indvandrere

Geeti Amiri debuterede i 2016 med erindringsbogen ”Glansbilleder”, der råt og ærligt fortæller historien om forfatterens opvækst som flygtningebarn i Danmark, hvor svigt, brud og forsoning dominerer.

Hjemløshed og kunst. Rumfart, regn på Færøerne og afsked med Stavanger. Norske Johan Harstad spænder buen hårdt i sine værker, og den over 1000 sider lange ”Max, Mischa og Tet-offensiven” (2018) er på sin vis en roman om alt.

Kun 16 år gammel debuterede franske Alice Zeniter med sin første roman, og siden da har hun skrevet yderligere fire, som alle har vundet priser og ros fra kritikere og læsere.

De marginaliserede spiller hovedrollen i den fransk-marokkanske forfatter Tahar Ben Jellouns forfatterskab. Fra den prostituerede i debutromanen ”Harrouda” til analfabeterne og migranterne, der går igen i de fleste værker.

Den tyske forfatter Jenny Erpenbeck har vundet mange europæiske anmelderhjerter med sine underfundige værker, som på én gang er kunstfærdige formeksperimenter og samtidig konkrete, ærlige og prunkløse menneskeskildringer.

Som datter af en dansk mor og en palæstinensisk far er Kristina Aamand efter eget udsagn lidt af et omvandrende kultursammenstød.

Selvom ”Forberedelse til næste liv” er Atticus Lishs allerførste forsøg udi romangenren – og den oven i købet udkom på et mikroskopisk og ikke særlig kommercielt forlag – fik romanen øjeblikkeligt succes hos amerikanske læsere.

Özlem Cekic er kendt for sine stærke holdninger, sin politikerkarriere og for at være en af de første kvindelige politikere med minoritetsbaggrund.