I “Cannery Row” fra 1945 (“Et mægtigt gilde”, 1946) vender Steinbeck tilbage til den samme type fortælling, som skabte hans gennembrud i 1935 med “Tortilla Flat”. Det løst sammensatte plot handler om Mack og hans gruppe af arbejdsløse men opfindsomme venner, der bor i et faldefærdigt skur i den californiske havneby Montereys hårde kvarter. De vil holde en fest for deres melankolske kammerat Doc, og det kommer der en række morsomme forviklinger ud af. Størstedelen af bogen består dog af små vignetter, der ikke har noget at gøre med det overordnede plot, men som i stedet belyser livet blandt underklassen. Disse små indskudte fortællinger er ofte præget af barske beskrivelser af vold, men de viser også sammenhold og varme blandt mennesker på samfundets bund.
Blandingen af de naturalistiske beskrivelser af fattigdom overfor den næsten utopiske idealisering af arbejderklassens sammenhold og næstekærlighed er paradoksal, og Steinbeck er blevet beskyldt for med “Cannery Row” at vende tilbage til samme sentimentalitet, der også prægede “Tortilla Flat”. I sidste ende slutter alting lykkeligt med en stor fest, hvor alle kvarterets beboere fejrer Doc og ikke mindst deres eget sammenhold. Steinbeck skrev en efterfølger i 1954 med titlen “Sweet Thursday” (“En dejlig torsdag”, 1954), der følger Mack og Docs videre færd.