Özlem Cekic blev født den 7. maj 1976 i Ankara, Tyrkiet, i en familie med rødder i det kurdiske mindretal. Da Cekic var tre år, flyttede familien til Finland, hvor hendes far havde skaffet sig selv og hendes mor arbejde på den tyrkiske ambassade. Siden flyttede familien til Danmark, hvor Cekic og hendes brødre startede i folkeskolen. Da Cekic var otte år, besluttede hendes forældre at sende hende og hendes storebror til Tyrkiet for at blive passet af deres mormor, så forældrene bedre kunne arbejde og tjene penge i Danmark. I forældrenes optik var det en praktisk løsning og kun en midlertidig adskillelse, indtil de kunne følge efter og permanent flytte hele familien hjem til Tyrkiet. Men for Cekic var det et kæmpe kulturchok, og hun faldt aldrig rigtig på plads. Derfor kom hun hjem igen året efter, og har siden da boet i Danmark. Samme år, som hun tog studentereksamen fra Rysensteen Gymnasium i 1996, blev hun gift med en mand fra forældrenes hjemby i Tyrkiet. Det var et arrangeret ægteskab, ikke et tvangsægteskab, men det var ulykkeligt, og Cekic blev skilt igen seks år senere, som hun selv siger: ”Et arrangeret ægteskab er ligesom at spille lotto. Enten vinder man, eller også taber man. Jeg tabte” (”Fra Føtex til Folketinget”, s. 98).
I 2000 blev hun færdiguddannet sygeplejerske og startede sin karriere inden for børne- og ungdomspsykiatrien. De skæbner, hun mødte der, har været med til at præge hendes politiske mærkesager, hvilket kun forstærkes af, at hendes bror i voksen alder har fået konstateret en psykisk sygdom. Pludselig får hun sat ord og begreber på de problemer, hun igennem ham har haft tæt inde på livet i løbet af sin ungdom og sit voksenliv.
Cekic startede sin politiske karriere som tillidsrepræsentant og meldte sig hurtigt derefter ind i SF. I 2004 blev hun medlem af SF’s hovedbestyrelse og i 2007 valgt ind i Folketinget. Politik åbnede en helt ny verden, hvilket var medvirkende til at få hende ud af det dårlige ægteskab. Cekic blev gift igen i 2006 og har tre børn.