Der var engang en krig”, 1961). I samme periode blev han skilt fra sin første kone, men han giftede sig hurtigt igen med sangerinden Gwyndolyn Conger og flyttede fra Californien til New York. Ægteskabet med Gwyndolyn var ulykkeligt, og de blev skilt i 1949. Året efter gifter han sig for tredje og sidste gang med Elaine Scott. Foruden sine bøger begyndte Steinbeck nu også at skrive skuespil og filmmanuskripter, blandt andet til Elia Kazans “Viva Zapata!” fra 1952 med Marlon Brando i hovedrollen.

I 1961 udgav han sin sidste roman, “The Winter of Our Discontent” (“Vort mismods vinter”, 1961), og året efter modtog han Nobelprisen i litteratur “for sit realistiske såvel som opfindsomme forfatterskab, kendetegnet ved en sympatisk humor og en skarp samfundsmæssig opfattelsesevne”. Herefter skrev han kun nonfiktion og begyndte at involvere sig i Amerikas tilstedeværelse i Vietnam, hvor han forsvarede præsident Lyndon B. Johnsons politik. Samtidig angreb han også heftigt Amerikas racisme, grådighed og mangel på moral i bogen “America and Americans” fra 1966. John Steinbeck døde af et hjerteslag i New York 1968.

Dagdriverne af det Runde Bord

”Hovedtemaet er skønheden ved de små ting i livet. Disse paisanos er ikke kultiverede eller kloge på verden, men i deres uvidenhed om moderne teknologi og tankegang, er der noget appellerende ved dem. De er i sandhed frie og uskyldige, som man ifølge Steinbeck kun kan være ved at stå udenfor samfundet.”

John Steinbeck debuterede i 1929 med “Cup of Gold” (“Månens gyldne bæger”, 1954), og han skrev yderligere to romaner før sit store gennembrud med “Tortilla Flat” i 1935 (“Dagdriverbanden”, 1938). I denne varme og humoristiske, men også lettere sentimentale beskrivelse af de såkaldte paisanos, efterkommere af spaniere, indianere og mexicanere, der lever som vagabonder i 1930’ernes Californien, ses flere af de træk, som er karakteristisk for Steinbecks måde at skrive på. Inspireret af fortællingen om Kong Arthur og Ridderne af det Runde Bord, kan hovedpersonernes nære venskab, vilde eskapader og store kærlighed til vin læses som en kærlig karikatur af de gamle ridderidealer. Hovedtemaet er skønheden ved de små ting i livet.

Disse paisanos er ikke kultiverede eller kloge på verden, men i deres uvidenhed om moderne teknologi og tankegang, er der noget appellerende ved dem.

28939884

De er i sandhed frie og uskyldige, som man ifølge Steinbeck kun kan være ved at stå udenfor samfundet. Steinbeck bruger meget tid under paisanoernes eventyr på at beskrive landskabet og samfundet. Han giver byen Monterey liv og farve ved at fortælle om beboernes forskellige små vaner, bygningernes specielle særpræg, og ikke mindst ved fyldigt at beskrive området omkring den, med sine rullende bakker, den solbestrålede kyst der leder ud til Stillehavet og det farverige plante- og dyreliv. Disse malende naturbeskrivelser er, sammen med det naturalistiske sprog som karakterernes samtaler gengives i, specielt kendetegnende for Steinbecks meget personlige skrivestil. Han var selv opvokset i Californien omgivet af samme slags mennesker, som bliver beskrevet i romanen, og denne form for hjemstavnsdigtning går igen flere gange i de senere værker.

Af sin samtid blev “Tortilla Flat” anset som en velkommen afveksling til det tungsind, der var fremherskende på grund af 1930’ernes økonomiske depression. I kommunistiske kredse vakte det dog forundring, at Steinbeck kunne hylde hovedpersonernes fattigdom og lediggang og ligefrem finde deres tilværelse i Monterey idyllisk.

Den økologiske Steinbeck

I den hjemstavnsdigtning der omhandler Steinbecks Californien og især hans barndoms Salinas, er et gennemgående motiv menneskenes forhold til den natur, de lever af. Steinbecks dom over karakterernes moralske værdi måles efter deres forhold til jorden: De bedste er dem der elsker og respekterer jorden med en kærlighed, der nærmer sig tilbedelse, og de værste er dem, der blot driver rovdrift på den uden eftertanke. Det ses i bøgerne “Pastures of Heaven” fra 1932 (“De himmelske græsgange”, 1942), “The Long Valley” fra 1938 (“Den lange dal”, 1941), og især i “The Red Pony” fra 1937 (“Den røde pony”, 1960). Her kan man også se Steinbecks interesse for de fælles livsprocesser, ikke blot dem der er fælles for menneskerne, men også dem der forbinder mennesker med dyr.

“The Red Pony” er en kort roman om drengen Jody Tiflin, der bor på sin families ranch i Californien. Den er en klassisk fortælling om den svære overgang fra barn til voksen, og gennem en række tilspidsede situationer og krisemomenter belyses en række vigtige aspekter ved livet, deriblandt den smerte og følelse af tab, der er knyttet til døden. Selvom stemningen i bogen er alvorlig, så er den aldrig trist eller dyster, for Steinbecks beskrivelser af livet på ranchen er enkle og ligefremme på en måde, der er spændende at læse.

En af de centrale hændelser er, da Jody får en pony med det formål at lære ansvarsfølelse. Han er i starten henrykt, men hesten bliver syg og dør, og nu må Jody for første gang se livets barske realiteter i øjnene. Dette er bare én af mange dramatiske oplevelser, der tilsammen ved bogens slutning har udviklet Jody til at være en medfølende, selvstændig og ansvarsbevidst ung mand. På den måde viser “The Red Pony”, at selv de hårde oplevelser, man får i løbet af livet, ofte er de bedste læremestre.

De tidlige politiske romaner

”George og Lennie drømmer sammen om en dag at have penge nok til at købe en gård. De få tønder land som George hele tiden beskriver for Lennie, hvor de vil dyrke deres egne afgrøder og passe deres egne kreaturer, repræsenterer et paradis, hvor de kan leve et frit, selvstændigt og idyllisk liv beskyttet mod verdens grusomheder.”

I Steinbecks første politiske roman “In Dubious Battle” fra 1936 (“Det ukuelige sind”, 1940), der handler om en frugtplukkerstrejke, går han til angreb på de elendige vilkår, som arbejderklassen lever under. Dette engagement hvad angår samfundets svage og udsatte fører han videre i de følgende værker.

Sentimentaliteten fra de tidligste bøger er bestemt ikke at finde i “Of Mice and Men” fra 1937 (“Mus og mænd”, 1937), en tragisk historie om venskabet mellem George og den enfoldige Lennie, der begge lever som omstrejfende rancharbejdere. George optræder som en faderfigur for Lennie, der altid kommer i problemer på grund af sin store muskelkraft. Steinbecks dystre fortælling er bygget på knugende ensomhed og bristede drømme, for folk som George og Lennie, der rejser fra gård til gård i håb om arbejde, har sjældent nogen at se op til for kammeratskab og beskyttelse. Og mange af de andre karakterer i bogen indrømmer også at være dybt ensomme. Alle søger de efter en kammerat, nogen til at hjælpe dem med at klare menneskets grundlæggende isolation.

George og Lennie drømmer sammen om en dag at have penge nok til at købe en gård. De få tønder land som George hele tiden beskriver for Lennie, hvor de vil dyrke deres egne afgrøder og passe deres egne kreaturer, repræsenterer et paradis, hvor de kan leve et frit, selvstændigt og idyllisk liv beskyttet mod verdens grusomheder. Men til slut er verden alligevel for barsk og skånselsløst et sted til at bære sådan et utopisk drøm, og Lennie og George adskilles i romanens voldsomme slutning.

Den store depressionsroman

“The Grapes of Wrath er en af de vigtigste værker i Steinbecks forfatterskab, der med sine barske beskrivelser, sociale bevidsthed og engagement satte ord og billeder på nogle af de følelser, som mange amerikanere følte under depressionen i 1930’erne.”

“The Grapes of Wrath” fra 1939 (“Vredens Druer”, 1939) er en moderne folkevandringssaga fra 1930’erne om Oklahomas forgældede bønder, der tvinges fra hus og hjem på grund af tørke og økonomisk krise.

Omdrejningspunktet er familien Joad, der pakker alle ejendele ned i et udslidt vrag af en bil og ligesom tusinder af andre fortvivlede farmere fra Midtvesten sætter kurs mod Californien. Her lokkes der med arbejde som frugtplukkere på de californiske plantager. Da familien Joad langt om længe når frem, kan de blot konstatere, at mange før dem har fået samme ide, og at Californien langtfra flyder med arbejde, mælk og honning. I stedet bliver de skamløst udnyttet og ender arbejds- og hjemløse på landevejen.

I den ene rystende skildring efter den anden bukker folk under for sult og desperation i en verden, hvor penge er vigtigere end mennesker. Steinbeck understreger konstant, at tilflytternes store lidelser og elendighed ikke skyldes det dårlige vejr eller uheld, men derimod deres medmenneskers selviskhed. Simpel egennytte tilskynder landejerne til at opretholde et system, hvor de omrejsende arbejdere bliver behandlet som dyr, drevet fra én trist arbejdslejr til den næste.

29512507

Arbejdernes opførsel over for hinanden ender med at stå i direkte kontrast til denne egoisme. Bevidste om at deres levebrød afhænger af deres hengivenhed over for, hvad der er bedst for fællesskabet, forener de undertrykte landarbejdere sig, og deler deres håb og drømme såvel som deres byrder. Familien Joad fremstår i denne sammenhæng som forbilledlige karakterer i deres stædige modstand mod at lade sig knække. Steinbeck synes hele tiden opsat på at understrege deres værdighed og hæderlighed; han viser nødvendigheden i at opretholde respekt for sig selv for at kunne overleve åndeligt.

“The Grapes of Wrath” er en af de vigtigste værker i Steinbecks forfatterskab, der med sine barske beskrivelser, sociale bevidsthed og engagement satte ord og billeder på nogle af de følelser, som mange amerikanere følte under depressionen i 1930’erne.

Bogen blev fremragende filmatiseret af John Ford i 1940 med Henry Fonda i hovedrollen som Tom Joad, og filmen vandt fortjent en Oscar for bedste instruktion. Den er også et af filmhistoriens første eksempler på en road-movie.

Fest og ballade på samfundets bund

I “Cannery Row” fra 1945 (“Et mægtigt gilde”, 1946) vender Steinbeck tilbage til den samme type fortælling, som skabte hans gennembrud i 1935 med “Tortilla Flat”. Det løst sammensatte plot handler om Mack og hans gruppe af arbejdsløse men opfindsomme venner, der bor i et faldefærdigt skur i den californiske havneby Montereys hårde kvarter. De vil holde en fest for deres melankolske kammerat Doc, og det kommer der en række morsomme forviklinger ud af. Størstedelen af bogen består dog af små vignetter, der ikke har noget at gøre med det overordnede plot, men som i stedet belyser livet blandt underklassen. Disse små indskudte fortællinger er ofte præget af barske beskrivelser af vold, men de viser også sammenhold og varme blandt mennesker på samfundets bund.

Blandingen af de naturalistiske beskrivelser af fattigdom overfor den næsten utopiske idealisering af arbejderklassens sammenhold og næstekærlighed er paradoksal, og Steinbeck er blevet beskyldt for med “Cannery Row” at vende tilbage til samme sentimentalitet, der også prægede “Tortilla Flat”. I sidste ende slutter alting lykkeligt med en stor fest, hvor alle kvarterets beboere fejrer Doc og ikke mindst deres eget sammenhold. Steinbeck skrev en efterfølger i 1954 med titlen “Sweet Thursday” (“En dejlig torsdag”, 1954), der følger Mack og Docs videre færd.

Til kamp for de undertrykte minoriteter

Det er ikke blot den hvide amerikanske arbejderklasse, der nyder godt af Steinbecks sociale engagement. Også kulturelle minoriteter og oprindeligt indfødte befolkningsgrupper, kan finde en forkæmper i ham. “The Pearl” skrevet i 1947 (“Perlen”, 1947) er historien om Kino, en fattig perlefisker, der nedstammer fra Mexicos oprindelige indianske befolkning. Han oplever at blive behandlet med nedladende arrogance af de selvsamme spaniere, hvis forfædre koloniserede landet gennem en blodig erobringskrig og brutal undertrykkelse.

28079923

Kinos søn bliver stukket af en skorpion og har brug for behandling, men lægen afviser den desperate far på det groveste, da han ikke har råd til medicinen. I “The Pearl” kan man også finde Steinbecks harmfulde kritik af materialismens og især penges skadelige kræfter. Da Kino senere finder en kæmpestor perle, virker det i starten som en gave fra guderne. Men i stedet for straks at sælge perlen, så han kan få helbredt sin søn, forandrer Kino sig fra at være glad og tilfreds til en grådig og mistroisk person, der vogter over sin skat. Til en vis grad er hans paranoia velbegrundet, for da rygtet om perlen spredes, prøver alle i den lille fattige landsby at udnytte ham. Historien ender tragisk, da Kinos søn dør, og i afmagt smider han perlen tilbage i havet.

“The Pearl” kan læses som en lignelse i den bibelske tradition, hvor perlen symboliserer grådighed og automatisk frembringer menneskets dårligste egenskaber. I så fald vil Kinos tilbagelevering af perlen og den afsværgelse af materiel rigdom, der ligger implicit i denne gestus, indikere at han har lært en moralsk lærestreg. Men det er en lærestreg, der i sidste ende har kostet ham mere, end selv den kæmpestore perle er værd.

Kain og Abel i Californien

”For en af bogens fundamentale idéer er, at ondskab i bibelsk forstand er et instinktivt og uundgåeligt menneskeligt problem.”

Steinbecks vigtigste værk i efterkrigstiden er den episke slægtsfortælling “East of Eden” fra 1952 (“Øst for Paradis”, 1952), hvor han vender sig bort fra de gruppeportrætteringer der prægede de tidlige bøger og i stedet fokuserer på det enkelte menneskes moralske ansvar.

Forlægget kommer fra den bibelske beretning om Kain og Abel, der her er placeret i californiske omgivelser omkring århundredeskiftet. “East of Eden” dramatiserer denne, ifølge Steinbeck, evige konflikt mellem det gode og det onde i samfundet i og omkring byen Salinas og i særdeleshed indvendigt i individerne i de to familier Trask og Hamilton. Det kan ses i det anspændte forhold mellem brødrene Adam og Charles Trask, og især mellem Adams to børn, Aron og Cal. Det er nok Cal, der kæmper den hårdeste kamp af alle karaktererne, plaget som han er af tanken om, at han har arvet en fordærvende ondskab fra sin mor. Samtidig kæmper han også en tilsyneladende forgæves kamp for at opnå sin faders gunst, der synes at agte broderen højere.

23181444

Bogen slutter i en atmosfære af optimisme, da Cal opdager, at han besidder en egen fri vilje og dermed selv kan bestemme sin videre skæbne. Denne optimistiske afslutning dæmpes dog imidlertid af vores viden om Steinbecks grundtanke: At kommende generationer vil gentage den samme kamp som Cal og hans forfædre har lidt under i det uendelige. For en af bogens fundamentale idéer er, at ondskab i bibelsk forstand er et instinktivt og uundgåeligt menneskeligt problem.

Romanens hovedpersoner kæmper generation efter generation for at overvinde det medfødte onde, de bærer i sig. Fordi Steinbeck gør det til en individuel kamp, antydes det, at der aldrig kan gøres nogen fremskridt i menneskehedens moralske udvikling, fordi alle selv den dag i dag må kæmpe med de samme problemer som i oldtiden.

Romanen blev filmatiseret i 1955 af Elia Kazan med James Dean i rollen som Cal, og den regnes for en af efterkrigstidens største episke dramaer. Filmen vandt prisen som bedste film ved Cannes Filmfestivalen i 1955, og James Dean blev nomineret til en Oscar for bedste hovedrolle.

En af Amerikas store forfattere

”Steinbecks prosa indeholder en række arketypiske træk, blandt andet menneskets forhold til den jord de lever på, den evige søgen efter et hjem man kan kalde sit eget, og ikke mindst den amerikanske drøm om et bedre liv et andet sted i det vældige land.”

John Steinbeck hører til blandt de helt store amerikanske forfattere, og i hans bøger er der en række træk man ofte genfinder i amerikansk naturalistisk prosa i 1900-tallet. Af hans samtidige er det Ernest Hemingway, F. Scott Fitzgerald og især John Dos Passos, der beskæftiger sig med en række af de samme problematikker som Steinbeck. Hos Hemmingways karakterer finder vi den samme angst som gennemsyrer personerne i Steinbecks politiske romaner, Fitzgerald deler Steinbecks foragt for penge og deres fordærvende kræfter, og hos Dos Passos er der den samme afsky overfor materialisme og harme over social uretfærdighed.

Generelt kan man sige, at Steinbecks værker indeholder maleriske, smukke naturbeskrivelser, men hvor personernes indre landskaber ofte er præget af ensomhed, isolation og nederlag. Alligevel er det beskrevet på en måde, så vi kan se, at der stadig findes håb selv på samfundets bund. Steinbeck beskæftiger sig mest med arbejder- og underklassens problemer, hvis værdier han finder mere autentiske, hvis ikke moralsk overlegne, i forhold til overklassen og de intellektuelle. Han citeres i Paris Review nr. 45 fra 1969 for at mene, at det er “ … forfatterens pligt at opløfte, at række ud, at opmuntre ”. Der ligger en stor skepsis over for pengenes lykkebringende kraft, men det bør nævnes, at Steinbeck ikke var kommunist, hvis synspunkter han fandt for ekstreme.

Steinbecks prosa indeholder en række arketypiske træk, blandt andet menneskets forhold til den jord de lever på, den evige søgen efter et hjem man kan kalde sit eget, og ikke mindst den amerikanske drøm om et bedre liv et andet sted i det vældige land. Hans karakterer er ofte rastløse rejsende, der trods deres fattigdom besidder en næsten umenneskelig udholdenhed og en stille værdighed, og det er deres stemme som Steinbeck har bragt ud i offentligheden gennem sine bøger.

Bibliografi

Steinbeck, John:
Dagdriverbanden. 1935. (Tortilla Flat. 1935). Roman.
Steinbeck, John:
Mus og mænd. 1937. (Of Mice and Men. 1937). Roman.
Steinbeck, John:
Vredens druer. 1939. (The Grapes of Wrath. 1939). Roman.
Steinbeck, John:
Det ukuelige sind. 1940. (In Dubious Battle. 1936). Roman.
Steinbeck, John:
Den lange dal. 1941. (The Long Valley. 1938). Roman.
Steinbeck, John:
De himmelske græsgange. 1942. (The Pastures of Heaven. 1932). Roman.
Steinbeck, John:
Månen er skjult. 1946. (The Moon is Down. 1942). Roman.
Steinbeck, John:
Et mægtigt gilde. 1946. (Cannery Row. 1945) Roman.
Steinbeck, John:
Rutebil på afveje. 1947. (The Wayward Bus. 1947). Roman.
Steinbeck, John:
Perlen. 1947. (The Pearl. 1947). Roman.
Steinbeck, John:
Russisk dagbog. 1949. (A Russian Journal. 1948). Essays.
Steinbeck, John:
Livsflammen. 1951. (Burning Bright. 1950). Roman.
Steinbeck, John:
Øst for Paradis. 1952. (East of Eden. 1952). Roman.
Steinbeck, John:
Månens gyldne bæger. 1954. (Cup of Gold. 1929). Roman.
Steinbeck, John:
En dejlig torsdag. 1954. (Sweet Thursday. 1954). Roman.
Steinbeck, John:
Til en ukendt Gud. 1955. (To God Unknown. 1933). Roman.
Steinbeck, John:
Pippin den fjerdes korte regeringstid. 1957. (The Short Reign of Pippin IV. 1957). Roman.
Steinbeck, John:
Den røde pony. 1960. (The Red Pony. 1937). Roman
Steinbeck, John:
Logbog fra Cortez Havet. 1960. (The Sea of Cortez. 1941). Essays.
Steinbeck, John:
Der var engang en krig. 1961. (Once there was a War. 1958). Essays.
Steinbeck, John:
Vort mismods vinter. 1961. (The Winter of Discontent. 1961). Roman.
Steinbeck, John:
På rejse med Charley. 1963. (Travels with Charley. 1962). Essays.
Steinbeck, John:
Kong Arthur og hans ædle riddere: efter Thomas Malorys Winchester manuskript og andre kilder. 1979. (The Acts of King Arthur and His Noble Knights. 1976). Ufuldstændigt manuskript posthumt udgivet.

Skuespil af John Steinbeck

Steinbeck, John:
Of Mice and men. 1937. Drama.
Steinbeck, John:
The Moon is Down. 1942. Drama.
Steinbeck, John:
Burning Bright. 1950. Drama.
Steinbeck, John:
Pipe Dream. 1954. Musical.

Filmmanuskripter af John Steinbeck

Steinbeck, John:
The Forgotten Village. 1941. Instrueret af Herbert Kline.
Steinbeck, John:
Lifeboat. 1944. Instrueret af Alfred Hitchcock.
Steinbeck, John:
A Medal for Benny. 1945. Instrueret af Irving Pichel.
Steinbeck, John:
The Red Pony. 1949. Instrueret af Lewis Milestone.
Steinbeck, John:
Viva Zapata! 1952. Instrueret af Elia Kazan.

Om John Steinbeck

Geismar, Maxwell:
Writers in Crisis: The American Novel, 1925-1940. 1942.
Verdenslitteraturhistorie Bind 11: Mellemkrigstiden 1920-1945. 1974.
Hayashi, Tetsumaro:
A New Steinbeck Bibliography. 1983.
Benson, Jackson J.:
John Steinbeck, Writer: A Biography. 1990.
Ditsky, John:
John Steinbeck and the Critics. 2000.
Laws, David A.:
Steinbeck Country: Exploring the Settings for the Stories. 2002.

Om forfatteren

Links

Biografi og artikler.
Biografi, artikler og bibliografi.
Hjemmeside om Nobelpristagere med taler, biografi og artikler.
Artikler om forfatterens bøger. Søg på 'John Steinbeck'
Omfattende artikel om forfatteren med links videre

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på John Steinbeck

Film

Se filmen på Filmstriben.