tahar ben jelloun
Foto: Joel Saget / Scanpix

Tahar Ben Jelloun

cand.mag. Karina Søby Madsen, Bureauet, september 2018.
Top image group
tahar ben jelloun
Foto: Joel Saget / Scanpix

Indledning

De marginaliserede spiller hovedrollen i den fransk-marokkanske forfatter Tahar Ben Jellouns forfatterskab. Fra den prostituerede i debutromanen ”Harrouda” til analfabeterne og migranterne, der går igen i de fleste værker. Identitet er et gennemgående tema – ikke mindst kulturel- og kønsidentitet –, og mange af karaktererne forsøger at bryde ud af deres fastlåste roller. Mest vellykket undersøger Jelloun identitetens grænser i gennembrudsværkerne ”Sandbarnet” og ”Den hellige nat”, om den arabiske pige, der opfostres som dreng, fordi faderen vil have en arvtager til familiefirmaet.

53990002

Blå bog

Født: 1. december 1944 i det franske protektorat Fès i Marokko.

Uddannelse: Filosof fra Mohammed V Universitetet i Rabat, 1968. Doktorgrad i psykoterapi fra Sorbonne, 1975.

Debut: Hommes sous linceul de silence. 1971. Digte.

Litteraturpriser: Prix de l’amitié franco-arabe, 1976. Prix Goncourt, 1987. IMPAC Dublin Literary Award, 2004. Prix Ulysse, 2005. Grand Officer, Legion of Honour, 2008. Prix de la paix Erich-Maria-Remarque, 2011.

Seneste udgivelse: Lystægteskabet. Arvids, 2018. (Le mariage de plaisir. 2016). Oversat af Inge-Lise Dalager. Roman.

Inspiration: Miguel de Cervantes, Fernando Pessoa og Joseph Conrad.

 

 

 

Interview med Tahar Ben Jelloun (på fransk)

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Fez betog alle, som så byen for første gang. Tage og terrasser stod i forbindelse med hinanden, viklede sig ind i hinanden og tegnede en arabesk, der fremkaldte drømmerier hos besøgende fra de fjerneste egne. Byen havde sin egen lugt, sin egen duft, en udefinerbar udstrømning, der indeholdt mindet om alle vellugte, som var strømmet ud over dens jord efter år 808, hvor den blev grundlagt af Mullah Idriss I.”

”Lystægteskabet”, s. 88.

Tahar Ben Jelloun kom til verden den 1. december 1944 i Fès i Marokko. Familien, der bestod af forældre og fire børn, boede i en lille lejlighed i den gamle del af Fès. Faderen havde en lille butik i souk’en, hvor han solgte krydderier, og senere blev han skrædder. Som fem-årig kom Jelloun i koranskole og lærte at recitere koranvers. To år senere kom han i en tosproget fransk-arabisk skole. Fès var nemlig en del af det franske protektorat, da Frankrig var kolonimagt i Marokko.

Som 18-årig begyndte han at studere filosofi ved Mohammed V Universitetet i Rabat. I midten af 1960’erne var han med til at drive det litterære magasin Souffles, og han skrev en del kulturjournalistik. I samme periode var han involveret i studenteroprøret mod det undertrykkende og voldelige marokkanske politi, og som straf blev han sendt i militærlejr i 1966. Under sit fangenskab havde han lov til at få en bog hver tredje måned, så han bad sin bror komme med den tykkeste paperback, han kunne finde. Det blev James Joyces ”Ulysses”, og Jelloun blev fascineret af forfatterens frihed. I løbet af sine 18 måneder i militærlejr skrev han sine første digte, og fem år senere – i 1971 – blev hans første digte udgivet i ”Hommes sous linceul de silence”. Kort efter flyttede han til Paris i Frankrig, da han var blevet lamslået af militærets undertrykkelse og vold i forbindelse med studenteroprøret, og samtidig som reaktion på, at magasinet Souffles var blevet lukket af myndighederne. I Paris studerede Jelloun på Sorbonne, hvorfra han fik en doktorgrad i psykoterapi i 1975.

I 1973 udkom Jellouns første roman ”Harrouda”, men først i 1985 fik han sit litterære gennembrud med romanen ”Sandbarnet”. To år efter fik han – som den første nordafrikanske forfatter – den prestigefyldte pris Prix Goncourt for sin roman ”Den hellige nat”. Jelloun er i øvrigt også flere gange blevet shortlistet til Nobelprisen i litteratur.

Jelloun bor i en forstad til Paris sammen med sin kone Ayesha og deres fire børn. Ved siden af sit forfatterskab skriver Jelloun for tre centrale sydeuropæiske aviser, nemlig El País i Madrid, Corriere della Sera i Rom og Le Monde i Paris.

Sandbarnet & Den hellige nat

”En historie er som et hus […]. Væggene er husets hukommelse. Krads lidt i en sten, lyt og I vil høre ikke så lidt! Tiden samler det op som dagen bærer på og som natten spreder. Den bevarer og holder tilbage.”

”Sandbarnet & Den hellige nat”, s. 181.

Tahar Ben Jellouns gennembrudsroman ”L’enfant de sable” fra 1985 samt efterfølgeren ”La Nuit sacrée” fra 1987 udkom første gang på dansk i 1988, men blev i 2003 samlet i værket ”Sandbarnet & Den hellige nat”.

Romanernes omdrejningspunkt er historien om Ahmed/Zahra, der bliver født som den 8. datter i en arabisk familie. Da det ifølge islamisk kultur er en ulykke at få piger, har faderen besluttet, at det 8. barn de får, skal opfostres som en dreng uanset køn. Ahmed når puberteten, førend han bliver klar over sin sande kønsidentitet, og herfra folder historien sig ud på mange forskellige og dramatiske måder.

I ”Sandbarnet” vælger Ahmed at forblive den mand, hun er opdraget til, idet hun erkender, at det kun er derigennem, hun for alvor kan leve et privilegeret liv. I ”Den hellige nat” tager Ahmed sin kvindelighed på sig, rejser langt væk fra sit fødehjem og bliver til Zahra.

06705472

Igennem de to værker tematiserer Jelloun kønnenes roller i et arabisk, patriarkalsk samfund, hvor mulighederne for at udfordre kønsnormerne er små. Men Ahmed/Zahra bliver netop i stand til at overskride grænser og udforsker dermed skellene mellem køn som skæbne og køn som valg – et i øvrigt meget postmoderne tema i vestlig litteratur.

Jelloun tematiserer samtidig fortællingens kraft. I begge værker fortælles historien om Ahmed/Zahra således af forskellige historiefortællere, der alle hævder at tage afsæt i Ahmeds efterladte dagbog. Ingen af fortællerne formår dog at afslutte historien, og dermed skabes en form for suspense. Hvorfor de ikke kan afslutte historien, kan pege tilbage på deres manglende evne til at få hold på og forstå denne dobbelte kønsidentitet.

Det er på mange måder et undergravende værk. Især undergraver det faste forestillinger om køn og (kulturel) identitet samt om den lineære fortælling med en entydig afslutning. Faktisk driver beretningen om Ahmed/Zahra ligefrem flere fortællere til vanvid på grund af deres manglende evne til at formidle historien. Ideen om en fast forankret kulturel identitet udfordres blandt andet af, at værket henviser på kryds og tværs til den centrale europæiske og arabiske litteraturhistorie. Jelloun introducerer ligefrem dem argentinske forfatter Jorge Luis Borges som en af fortællerne i romanen. På den måde overskrides grænserne mellem Vest og Øst, mand og kvinde, og værket bliver bannerfører for frihed og oprør.