Herman Bangs novellesamling ”Stille eksistenser” fra 1886 bærer undertitlen ”Fire livsbilleder”. Den består af novellerne ”Min gamle kammerat”, ”Son Altesse”, ”Otto Heinrich” og ”Ved vejen”, som hver især skildrer skæbner, som normalt ikke – og slet ikke på Bangs tid – får opmærksomhed.
”Ved vejen” foregår i en lille stationsby og er den kendteste af novellerne – og måske den mest berømte af Bangs værker i det hele taget. Novellen starter in medias res, hvilket betyder, at den starter midt i begivenhederne, og man bliver kastet hovedkulds ind i en historie, hvor adskillige personer nævnes i flæng, og spredt dialog fyger over siderne. Som læser kan man få en følelse af, at det er lidt indforstået – hvilket understreger stemningen i et lille landsbysamfund, hvor alle kender alle. Læseren er i den sammenhæng som en fremmed, der kommer på visit og må bruge en masse krudt på at lære personerne at kende. Stilen er meget karakteristisk for impressionismen, og ”Ved vejen” bliver da også ofte fremhævet som det mest gennemført impressionistiske af Bangs værker.
26098785
Der er ikke meget handling i ”Ved vejen”, men det centrale omdrejningspunkt og drivkraften for fortællingen er den ulykkelige kærlighedshistorie mellem Katinka Bai, der er gift med stationsforstanderen, og Huus, der er forvalter på en gård i landsbyen. Mens Huus er følsom og hjælpsom, er stationsforstander Bai – og flere af de andre mænd i byen – grove og driftstyrede og slukker deres begær hos tjenestepiger og prostituerede. Forelskelsen mellem Katinka og Huus skildres med en fint følt poesi, der står i skærende kontrast til hendes ægteskab og livet på landet i øvrigt, der fremstår kvælende og kærlighedsløst. Ikke mindst fremstilles kvindernes liv som skæbnetunge og håbløse (se citat). Da drømmen om den poetiske kærlighed brister, smuldrer også Katinka Bais livsmod, og sygdom tager over.
Novellen tematiserer landsbylivet i 1800-tallet og et patriarkalsk samfund, hvor kvindernes muligheder er begrænsede og altid knyttede til mændene. Det er oplagt at foretage en feministisk analyse af novellen med fokus på kønsrollemønstre og ikke mindst kvinders muligheder og mangel på samme.