Christos Tsiolkas
Foto: Foto: Zoe Ali / Forlaget Møller

Christos Tsiolkas

cand.mag. Emil Groth Larsen, iBureauet/Dagbladet Information. 2013.
Top image group
Christos Tsiolkas
Foto: Foto: Zoe Ali / Forlaget Møller
Main image
Tsiolkas, Christos
Foto: Zoe Ali

Indledning

Den australske forfatter Christos Tsiolkas har med sin fjerde roman ”Lussingen” opnået et internationalt gennembrud. Som homoseksuel og søn af græske indvandrere bringer han ofte de selvbiografiske strenge i svingninger, når hans figurer forsøger at finde fodfæste i et moderne Australien, der slår sprækker under den voksende velstand. Hans kontroversielle bøger gør op med billedet af det harmoniske, hvide Australien, som vi kender fra ”Naboerne,” og blotter de splittede skæbner og kulturelle konflikter, der lurer lige under overfladen.

 

29377421

Blå bog

Født: 25. oktober 1965, Melbourne.

Uddannelse: Bachelor i Statskundskab, University of Melbourne.

Debut: Loaded. Vintage, 1995.

Litteraturpriser: Age Fiction Prize, 2006. Melbourne Best Writing Award, 2006. Commonwealth Writers’ Prize, 2009. Victorian Premier’s Literary Award for Fiction, 2009. Australian Literature Society Gold Medal, 2009.

Seneste udgivelse: Lussingen. Møller, 2012.

Inspiration: Orhan Pamuk, Randolph Stow, Norman Mailer, Philip Roth, Louis-Ferdinand Céline, Jean Genet, Jean-Luc Godard, John Cassavetes.

 

 

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Nede på Beach Road sneglede bilerne sig af sted kofanger mod kofanger. Op i røven med alle jer tabere. Harry smilede for sig selv. Fra sin nyligt færdiggjorte veranda havde han fri udsigt til stranden og vandet nedenfor. Fire unge piger i tynde bikinistrimler var ved at tage brusebad […]”
”Lussingen”, s. 105.

Christos Tsiolkas’ forældre emigrerede til Australien i fyrrerne. Her voksede han op i en forstad til Melbourne som wog (nedsættende betegnelse om indvandrer fra middelhavsområdet) og oplevede at være splittet imellem de to kulturer: ”Ens forældre har medbragt særlige traditionelle værdier fra én kultur, imens man selv vokser op i en helt anden. Når man veksler imellem dem, er man nødt til at have to facader.” (Angela Meyer: Discomfort is sometimes what is most precious to me about great art – Christos Tsiolkas on The Slap. www.crikey.com, 2009-01-29).

Da han som barn af en græsk patriarkalsk kultur senere opdagede sin homoseksualitet, var han yderligere fanget mellem linjerne i et multikulturelt Australien. Om opvæksten siger han: ”Da jeg voksede op, troede jeg, at græsk var hovedsproget i Australien. I den gade, som vi boede i, var der næsten kun grækere, og jeg kendte dem alle sammen.” (Geraldine Doogue: Christos Tsiolkas: Man behind The Slap. Compass ABC, 2011-10-09).

Christos Tsiolkas’ forældre var fabriksarbejdere, men de gjorde alt for at få Christos til at få en uddannelse. Han blev fodret med bøger og udviklede tidligt interesse og kendskab til litteratur og film, før han senere læste på universitetet og fandt sin metier.

Med sine fire romaner og adskillige teaterstykker er han blevet en markant stemme i diskussionen af de sociale udfordringer i nutidens Australien, hvor han mener, at de senere års velstand har kastet en skygge over landet: ”Vi australiere bilder os selv ind, at vi er et samfund, hvor alle er lige, at vi er godmodige, pudsige og tolerante. Men vi har aldrig været mere egoistiske, xenofobiske og uvenlige end i halvfemserne og i starten af det 21. århundrede.” (Stephen Sackur: Christos Tsiolkas, Australian novelist. HARDtalk, BBC, 2011-21-12). Tsiolkas’ stemme har vundet stor genklang, ikke bare i Australien, men også i andre tidligere Commonwealth-lande, og to af hans fire romaner er blevet filmatiseret, senest ”Lussingen” som tv-serie.

 

Lussingen

””Slip mig,” brølede Hugo. Harry satte ham ned på jorden. Drengen var mørkerød i ansigtet af raseri. Han løftede den ene fod og sparkede arrigt ud efter Harrys skinneben. Amfetaminerne skyllede gennem Hectors blod, hårene i hans nakke strittede. Han så sin fætters løftede arm skære sig gennem luften og den åbne håndflade, der ramte drengen.”
”Lussingen”, s. 54.

Under en grillfest, hvor venner og familie er samlet i en forstad til Melbourne, får en dreng en ørefigen af en far til et af de andre børn. Christos Tsiolkas’ roman ”The Slap” fra 2008 (”Lussingen”, 2012) undersøger de rystelser, som denne specifikke hændelse efterfølgende sender igennem den sammensatte gruppe af mennesker, imens fortællersynsvinklen skifter imellem de tilstedeværende. Romanen er delt op i otte kapitler, hver med sin fortæller, og følger kronologisk ugerne efter hændelsen.

Historien er fokuseret omkring en græsk indvandrerfamilie. Faderen Manolis var fabriksarbejder; sønnen Hector er offentligt ansat og vært for grillfesten; og dennes fætter Harry leverer den syngende lussing. Galleriet af fortællere favner desuden Hectors indiske kone Aisha; dennes succesfulde veninde Anouk; moderen til det forulempede barn Rosie samt teenagepigen Connie og hendes homoseksuelle ven Richie. På den måde har Tsiolkas komponeret sin fortælling med otte forskellige positioner – hver med deres syn på hændelsen, hver især med deres problemer og konflikter.

Da fortællerne spænder vidt både socialt og kulturelt, i alder og seksuel orientering, får læseren et sammensat billede af middelklassen i et moderne Australien, hvor revnerne mellem de forskellige grupperinger knirker, og hvor racisme, utroskab, vold, stofmisbrug og druk trives. Tsiolkas’ sprog er ligefremt og blander dialog med fortællernes tankeindfald, erindringer og beskrivelser af Melbournes mange ansigter. Gevinsten ved de skiftende synsvinkler er, at læseren oplever de forskellige figurer både per første hånd og i hinandens indbyrdes blik, hvorved de nuanceres og deres respektive selvbedrag sættes i perspektiv.

For at diagnosticere Australien, som det tog sig ud i årene med voksende velstand under den konservative premierminister John Howard (1996-2007), har Tsiolkas med ”Lussingen” foretaget et snit igennem de sociale lag og blotlagt de sygdomme, der præger landet.

 

Genrer og tematikker

Foruden arbejdet med dramatik og non-fiktion er Christos Tsiolkas først og fremmest romanforfatter, hvilket han med ”Lussingen”s internationale gennembrud har cementeret. Han har ofte taget udgangspunkt i sin egen baggrund som homoseksuel wog med figurer, der som outsidere kæmper for at finde en identitet eller indhold i livet. Ser man bort fra den fiktive rejseroman ”Dead Europe” finder alle Tsiolkas’ romaner sted i Melbournes forskellige bydele og forstæder. Hvor figurerne i ”Loaded” og ”The Jesus Man” var mere marginale og søgende enkeltskæbner, har Tsiolkas med ”Lussingen” for alvor taget livtag med den brogede middelklasse og dens problemer. Identitetskrisen er i løbet af forfatterskabet blevet bredt ud til at favne hele nationen.

Christos Tsiolkas’ litteratur er på mange måder et opgør med illusionen om et harmonisk og sammentømret Australien. I stedet beskriver han et multikulturelt land, der under den voksende velstand slår dybe revner, og som er plaget af sygdomme som racisme, druk og manglende ”sammenhængskraft.” Han bryder tabuer og slår hul i den politiske korrekthed for at give plads til de lidet sympatiske stemmer, der normalt ikke ytrer sig.

Rent fortælleteknisk benytter Tsiolkas sig gerne af flere forskellige fortællere og handlingsspor. Det gør ham i stand til at belyse sit materiale fra flere vinkler og med flere nuancer, så det hele tiden perspektiveres. Dermed bliver man som læser opmærksom på spørgsmålet om den enkelte fortællers troværdighed, og handlingen får med de flere synsvinkler en mere diskuterende karakter. Man kommer aldrig helt ind under huden på hans tredjepersonsfortællere, men selvom man savner empati, kan man alligevel identificere sig med dem.

Sproget hos Tsiolkas er både dialogbåret og præcist registrerende i beskrivelserne af de forskellige scener, så de står klart for læseren. Det er derfor ikke så mærkeligt, at hans værker med succes er blevet omsat til levende billeder.

 

Beslægtede forfatterskaber

Christos Tsiolkas har en unik stemme i australsk litteratur samtidig med, at han er umiskendeligt australsk. Han er både inspireret af det 20. århundredes europæiske roman, af den engelsksprogede litteratur, som han er en del af, og den australske litteraturhistorie. Måske er det derfor, at ”Lussingen” er blevet så populær – ikke bare i Australien og andre tidligere Commonwealth-lande som Canada, men også i Europa.

I sin måde at behandle spørgsmål om indvandrerkultur i en britisk kontekst på er der en parallel til forfatteren Zadie Smith. Også hun benytter sig i ”White Teeth” af flere hovedpersoner af forskellig kulturel og etnisk herkomst, der støder på hinanden i London. Men hvor hendes skildringer i højere grad har et satirisk, kærligt og komisk skær, har Tsiolkas’ et langt mere dystert og råt udtryk.

Den sproglige råhed, som Christos Tsiolkas med egne ord ønsker at efterligne, finder han i stedet hos forfattere som Philip Roth, Henry Miller, Norman Mailer, Jack Kerouac, Tennessee Williams, etc. (Christos Tsiolkas: Christos Tsiolkas on his influences and inspirations. Blip.tv).

Den unge bøsse som motiv i flere af Tsiolkas’ romaner og hans nær-pornografiske beskrivelser af sex trækker desuden veksler på den franske forfatter Jean Genet (1910-1986), som Tsiolkas også selv nævner som inspiration. Som i ”Tyvens dagbog” af Genet rejser Tsiolkas’ homoseksuelle protagonist Isaac i ”Dead Europe” igennem et plaget Europa, og i ”Loaded” bliver læseren delagtiggjort i den søgende bøsse Aris eskapader en nat omkring i Melbournes natteliv.

Foruden den inspiration, der tematisk og sprogligt direkte inspirerer Tsiolkas, nævner han et par andre, som han måske ikke umiddelbart er beslægtet med. Men inspiration og slægtskab kan antage mange former: ”De forfattere, der har gjort størst indtryk på mig i de seneste år, er Richard Ford og Orhan Pamuk. Pamuks ynde som forfatter og den enorme styrke af hans intellekt får mig til at ville tænke og skrive bedre. Richard Ford får mig til at se min omverden i et andet lys og ikke at tage noget for givet. Han er den bedste modgift imod den falske kultur, der bygger på berømmelse og materialisme, som ellers omgiver mig.” (Angela Meyer: Discomfort is sometimes what is most precious to me about great art – Christos Tsiolkas on The Slap. crikey.com, 2009-01-29).

 

Bibliografi

Romaner

Tsiolkas, Christos:
Loaded. Vintage, 1995.
Tsiolkas, Christos:
The Jesus Man. Vintage, 1999.
Tsiolkas, Christos:
Dead Europe. Vintage, 2005.
Tsiolkas, Christos:
Lussingen. Møller, 2012. (The Slap, 2008).

Teater

Bovell, Andrew, Patricia Cornelius, Melissa Reeves, og Christos Tsiolkas:
Who's Afraid of the Working Class? 1999.
Tsiolkas, Christos:
Elektra AD. 1999.
Tsiolkas, Christos:
Viewing Blue Poles. 2000.
Bovell, Andrew, Patricia Cornelius, Melissa Reeves, og Christos Tsiolkas:
Fever. 2002.
Tsiolkas, Christos:
Dead Caucasians, 2002.
Economopoulos, Spiro og Christos Tsiolkas:
Non Parlo di Salo. 2005.
Tsiolkas, Christos og Netta Yashin:
The Hit. 2006.

Nonfiktion

Soldatow, Sasha og Christos Tsiolkas:
Jump Cuts. Vintage, 1996.
Tsiolkas, Christos:
The Devil’s Playground. Currency Press & ScreenSound Australia, 2002.

Om forfatterskabet

Artikler

Case, Jo og Belinda Monypenny: Interview with Christos Tsiolkas. Readings, 2008-10-30.
Tsiolkas, Christos: My Greek grandma. The Guardian, 2010-07-10.
Hedebo Olsen, Lars:
Australsk forfatter leverer en syngende lussing. Politiken, 2011-02-02.
Steensgaard, Pernille:
Alle lyver lidt for meget. Weekendavisen, 2012-06-15.
Sauerberg, Lars Ole:
Sæbeopera med en forskel. Jyllands-Posten, 2012-07-31.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Christos Tsiolkas

Kilder citeret i portrættet

Interviews

Doogue, Geraldine: Christos Tsiolkas:
Man behind The Slap. Compass ABC, 2011-10-09.
Meyer, Angela: Discomfort is sometimes what is most precious to me about great art – Christos Tsiolkas on The Slap. Crikey, 2009-01-29.
Sackur, Stephen: Christos Tsiolkas, Australian novelist. HARDtalk BBC, 2011-21-12.