Mark Twain

Mark Twain (1835-1910) er et opdigtet forfatternavn. Han hed egentlig Samuel Langhorne Clemens. Det er ikke så mærkeligt, at han valgte dette pseudonym. Det betyder egentlig "mærke to" på den loddeline, som udkigsmanden i forstavnen på hjuldamperen på floden Mississippi uafbrudt lod synke i vandet. Mærke to = to favne vand, dvs. sikkert vand.

Mark Twain var i en del år flodlods på det nordamerikanske kontinents største flod oppe fra nord fra de canadiske søer 2500 miles sydpå ned til New Orleans. Denne mægtige, svulmende flod med undervandssandbanker og sunkne vrag og ingen afmærkning og ingen fyrtårne blev et symbol på fare i hans værker. Men også på idyl. En dobbelthed i hans liv, som også går igen i hans værker.

Han kendte floden helt fra sin utrygge barndom nær dens bredder. Hans hovedværker er hans Mississippi-værker. Lad mig nævne tre af dem. De findes i gode danske uforkortede udgaver især til børn. De giver selvfølgelig kun den ydre handling. På den anden side vil jeg anbefale at læse Livet på Mississippi i bidder, sådan som den blev skrevet, en række skitser, mestendels muntre og morsomme om et mylder af mennesker og begivenheder.

En del af det er nok digt, men hovedsagelig er det meste en saglig, geografisk bog og et historisk værk om de vilde år, da de nye amerikanske fristater - som en folkevandring - rykkede længere mod vest og erobrede af indianernes land. Den danske udgave er charmerende illustreret af Ib Spang Olsen.

Så er der de to berømmelige Mississippi-romaner Tom Sawyer og Huckleberry Finn . Som titlerne antyder, er det to drenge, der er hovedpersonerne, to meget forskellige drenge. Bøgerne er også meget forskellige.

I den første danner Tom og Huck en bande i en lille by ved den store flods bred i Missouri. På en af deres natlige udflugter overværer de et mord, forfølger senere gerningsmanden i underjordiske huler, flygter selv, skjuler sig på en ø i floden, erobrer en skat.

Aldrig er der blevet digtet mere romantisk forskønnende og samtidig ganske spændende om drømmen om en flugt fra de voksnes besværlige verden. Rigtigt er det blevet sagt om den, at den er en hyldest til selve det at være barn. En dejlig historie.

Huck Finn er en langt mere personlig bog, også mere spændende og særdeles handlingsbevæget.
Den er Mark Twain´s absolutte mesterværk, i hvert fald de første to tredjedele af den. Her er Huck Finn på flugt ned ad Mississippi, væk fra sin fordrukne far, der tæver ham og vil overtage den skat af gulddollars, som Huck Finn blev belønnet med i den forrige roman. Her er de voksnes verden endnu mere afskyelig og brutal end i Tom Sawyer .

Som medpassager på sin tømmerflåde har den hvide dreng Huck Finn en bortløben sort slave. Romanen foregår inden den amerikanske borgerkrig, der bl.a. drejede sig om slaveriets afskaffelse. På den tid var hjælp til en undvegen en grov forbrydelse. Og nu glider tømmerflåden tilmed længere og længere sydpå, ind i de områder, hvor lynchning kunne true den hvide person, der støttede en bortrømt.

Huck er en outsider i en verden af skinhellighed, dømmesyge og hykleri, en typisk Mark Twain-figur. Der er meget af et selvportræt i den. Samtiden opfattede den som en forargende provokation - biblioteker nægtede f.eks. at købe den. Følgelig blev den en enorm publikumssucces. Selv har jeg netop gennemlæst den tredje gang. Det fortrød jeg ikke.