coetzee
Foto: PR Foto / Ritzau Scanpix

J. M. Coetzee

professor Lars Ole Sauerberg. 2003.
Top image group
coetzee
Foto: PR Foto / Ritzau Scanpix
Main image
Coetzee, J. M.
Foto: POLFOTO

Indledning

Sydafrikansk forfatter. Har hovedsageligt skrevet romaner og essays.

Coetzees værker er teknisk og emnemæssigt meget forskellige fra hinanden, men fælles for dem er fornedrelsen og lidelsen som tema, en erfaring, som apartheid-kulturen i Sydafrika har påtvunget ikke bare det sorte flertal men også de kræfter i det hvide mindretal, som har kæmpet mod det racistiske styre. Få nulevende forfattere formår som Coetzee at kombinere den intellektuelle analyse med det følelsesmæssige engagement i sine personers situationer, så de fremstår som hele mennesker. Coetzee modtog Nobelprisen i litteratur 2003.

 

50729419

Blå bog 

  • Født: 9. februar 1940 i Cape Town i Sydafrika.
  • Bor: i Australien.
  • Uddannelse: Matematik og lingvistik.
  • Priser: Bl. a. Booker Prize 1983 og 1999, Nobelprisen 2003.
  • Debut: Dusklands, 1974.
  • Seneste udgivelse: Jesu Barndom. Gyldendal, 2013. (The Childhood of Jesus, 2013). Oversat af Niels Brunse. Roman.
Artikel type
voksne

Baggrund

John Maxwell Coetzee (nogle kilder siger John Michael C.) har den afrikaans-talende boer-kultur som baggrund, men har gået i engelsk-sprogede skoler. Han er uddannet som matematiker og lingvist, dels ved University of Cape Town, dels ved University of Texas, hvor han fik en Ph.D.-grad i 1969. I begyndelsen af 60erne arbejdede han som computerprogrammør bl.a. i Storbritannien, og han har undervist i litteratur ved amerikanske universiteter. Men i stedet for at blive i USA vendte han i 1971, både på trods af og i kraft af sin afstandtagen til apartheid-regimet, hjem til Sydafrika, hvor han begyndte at undervise i engelsk litteratur ved sit gamle universitet i Kapstaden. Med sin afrikaaner-baggrund mestrer han nederlandsk, og samtidig med at han begyndte at skrive fiktion og litteraturkritik, oversatte han hollandske bøger.

22500449

Coetzee har beskrevet sine barn- og ungdom i to erindringsbind, Boyhood (1997; da. Drengeår, 1998) og Youth (2002; da. Ungdomsår, 2003). Begge udforsker de grænserne mellem historie og fiktion i fremstillinger præget af streng og desillusioneret nøgternhed. Som så mange andre forfattere, der har slået internationalt igennem, deler Coetzee sin tid mellem litterære aktiviteter verden over. Han tog i 2002 fast ophold i Australien, og han er ligeledes tilknyttet University of Chicago.

I indstillingen fra Det Svenske Akademi til Nobelprisen i litteratur blev det sagt om figurerne i Coetzees forfatterskab, at de minder om maleren Magrittes billede af en mand, der ser ind i et spejl, men i stedet for sit eget spejlbillede kun ser ryggen af sig selv. Coetzees personer virker ofte som udenforstående tilskuere til deres egen situation. De er mennesker, der betragter sig selv fra en marginal position samtidig med, at de agerer i et spil, de ikke selv har megen indflydelse på. De reagerer ved at nægte at anerkende de konventioner, som omverdenen forventer, at de respekterer og lever op til. Coetzee kan opretholde en næsten klinisk distance i sin fremstilling af mennesker, der reagerer mod forløjethed og hykleri, om det så også indebærer deres egen ødelæggelse og undergang.

Bøgerne

Coetzees værker er både teknisk og emnemæssigt meget forskellige fra hinanden, men fælles for dem er fornedrelsen og lidelsen som tema, en erfaring, som netop apartheid-kulturen i Sydafrika har påtvunget ikke bare det sorte flertal men også de kræfter i det hvide mindretal, som har kæmpet mod det racistiske styre, og som Coetzee har identificeret sig med. Coetzee er sig i meget høj grad bevidst over for sproget og kunsten som kulturelt betingede rammer for vor opfattelse af omverdenen. Derfor fremtræder hans fiktion også som en afprøvning af den selvfølgelighed, med hvilken vi i dagligdagen betragter sprog og etablerede litterære tekster og andre forestillinger som givne og upåvirkelige størrelser.

Hans første værk var romanen Dusklands, der udkom i 1974. Det er en dobbeltfortælling, egentlig to lange noveller, der ved at holde Vietnamkrigen op mod beretninger om 1700-tallets boer-pionerer i Sydafrika drager paralleller om kolonisering generelt. Det er samtidig fortællingen om en mand, der går i opløsning, alt imens han udtænker midler til psykologisk krigsførelse. ”Dusklands” er en slags lærestykke i kolonialismens menneskeforagt til alle tider.

I “In The Heart of the Country” fra 1978 (også med titlen “From the Heart of the Country” ; da. I landets hjerte, 1986; filmatiseret som ”Dust” i 1986) er der både kompositorisk og emnemæssigt et skift fra den historiske verdensarena til det afsondrede og næsten uigennemskueligt private. Men på trods heraf er den psykotisk betingede spænding mellem den ugifte og kun delvist pålidelige fortæller og hvide farmerdatter på en ene side og hendes far med hans forhold til en sort tjenestepige på den anden side en slags kommentar til situationen i Sydafrika.

20718366

Leg med sprog og litteraturens velkendte former og teknikker spiller sammen med talrige – intertekstuelle - ekkoer fra andre værker en betydelig rolle i Coetzees forfatterskab. Således leder ”Waiting for the Barbarians” (1980; da. Vi venter på barbarerne, 1982) på én gang tankerne hen på western-genren og på den polsk-engelske forfatter Joseph Conrad. Denne gruopvækkende historie handler om en naiv idealists mangel på realistiske vurderinger, mens Foe (1986; da. 1987) er en kulturpessimistisk version af Daniel Defoes Robinson Crusoe (1719). Fortælleren er en kvinde, som slet ikke optræder i Defoes roman, men som marginaliseret i Defoes mands-univers higer efter en hovedrolle, og har Fredag som det uartikulerede og tragiske offer for vestlig civilisation.

Titlen på Coetzees Booker-pris-vindende hovedværk ”Life and Times of Michael K” (1983; da. Historien om Michael K, 1984) har fået mange læsere til at tænke på Franz Kafkas Processen (1925), i hvis absurd-surrealistiske univers en mand ved navn K har hovedrollen. I Coetzees roman, der også synes inspireret af Samuel Becketts personlighedsopløsende prosafiktion og drama, bakker hovedpersonen ud af sit samfunds kaotiske situation for at beskytte sig bag det totale afkald, indbefattet afkald på brugen af sprog.

“Age of Iron” (1990; da. Jernalder 1990) udstiller apartheid som en særlig form for psykose med volden som både drivkraft og resultat. I Mesteren fra Petersborg, ”The Master of Petersburg” (1994) lægger den russiske forfatter Dostojevskij navn og liv til en fortælling om det ondes natur, som også er en slags analyse af de kræfter, der nærer terrorisme. I både ”Disgrace” (2000; da. Vanære 2000) og Elizabeth Costello – eight lessons (2003) har vi at gøre med fiktionsværker af mere realistisk karakter end det ofte har været tilfældet hos Coetzee. Den førstnævnte handler om voldtægt, seksuel frustration og indordning under nye samfundsvilkår i Sydafrika efter apartheidens ophævelse i 1994, mens den anden er en historie om en romanforfatter fanget i sin rolle som medie-darling, mens hun selv desperat forsøger at bibeholde sin oprindelighed.

Analytikeren og formidleren

Som litteraturforsker, -kritiker og –formidler har Coetzee gjort en stor indsats. Han har, f. eks. i antologien A Land Apart (1986), henledt opmærksomheden på sydafrikansk litteratur. I talrige essays, f. eks. samlingen White Writing (1988), Doubling the Point (1992) og Stranger Shores (2001) viser han sig som en vidende, følsom og reflekterende litterat, for hvem litteraturen er både et æstetisk-kunstnerisk og et etisk-politisk anliggende. Coetzees dybe interesse og bekymring for miljøproblemer ses i hans The Lives of Animals (1999).

Coetzees personer er mennesker, der i prøvelsen opnår en slags indre værdighed i takt med at den ydre tages fra dem. Få nulevende forfattere formår som han at kombinere den intellektuelle analyse med det følelsesmæssige engagement i sine personers situationer, så de fremstår som hele mennesker underkastet eksistensens grundlæggende vilkår, der af Coetzee anskues som i alt væsentligt kulturelt betingede.

Bibliografi

Bøger

Coetzee, J. M.:
Dusklands. 1974. Debutroman. Ikke på dansk.
Coetzee, J. M.:
Vi venter på barbarerne. 1982. Roman. Org. Waiting for the barbarians, 1980. På dansk ved Poul Borum.
Coetzee, J. M.:
Historien om Michael K. 1984. Roman. Org. The life and times of Michael K., 1983. På dansk ved Niels Brunse, som også står bag de fleste efterfølgende Coetzee oversættelser til dansk.
Coetzee, J. M.:
I landets hjerte. 1986. Roman. Org. In the heart of the country, 1976.
Coetzee, J. M.:
Foe. 1987 Roman. Org. Foe, 1986.
Coetzee, J. M.:
Jernalder. 1990 Roman. Org. Age of iron, 1990.
Coetzee, J. M.:
Mesteren fra Petersborg. 1995 Roman. Org. The master of Petersburg, 1994.
Coetzee, J. M.:
Drengeår - scener af livet i provinsen. 1997 Barndomserindringer fra Sydafrika. Org. Boyhood, 1997.
Coetzee, J. M.:
The lives of animals. 1997 Essays. Indledn. v. Amy Gutman. Ikke på dansk.
Coetzee, J. M.:
Vanære. 2000 Roman. Org. Disgrace, 1999.
Coetzee, J. M.:
Stranger shores. 2001 Litterære essays 1986-1999. Ikke på dansk.
Coetzee, J. M.:
Ungdomsår. 2003 Ungdomserindringer. Org. Youth, 2002.
Coetzee, J. M.:
Elizabeth Costello. 2004 (Elizabeth Costello. 2003). Roman.
Coetzee, J. M.:
Langsom mand. 2007 (Orig.titel: Slow man). Roman.
Coetzee, J. M.:
Dagbog fra et dårligt år. 2008.
Coetzee, J. M.:
Sommertid. Gyldendal, 2010 (Summertime. 2009). 3. del af ”Drengeår”. Roman.
Coetzee, J. M.:
Scener af livet i provinsen : Drengeår, Ungdomsår, Sommertid. Gyldendal, 2012. (Scenes from provincial life). Oversætter: Niels Brunse.
Auster, Paul og Coetzee, J. M.:
Nu og her : breve 2008-2011. Per Kofod, 2012. (Here and now). Oversætter Rasmus Hastrup.
Coetzee, J. M.:
Jesu Barndom. Gyldendal, 2013. (The Childhood of Jesus, 2013). Oversat af Niels Brunse. Roman.

Litteratur om J. M. Coetzee

Kaarsholm, Lotte Folke:
Kynisk kærlighed. 2003 Information, 2003-10-11, side 8.
Boas, Kirsten:
Med sans for Coetzee. 2003 Interview med Helga Lindhardt. I: Kristeligt dagblad. - 2003-10-03. - Side 16.
Walther, Bo K.:
Kunstens bedrift. 2003 I: Kristeligt dagblad. - 2003-10-03. - Side 16.
Larsen, Birgitte:
En samvittighedsfuld tvivler. 2003 I: Kristeligt dagblad. - 2003-10-03. - Side 16.
Ifversen, Karsten R. S:
Som mejslet i sjælens sorte stenhule. 2003 Politiken, 2003-10-03, sektion 2, side 1, ill..
Attwell, David:
J.M. Coetzee - South Africa and the politics of writing. 1993
Moses, Michael V. (red.):
The writings of J. M. Coetzee. 1994
Huggan, Graham & Watson, Stephen (red.):
Critical perspectives on J.M. Coetzee. 1996
Kossew, Sue (red.):
Critical essays on J.M. Coetzee. 1998
Phillips, Caryl:
A new world order - selected essays. 2002 Heri findes et essay om J. M. Coetzee.
Head, Dominic:
The Cambridge introduction to J.M.Coetzee. 2009 (99.4 Coetzee, J.M.).
Ballegaard Petersen, Annelise:
Rum for magt og afmagt. Unddragelse som modstand. I: Kulturo. Årg. 15, nr. 28 (2009), side 45-50.

Film/dvd

Vanære. Dvd. 2009. (Australis, 2008). Bygger på en novelle af forfatteren

Links

Links

Nobelprisens hjemmeside med omtale af forfatteren samt begrundelsen for litteraturprisen i 2003.
Lille portræt og masser af anmeldelser.
Omfattende samling af anmeldelser og artikler fra N.Y.Times arkiver.
The Guardian har samlet sine relaterede artikler og indleder med kort introduktion.
Anmeldelser af forfatterens bøger. Søg på 'J.M. Coetzee'

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på J.M. Coetzee