Junot Diaz

Junot Diaz er født den 31. december 1968 i San Domingo, hovedstaden i den Dominikanske Republik, som yngste barn i en søskendeflok på tre. Her boede han de første år af sit liv sammen med sin mor og sine bedsteforældre, mens hans far arbejdede i USA. I midten af 70'erne emigrerede resten af familien for at blive genforenet med den arbejdende far og bosatte sig i New Jersey.

Dette opbrud markerede naturligvis et vendepunkt i den unge Diaz' liv, med alt hvad det indebar af såvel afslutning som begyndelse. Den nye tilværelse i USA forekom i første omgang skræmmende, og han begravede sig i tegneserier, science fiction og fantasy-litteratur. En interesse, der siden kom til at manifestere sig tydeligt i hans forfatterskab.

Efterhånden som han blev ældre og stadig mere amerikansk, forekom hans spanske hjem nu at være dét, der var anderledes, og denne oplevelse af splittethed, som vel må siges at være almindelig hos ud/indvandrere, blev en drivkraft i hans skrivning.

I 1992 færdiggjorde Diaz sin BA i engelsk fra Rutgers College, og kort efter modtog han et brev om optagelse på Cornell University, New York. Det overraskede Diaz temmelig meget, da han ikke havde ansøgt – men det havde hans daværende kæreste til gengæld gjort på hans vegne. Tre år senere blev han kandidat i finkultur fra Cornell.

Allerede på Rutgers havde han truffet to store personligheder, der opmuntrede ham til at skrive videre: Toni Morrison, afro-amerikansk forfatter, der i 1993 modtog Nobelprisen i litteratur som den første sorte kvinde, og Sandra Cisneros, forfatter af mexicansk afstamning, der blandt andet er kendt for sin inddragelse af spansk i sine engelsksprogede tekster. Et greb, som også Diaz med stor behændighed benytter i gennembrudsromanen “Oscar Wao og hans korte og forunderlige liv” fra 2007.

Til trods for sin spirende forfattervirksomhed måtte Diaz forsørge sit studieliv med mange forskellige jobs, lige fra opvask til levering af pool-borde. Den slags aktiviteter har han dog nu lagt bag sig. Ved siden af forfattervirksomheden er Junot Diaz i dag professor i skrivning ved MIT og litteraturredaktør på the Boston Review.

Novellesamlingen “Drown” fra 1996 (“Drengenes By”, 1996) består af 10 noveller om barndoms- og ungdomsliv i USA og Den Dominikanske Republik.

Otte af de ti noveller har en mandlig jeg-fortæller. Novellen “Hvordan man får en date med en brun pige, sort pige, hvid pige eller en halvvejs” er en slags manual til en date, under skyldig hensyntagen til, ‘hvilken slags’ pige, der er tale om. Novellen “No face”, beskriver  i 3. person et par timer i en ung mands liv, en stakkels ung mand, der som spæd fik ædt store dele af sit ansigt af en gris.

Alle novellerne beskriver en fattig tilværelse med fysisk og psykisk vold som daglig kost, men også stor skønhed og kærlighed, særligt i de fine beskrivelser af moderfiguren.

En eksemplarisk novelle, der både rammer skrivestilen og det gennemgående tema, er “Aguantando”, hvor jeg-fortælleren, Yunior, bor med sin mor, storebror og morfar. De er meget fattige, selv hjemmets bibel er vandskadet på grund af et utæt tag. Dog findes der et billede af drengenes far, der har klaret tidens tand, fordi det opbevares under madrassen i sengen. Han er rejst til New York for at arbejde og senere kunne hente sin familie til USA. Men det tager tid, også længere tid, end hans kone havde forestillet sig. Drengene har endeløse fantasier om, hvordan faren en dag vil komme hjem som en frelser med penge på lommen og guld på fingrene. I sandhed en kontrast til hverdagen, hvor ‘Mami’ arbejder på fabrik fra tidlig morgen til sen aften og middagen altid består af (for) små portioner kogte grøntsager. Indimellem må hun ty til at sende sine drenge på, hvad hun kalder ‘ferie’ hos slægtninge. Yunior hader opholdene hos sin tante, som dog i det mindste giver ham nok at spise.

21513857

I “Aguantando”, der er fortalt som Yuniors tilbageblik på en periode i sin barndom, rammer Diaz et sprog og en stil, der med stor klarhed formidler et barns følelser. Sproget er iblandet spanske gloser men ikke i så høj grad som senere i forfatterskabet.

Et centralt tema i novellen er savn. Drengene savner deres far, men veksler mellem at ville vedkende sig det og at fortrænge det, fordi de mærker det svigt, han har udsat dem og deres mor for.

Børns følelsesmæssige intelligens er et andet tema, der går igen i flere af novellerne. Yunior og hans bror fornemmer meget af, hvad der foregår mellem de voksne og forsøger at forholde sig så normaliserende og udglattende som muligt, når de mærker stemningen koge omkring sig. De undskylder og forsøger at forklare deres forældre, og bliver ved med at bevare en sidste rest af håb om, at deres far nok skal komme igen og vise sig at være fin i kanten.