Christos Tsiolkas

Christos Tsiolkas’ forældre emigrerede til Australien i fyrrerne. Her voksede han op i en forstad til Melbourne som wog (nedsættende betegnelse om indvandrer fra middelhavsområdet) og oplevede at være splittet imellem de to kulturer: ”Ens forældre har medbragt særlige traditionelle værdier fra én kultur, imens man selv vokser op i en helt anden. Når man veksler imellem dem, er man nødt til at have to facader.” (Angela Meyer: Discomfort is sometimes what is most precious to me about great art – Christos Tsiolkas on The Slap. www.crikey.com, 2009-01-29).

Da han som barn af en græsk patriarkalsk kultur senere opdagede sin homoseksualitet, var han yderligere fanget mellem linjerne i et multikulturelt Australien. Om opvæksten siger han: ”Da jeg voksede op, troede jeg, at græsk var hovedsproget i Australien. I den gade, som vi boede i, var der næsten kun grækere, og jeg kendte dem alle sammen.” (Geraldine Doogue: Christos Tsiolkas: Man behind The Slap. Compass ABC, 2011-10-09).

Christos Tsiolkas’ forældre var fabriksarbejdere, men de gjorde alt for at få Christos til at få en uddannelse. Han blev fodret med bøger og udviklede tidligt interesse og kendskab til litteratur og film, før han senere læste på universitetet og fandt sin metier.

Med sine fire romaner og adskillige teaterstykker er han blevet en markant stemme i diskussionen af de sociale udfordringer i nutidens Australien, hvor han mener, at de senere års velstand har kastet en skygge over landet: ”Vi australiere bilder os selv ind, at vi er et samfund, hvor alle er lige, at vi er godmodige, pudsige og tolerante. Men vi har aldrig været mere egoistiske, xenofobiske og uvenlige end i halvfemserne og i starten af det 21. århundrede.” (Stephen Sackur: Christos Tsiolkas, Australian novelist. HARDtalk, BBC, 2011-21-12). Tsiolkas’ stemme har vundet stor genklang, ikke bare i Australien, men også i andre tidligere Commonwealth-lande, og to af hans fire romaner er blevet filmatiseret, senest ”Lussingen” som tv-serie.

Under en grillfest, hvor venner og familie er samlet i en forstad til Melbourne, får en dreng en ørefigen af en far til et af de andre børn. Christos Tsiolkas’ roman ”The Slap” fra 2008 (”Lussingen”, 2012) undersøger de rystelser, som denne specifikke hændelse efterfølgende sender igennem den sammensatte gruppe af mennesker, imens fortællersynsvinklen skifter imellem de tilstedeværende. Romanen er delt op i otte kapitler, hver med sin fortæller, og følger kronologisk ugerne efter hændelsen.

Historien er fokuseret omkring en græsk indvandrerfamilie. Faderen Manolis var fabriksarbejder; sønnen Hector er offentligt ansat og vært for grillfesten; og dennes fætter Harry leverer den syngende lussing. Galleriet af fortællere favner desuden Hectors indiske kone Aisha; dennes succesfulde veninde Anouk; moderen til det forulempede barn Rosie samt teenagepigen Connie og hendes homoseksuelle ven Richie. På den måde har Tsiolkas komponeret sin fortælling med otte forskellige positioner – hver med deres syn på hændelsen, hver især med deres problemer og konflikter.

Da fortællerne spænder vidt både socialt og kulturelt, i alder og seksuel orientering, får læseren et sammensat billede af middelklassen i et moderne Australien, hvor revnerne mellem de forskellige grupperinger knirker, og hvor racisme, utroskab, vold, stofmisbrug og druk trives. Tsiolkas’ sprog er ligefremt og blander dialog med fortællernes tankeindfald, erindringer og beskrivelser af Melbournes mange ansigter. Gevinsten ved de skiftende synsvinkler er, at læseren oplever de forskellige figurer både per første hånd og i hinandens indbyrdes blik, hvorved de nuanceres og deres respektive selvbedrag sættes i perspektiv.

For at diagnosticere Australien, som det tog sig ud i årene med voksende velstand under den konservative premierminister John Howard (1996-2007), har Tsiolkas med ”Lussingen” foretaget et snit igennem de sociale lag og blotlagt de sygdomme, der præger landet.