I den hjemstavnsdigtning der omhandler Steinbecks Californien og især hans barndoms Salinas, er et gennemgående motiv menneskenes forhold til den natur, de lever af. Steinbecks dom over karakterernes moralske værdi måles efter deres forhold til jorden: De bedste er dem der elsker og respekterer jorden med en kærlighed, der nærmer sig tilbedelse, og de værste er dem, der blot driver rovdrift på den uden eftertanke. Det ses i bøgerne “Pastures of Heaven” fra 1932 (“De himmelske græsgange”, 1942), “The Long Valley” fra 1938 (“Den lange dal”, 1941), og især i “The Red Pony” fra 1937 (“Den røde pony”, 1960). Her kan man også se Steinbecks interesse for de fælles livsprocesser, ikke blot dem der er fælles for menneskerne, men også dem der forbinder mennesker med dyr.
“The Red Pony” er en kort roman om drengen Jody Tiflin, der bor på sin families ranch i Californien. Den er en klassisk fortælling om den svære overgang fra barn til voksen, og gennem en række tilspidsede situationer og krisemomenter belyses en række vigtige aspekter ved livet, deriblandt den smerte og følelse af tab, der er knyttet til døden. Selvom stemningen i bogen er alvorlig, så er den aldrig trist eller dyster, for Steinbecks beskrivelser af livet på ranchen er enkle og ligefremme på en måde, der er spændende at læse.
En af de centrale hændelser er, da Jody får en pony med det formål at lære ansvarsfølelse. Han er i starten henrykt, men hesten bliver syg og dør, og nu må Jody for første gang se livets barske realiteter i øjnene. Dette er bare én af mange dramatiske oplevelser, der tilsammen ved bogens slutning har udviklet Jody til at være en medfølende, selvstændig og ansvarsbevidst ung mand. På den måde viser “The Red Pony”, at selv de hårde oplevelser, man får i løbet af livet, ofte er de bedste læremestre.