Tahar Ben Jelloun

Tahar Ben Jelloun kom til verden den 1. december 1944 i Fès i Marokko. Familien, der bestod af forældre og fire børn, boede i en lille lejlighed i den gamle del af Fès. Faderen havde en lille butik i souk’en, hvor han solgte krydderier, og senere blev han skrædder. Som fem-årig kom Jelloun i koranskole og lærte at recitere koranvers. To år senere kom han i en tosproget fransk-arabisk skole. Fès var nemlig en del af det franske protektorat, da Frankrig var kolonimagt i Marokko.

Som 18-årig begyndte han at studere filosofi ved Mohammed V Universitetet i Rabat. I midten af 1960’erne var han med til at drive det litterære magasin Souffles, og han skrev en del kulturjournalistik. I samme periode var han involveret i studenteroprøret mod det undertrykkende og voldelige marokkanske politi, og som straf blev han sendt i militærlejr i 1966. Under sit fangenskab havde han lov til at få en bog hver tredje måned, så han bad sin bror komme med den tykkeste paperback, han kunne finde. Det blev James Joyces ”Ulysses”, og Jelloun blev fascineret af forfatterens frihed. I løbet af sine 18 måneder i militærlejr skrev han sine første digte, og fem år senere – i 1971 – blev hans første digte udgivet i ”Hommes sous linceul de silence”. Kort efter flyttede han til Paris i Frankrig, da han var blevet lamslået af militærets undertrykkelse og vold i forbindelse med studenteroprøret, og samtidig som reaktion på, at magasinet Souffles var blevet lukket af myndighederne. I Paris studerede Jelloun på Sorbonne, hvorfra han fik en doktorgrad i psykoterapi i 1975.

I 1973 udkom Jellouns første roman ”Harrouda”, men først i 1985 fik han sit litterære gennembrud med romanen ”Sandbarnet”. To år efter fik han – som den første nordafrikanske forfatter – den prestigefyldte pris Prix Goncourt for sin roman ”Den hellige nat”. Jelloun er i øvrigt også flere gange blevet shortlistet til Nobelprisen i litteratur.

Jelloun bor i en forstad til Paris sammen med sin kone Ayesha og deres fire børn. Ved siden af sit forfatterskab skriver Jelloun for tre centrale sydeuropæiske aviser, nemlig El País i Madrid, Corriere della Sera i Rom og Le Monde i Paris.

Tahar Ben Jellouns gennembrudsroman ”L’enfant de sable” fra 1985 samt efterfølgeren ”La Nuit sacrée” fra 1987 udkom første gang på dansk i 1988, men blev i 2003 samlet i værket ”Sandbarnet & Den hellige nat”.

Romanernes omdrejningspunkt er historien om Ahmed/Zahra, der bliver født som den 8. datter i en arabisk familie. Da det ifølge islamisk kultur er en ulykke at få piger, har faderen besluttet, at det 8. barn de får, skal opfostres som en dreng uanset køn. Ahmed når puberteten, førend han bliver klar over sin sande kønsidentitet, og herfra folder historien sig ud på mange forskellige og dramatiske måder.

I ”Sandbarnet” vælger Ahmed at forblive den mand, hun er opdraget til, idet hun erkender, at det kun er derigennem, hun for alvor kan leve et privilegeret liv. I ”Den hellige nat” tager Ahmed sin kvindelighed på sig, rejser langt væk fra sit fødehjem og bliver til Zahra.

06705472

Igennem de to værker tematiserer Jelloun kønnenes roller i et arabisk, patriarkalsk samfund, hvor mulighederne for at udfordre kønsnormerne er små. Men Ahmed/Zahra bliver netop i stand til at overskride grænser og udforsker dermed skellene mellem køn som skæbne og køn som valg – et i øvrigt meget postmoderne tema i vestlig litteratur.

Jelloun tematiserer samtidig fortællingens kraft. I begge værker fortælles historien om Ahmed/Zahra således af forskellige historiefortællere, der alle hævder at tage afsæt i Ahmeds efterladte dagbog. Ingen af fortællerne formår dog at afslutte historien, og dermed skabes en form for suspense. Hvorfor de ikke kan afslutte historien, kan pege tilbage på deres manglende evne til at få hold på og forstå denne dobbelte kønsidentitet.

Det er på mange måder et undergravende værk. Især undergraver det faste forestillinger om køn og (kulturel) identitet samt om den lineære fortælling med en entydig afslutning. Faktisk driver beretningen om Ahmed/Zahra ligefrem flere fortællere til vanvid på grund af deres manglende evne til at formidle historien. Ideen om en fast forankret kulturel identitet udfordres blandt andet af, at værket henviser på kryds og tværs til den centrale europæiske og arabiske litteraturhistorie. Jelloun introducerer ligefrem dem argentinske forfatter Jorge Luis Borges som en af fortællerne i romanen. På den måde overskrides grænserne mellem Vest og Øst, mand og kvinde, og værket bliver bannerfører for frihed og oprør.