Som enhver rask bogorm har Michael Chabon en stribe kære barndomsminder om møder med bøger og tegneserier, som fik afgørende betydning for hans senere forfatterskab: “Det er læsningens henrykkelse og ikke bøgernes indhold som sådan, jeg husker bedst fra min barndom som bogorm. Læsning var ikke en intellektuel oplevelse, men snarere en sanseoplevelse – og en oplevelse jeg bliver mindet om, hver gang jeg træder ind i et antikvariat og møder duften af gamle bøger. Pulsen ryger i vejret, maven trækker sig sammen i spænding: Hvilken bog finder jeg mon denne gang? Den duft af gamle bøger er et universelt sprog, som alle bogorme i verden forstår.” (Anne Mette Lundtofte: Michael Chabons flugt og udflugter. Politiken, 2006-09-30).
Michael Chabon er ud af en jødisk middelklassefamilie på den amerikanske Østkyst. Faren var hospitalsdirektør og moren advokat. De første år boede de i hovedstaden Washington. Seks år inde i Michael Chabons liv flyttede de til en by i staten Maryland, som stort set ikke bestod af andet end nogle gader og huse og et byskilt, som sagde Columbia. Der var ikke tale om en udørksflække, men et projekt i sin vorden, en by som var ved at blive bygget op fra grunden. De var i Chabons erindring kolonialister i en drøm, immigranter i et nyt land, som stadig kun fandtes på papir. Han hængte papiret, tegningerne over den nye by, op på sit værelse, og når han var kommet i seng og lå og læste “Hobbitten” eller “Superman” eller en anden af hans rejseguider ind i fantasiens verden, hændte det, at han kastede et blik op på det, og tog en afstikker langs de skitserede veje.
“Virkelighedsflugt har altid sådan en negativ klang. Men for mig at se er der da et helt enormt potentiale i at kunne lade sig transportere væk fra sit virkelige liv. Når man er helt opslugt af en historie, glemmer man samtidig de sorger og bekymringer, der ellers tynger en i det daglige og man får et nyt perspektiv på det hele”, siger Michael Chabon i et interview med Politiken den 30. september 2006. “Jeg kan for eksempel huske, hvordan jeg en gang, da mine forældre havde sendt mig på sommerlejr, efter de var blevet skilt, var rigtig ked af det og følte, at ingen gad være sammen med mig. Men så havde jeg heldigvis en stak tegneserier med, og dem lå jeg så og læste under et træ ude i en skov, og jeg glemte lykkeligt alt omkring mig – og var glad!”
Som teenager fortsatte flugten ind i voksenlitteraturen. Af værker “som ændrede mit liv” nævner Chabon blandt andre Jorge Luis Borges’ “Labyrinter”, Vladimir Nabokovs “Lolita”, F. Scott Fitzgeralds “Den store Gatsby” og Gabriel Garcia Marquezes “Kærlighed i koleraens tid”.