Fjodor M. Dostojevskij

cand.mag. Kristine Witt-Hansen. 2004.
Main image
Dostojevskij, Fjodor M.
Foto: POLFOTO

Indledning

Russisk forfatter. Skrev romaner, noveller og artikler.

Mange af Dostojevskijs dramaer udspiller sig i 1800-tallets Skt. Petersborg. Ofte skildrer han ensomme, udsatte mennesker, der kæmper for at opretholde værdigheden. Værkerne rejser etiske spørgsmål og går tæt på det trængte menneskets psykologi. Problemstillingerne har altid en eksistentiel dimension, og det religiøse tema er centralt placeret. Dostojevskij undersøger forbrydelsens væsen, men søger også at skildre det gode menneske. Fortælleformen er tit springene og flerstemmig. Romanerne Forbrydelse og staf og Idioten er hovedværker i litteraturhistorien.

 

54118147

Blå bog

Født: 1821 i Moskva.

Død: 1881 i Skt. Petersburg.

Uddannelse: Ingeniør.

Debut: Arme mennesker. 1846.

Vigtige værker: Forbrydelse og straf, Idioten. Brødrene Karamazov.

Seneste udgivelse: Foma : godset Stepantjikovo og dets beboere : af en ukendts dagbog. Løvens Forlag; 2018. (Selo ctepantjikovo i ego obitateli, 1859). Oversætter: Per Dalgård.

Museum: Dostojevskij-museet, Skt. Petersburg.

 

Artikel type
voksne

Barndomshjemmet

Fjodor Mikhailovitsj Dostojevskij blev født i Moskva i 1821. Han voksede op i en kultiveret og religiøs familie. Biblen var den vigtigste bog i hjemmet. Jobs bog gjorde et dybt indtryk på barnet Dostojevskij, men han holdt også meget af at få læst højt fra Homer og Cervantes. Storebroderen Mikhail delte hans interesse for litteratur, og sammen læste de E.T.A. Hoffmann, Schiller og ikke mindst Pusjkin. Dostojevskijs far havde et vanskeligt temperament, han var streng og urimelig. Moderen derimod var blid og kunstnerisk anlagt, desværre mistede Dostojevskij hende kun 15 år gammel. Moderens død var et stort tab for drengen, der senere brugte hende som skabelon for Alosjas hjertensgode mor i Brødrene Karamazov.

I 1831 købte familien landsbyen Darovoje samt 76 livegne bønder. Men livet som godsejer var ikke let for Dostojevskijs far. Efter hustruens død begyndte han at drikke og opføre sig skændigt. En dag dør han pludselig, mens han er ude at inspicere sine jorde. Dødsårsagen var tilsyneladende et apoplektisk anfald, men folk på egnen følte sig ikke sikre. Faderen var ikke populær blandt bønderne, og rygtet om, at de skulle have slået ham ihjel, begyndte at svirre. Det er højst sandsynligt, at Dostojevskij også var i tvivl. Sagen endte med, at bønderne blev frifundet.

 

Det tidlige forfatterskab

Efter faderens død kunne Dostojevskij begynde at skrive. Hans første roman Arme mennesker (1846) blev godt modtaget, og kort efter fulgte Dobbeltgængeren (1846). Hovedpersonerne i disse to romaner er ensomme, forhutlede embedsmænd. Deres stillinger på i bunden af embedsværket, levner dem ikke mange muligheder for skabe sig en tålelig tilværelse. De kan minde om personer fra Gogols fortællinger, også Gogol skildrer den underordnede embedsmand. Alligevel er Dostojevskijs karaktertegning nyskabende. I modsætning til Gogol latterliggør han ikke sine personer, men beskriver dem med megen sympati. Allerede i sine første romaner er Dostojevskij optaget af et tema, han vil komme til at forfølge hele livet: Menneskets kamp for selvagtelse. Romanerne peger frem mod Kældermennesket (1864) og Forbrydelse og straf (1866).

Dostojevskij var selv af den opfattelse, at han skrev realistiske romaner. Men i hans værker fungerer realismen som et middel til at beskrive menneskets psykologi. Fattigdom bliver i høj grad et sjæleligt anliggende. Desuden kommer hans begejstring for de romantiske forfattere til udtryk i hans virkemidler. Hans univers virker rent fantastisk. I Dobbeltgængeren synes den indre og den ydre verden at smelte sammen. Hovedpersonen Goljadkins paranoide følelse af at blive fortrængt af en dobbeltgænger er skildret, som om det er noget, der foregår i den fysiske verden. Dostojevskij vender tilbage til dobbeltgængermotivet senere i sit forfatterskab.