klaus rifbjerg
Foto: Klaus Holsting

Klaus Rifbjerg

professor Torben Brostrøm, 2004. Opdateret af iBureauet i 2014.
Top image group
klaus rifbjerg
Foto: Klaus Holsting
Main image
Rifbjerg, Klaus
Foto: Magnesium / Scanpix

Indledning

Dansk forfatter. Har skrevet meget produktivt inden for alle former: lyrik, prosa, journalistik, kritik, essays samt manuskripter til film, tv, revy, teater og radio. Barndomserindringer og en trang til satiriske udfald gennemsyrer hele forfatterskabet.

 

 

52984351

Blå bog 

Født: 15. december 1931 på Amager.

Død: 4. april 2015 i Skodsborg.

Uddannelse: Litteraturstudier ved Københavns Universitet og ved Princeton i USA.

Debut: Under vejr med mig selv. Gyldendal, 1956. Digte.

Priser: Bl.a. Kritikerprisen, 1965. Det danske Akademis store pris, 1966. Danske Dramatikeres Hæderspris, 1966. De gyldne laurbær, 1967. Søren Gyldendal Prisen, 1969. Nordisk Råds litteraturpris,1970. Kollegernes ærespris, 1973. Jeanne og Henri Nathansens Mindelegat, 1976. Nordisk Radiospilpris, 1977. PH-Prisen, 1979. Victor B. Andersens Hæderslegat, 1981. Blicherprisen, 1985. Dansk Forfatterforenings H.C. Andersen Legat, 1988. Adam Oehlenschläger Legatet, 1994. Herman Bangs Mindelegat, 1997. Limfjordsegnens Litteraturpris, 1998. Svenska Akademiens Nordiska Pris, 1999. Modersmål-Prisen, 2001. Publicistprisen, 2001. Henrik Pontoppidans Mindefond, 2006. Kulturministeriets Litteraturkanon, 2006. Rungstedlundprisen, 2009. De frankofone landes ambassadørers litteraturpris, 2011. DR's Ærespris, 2013. Zinklarprisen, 2013.

Litterære selskaber: Medlem af Det danske Akademi, 1967-2015.

Seneste udgivelse: Spejl. Gyldendal, 2017. Roman.

Periode: Dansk modernisme

Genrer: Essay, Lyrik, Roman

 

Hør et lydklip fra 'Nøleren'

Se filmene Skyernes skygge rammer mig og Fra Brandes til RifbjergFilmstriben

 

Artikel type
voksne

Baggrund

Klaus Rifbjerg har udgivet langt over 100 bøger, hvortil kommer film-, radio- og tv-manuskripter til diverse spil, som ikke alle er trykt. Han er ophavsmand til en af de mest læste og optrykte romaner i vor tid, Den kroniske uskyld (1958): historien om en ungdommelig trekant og dens fortrængte seksualitet. Titlen, som er blevet et bevinget ord, hentyder til den uskyld, der bliver livsfarlig ved at forlænges kunstigt. Den dramatisk-realistiske handling har flertydige dimensioner, der giver romanen mytens og eventyrets perspektiver.

Uanset om Rifbjergs værker læses meget eller lidt, vækker de altid opsigt, giver anledning til følelsesmæssige kommentarer og debat, tit til højst modstridende anmeldelser. Det gælder ikke mindst hans satiriske bøger, som aldrig lægger fingrene imellem, hvor det drejer sig om at navngive menings- og holdningsmodstandere, fx i romanen Marts 1970 (1970), hvor mange er nævnt ved eget navn. Endvidere i pamfletten mod sensationspressen: Du skal ikke være ked af det, Amalia (1974), i burlesken Det ville glæde (1989), en regulær nøgleroman om mediepampere, og i det lange essay Karakterbogen (1992), hvor han gør op med højrefløjens nemme triumferen over udviklingen i samtiden.

Satiren er en vigtig side af hans aktiviteter i offentligheden, og den har provokeret mange, da hans placering i systemet har været ganske magtfuld som journalist og kritiker ved bl.a. Information og Politiken, som redaktør sammen med Villy Sørensen af tidsskriftet Vindrosen i modernismens gennembrudsperiode 1959-63, som konsulent og i en syvårsperiode fra 1984 som litterær direktør for Gyldendal.

Store Klaus er blevet et begreb, som af let forståelige grunde er omgivet af hengivenhed og irritation. Hans sproglige udtrykskraft er fornyende i både polemik og poesi. Hvad angår det sidste, hans lyrik, er respekten for hans værk entydig og højlydt.

 

Digte

Fra debuten med Under vejr med mig selv (1956), der genindførte humoren og selvironien i dansk poesi efter mange års alvorsfulde toner, og videre frem. Han har stadig vedligeholdt og fornyet klangen af intimitet i dansk sprog, altid med en uforvekslelig rifbjergsk selvinvestering i udtrykket.

Digtsamlingen Konfrontation (1960) og den lyriske erindringssuite Camouflage (1961) blev banebrydende for den poetiske modernisme. De er begge en række billedstærke møder med den indre og ydre virkelighed, studier i en verden uden anden sammenhæng end den, jeg´et kan etablere gennem sansning og erindring.

På forskellig måde er alle Rifbjergs digte sådanne konfrontationer, hvor vanernes slør er taget fra øjnene. Og alle digtbøgerne er komponeret over en bestemt tematisk ide. De signalerer ret tydeligt stadierne i forfatterskabet som helhed og kan i øvrigt ses som pejlemærker for tidsånden. Camouflage blev efterfulgt af Voliere (1962), et poetisk fugleatlas, blandede stemmer og portrætter, yndefulde indfald og udfald. I Portræt (1963) forsøgtes så en mere samlet tegning af et ansigt i tiden, som også er kærlighedens, medmenneskets og frem for alt kvindens ansigt. Billede og modbilledet i ét. Bogen ligner en afrunding af det, den lyriske erkendelse dengang kunne give med sit særlige billedsprog.

29110050

Lyrikken er på en måde springbræt for rejser ind i andre genrer, fx ind i dramatikken, med de tidlige skuespil Udviklinger (1965) og Hvad en mand har brug for (1966). Man har brug for at finde sig selv, ikke i rolig udvikling, men i spring, i glimt, gennem omrids, i ansats til udviklinger. Samtidig kom den skelsættende digtsamling Amagerdigte (1965). Med en ny frapperende enkelhed beskrives her scener fra barndommen i forfatterens hjemstavn. Et familiealbum fra et liv set gennem en hinde af vemod, men også opstrammet saglighed. Livet på fælleden, i stuerne, i skolen, på villavejene afbildes med topografisk og biografisk nøjagtighed. Hvad sker der i kvarteret? hedder et digt, og samme titel har en af de senere romaner (1983), der henter stof fra denne barndoms fantastiske lilleverden under besættelsen. En grinagtig, satirisk roman, bl.a. med en fuldstændig uventet synsvinkel: fosteret i mors mave.

Amagerdigte blev hurtigt forbillede for andre skribenter og forløber for den privatiserende intimdigtning i 70´erne. Fædrelandssange (1967) var en indtagende udvidelse af Amagerdigte, Scener fra det daglige liv (1973) var en ny markering af den interesse for det nære, sociale rum, der da dominerede i litteraturen. En verden i ny krise kan måske aflæses på det psykiske plan i 25 desperate digte (1974), men Rifbjergs overdådige produktionsevne led intet knæk. Romaner, noveller, radiospillet De beskedne (1975-76) med et eminent tidsbillede af 50´ernes borgerlige verden, digtsamlingen Stranden , dukkede op de følgende år frem til Livsfrisen (1979), en stor samling digte der indvarslede en ny bølge af modernisme i den yngste lyrik. En rig bog med billeder af verden nær og fjern, en varm, men også drilagtig frise af fixerbilleder med en satyr, et andet jeg, som iagttager.

I Spansk motiv (1981) og Landet Atlantis (1982) har Rifbjerg fortsat denne modne lyriske stil med rejseindtryk som motiv og ramme. Stadig forekommer opbrud i sproglige manøvrer som i den grotesk fabulerende digtsamling Byens lys (1984) i modsætning til de mere meditative Septembersang (1985) og Bjerget i himlen (1991).

Romaner

Rifbjergs romanprosa har flere registre. I grove træk kan man udskille tre typer beretninger: først den, der trækker på erindringen om den uudtømmelige barndom og ungdom, som udmøntes direkte i de smukke kronikker Dengang det var før (1971), en subjektiv Danmarkshistorie med tydelige periodetræk. En hugorm i solen (1974): sommeren før krigen, Drengene (1977): Amager under krigen, Tak for turen (1975): en skolerejse efter befrielsen, Leif den lykkelige jr. (1971): studentens hjemtur fra USA, Arkivet (1967): de flinke studenter under uddannelse, Lonni og Karl (1969): ungt ægteskab og galskab.

Rækken kunne suppleres med flere titler og sideveje, én fører mod ungdomsromanen De hellige aber (1981) og især Kesses krig (1982), men romantypen Lonni og Karl, der har ungdomsoprøret og revolutionsdrømmen i sig, fører frem til gruppen af romaner og fortællinger, der gennembryder realismen og udbygger fantastiske universer, der så at sige altid findes under en eller anden form i Rifbjergs digtning.

Tango (1978) er en roman - eller ´syv osmotiske fortællinger´, en grænseoverskridende politisk-poetisk skildring af medieverdenen og de almindelige ideologiske forsnævringer, med Stauning, Else Skouboe og Karen Blixen i fiktive nøglepositioner.

Den kriminelle verden føres vi ind til med Kiks (1976), et eksempel på Rifbjergs groteske, satiriske realisme, en provinsskildring, der går hen og bliver en politisk spændingsroman. Den er lyrisk i sin detaljerede sansning langt ind i væmmelsens uhyrlige hysteri, et psykologisk eventyr. Kriminalistiske indslag findes i lange baner i Harlekin skelet (1985), der kaldes en pantomimeroman og også foregår i en similiverden, der konfronteres med Vesterbros ludermiljø ligesom i Rapsodi i blåt (1991), et bittersødt karneval, parodi og satire under ét.

20596384

Den tredje romantype ved siden af de erindringsbestemte og de satiriske, karnevalsagtige, er kriseromanerne omkring den voksnes psykiske sammenbrud. Forsøg på indre udviklingsrejser. Rækken indledes af Operaelskeren (1966), bygget over Don Juan-motivet med en matematikprofessor som dagbogsskrivende elsker, der søger at kombinere erotisk opbruds- og rejseliv med ægteskabets tryghed. Den næste er om diplomatfruen Anna (Jeg) Anna (1969), der bryder op fra sit konventionelle ægteskab og opsøger sin tabte barndom i en dramatisk odyssé hjem til Danmark. Den midaldrende eksistentielle krise analyseres videre i endnu to romaner med kvindelig hovedskikkelse, Lena Jørgensen, Klintevej 4, 2650 Hvidovre (1971), en konfrontation mellem det almindelige menneske og kunstnerverdenen, og i Vejen ad hvilken (1975), atter et frigørelsesprojekt, hvor Misse Winkel flygter ned gennem Europa, men også kun længere og længere ind i forviklinger og bånd, der medfører hendes død.

Et bortvendt ansigt (1977) og Det sorte hul (1980) har mandlig hovedperson og et fælles tema i den splittelse af Jeg´et, der pågår. I den første er det anskueliggjort gennem en eksperimentel fortælleform med skiftende synsvinkel, stilarter og pseudodokumenter. Den anden har en bilrejse som handlingsramme om den yngre gymnasielektor, der næsten bogstaveligt ser sig selv i bakspejl og gennemlever en angstkrise under den velsmurte funktionsdygtighed. Bastant og skrækindjagende kraft er der i den handlende moderskikkelse i Falsk forår (1984), der sent gør op med sin egen ungdom med lammende skadevirkning på næste generation, atter efter en rejse, fra London til Skagen.

Rejsen er nok det hyppigst forekommende motiv hos Rifbjerg, en stadig brugt handlingsstruktur i fiktion og reportage. Et udvalg af rejseartikler gennem tyve år hedder Odysseus fra Amager (1981). Hans foretrukne arbejdssted og nu faste bopæl er emnet for Til Spanien (1971), hvor han er gået i H.C. Andersens og Tom Kristensens fodspor - med en tyrefægter som ledestjerne. Senere er spaniensrejsen udnyttet i den dagbogslignende En udflugt (1990), hvor et ubehageligt røveri udløser sjælelige spændinger.

Noveller

I novellerne Rejsende (1969) ses hele skalaen af turismens karakteristiske eventyr, i humorens milde lys eller ved dødens grænser. Rifbjergs hidtidige novellesamlinger har en særlig status i forfatterskabet. Den første, Og andre historier (1964) var en opsamling af det daværende forfatterskabs temaer, en vifte af stilistisk forskelligartet udfoldelse. Et gennemkomponeret værk, der tegner et forløb fra spæd barndom gennem pubertet til voksenalder, ofte udformet som en jeg-monolog af en, der ikke rigtig vil ud med sproget og hellere fortælle en anden historie end den, der piner i fortiden.

Fælles for så at sige alle eksemplarer af den rifbjergske short story er, at nogen er på sporet af noget tabt eller noget drømt og ønsket. Et ømt punkt, en tomhed der vil fyldes. Tit er en figur på flugt fra noget, det kendte eller ukendte og truende. Novellerne er meget forskellige men alle knyttet til bestemte situationer, og som den klassiske novelle har de en pointe, skjult eller usagt i erkendelsens øjeblik.

22303139

Samlingerne er, ligesom digtbøgerne, oftest komponeret over et bestemt motiv eller tema, fx Sommer (1974), kronologiske tidsbilleder fra krigen og videre frem. Det korte af det lange (1976) er tydeligt nok korte versioner af romanernes emner. Mænd og kvinder (1982) markerer emnet med titlen ligesom Det svage køn (1989). Den rige samling Borte tit (1986) uddyber den næsten prosalyriske sprogføring i novellerne og introducerer for alvor de ældres livsstemninger i forfatterskabet. Blidt, groft, melankolsk, humoristisk.

Det er let at se, hvordan Rifbjergs nærmest ubegribelige produktivitet altid har en relation til samtiden, med en ballast af veltrænet hukommelse og erindringsevne. Med disse redskaber har han udviklet barndommens sensistivitet eller overfølsomhed til modbilleder af tidens råhed og den aktuelle populisme, helt ud i den skånselsløse persiflage af diverse politiske og kulturelle forhold og personer. Det sker på et erklæret kulturradikalt grundlag.

Livsalder

Kan man med et kronologisk gennemsyn af det samlede værk i dets forskellige genrer aflæse og genkende tiårenes temperatur, må man spørge til, om hans egen livsalder kan spores i den sene produktion gennem 1990’erne og henover årtusindskiftet, hvor han passerede de 70 år. Det blev fejret med 70 Epifanier (2001), en titel, han selv forklarer: ’Pludselig intensiv oplevelse, fx af det trivielle og banale’. Måske en formel for den lyriske impuls. Identiteten er tydelig nok gennem hele forfatterskabet, men med nye accenter, her bl.a. bevidstheden om døden langt ind i idyllen. Der er hele tiden kræfter på færde, som søger nedad, til stedet, stilheden, i en ligefrem, sproglig originalitet, der driver prosadigtets særlige måde i højden.

24540049

Det bliver en genre, han nu udvikler med udgangspunkt i Udenfor har vinden lagt sig (1984), hvor denne særlige kortform blev afprøvet – og snart blev adopteret af en ny generation digtere. Hans prosa har altid haft lyriske kvaliteter og forefindes nu som en lyrisk prosa i renkultur – eller som blandform, bl.a. i Sæsonen slutter (2003), tituleret ’digte’ og af ham selv også kaldt en roman for dens sammenhængs skyld, som tydeligvis er aldringens sanseliv. Afskedsstemning er der i genrens foreløbige højdepunkt, miniaturerne Mojácar (2004), scener fra Rifbjergs hus og landskabet i Andalusien, fotografisk klarlagt i liv og linjer. Både nærheden og fremmedheden ved bjergbyens folk, landskabets forvandling til moderne grimhed, detaljerne i vejr og lys og bevægelser står med en ejendommelig tegnagtig og reel klarhed, skærpet af bevidstheden om tabet og døden..

Steder

Stederne var ligeledes markeret i digtene Kandestedersuiten (1994) og på sin vis i Terrains vagues (1998), hvor slutdigtet ’Århundredet skifter’ siger: ”/Selv er jeg ingen spåmand/kun en husker/og rollen passer mig perfekt/fordi den gir mig adgang//til alting sagt i al/beskedenhed ja selv de flader/hvor intet gror og de revirer/hvor der intet sker”.

22028502

Rifbjergs adgange er mangfoldige, ikke mindst dér ved overgangene, i det tomme rum og ved den særlige passage mellem uudsagte ord eller ved gentagelsens ritual. ’Ingen tid er altid gået’, lyder det med en mærkeligt åben formel i digtene Tuschrejse (1994).

Digtbøgerne er som vanligt samlet under et fællestema, som i Krigen (1992), der opsigtsvækkende blander tidens gru og dagligdagens stemninger - ”den lille krig taler man ikke om/den er der bare” - og i Leksikon (1996) med alfabetiske opslagsord apropos Den store danske Encyklopædi.

Tusindårsskiftet

"Der kommer et tidspunkt i ethvert menneskes liv, hvor en slags status er nødvendig."
Klaus Rifbjerg: Kort sagt.

Holá, jeg er her endnu! skrev en anmelder om Mojácar. Det tør siges. Der var formelig en trængsel af Rifbjergbøger omkring det store årsskifte. Det var bl.a. opsamlingstid: Mellem 1999 og 2001 kom hans eget udvalg af noveller, Kort sagt, der indbefatter Vi bliver jo ældre (1993) og Andre tider (1997). I en af novellerne her står der: ’Der kommer et tidspunkt i ethvert menneskes liv, hvor en slags status er nødvendig’. Hvor Rifbjergs egen status er overblikkets, drejer novellerne sig om den nærmest umærkelige forandring, et menneske undergår, fanget af den lille uro, en uforklaret impuls, en erkendelse, man ikke vil se i øjnene eller ikke kan gøre. Et tyst spil mellem før og nu.

22574205

Det er ikke mindst i kortformerne, Rifbjergs mesterskab går op for en. Endnu et udvalg hedder Oven over alting og andre noveller. Dertil kom et udvalg af portrætter og præsentationer: Digtere til tiden, videre hans journalistik gennem 25 år: Det handler om -, fulgt af et udvalg af kritikker og artikler fra dagbladet Information helt fra de tidlige år: Den søde kløe, samt Rifbjergs digte. Alt i alt en statusopgørelse af dimensioner og en læsertjeneste for begyndere. Man vil dér få indtryk af hans kapacitet som litteraturkritiker, der behersker både den intellektuelle analyse og sensualistiske indlevelsesevne, med højdepunkter i hans valgslægtskaber, bl.a. Johannes V. Jensen, Tom Kristensen, T.S. Eliot, Samuel Beckett, Hemingway og F. Scott Fitzgerald.

Til billedet af opsamlingsinteressen fra hans egen side hører omverdenens glubende iver efter oplysning om hans levned og meninger, udmøntet i rækken af interview- og samtalebøger gennem 1990’erne, hvor han åbenhjertigt beretter om baggrunden før bøgerne, sin arbejdsmåde, sit forhold til medierne, som han fra første færd som ingen anden konfronterede, brugte - og blev brugt af ligesom sæben i ’Livet i badeværelset’, den med det funktionalistiske legeme, der både vil tages og ikke tages, flygtende farlig, fortættet inaktiv, og så -! Sådan bebudedes angrebslysten i dette tidlige digt.

Selvopgørelser

På utallige måder har han fortalt om sig selv, altid undervejs. Direkte og indirekte, selvbiografisk på alle fiktive niveauer, uden som sæben at opbruges med den vidende praksis, at barndommen er uudtømmelig. Og at manddommen er mangfoldig.

Det nye i selvopgørelserne løber ad to spor: de usædvanligt direkte og detaljerede erindringer, der vender indad, og de dagbogsagtige, udadrettede opgør. De sidste tog deres begyndelse allerede med den nævnte En udflugt, men kommer som en serie på fire ensudstyrede bøger 1992 og 2002 med en særlig sort typografi og titlerne Karakterbogen – som allerede er omtalt - Synderegistret, Facitlisten og Tidsmaskinen forfattet af ’et virrehoved’, en ’angergiven’, ’en gammel snyder’ og ’en rutsjebanefører’. Det kunne ligne en opsparet, muntert og frækt polemisk samfundskritik, efter hans år som litterær direktør på Gyldendal, idet han vedgår sin subjektivitet, sin rolle som satyr, nar, gøgler og kunstner.

Rifbjerg udviklede her en strømmende essayform, en lang, lang vejrtrækning, indåndinger af tiden og dens truende højredrejning og udåndinger af kulturradikal ræson. Protester mod protestantismens påtvungne syndsbevidsthed og paradoksale velsignelser af militarismen, karakterbogens og facitlistens tyranni, som han så vil afsløre i politik og medier og vækstideologi. Tidsmaskinens kværn maler hastigt og uforandret gennem de store katastrofer: 11. september 2001 fik tankerækken i gang i et forrygende debatindlæg, der sætter det dagsaktuelle i relief og adskillige medieaktører i gabestokken.

24880761

En regulær dagbog er Berlinerdage fra et ophold marts-maj 1995, i 50-året for sammenbruddet og befrielsen, der atter inspireret af stedet reflekterer over krig og fred og kunst. Den store stroppetur og det åbne orienteringsrum af politisk, litterær, international iagttagelse har meget konkret karakter, hvor heller ikke det personlige liv som antydet er tilsidesat.

Det koncentreres til gengæld i det andet spor i perioden, tre sammenhørende bøger 1998-2000: familieromanen Billedet, livsreportagen Sådan og bogen om, ’hvad der gjorde mest indtryk på mig i det tyvende århundrede’: Huset. Sidstnævnte er i samme udstyr som det store digt Camouflage fra de tidlige forfatterår og har egentlig samme emne og stof, barndomshjemmet, ligesom Amagerdigte, men nu i beskrivende klarsprogsprosa, hvor de materielle detaljer og elementer i ekstrem realisme synger sig sammen i et følelsesladet univers, næsten et digt: ”Lågen sad mellem to formstøbte dragere af cement, der buede svagt foroven”. Sådan kan et kapitel begynde, og der åbnes virkelig for en verden gennem intensive oplevelser af det banale, trivielle. Epifanier, Billedet har tydeligere fiktionsform med fortællingen om en familiefødselsdag registreret af drengen Morten. Slægten tropper op. Sådan leverer udtrykkeligt kendsgerningerne i hans liv gennem tres år, sandheden uden digt. Og nok kan genreforskellen mærkes, men også den samme fantasibårne skrivestil. Man skal ikke tro, at kilderne nu er udtrømt, eller at sandheden er entydig.

Tilbage at nævne er, at fiktionslysten er usvækket, demonstreret i hele tre følgende romaner. Regnvejr har atter en fest som ramme, vennernes besøg i Spanien hos den noget anløbne rejsebogsforfatter Karl Asferg – et gammelt satirisk dæknavn for Klaus Rifbjerg. Noget nær et hovedværk er i al sin korthed Nansen og Johansen. Et vintereventyr, ikke desto mindre rasende omstridt for sin frie omgang med den norske nationalhelt Frithiof Nansen og hans kaptajn på ’Fram’ under den store nordpolsekpedition. Tilsyneladende en dokumentarisk inddækket skildring, men det er en fri drøm om lykke og ømhed, en hjerteskærende længsel, der kvæles af kulde i et isnende menneskeligt drama.

Med eller uden hensigt lykkes det digteren at vække forargelse. Og det er ikke tilfældigt i ’tilfældighedsromanen’ Alea (2003), der over næsten 500 sider har kastet terningerne i en ny overdådig blandform af drillerier, vanvittige dialoger, fiktioner, kærligt forvreden poesi, syrede portrætter af de kendte og dem, der vil være kendte, inklusive figuren ’hr. Rifbjerg’. En vældigt udvidet version af den lidt ældre Divertimento i moll (1996) og Rapsodi i blåt. En mangefarvet komisk opera.

Humoren er en egenskab, Rifbjerg selv har understreget som bærende i hans værk og hele aktivitet. Han er ikke patetiker, ser helst tingene i radikalitetens tvelys. Han ynder rollespillet og fornyelserne, selv om han egentlig stædigt gentager sine grundoplevelser og er tydelig nok som person i sin insisteren på den overordnede kunstnerrolle – som satyren, der har det meste af verden som lege- og arbejdsplads, og det en verden, som tages såre alvorligt.

Bibliografi

Digte

Rifbjerg, Klaus:
Under vejr med mig selv. 1956
Rifbjerg, Klaus:
Konfrontation. 1960
Rifbjerg, Klaus:
Camouflage. 1961
Rifbjerg, Klaus:
Voliere. 1962
Rifbjerg, Klaus:
Portræt. 1963
Rifbjerg, Klaus:
Udviklinger. 1965
Rifbjerg, Klaus:
Amagerdigte. 1965
Rifbjerg, Klaus:
Hvad en mand har brug for. 1966
Rifbjerg, Klaus:
Fædrelandssange. 1967
Rifbjerg, Klaus:
Scener fra det daglige liv. 1973
Rifbjerg, Klaus:
25 desperate digte. 1974
Rifbjerg, Klaus:
Amalia. 1974
Rifbjerg, Klaus:
De beskedne. 1975-76
Rifbjerg, Klaus:
Livsfrisen. 1979
Rifbjerg, Klaus:
Spansk motiv. 1981
Rifbjerg, Klaus:
Landet Atlantis. 1982
Rifbjerg, Klaus:
Hvad sker der i kvarteret? 1983
Rifbjerg, Klaus:
Udenfor har vinden lagt sig. Prosadigte. 1984
Rifbjerg, Klaus:
Byens lys. 1984
Rifbjerg, Klaus:
Septembersang. 1985
Rifbjerg, Klaus:
Bjerget i himlen. 1991
Rifbjerg, Klaus:
Krigen. 1992
Rifbjerg, Klaus:
Kandestedersuiten. 1994
Rifbjerg, Klaus:
Leksikon. 1996
Rifbjerg, Klaus:
Terrains vagues. 1998
Rifbjerg, Klaus:
70 epifanier : prosadigte. 2001
Rifbjerg, Klaus:
Rifbjergs digte. 2001 Udvalgt af Brostrøm.
Rifbjerg, Klaus:
Sæsonen slutter. 2003
Rifbjerg, Klaus:
Knastørre digte. 2006
Rifbjerg, Klaus:
Ting & sager. 2007 Digte med billeder af billedkunstner Mette Stausland
Rifbjerg, Klaus:
Time out : en forårselegi. 2009
Rifbjerg, Klaus:
Stederne. Gyldendal, 2011.
Rifbjerg, Klaus:
Fut, fut, fut. Gyldendal, 2014.
Rifbjerg, Klaus:
Stemmerne. Gyldendal, 2016.

Noveller og essays

Rifbjerg, Klaus:
Og andre historier. 1964
Rifbjerg, Klaus:
Time out. 2009.
Rifbjerg, Klaus:
Rejsende. 1969
Rifbjerg, Klaus:
Sommer. 1974
Rifbjerg, Klaus:
Det korte af det lange. 1976
Rifbjerg, Klaus:
Mænd og kvinder. 1982
Rifbjerg, Klaus:
Det svage køn. 1989
Rifbjerg, Klaus:
Borte tit. 1986
Rifbjerg, Klaus:
Karakterbogen. 1992.
Rifbjerg, Klaus:
Vi bliver jo ældre 1993.
Sørensen, Teddy:
Tuschrejse. Århus Kunstmuseum, 1994
Rifbjerg, Klaus:
Facitlisten. 1994
Rifbjerg, Klaus:
Berlinerdage (dagbogsoptegnelser). 1995
Rifbjerg, Klaus:
Synderegistret. 1994
Rifbjerg, Klaus:
Andre tider. 1998
Rifbjerg, Klaus:
Digtere til tiden. 1999 (81.04)
Rifbjerg, Klaus:
Kort sagt. 1999.
Rifbjerg, Klaus:
Sådan. 1999. (99.4 Rifbjerg) Erindringsbog.
Rifbjerg, Klaus:
Huset. 2000 (99.4 Rifbjerg) Erindringsbog.
Rifbjerg, Klaus:
Kort sagt. 2001 Egne noveller udvalgt af Klaus Rifbjerg.
Rifbjerg, Klaus:
Den kulturradikale udfordring : kulturradikalismen gennem 130 år : en antologi. 2001. (96.7). Med bidrag af Klaus Rifbjerg.
Rifbjerg, Klaus:
Den søde kløe. 2001. (04.6)
Rifbjerg, Klaus:
Tidsmaskinen : en rutsjebaneførers bekendelser. 2002. (04.6)
Rifbjerg, Klaus:
Mojàcar. Miniaturer fra Andalusien. 2004. (47.44)
Rifbjerg, Klaus:
Det gælder om at holde balancen. Noveller og essays fra dengang til i dag. 2006
Rifbjerg, Klaus:
En naturlig forklaring. Nye noveller. 2006
Rifbjerg, Klaus:
Så kom en hæslig jæger : essays og historier om jagt. Lærke Pade, 2010. (79.929).
Rifbjerg, Klaus:
På bænken og andre noveller. Forlaget Hjørring, 2011. Noveller.
Rifbjerg, Klaus:
Januar + : notater 1.1.12 til 20.2.12. Tiderne Skifter, 2012. Essays.
Rifbjerg, Klaus:
Intet sikkert abnormt. Gyldendal, 2013.
Rifbjerg, Klaus:
Året vender. Tiderne Skifter, 2013. (04.6).
Rifbjerg, Klaus:
Blandede bolsjer : 43 forsøg. Tiderne Skifter, 2014. Essays. (04.6).
Rifbjerg, Klaus:
Besat. Gyldendal, 2015. Fortællinger.
Rifbjerg, Klaus:
Dametur. Gyldendal, 2016. Noveller.

Skuespil

Gris på gaflen. 1962. Af Jesper Jensen, Leif Panduro og Klaus Rifbjerg. Studenterforeningens nytårskomedie 1962.
Weekend. 1962 Filmmanuskript. I: Kosmorama, årgang 9, nr. 60, 1962.
Hva´ skal vi lave ? 1963. Af Jesper Jensen og Klaus Rifbjerg. Revykomedie.
Diskret ophold : et krybbespil i to akter. 1965
Udviklinger : et skuespil for fire jazz-musikere, fire skuespillere og lille teater. 1965
Hvad en mand har brug for. 1966
Der var engang en krig. 1966. Af Palle Kjærulff-Schmidt og Klaus Rifbjerg. Filmmanuskript.
Voks. 1968
År : et sentimentalt panorama i ti billeder fra Danmarks besættelse. 1970
Narrene. 1971
Svaret blæser i vinden. 1971
De beskedne : en familiekrønike. 1976. Radiospil. En dansk families liv fra efterkrigstidens usikkerhed frem til ungdomsoprørets år 1968.
1. bind: Ventetid : fra 4. maj 1952 til 4. juni 1954.
2. bind: Noget er ved at finde sin bane... : fra oktober 1954 til maj 1957.
3. bind: Boom! : fra juli 1958 til september 1962.
4. bind: Hvorhen kammerat? : fra november 1963 til maj 1968.
Vores år. 1980 1. del: 1971-73. 2. del: 1977-79.
Sangen om sengen. 1982
Intet nyt fra køkkenfronten. 1984
Det drømmende hus : et radiospil. 1993

Romaner

Rifbjerg, Klaus:
Den kroniske uskyld. 1958
Rifbjerg, Klaus:
Operaelskeren. 1966
Rifbjerg, Klaus:
Arkivet. 1967
Rifbjerg, Klaus:
Lonni og Karl. 1969
Rifbjerg, Klaus:
Anna jeg Anna. 1969
Rifbjerg, Klaus:
Marts 1970. 1970
Rifbjerg, Klaus:
Dengang det var før. 1971
Rifbjerg, Klaus:
Leif den lykkelige jr. 1971
Rifbjerg, Klaus:
Til Spanien. 1971
Rifbjerg, Klaus:
Lena Jørgensen, Klintevej 4, 2650 Hvidovre. 1971
Rifbjerg, Klaus:
En hugorm i solen. 1974
Rifbjerg, Klaus:
Tak for turen. 1975
Rifbjerg, Klaus:
Vejen ad hvilken. 1975
Rifbjerg, Klaus:
Kiks. 1976
Rifbjerg, Klaus:
Drengene. 1977
Rifbjerg, Klaus:
Et bortvendt ansigt. 1977
Rifbjerg, Klaus:
Tango. 1978
Rifbjerg, Klaus:
Det sorte hul. 1980
Rifbjerg, Klaus:
De hellige aber. 1981
Rifbjerg, Klaus:
Odysseus fra Amager. 1981
Rifbjerg, Klaus:
Falsk forår. 1984
Rifbjerg, Klaus:
Harlekin skelet. 1985
Rifbjerg, Klaus:
Det ville glæde. 1989
Rifbjerg, Klaus:
En udflugt. 1990
Rifbjerg, Klaus:
Rapsodi i blåt. 1991
Rifbjerg, Klaus:
Divertimento i moll. 1996
Rifbjerg, Klaus:
Billedet. 1998
Rifbjerg, Klaus:
Regnvejr. 2001
Rifbjerg, Klaus:
Nansen og Johansen. Et vintereventyr. 2002
Rifbjerg, Klaus:
Alea. En tilfældighedsroman. 2003
Rifbjerg, Klaus:
Esbern 2005
Rifbjerg, Klaus:
Hovedløs. 2007
Rifbjerg, Klaus:
Dagstelegrafen. 2009
Rifbjerg, Klaus:
Skiftespor, 2010
Rifbjerg, Klaus:
Jordbær. Gyldendal, 2011.
Rifbjerg, Klaus:
Nøleren. Gyldendal, 2012.
Rifbjerg, Klaus:
Idræt. Gyldendal, 2014.
Rifbjerg, Klaus: Spejl. Gyldendal, 2017.

Børne- og ungdomsbøger

Rifbjerg, Klaus:
Kesses krig. Gyldendal, 1982. Ungdomsbog.
Rifbjerg, Klaus:
Som man behager. Gyldendal, 1986. Ungsomsbog
Rifbjerg, Klaus:
Linda og Baronen. Gyldendal, 1989. Billedbog.
Rifbjerg, Klaus:
Den hemmelige kilde. Gyldendal, 1991. Illustreret af Svend Otto S. Billedbog.
Rifbjerg, Klaus:
Hjemve. Gyldendal, 1993. Tegninger af Ib Spang Olsen. Billedbog.

Fagbøger

Rifbjerg, Klaus:
Mojácar. Miniaturer. 2004 (47.44 Mojácar)
Rifbjerg, Klaus:
Huse. 2008 (71.01)
Rifbjerg, Klaus:
Vores mange køkkener. En nostalgisk kogebog. Inge og Klaus Rifbjerg. 2008. (64.101)

Tekstudvalg

Rif. Klaus Rifbjerg-journalistik. Ved Hanne Marie Svendsen. Gyldendal. 1967
I skyttens tegn. Digte i udvalg 1956-67. Ved Carl Bergstrøm-Nielsen. Gyldendal. 1970
Drenge - et tema i Klaus Rifbjergs forfatterskab. Ved Claus Westh. Dansklærerforeningen/Skov. 1981
Rifbjerg rundt. Ved Niels Birger Wamberg. Gyldendal. 1981
På sporet. Udvalgte noveller. Ved Torben Brostrøm, Dansklærerforeningen. 1987
Det handler om: Klaus Rifbjergs jounalistik 1975-2000. 2000. Udvalgt af Bodil og Niels Birger Wamberg.
Oven over alting og andre noveller. 2001. I udvalg ved Flemming Reislev.

Om Klaus Rifbjerg

Handesten, Lars:
Litterære rejser. Poetik og erkendelse i danske digteres rejsebøger. 1992 (81.69)
Brostrøm, Torben:
Klaus Rifbjerg. En digter i tiden. Gyldendal 1970. Ny 2-bindsudgave, Gyldendal. 1991
Øhrgaard, Per:
Klaus Rifbjerg. Gyldendal. 1977
Sandheden er fuld af løgn. Portræt af Klaus Rifbjerg. Ved Niels Birger Wamberg. Samleren. 1980
Johansen, Jørgen Dines:
Hvalerne venter. Odense Universitetsforlag. Heri interview. 1981
Danske digtere i det 20. århundrede. Bind 4. Red. Torben Brostrøm og Mette Winge. Gad. Ny udgave 2001-02. 1982
Bonde Jensen, Jørgen:
Klaus Rifbjergs poesi. Babette. 1986
Bonde Jensen, Jørgen:
Klaus Rifbjergs prosa. Babette. 1989
Spinatfugl - Klaus Rifbjerg om sit liv med pressen. V. John Chr. Jørgensen. Gyldendal. 1995
Juul Jensen, Henrik:
Afterbeat - samtale med Klaus Rifbjerg. Munksgaard/Rosinante. 1996
Læsninger i dansk litteratur. Bind 4. 1997 (81.6) Heri: Inger-Lise Hjordt-Vetlesen: Klaus Rifbjerg - Anna (jeg) Anna
Rif om Rifbjerg. 1999. Portrætsamtale på cd. Tilrettelagt af Lars Wredstrøm.
Rifbjergs naturaliekabinet eller Herlighedsværdien : en studie i tolv noveller / Lars Gustaf Andersson og Per Svenson. 2002
Egholm Andersen, Frank:
Klaus Rifbjerg som ung. 2004 (99.4)
Rifbjerg på kornet. 2006. Udgivet af Peter Michael Lauritzen. (99.4)
Så mange var ordene. Larsen, Rifbjerg og den danske sang. 2006. (99.4 Larsen, Kim)
Jacobsen, Kirsten:
Klaus og kærligheden. Konfrontation med Rifbjerg. 2007. (99.4)
Rifbjerg, Klaus:
Til rette vedkommende. Tiderne Skifter, 2016. Erindringer. (99.4).

Om forfatteren

En oversigt over de vigtigste begivenheder i forfatterens litterære liv fra Danske Litteraturpriser ved Niels Jensen.
Værket gennemgås kort, og der henvises til sekundær litteratur om værket, samt til links. Fra Litteratursiden.dk
Samtale mellem Tage Skou-Hansen og Klaus Rifbjerg om dansk litteratur i perioden 1940-70
God artikel om forfatteren
God side med artikel, biografi, anmeldelsesuddrag med mere.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Klaus Ribjerg