Jakob Ejersbo
Foto: Morten Holtum

Jakob Ejersbo

Artikel type
voksne
stud.mag. Tim Lissauer, iBureauet/Dagbladet Information, 2010.
Top image group
Jakob Ejersbo
Foto: Morten Holtum
Main image
Ejersbo, Jakob
Foto: POLFOTO

En historie om misbrugere og pushere i Aalborg lyder ikke umiddelbart som en bestseller. Alligevel lykkedes det Jakob Ejersbo at besnære læserne med sine nuancerede og realistiske beskrivelser i romanen “Nordkraft”, der indgav ham De Gyldne Laurbær. I sommeren 2008 gik den kun 40-årige forfatter bort. Han efterlod sig et 1.600 siders manuskript, som han sammen med Gyldendalforlægger Johannes Riis havde arbejdet på i lidt over et år. Efter hans død udkom bøgerne “Eksil”, “Revolution” og “Liberty”, der tilsammen udgør Afrika-trilogien. De tre bøger er Ejersbos beretning om et kontinent præget af rodløshed, identitetsproblemer, brutalitet og ren og skær overlevelse. Samtidig binder trilogien en sløjfe om et forfatterskab, der med både kølighed og indlevelse konstant kommer på skudhold af virkeligheden, uden nogensinde at forfalde til hverken blødsødenhed eller kynisme.

52128870

Blå bog

Født: 6. april 1968 i Rødovre.

Død: 10. juli 2008.

Uddannelse: Uddannet journalist ved Danmarks Journalisthøjskole 1995.

Debut: Fuga, Tiderne skifter, 1998. Brevroman (sammen med Morten Alsinger).

Litteraturpriser: De Gyldne Laurbær, 2003. DR Romanprisen, 2010.

Seneste udgivelse: Nedrullede persienner og andre begyndelser. Gyldendal, 2015. Noveller.

Inspiration: Kerstin Ekman, Hans Kirk, Hans Lucht, Ernest Hemingway, John Steinbeck, Erich Maria Remarque og Aleksandr Solsjenitsyn.

Periode: Mellemkrigstidens socialrealisme og kulturradikalisme

Genre: Autofiktion

 

Baggrund

“Hunden snerrer. Hjørnetænderne er blanke af savl, og kæbernes snappen sender et luftryk mod mit skød. Jeg står med 300 gram hash tapet fast til mit maveskind.”
“Nordkraft”, s. 11.

Jakob Ejersbo blev født i 1968 i Rødovre. I 1974, da Ejersbo var seks år gammel, rejste familien til Tanzania, hvor han og storesøsteren Ea startede på Den Internationale Skole i byen Moshi (ISM). I 1976 flyttede familien tilbage til Danmark og bosatte sig i Frejlev uden for Aalborg, hvor Ejersbo begyndte i 3. klasse. Men da faderen igen fik job i Tanzania, tryglede Ejersbo om at komme med, og som 13-årig rejste han atter til Tanzania med sin far, hvor han blev genindskrevet på ISM. I slutningen af 80’erne rejste Ejersbo tilbage til Danmark, hvor han påbegyndte efterskole og senere HF, mens forældrene rejste tilbage til Tanzania uden børn.

Jakob Ejersbo afsluttede sin HF-eksamen i 1988, og efter forgæves at have forsøgt sig med en række universitetsuddannelser i Aalborg, startede han på Danmarks Journalisthøjskole i Århus og dimitterede i 1995. Efterfølgende arbejdede han primært med radio, men forfatterdrømmen blev ved at trække i ham. Han har desuden været isolator, opvasker, piccolo, fabriksarbejder, brolægger og arbejdsløs.

I 1998 debuterede Jakob Ejersbo med brevromanen “Fuga”, som han skrev sammen med Morten Alsinger, en ven fra universitetsmiljøet i Aalborg. Efterfølgende skrev han novellesamlingen “Superego”, der blev afvist af flere forlag, indtil Gyldendal til sidst antog bogen. “Superego” udkom i 2000 til et splittet anmelderkorps, der enten elskede eller hadede Ejersbos skildring af tidsånden omkring årtusindskiftet.

I 2002 fik Ejersbo sit litterære gennembrud med romanen “Nordkraft”, der beskriver et barskt ungdomsmiljø i Aalborg. “Nordkraft” fik en overvældende modtagelse af både anmeldere og publikum. Den blev filmatiseret i 2005, og i årene, der fulgte ventede litteraturredaktioner og den brede fanskare spændt på, hvad den unge, talentfulde forfatter havde i ovnen.

I september 2007 fik Jakob Ejersbo stillet diagnosen ondartet kræft i spiserøret. Siden foråret samme år havde han og Gyldendals forlagsredaktør Johannes Riis minutiøst gennemgået et 1.600 siders langt manuskript, der var baseret på Jakob Ejersbos tid i Afrika. Efter at have fået konstateret sygdommen, skrev Ejersbo en mail til Johannes Riis med en brugsanvisning på det videre arbejde med manuskriptet. Ti måneder senere, i juli 2008, døde han.

I 2009 genoptog Johannes Riis arbejdet med manuskriptet, og med hjælp fra venner og familie udkom romanerne “Eksil”, “Revolution”, “Liberty” – med et par måneders mellemrum i 2009. Romanerne udgør tilsammen Ejersbos Afrika-trilogi. I 2010 modtog han posthumt DR Romanprisen for det sidste bind i serien.

 

Fuga

“Jeg læste i en avis om en mavesur mand, der havde været i Jugoslavien og set de unge krigere. Siden var han kommet hjem til smørhullet og havde forvildet sig ind på en café, og han skrev, at de unge mænd hér var de samme som dér og på caféerne i hele Europa, med deres hvide tætsiddende T-shirts over pumpede legemer, guldørenringe, handlingsliderlige og med et hav af ligegyldighed overfor andres smerte.”
Jakob Ejersbo: “Fuga”, side 37

Jakob Ejersbo debuterede med “Fuga” (1998), der er en brevroman, skrevet sammen med Morten Alsinger. Ordet fuga (lat. ‘flugt’) stammer fra musikkens verden og er en kompositionsteknik, hvor flere stemmer imiterer hinanden. Titlen på bogen refererer til en række temaer, der går igen i de to unge mennesker Tommy og Williams brevveksling.

Romanen indledes i slutningen af 1993. Tommy er udstationeret af Mellemfolkeligt Samvirke i Kroatien, der i starthalvfemserne var præget af krig og konflikt mellem etniske grupperinger. Hurtigt forstår man, at udstationeringen har været en flugt fra tilværelsen derhjemme, og at Tommy har besluttet at tage hjem og “se mit affald i øjnene” (side 7).

William er ved at uddanne sig som journalist og er i praktik på Aalborg Nærradio. Praktikpladserne i København glippede og han ærgrer sig over at sidde fast i Aalborg, i et både hårdt og kedeligt job med kolleger han ikke ønsker at socialisere med og et gå-i-byen miljø, der fortsætter ad de samme, gamle veje. Williams forældre døde i en bilulykke, da han var 15 år gammel, men det er ikke noget han fortæller om på arbejdet, for han gider ikke medlidenhed, og samtidig tynges han af et forlist forhold, som hans tanker efter flere år stadig hænger fast i.

“Fuga”s form tillader en både intim og ærlig fremstilling af maskulinitet i en generation, der på den ene side ikke ønsker at leve op til andres forventninger, men som på den anden side heller ikke kan gøre sig fri af dem. De to mænd identificerer sig både med klassiske machoforestillinger og mere bløde og reflekterede værdier. Fugaen kredser tematisk både om sex, fest, sprut og stoffer samt om kærlighed, identitet og ansvar. Tommy og William bekender sig til hinanden, udfordrer hinanden, skændes og forsones, alt imens et persongalleri af venner og familie defilerer forbi og præger deres fælles historie. Med “Fuga” starter Ejersbo et skriveteknisk spor, som i høj grad præger de senere værker.