m chabon
Foto: Redux / Ritzau Scanpix

Michael Chabon

journalist Niels Vestergaard, iBureauet/Dagbladet Information. 2010. Opdateret af cand.mag. Christian Jess Rasmussen. 2013.
Top image group
m chabon
Foto: Redux / Ritzau Scanpix
Main image
Chabon, Michael
Foto: POLFOTO

Indledning

Når Pulitzer-prisvinderen Michael Chabon henvender sig til voksne, er det med et kritisk øje på det amerikanske samfund. I hovedværkerne spejler han amerikanernes behandling af jøder i jødernes behandling af homoseksuelle, men i modsætning til meget af den tematisk beslægtede minoritetslitteratur er der tale om sprudlende episke forløb, som smelter mytologi sammen med pulp og populærkultur, og samfundskritikken er næppe mere end et påskud for virkelighedsflugt. Chabon nyder at isolere sig i fortællingernes eventyrlige verden og videreformidle oplevelsen til læseren. Budskaber er i den forstand underordnede, og han vælger frit og ubekymret mellem redskaber og genrer. Han har gennem årene gjort sig i så forskellige udtryk som magisk realisme, noirkrimi, fantasy, børne- og ungdomsbøger og noveller. Priser, anmelderroser og høje salgstal har været en del af karrieren siden debuten med “Pittsburgh mysterierne” i 1988, og Michael Chabon regnes med god grund for en af de fremmeste repræsentanter for den nye generation af nordamerikanske forfattere, der også tæller navne som Jonathan Lethem, Rick Moody og Jennifer Egan.

 

29969841

Blå bog

Født: 24. maj 1963.

Uddannelse: Bachelor fra University of Pittsburgh, 1984. Master i ‘creative writing’ fra University of California, 1987.

Debut: The Mysteries of Pittsburgh, 1988.

Litteraturpriser: Publishers Weekly best books, 1995. Scripter Award, 2000. Pulitzer-prisen, 2001. Nebula Award for bedste roman, 2007. Hugo Award for Best Novel, 2008.

Seneste udgivelse: Wonderboys. Rosenkilde & Bahnhof, 2013. ( Wonder Boys. 1995). Oversætter: Juliane Wammen. Roman.

 

 

 

 

 

Artikel type
voksne

Baggrund

“Kavalier & Clays lange produktion – og den sande historie om Eskapistens fødsel – begyndte i 1939, hen mod slutningen af oktober, den nat Sammys mor stormede ind på hans værelse, bankede med ringen og jernknoerne på sin venstre hånd på siden af hans kranium og gav ham besked på at rykke sig så der blev plads i sengen til hans fætter fra Prag.”

“Den utrolige historie om Kavalier & Clay”, s. 12.

Som enhver rask bogorm har Michael Chabon en stribe kære barndomsminder om møder med bøger og tegneserier, som fik afgørende betydning for hans senere forfatterskab: “Det er læsningens henrykkelse og ikke bøgernes indhold som sådan, jeg husker bedst fra min barndom som bogorm. Læsning var ikke en intellektuel oplevelse, men snarere en sanseoplevelse – og en oplevelse jeg bliver mindet om, hver gang jeg træder ind i et antikvariat og møder duften af gamle bøger. Pulsen ryger i vejret, maven trækker sig sammen i spænding: Hvilken bog finder jeg mon denne gang? Den duft af gamle bøger er et universelt sprog, som alle bogorme i verden forstår.” (Anne Mette Lundtofte: Michael Chabons flugt og udflugter. Politiken, 2006-09-30).

Michael Chabon er ud af en jødisk middelklassefamilie på den amerikanske Østkyst. Faren var hospitalsdirektør og moren advokat. De første år boede de i hovedstaden Washington. Seks år inde i Michael Chabons liv flyttede de til en by i staten Maryland, som stort set ikke bestod af andet end nogle gader og huse og et byskilt, som sagde Columbia. Der var ikke tale om en udørksflække, men et projekt i sin vorden, en by som var ved at blive bygget op fra grunden. De var i Chabons erindring kolonialister i en drøm, immigranter i et nyt land, som stadig kun fandtes på papir. Han hængte papiret, tegningerne over den nye by, op på sit værelse, og når han var kommet i seng og lå og læste “Hobbitten” eller “Superman” eller en anden af hans rejseguider ind i fantasiens verden, hændte det, at han kastede et blik op på det, og tog en afstikker langs de skitserede veje.

“Virkelighedsflugt har altid sådan en negativ klang. Men for mig at se er der da et helt enormt potentiale i at kunne lade sig transportere væk fra sit virkelige liv. Når man er helt opslugt af en historie, glemmer man samtidig de sorger og bekymringer, der ellers tynger en i det daglige og man får et nyt perspektiv på det hele”, siger Michael Chabon i et interview med Politiken den 30. september 2006. “Jeg kan for eksempel huske, hvordan jeg en gang, da mine forældre havde sendt mig på sommerlejr, efter de var blevet skilt, var rigtig ked af det og følte, at ingen gad være sammen med mig. Men så havde jeg heldigvis en stak tegneserier med, og dem lå jeg så og læste under et træ ude i en skov, og jeg glemte lykkeligt alt omkring mig – og var glad!”

Som teenager fortsatte flugten ind i voksenlitteraturen. Af værker “som ændrede mit liv” nævner Chabon blandt andre Jorge Luis Borges’ “Labyrinter”, Vladimir Nabokovs “Lolita”, F. Scott Fitzgeralds “Den store Gatsby” og Gabriel Garcia Marquezes “Kærlighed i koleraens tid”.

Pittsburgh-mysterierne

“Jeg holdt op med at græde. Alting syntes at være vendt helt på hovedet. Den Arthur jeg troede jeg kendte ville have hånet mig nu. Han ville have gjort nar ad Phlox, og tvunget mig til at indrømme at hun havde taget røven på mig. Han ville have tvunget mig til at erkende, at hvis ikke jeg elskede ham – Athur P. Lecomte – med alle de smarte steder han havde været, det perfekte liv han levede, hans sarkastiske vid, hans rå fornøjelser, og mest af alt, det maskuline selskab, som han tilbød mig – så var jeg et fjols, en taber, og helt og aldeles min fars pligtopfyldende søn, dømt og forbandet til at miste alle de ting som min far havde mistet – kunst, kærlighed, integritet, og alt det. Et skift, endnu et skift havde fundet sted. På en eller anden måde kom det hele an på mig nu, og jeg ville vide hvorfor.”
“Pittsburgh-mysterierne”, s. 236.

Michael Chabon debuterede i 1988 med romanen ”The Mysteries of Pittsburgh” (“Pittsburgh-mysterierne”, 1988) om et far søn-opgør i en gangsterverden. Den følsomme Art Bechsteins far er regnskabschef for mafiafamilien Maggio’erne, Arts onkel Lenny Stern er en af de højst placerede i Pittsburghs underverden. Art møder sjældent nogen af dem, uden der er et par gorillaer i baggrunden med pistoler i skulderhylstrene. Hans far har et ønske om, at Art skal være ‘legit’ og – så selvindlysende at det ikke engang har været nødvendigt at formulere – ‘straight’. Det går også fint nok, indtil Art er færdig med college og løber ind i den smukke, homoseksuelle Arthur Lecomte og hans ven, maverick’en Cleveland, som har drukket sine penge op og nu arbejder som pengeinkassator og indbrudstyv. Art har sommerferiearbejde i en boghandel. Om aftenen mødes han med sine nye venner og fester og drikker og kærester med en af pigerne i kredsen og bliver mere og mere fascineret af den aristokratiske Lecomte, indtil det udvikler sig til en forelskelse, og opgøret med faren er uundgåeligt. Der er klare paralleller til gangsterdramaerne “The Godfather” og “The Sopranos”, men fordi vinklen og vægten ligger på Arts kamp for at skabe sig en identitet og kønsidentitet, er “Pittsburgh-mysterierne” traditionelt placeret i genren ungdoms-/ coming of age-roman, og slægtskabet med den genredefinerende “Griberen i rugen” (”Forbandede Ungdom”) af J.D. Salinger og for den sags skyld Oscar Wildes “Billedet af Dorian Gray” er da også langt mere iøjnefaldende.

Hvornår historien præcist foregår er uklart. Arthur får på et tidspunkt et slemt tilfælde af fladlus “som bortset fra herpes var den værste kønssygdom, man kunne forestille sig dengang.” (s. 129). Det placerer den før AIDS-epidemiens udbrud. Henvisninger til blandt andre The Clash gør det usandsynligt, at den foregår meget tidligere. Eller med andre ord, at det formentlig er lige omkring 1980. Første kapitel låner en strofe fra The Clash-albummet “London Calling” fra 1979 – Elevator på vej op/ Elevator goin’ up – som titel. Handlingen udvikler sig i dialog med Freud, fransk litteratur, filmklassikere, klassisk musik og punk. Miljø- og personskildringen er let stiliseret. Begivenhedernes geografiske centrum og rammen om det dramatiske klimaks er det forfaldne og stærkt symbolladede industrikompleks Skyfabrikken, placeret i en kløft midt i Pittsburgh omgivet af fattige beboelsesejendomme. Arthur og Cleveland har gjort strejfture derned, siden de var skoledrenge. Nu kommer Art med. Fortællingen er fyldt af de mysterier, titlen annoncerer. Nogle af de væsentligste er de tabuer, som Art og hans nye venner omfatter deres fortid med. Efterhånden som de afdækkes, åbner historien for et grumt blik ind i velhavende familier, som har gjort svigt og overgreb til en højere kunstart.

Michael Chabon var flyttet til Los Angeles og skrev romanen som afslutning på en master i ‘creative writing’ på University of California, Irvine. Hans vejleder sendte manuskriptet videre til en litterær agent, som betalte 155.000 dollars i forskud for rettighederne, rekord på det tidspunkt for en debuterende forfatter. Peoples Magazine ville have den unge skribent med det gennemtrængende blik, de bløde krøller og den skarpe profil med i en fotoserie betitlet “De halvtreds smukkeste i verden”, og NewsWeek inkluderede ham i en artikel om ‘up and coming gay writers’ – Michael Chabon er gift for anden gang og angiveligt ikke bøsse, men at misforståelsen opstod, var ikke uforståeligt.

“Pittsburgh-mysterierne” blev en bestseller, og måske har den unge forfatter oplevet den store hype som et pres. I hvert fald kæmpede han fire år med sit næste romanprojekt, inden han endelig opgav, og i stedet vendte sig mod selve skriveprocessen og langsomt arbejdede sig tilbage mod udgangspunktet, og det, der, sagt lidt højtravende, ligner forfatterskabets raison d’être, fortællingen som forfører og virkelighedsflugt. I 1995 udkom resultatet, den tørt humoristiske roman, “Wonder Boys”, herhjemme bedst kendt for filmatiseringen med Michael Douglas i hovedrollen som den potrygende forfatter og universitetslektor Trip, der er kørt fast i et totusinde sider langt manuskript og i livet i det hele taget – ifølge Chabon selv fortællingen om alt det, han frygtede at ende som.


Den utrolige historie om Kavalier & Clay

“I det ligblege lys fra lysstofrøret over køkkenvasken kunne han skelne en slank ung mand cirka på hans egen alder der stod sammenfalden mod dørkarmen som et spørgsmålstegn med en uordentlig bunke aviser under den ene arm og den anden kastet op for ansigtet som om han skammede sig. Det var Josef Kavalier, sagde mrs. Klayman og gav Sammy et hjælpsomt skub mod væggen, hendes bror Emils søn, som var kommet til New York her i aften med en Greyhoundbus, hele vejen fra San Francisco.”
“Den utrolige historie om Kavalier & Clay”, s. 12.

Mange af de store tegneserieskabere, Michael Chabon dyrkede som barn, var jøder, der var havnet i deres metier, fordi intolerance udelukkede dem fra erhverv, der var anset for mere respektable. I den sekshundrede sider lange ”The Amazing Adventures of Kavalier & Clay” fra 2000 (“Den utrolige historie om Kavalier & Clay”, 2006) hylder Chabon deres betydning for medlemmerne af amerikanske minoritets- og immigrantsamfund. Hans egen farfar havde arbejdet som typograf på en fabrik, der trykte tegneserier og slæbt dem hjem i stakkevis til sin søn. Chabons far havde igen sørget for, at Chabon selv blev introduceret for de klassiske superhelte fra det store DC forlag, og Chabon havde siden hen sørget for at udvide afsøgningen til de mere dystre fortællinger fra det andet store amerikanske tegneserieforlag, Marvel Comics. Således ved han om nogen, hvad drømmene og heltebillederne i de små kolorerede fortællinger betyder.

26441730

Handlingen udspiller sig i tegneseriens gyldne æra, fra Superman begynder at udkomme regelmæssigt i 1938, til branchen under indtryk af almindelig kommunistforskrækkelse og nogle brutale Senats-høringer i midten af halvtredserne underkaster sig en frivillig censur, kendt som The Comics Code. Den unge jøde Josef Kavalier er født og opvokset i Prag. Han har gået på Kunstakademiet og han har stået i lære hos en af udbryderkongen Houdinis elever. I 1939 flygter han fra nazisterne til New York, hvor han finder husly i en lille lejlighed på Brooklyn hos sin faster Ethel og hendes syttenårige søn Sammy Clayman. Sam er en brillant skribent og ser straks muligheder i sin tjekkiske fætter. De bliver et makkerpar, kendt som Clay & Kavalier, og når tegneserieverdens top med fortællingen om udbryderkunstneren Eskapisten inspireret af Kavaliers baggrund. “Ingen håndjern kan holde ham. Ingen låse er sikre. Han redder dem der er fanget i tyranniets og uretfærdighedens lænker. Houdini, men blandet med Robin Hood og en lille smule Albert Schweitzer.” (s. 148).

Undervejs knytter de bånd til frisindet og ekstravaganzaen personificeret i Kavaliers store kærlighed Rosa Saks og forskellige kunstnere og skuespillere, men de må hele tiden kæmpe med moralsk forhudsforsnævring, grådighed og dumhed i deres omgivelser – ikke mindst Clay som har fornøjelsen af at være Chabons bøsse i fortællingen. Ud over almindelige snerper og fordomsfulde myndigheder, bliver de lagt for had af en lille lomme af amerikanske nazister og udnyttet af benhårde pengefolk i forlagsverdenen. Mange af hændelserne er hentet i biografien hos kendte tegneserieskabere som Jack Kirby, Stan Lee, Jerry Siegel, Joe Shuster og Will Eisner.

Som periodestykke står fortællingen med raster og primærfarver. New York springer frem med travle mænd i kamgarnshabitter på Times Square og larmen fra baseball-publikum på Ebbets Field. Afstikkerne til mellemkrigstidens Centraleuropa stinker af brunkul og hviner af sporvognsskinner.

Det yiddische politiforbund

“”En doughnut, rebbe Tagenes,” siger Landsman da han kommer stampende ind fra gyden og stamper sneskorpen af galocherne. Sitkas lørdagseftermiddag ligger død som en mislykket Messias i sine snoede pjalter af sne. Der var ingen på fortovet, næsten ingen biler på gaden. Men herinde i Mabuhay Donuts læner tre-fire omstrejfere, ensomme og alkoholikere mellem drukture sig op ad den blanke plasticdisk og suger te ud af deres shtekeleher og regner på deres næste store fejltagelser.”
“Det yiddische politiforbund”, s. 188.

Efter “Den utrolige historie om Kavalier & Clay” stiger Chabons produktivitet eksplosivt med en række bøger, som primært henvender sig til et yngre publikum og deres forældre. “Summerland” fra 2002 – et femhundrede siders langt forsøg på at skabe en amerikansk pendant til J.K. Rowlings Harry Potter – er et ambitiøst højdepunkt i denne periode.

I 2007 udkom noirkrimien ”The Yiddish Policemen’s Union” (“Det yiddische politiforbund”, 2007). Forfatteren har ladet sig inspirere af et forslag fra 1938 om at skabe et fristed for europæiske flygtninge fra nazisterne i staten Alaska. Forslaget blev ikke til noget, men i “Det yiddische politiforbund” er staten Israel faldet kun tre måneder efter sin oprettelse i 1948, og befolkningen flygtet til Alaska, hvor de har fået midlertidigt ophold i Sitka-distriktet, der fungerer som en mellemting mellem en selvstyrende region og en flygtningelejr.

26887399

Bogen tager sin begyndelse, nogle måneder inden opholdstilladelsen udløber tres år senere. En ung narkoman bliver skudt på det hotel, hvor Meyer Landsman bor. Landsman er den højest dekorerede politibetjent i distriktet, en helt og en myte, men også forhutlet og fordrukken. Landsman kan ikke lide, at man pløkker narkomaner der, hvor han bor og går selv i gang med at finde morderen. Det er ikke nogen enkel opgave. Beskeden fra officielt hold er, at alle sager skal henlægges, fordi politiet er på vej til at blive opløst med Sitkas nedlæggelse. Ydermere viser det sig, at der fra Sitkas øverste religiøse lag er meget lidt interesse i, at Landsman skal finde ud af, hvad der er sket. Han begynder at forstå, at der var særlige interesser investeret i den unge narkoman, og finder ud af, at han ikke bare var en almindelig junkie, men et skakgeni, der som barn blev anset for Messias og nøje forbundet med en plan om at tilbageerobre Israel. Desværre var han også et følsomt gemyt og bøsse, som knækkede under farens religiøse regimente i hjemmet. Nogle af Landsmans spor fører ud af Sitka og ind i de omliggende indianerdistrikter. Andre fører ind i hans egen familie.

Fortællingen er mættet med begreber hentet fra yiddisch, hebræisk, skakteori og obskure jødiske riter blandt meget andet. En lille ordforklaring bagerst i bogen er ufuldkommen, men vi får da at vide, at sholem betyder pistol, og at patzer er en klodrian, hvilket ikke er helt uden betydning, for der er ret mange sholemer og patzer og patzer med sholemer i Sitka.

 

Landevejens riddere

""Det kan jeg fortælle," sagde radaniten, og idet han oversatte frit til overraskende godt khazarisk, skubbede han til Buljan med skulderen og snuppede øksen. Han sprang op på balustraden om terrassen, og da Buljan kom på benene igen, råbte han et ord der lød som et navn, råbt nede fra dybet af sin sjæl "Hillel!"
Den lodne hest stejlede og slog en tappenstreg på kraniet af den tømrer som var ved at binde ham til afrikanerens højre ben, rev sig løs og galopperede hen over gården. Lige før radaniten sprang, vendte han sig mod Buljan og rynkede panden som om han forsøgte at beslutte sig …"
"Landevejens riddere", s. 159.

Michael Chabons ”Gentlemen of the Road” fra 2007 ("Landevejens riddere" 2008) er en ridderroman i den picareske - gavtyveagtige - stil, som blev kendt med fortællingen om "Don Quijote" af den spanske sekstenhundredetals forfatter Cervantes. Den er skrevet som en føljeton til The New York Times med en let tegneseriekvalitet, som understreges af de ledsagende illustrationer i stilen fra Hal Foster, Prins Valiants skaber, mesterligt koloreret med et væld af eksotiske navne og begreber, og vel et godt bud på, hvordan Cervantes selv ville have behandlet genren, hvis han var vokset op på attenhundredtallets ridderromaner og nittenhundredtallets seriehæfter og havde været vidne til kvindekamp og jødeforfølgelser. Arbejdstitlen var "Jøder med sværd", og uden det på nogen måde kaster bare den mindste lille skygge over den altid dramatiske afvikling, rummer "Landevejens riddere" vel både en lille kønspolitisk og religiøs kant.

Tiden er cirka 950, og stedet Kaukasusregionen omkring Sortehavet. Den snu Zelikman og hans følgesvend, den enorme, kulsorte abessiner Amram lever fra hånden i munden på landevejen. De kan et par taskenspillertricks og taler en håndfuld sprog. Zelikman kommer ud af en jødisk baggrund med medicinsk og kirurgisk indsigt. De er begge to ferme med deres våben. Zelikman med et tyndt, kårdelignende sværd og Arman med en gigantisk vikingeøkse. Bogen begynder, hvor de mod deres vilje får en fordrevet og forkælet kongesøn som selskab. Han er ved at drive dem til vanvid, men langsomt bliver hans sag deres. Det tabte rige skal generobres og den usle tronraner Buljan omstyrtes.

27398413

"Jeg siger ikke at jeg forklejner eller tager afstand fra mit tidlige arbejde eller den genre (naturalisme fra slutningen af det tyvende århundrede) som det hovedsageligt er eksempler på. (…) Det er bare sådan at her i Landevejens riddere ligesom i nogle af dens nylige forgængere, ser man mig som forfatter forsøge hvad mange af personerne i mine tidligere historier - Art Bechstein, Grady Tripp, Ira Wiseman - forsøgte, længtes efter, var parate til at gøre: Jeg er taget af sted for at lede efter en smule eventyr", bemærker Chabon i efterordet (s. 220-21), og det har han formentligt fundet, eventyret - anmelderne gjorde i hvert fald.

 

 

 

 

 

Telegraph Avenue

”Hans forældre måtte udregne-skråstreg-forstå at Julie var semi-/bi-nysgerrig eller måske endda bøsse eller hvad det nu kunne være. Måske 25 minutter i klokken bøsse.”
”Telegraph Avenue”, s. 95.

Med ”Telegraph Avenue” fra 2012 (”Telegraph Avenue”, 2012) har Michael Chabon skrevet en hyldest til gaden af samme navn, som løber igennem byerne Oakland og Berkeley i Californien. Historien begynder i 2004 og centrerer sig omkring butikken Brokeland Records, der sælger brugte vinylplader, og som bestyres af Nat og Archy. Nat er hvid og jødisk, men opvokset i det primært afroamerikanske Oakland, mens Archy er sort. Nat er gift med Aviva, som er jordemoder i Berkeley Birth Partners sammen med Archys kone Gwen, som i øvrigt er højgravid med parrets søn. Nats og Archys skæbner er altså godt sammensnurrede og bliver det i endnu højere grad, da Archys ukendte 14-årige søn Titus dukker op og bliver venner med Nats søn Julius.

Julius springer ud som homoseksuel, og de to drenge indleder et seksuelt forhold. De to butiksbestyrere har drevet Brokeland Records rimelig lemfældigt, og nu er butikkens fremtid truet, da den tidligere NFL-stjerne Gibson Goode offentliggør sine planer om at bygge et indkøbscenter med en kæmpe vinylsektion. Plottet kompliceres yderligere af, at Archys far, Luther Stallings, en tidligere skuespiller og kung-fu-ekspert i et par blaxploitation-film fra 1970’erne, dukker op og prøver at afpresse en lokal forretningsdrivende. Imens er Avivas og Gwens jordemoderforretning truet, da de efter en problematisk fødsel bliver sagsøgt af den nybagte far og en fødselslæge på hospitalet.

29595720

Som det fremgår, er der mange plottråde i ”Telegraph Avenue”. Et stort tematisk omdrejningspunkt fokuserer på minoriteter; både i forhold til race, religion og i høj grad seksualitet. Sproget er præget af et voldsomt billedsprog og en indforstået brug af popkulturelle referencer om tegneserier, science fiction-serier, film og musik. Chabon namedropper flittigt navne på gamle jazzindspilninger, komplet med pladeselskab og udgivelsesårstal i parentes. En eksperimenterende passage i romanen er skrevet fra en papegøjes synsvinkel i fri association uden punktummer. Faderskab er også et stærkt tema i romanen, Archy og Gwen venter sig, da Archys søn Titus dukker op. Archy selv har et kompliceret forhold til sin far Luther, og hans åndelige far Cochise Jones dør tidligt i romanen.

 

Genrer og tematikker

Michael Chabon undslipper de fleste litterære kategorier eller påkalder sig dem alle med sine mange genreskift. Han er på en gang krimi-, eventyr-, fantasy- og børnebogsforfatter. Han er også realist, magisk realist og essayist. Eller så er han ingen af delene, men blot og bart fortæller med en håndfuld narrative, tematiske og stilistiske kendetegn, som binder de spredte værker sammen: lange flydende sætningsforløb, et stort episk format, masser af mytologiske referencer, tilbagevendende tematisering af amerikansk samtidshistorie, populærkultur, jødedom og homoseksualitet.

The media is the message, sagde hans landsmand Marshall McLuhan. Hos Michal Chabon virker litteraturen som beskeden, og alt andet som redskaber i arbejdet med at fremkalde den. Alle de ligtorne, udståender, traumer, tvivl og fortvivlelser, som låner nerve og nødvendighed til andre forfatterskaber er for ham blot endnu en svensknøgle i værktøjskassen. Selv den tilbagevendende, følsomme, unge, homoseksuelle, jødiske mand med alle hans problemer med familie og samfund virker mest som et påskud, og måske er Chabon allerbedst, når han slipper ham og begiver sig ud i de rene eventyruniverser med sine bøger til børn, unge og deres forældre.

Det som har påvirket ham, er læseoplevelsen. Det er den, han forfølger, det er den han skaber og genskaber, ikke kun for sit publikum, men også for sig selv, når han sætter sig til computeren. “Når arbejdet går rigtigt godt, kan jeg godt lide at læne mig tilbage i stolen og betragte det hele – det lille kontor i baghaven, hvor jeg sidder og skriver, omgivet af bøger i lampens skær, der laver en beskyttende skal omkring mig og mit arbejde. Så sidder jeg der i min egen lille boble og er lykkeligt alene. Det er noget, jeg ser frem til hele dagen – det tidspunkt hvor ungerne er blevet lagt i seng, og konen er gået til ro, og min arbejdsdag kan begynde.” (Anne Mette Lundtofte: Michael Chabons flugt og udflugter. Politiken, 2006-09-30).

 

Beslægtede forfatterskaber

Michael Chabon er en del af en ny yngre generation af amerikanske forfattere, som især har taget deres barndoms fascination af tegneserier, science fiction, tv-serier og film med sig ind i deres forfatterskab, ligesom historierne tit finder sted eller i hvert fald refererer til deres barndoms årti, 1970’erne. Jonathan Lethems ”The Fortress of Solitude” (2003) beskriver ligesom Chabons ”Telegraph Avenue” et venskab mellem en sort og en hvid dreng med homoerotiske undertoner og er også funderet i tegneserieverdenens fabulering og 70’ernes populærmusik.

Rick Moodys ”The Ice Storm” omhandler også både tegneserielæsning og seksuelle tabuer, herunder homoseksualitet i 1970’erne. Den kontrafaktiske science fiction-historie i ”The Yiddish Policemen’s Union” minder om Philip K. Dicks kontrafaktiske roman ”The Man in the High Castle” fra 1962 eller Philip Roths ”The Plot Against America” fra 2004, som begge beskriver et kontrafaktisk USA, hvor nazismen får overtaget. Chabons genrelitteratur minder om de store attenhundredtalsforfattere, Alexandre Dumas, Mark Twain eller Jules Verne for den sags skyld.


Bibliografi

Romaner

Chabon, Michael:
Pittsburgh Mysterierne. Lindhardt & Ringhof, 1988. (The Mysteries of Pittsburgh. 1988).
Chabon, Michael:
Wonder Boys. 1995.
Chabon, Michael:
Den utrolige historie om Kavalier & Clay. Borgen, 2006. (The Amazing Adventures of Kavalier & Clay. 2000).
Chabon, Michael:
Summerland. 2002.
Chabon, Michael:
The Final Solution. A Story of Detection. 2004.
Chabon, Michael:
Det jiddische politiforbund. Borgen, 2007. (The Yiddish Policemen’s Union. 2007).
Chabon, Michael:
Landevejens riddere. Borgen, 2008. (Gentlemen of the Road: A Tale of Adventure. 2007).
Chabon, Michael:
Telegraph Avenue. Rosenkilde & Bahnhof, 2012. (Telegraph Avenue, 2012).
Chabon, Michael:
Wonderboys. Rosenkilde & Bahnhof, 2013. ( Wonder Boys. 1995). Oversætter: Juliane Wammen.

Noveller

Chabon, Michael:
A Model World, and Other Short Stories. 1991.
Chabon, Michael:
Werewolves in Their Youth. 1999.

Essays

Chabon, Michael:
Manhood for Amateurs. 2009.
Chabon, Michael:
Maps and Legends: Essays on Reading and Writing along the Borderland. 2010.

Artikler

Chabon, Michael:
Noget for børn. I: Strip. Nr. 46 (2009), side 20-22. Også trykt i essaysamlingen ”Maps and legends”.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Michael Chabon

Om forfatterskabet

Links

Forfatterens hjemmeside er ikke altid helt opdateret.
Artikel om Michael Chabon.

Artikler

Contemporary Litterary Criticism, bind 55, Gale. 1989.
Dictionary of Litterary Biography, bind 278: American Novelists since World War II, syvende serie, Gale. 2003.
Newsmakers, Issue 1, Gale. 2003.

Kilder citeret i portrættet

Interview

Lundtofte, Anne Mette:
Michael Chabons flugt og udflugter. Interview i Politiken, 2006-09-30.