Tove Jansson (voksen)

Artikel type
voksne
cand.mag. Helle Eeg, iBureauet/Dagbladet Information, 2015.
Main image
Jansson, Tove
Foto: Groth

Indledning

Tove Janssons historier og figurer er kendt og elsket af børn og voksne over hele verden. Den første bog om Mumitroldene udkom i 1945. Her er Mumitrolden på jagt efter sin eventyrlystne far, der er stukket til søs med de selvlysende Hatifnatter. Heldigvis finder han sin far igen og også Mumidalen, der er familiens hjemsted. Sådan er det i de fleste Mumibøger. Den finlandssvenske forfatter, maler og tegner har nemlig en særlig evne til at kombinere det eventyrlige og faretruende med det hjemlige og hyggelige, det nære og det fjerne. En kontrast som cementeres af det iskolde og skarpe nordlys, der stråler over Mumifamiliens hyggelige, kakkelovnslignende hus.

 

51258657

Blå bog

Født: 9. august 1914 i Helsinki, Finland.

Død: 27. juni 2001 i Helsinki, Finland.

Uddannelse: Studier ved Tekniske skolan i Stockholm og ved den finske kunstforenings skole Ateneum i Helsinki.

Debut: Småtrollen och den stora översvämningen. 1945 (Mumitroldene, 1954).

Litteraturpriser: Niels Holgersson-plaketten, 1953. H.C. Andersen-medaljen, 1966. Mårbackapriset, 1972. Findlanspriset, 1993. Selma Lagerlöfsprisen, 1993 og Svenska Akademiens stora pris, 1994.

Seneste udgivelse: Billedhuggerens datter. Gyldendal, 2014. (Bildhuggarens dotter, 1968). Oversætter: Agnete Dorph Stjernfelt. Noveller.

Baggrund

“Og lykkeligst er måske Mumitrolden, som med sin mor går hjem gennem haven, lige når månen blegner i daggryet og træerne stille duver for morgenvinden, der kommer fra havet. Nu holder det kølige efterår sit indtog i Mumidalen. For ellers kan det jo ikke blive forår igen.”
“Mumitrolden–De tre første bøger”, s. 276

Tove Marika Jansson blev født den 9. august 1914 i Helsinki i Finland. Hun voksede op i et frisindet kunstnerhjem i Helsinki. Moderen Signe Hammersten-Jansson var tegner, og faderen Viktor Jansson var skulptør. Somrene tilbragte familien, der desuden tæller to yngre brødre, på Bildö, en ø i den Stockholmske skærgård, der senere blev model for Mumidalen.

Allerede som 15-årig debuterede Jansson som tegner i det politisk satiriske blad Gram, og året efter tog hun til Stockholm for at studere ved Tekniska skolan (nu Konstfack, Sveriges største kunst- og designskole). Efter studierne fortsatte hun på den finske kunstforenings skole Ateneum i Helsinki. Op igennem 1940’erne og frem til bladets lukning i 1953 var Jansson en markant profil i Gram. Det var også her i bladet, at figuren Mumitrolden dukkede op første gang, nemlig under navnet Snork. Sideløbende med arbejdet som karikaturtegner arbejdede hun netop på sin første bog om Mumiuniverset. Den kom til at hedde: “Småtrollen och den stora översvämningen”, og den udkom i 1945. Hendes gennembrud kom med den tredje bog i serien: “Trollkarlens hatt” i 1948 og herefter tog karrieren fart. Hun er siden blevet oversat til 38 sprog, og hendes karakterer har fået så forskellige udtryksformer som romaner, tegneserier, teaterstykker, film og billedbøger. Et af de sprog, Jansson er oversat til, er dansk. I Danmark udkom hun første gang i 1954 med “Mumitroldene”, der var en samlet udgave af de første to bøger om Mumitroldene.

I alt skrev Jansson ni bøger om Mumifamilien, og dertil kommer seks billedbøger og en række daglige tegneseriestriber, der udkom mellem 1953 og 1961, og som oprindeligt blev tegnet til den engelske avis The Evening news. Serien blev dog hurtigt en succes og udkom i over 40 andre aviser rundt omkring i verdenen, blandt andet i den danske avis Politiken (fra 1955-1962).

Jansson har desuden skrevet en række voksenbøger, mest kendt er hendes selvbiografiske roman “Bildhuggarens dotter” fra 1968, og hun har illustreret de svenske udgaver af J.R.R. Tolkiens “Ringenes Herre” og Lewis Carrols “Alice i eventyrland”.

Tove Jansson døde den 27. juni 2001 i Helsinki. Året efter indstiftedes Tove Jansson-prisen til minde om hendes forfatterskab. Den uddeles hvert tredje år til en, der fortjenstfuldt har bidraget til børne- og ungdomskulturen i Finland.

De kendte figurer fra Mumidalen er for mange blevet en del af barndommens skatkammer på samme måde som Peter Plys, Pippi Langstrømpe og Peter Pan er det. Og ligesom de nævnte figurer har Mumitroldenes udbredelse muteret og rækker i dag langt udover Janssons eget arbejde. Figurerne lever således videre i tegneserier, film og læs-let bøger, som ikke kommer fra Janssons egen hånd, men som er inspireret af hendes kendte figurer.

Billedhuggerens datter

”Jo mindre man er, jo større er julen. Inde under granen er julen enorm, den er en grøn jungle med røde æbler og sørgmodigt blive engle, som snurrer rundt om sig selv i deres sytråd og bevogter urskovens indgang. Og urskoven fortsætter i al uendelighed inde i gaskuglerne, julen er en absolut tryghed, takket være juletræet.”
”Billedhuggerens datter”, s. 133.

Tove Jansson er internationalt berømt for sine børnebøger. Efter den sidste bog i serien om Mumifamilien, ”Sent i november” udkom i 1970, overgik hun til kun at skrive voksenlitteratur, men voksenlitteraturen har ikke haft samme gennemslagskraft som børnebøgerne.

Hendes første voksenbog ”Bildhuggarens dotter” fra 1968 (”Billedhuggerens datter”, 2014) er selvbiografisk og handler om hendes barndom i en frisindet kunstnerfamilie i Helsinki. Hendes far var billedhuggeren Viktor Jansson og hendes mor tegneren Signe Hammersten Jansson. Kapitlerne er selvstændige noveller og handler om hvert sit barndomsminde. Familien holdt til i deres lejlighed i Helsinki om vinteren og om sommeren på Bildö, en ø i den Stockholmske skærgård, hvilket senere skulle blive model for Mumidalen.

Der er i det hele taget mange sammenfald mellem hendes barndomserindringer og Mumifamiliens liv, ikke mindst den selvoptagede, men højt elskede faderfigur. Barnet Tove Jansson idealiserer sin far, hans sviregilder og hans barnlige glæde for ildebrande og tordenskrald. For den voksne læser er det dog let også at se de mere problematiske sider af hans karakter.

51258657

Denne vaklen mellem barndommens idyl og truslen fra det ukendte er, ligesom i Mumibøgerne, en rød tråd igennem ”Billedhuggerens datter”. En vinter besøger Tove og hendes mor et sommerhus og sner inde, det er på en gang hyggeligt og virkelig farligt set fra barnets perspektiv.

Indledningsnovellen handler om, at Tove og hendes kusine Karin kæmper om deres morfar, præstens, opmærksomhed. De konkurrer om at være den mest hellige og gudfrygtige, og stor er Toves ærgrelse den dag, Karin fortæller, at Gud har udvalgt hende og ikke Tove. Af ren jalousi laver Tove en guldkalv for at vække Guds vrede, men i stedet får hun ros af sin mormor for at have lavet et flot lam. Det hele er på en gang en leg og blodig alvor og det er det, der gør Janssons barndomserindringer så troværdige.