öslem cekic
Foto: Lizette Kabré

Özlem Sara Cekic

cand.mag. Helle Eeg, iBureauet/Dagbladet Information, 2015.
Top image group
öslem cekic
Foto: Lizette Kabré
Main image
Cekic, Özlem Sara
Foto: Lizette Kabré

Indledning

Özlem Cekic er kendt for sine stærke holdninger, sin politikerkarriere og for at være en af de første kvindelige politikere med minoritetsbaggrund. Men hun er også børnebogsforfatter til bøgerne om den selvstændige Ayse, der selv bestemmer, at hun vil gå med tørklæde og som mener sig stor nok til at faste en hel dag under ramadanen, selvom hendes far siger nej. Ayses manglende respekt for autoriteter og hendes stærke vilje kan være inspireret af Cekic selv. De historier, der danner rammen om bøgerne om Ayse, er i hvert fald bygget på Cekics egne oplevelser fra en barndom mellem to kulturer.

 

51146336

Blå bog

Født: 7. maj 1976 i Ankara, Tyrkiet.

Uddannelse: Sygeplejerske, 2000.

Debut: Fra Føtex til Folketinget. Gyldendal, 2009.

Litteraturpriser: Ingen kendte

Seneste udgivelse:  Ayse og alle de andre. Gyldendal, 2015.

Inspiration: Hendes mormor.

 

Artikel type
boern

Baggrund

”Hvis ikke alle de mennesker havde hjulpet mig, kunne det lige så godt have været mig, der skulle tidligt op hver dag til et benhårdt rengøringsjob og var mor til tre børn i et ulykkeligt ægteskab.”
”Fra Føtex til Folketinget”, s. 6.

Özlem Cekic blev født den 7. maj 1976 i Ankara, Tyrkiet, i en familie med rødder i det kurdiske mindretal. Da Cekic var tre år, flyttede familien til Finland, hvor hendes far havde skaffet sig selv og hendes mor arbejde på den tyrkiske ambassade. Siden flyttede familien til Danmark, hvor Cekic og hendes brødre startede i folkeskolen. Da Cekic var otte år, besluttede hendes forældre at sende hende og hendes storebror til Tyrkiet for at blive passet af deres mormor, så forældrene bedre kunne arbejde og tjene penge i Danmark. I forældrenes optik var det en praktisk løsning og kun en midlertidig adskillelse, indtil de kunne følge efter og permanent flytte hele familien hjem til Tyrkiet. Men for Cekic var det et kæmpe kulturchok, og hun faldt aldrig rigtig på plads. Derfor kom hun hjem igen året efter, og har siden da boet i Danmark. Samme år, som hun tog studentereksamen fra Rysensteen Gymnasium i 1996, blev hun gift med en mand fra forældrenes hjemby i Tyrkiet. Det var et arrangeret ægteskab, ikke et tvangsægteskab, men det var ulykkeligt, og Cekic blev skilt igen seks år senere, som hun selv siger: ”Et arrangeret ægteskab er ligesom at spille lotto. Enten vinder man, eller også taber man. Jeg tabte” (”Fra Føtex til Folketinget”, s. 98).

I 2000 blev hun færdiguddannet sygeplejerske og startede sin karriere inden for børne- og ungdomspsykiatrien. De skæbner, hun mødte der, har været med til at præge hendes politiske mærkesager, hvilket kun forstærkes af, at hendes bror i voksen alder har fået konstateret en psykisk sygdom. Pludselig får hun sat ord og begreber på de problemer, hun igennem ham har haft tæt inde på livet i løbet af sin ungdom og sit voksenliv.

Cekic startede sin politiske karriere som tillidsrepræsentant og meldte sig hurtigt derefter ind i SF. I 2004 blev hun medlem af SF’s hovedbestyrelse og i 2007 valgt ind i Folketinget. Politik åbnede en helt ny verden, hvilket var medvirkende til at få hende ud af det dårlige ægteskab. Cekic blev gift igen i 2006 og har tre børn.

Ayse bøgerne

”Ayse skynder sig ind i sin opgang. Hun må have tørklædet af, inden hendes mor ser det. Hun gemmer det i bunden af tasken, før hun åbner døren til deres lejlighed.”
”Ayse og alle de andre”, s. 80.

Der er foreløbigt udkommet tre bøger i serien om den dansk-kurdiske pige Ayse og hendes familie og venner. De er letlæsningsbøger til piger med muslimsk minoritetsbaggrund, og bøgerne tager temaer og problemstillinger op, som forventes at være genkendelige for denne gruppe af læsere.

Typisk for Cekics øvrige arbejde har bøgerne også en markant politisk dagsorden. Især den anden bog i serien, ”Ayses røde tørklæde” fra 2014, skabte en del opmærksomhed. Ayse er blevet klippet og er ikke glad for resultatet. Da hun frygter for vennernes kommentarer i skolen næste dag, snupper hun sin mors tørklæde og dækker den katastrofale frisure til. Det skaber en del postyr på skolen, og Ayses forældre bliver indkaldt til samtale på lærerens kontor og bliver belært om, at de ikke må tvinge Ayse til at gå med tørklæde.

51004450

Historien er inspireret af Cekics eget liv. Hun valgte i et par år at gå med tørklæde, og ligesom Ayses forældre blev Cekics indkaldt til samtale på skolen, men som Cekic forklarer: ”mine veninder farvede deres hår sort, jeg valgte at dække det til, det var en del af mit ungdomsoprør.” (Lounge på TV2lorry, 2014-03-17). At tørklæder stadig kan vække stærke følelser 20 år senere, kan man få bevis for, da Pia Kjærsgaard i reaktion på udgivelsen ”Ayses røde tørklæde” sagde, at hun aldrig ville læse sådan en bog for sine børnebørn.

Den første bog i serien, ”Ayses pyjamasfest” (2013), handler om social kontrol. Ayse vil gerne sove hos sine veninder, men hendes far er bange for, at der kommer drenge, og at deres forældre drikker, så Ayse må blive hjemme. I den seneste bog i serien, ”Ayses ramadan” (2014), vil Ayse gerne faste rigtigt ligesom sine brødre, men hendes mor synes ikke, at hun er gammel nok.

På spørgsmålet om, hvorvidt Cekic har et politisk mål med Ayse bøgerne, er hun ikke i tvivl: ”Ja, det har jeg helt klart. Når man får en mulighed for at skrive til børn, så er det vigtigt, at man skriver om de ting, som fylder noget i deres hverdag, men som vi ikke altid er gode til at tale om.” (Henrik Dannemand Jensen: ”Det er ikke tørklædet, der undertrykker. Det er mennesker”. Berlingske Tidende, 2014-03-18).

Genrer og tematikker

Cekics forældre kom til Danmark med den første bølge af gæstearbejdere i 1970’erne. Med sig havde de drømmen om at spare sammen til ”40 får og et hus på landet” hjemme i Tyrkiet. ”Større var deres verden ikke,” som Cekic lidt trist konstaterer i sin selvbiografiske bog ”Fra Føtex til Folketinget” (s. 15). Den drøm arbejdede de hårdt for, og de holdt fast i den helt frem til deres pensionsalder. Imens voksede deres børn op i Danmark, blev integrerede og stiftede familie, og de har ikke delt deres forældres drøm om at vende tilbage til Tyrkiet. Cekics familie er på den måde typisk for den første generation af indvandrere i Danmark. De konflikter, det bringer med sig mellem generationerne i forhold til traditioner og livsvalg, har præget Cekic både som politiker og forfatter. Det illustreres fint i denne lille anekdote om Cekic og hendes mor: ”Jeg er dansker, det er hun ikke. Jeg tænker f.eks. meget over, hvilke frugttræer jeg skal plante i min have. De skal jo bringe glæde i mange, mange år. Når vi taler om frugttræerne, kan jeg se på min mor at det gør ondt på hende at acceptere, at jeg i modsætning til hende har hjemme i Danmark og har tænkt mig at blive boende her resten af mit liv.” (”Fra Føtex til Folketinget”, s. 200).

Ayse bøgerne tager alle sammen udgangspunkt i denne konflikt mellem generationerne. I ”Ayses pyjamasfest” er konflikten tydelig: fra Ayses perspektiv udøver hendes far en uretfærdig kontrol over hendes sociale liv, men fra hendes fars perspektiv beskytter han hende mod et samfund, han ikke forstår og en kultur, han kun kender gennem sladderen i det tyrkiske mindretalsmiljø. Han er bange for, at hun bliver for dansk, at hun ser drenge og drikker alkohol. Cekic oplevede selv disse konflikter og måtte helt op i gymnasiet ikke deltage i sociale arrangementer og studieture. Hun bebrejder dog ikke kun sin far, men også skolesystemet for ikke at gribe ind: ”… det var underligt, at min far ikke en eneste gang blev indbudt til samtale med lærerne om formålet med klassefester og lejrskoler. Jeg var vred over, at skolen ikke tog problemet op, og at jeg selv skulle gå og bakse med det.” (”Fra Føtex til Folketinget”, s. 94).

 

Beslægtede forfatterskaber

Özlem Cekic har skrevet de foreløbig tre bøger om Ayse og hendes familie på opfordring af forlaget Gyldendal, fordi der manglede letlæsningsbøger om og for piger med minoritetsbaggrund. Der er altså ikke særlig mange andre forfattere i Danmark, som behandler de samme problemstillinger. Man kan dog fremhæve en anden folketingspolitiker og forfatter, nemlig Manu Sareens serie om den dansk-indiske dreng Iqbal Farooq. Serien om Iqbal tager også udgangspunkt i at tilhøre en minoritetsgruppe i Danmark, men den er skrevet i en Bjarne Reutersk tradition med vægt på humor, mysterier og fart på fortællingen, og her spiller svære og tunge dagligdagsproblemer kun en birolle.

Kigger man på det udenlandske bogmarked kan man, i hvert fald tematisk, sammenligne Cekics bøger med svensk-tunesiske Jonas Hassen Khemiris ungdomsroman ”Et øje rødt”. Den handler om Halim, der er født i Sverige af marokkanske forældre og som prøver at finde sit fodfæste mellem de to kulturer. Australske Randa Abdel-Fattah har skrevet ungdomsromanen ”Does My Head Look Big In This?” om en teenagepige, der ligesom Ayse vælger at gå med tørklæde og også møder en del modstand i forsøget.

Det er ikke kun på det danske børne- og ungdomsbogsmarked, at det halter med diversiteten, det er et generelt problem på bogmarkedet også internationalt. Özlem Cekics bøger er i den forstand et foregangsbillede i genren, selvom kernen i problematikken, nemlig generationskonflikter og søgen mod større selvstændighed, må siges at være urtematikken i bøger for børn og unge.

Bibliografi

Selvbiografi

Cekic, Özlem:
Fra Føtex til Folketinget. Gyldendal, 2009.

Børnebøger

Cekic, Özlem:
Ayses pyjamasfest. Gyldendal, 2013.
Cekic, Özlem:
Ayses røde tørklæde. Gyldendal, 2014.
Cekic, Özlem:
Ayses ramadan. Gyldendal, 2014.
Cekic, Özlem:
Ayse og alle de andre. Gyldendal, 2015.
Cekic, Özlem: Ayses forelskelse. Gyldendal, 2016.
Cekic, Özlem: Ayses jul. Gyldendal, 2016.
Cekic, Özlem: Ayse midt imellem. Gyldendal, 2016.

Fagbog - voksne

Cekic, Özlem: Hvorfor hader han dig, mor? Gyldendal, 2017. (DK 30.13).

Om forfatterskabet

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på 'Özlem Sara Cekic'

Kilder citeret i portrættet

Kilder

Cekic, Özlem:
Fra Føtex til Folketinget. Gyldendal, 2009.
Dannemand Jensen, Henrik:
”Det er ikke tørklædet, der undertrykker. Det er mennesker”. Berlingske Tidende, 2014-03-18.