Jakob Ejersbo debuterede med “Fuga” (1998), der er en brevroman, skrevet sammen med Morten Alsinger. Ordet fuga (lat. ‘flugt’) stammer fra musikkens verden og er en kompositionsteknik, hvor flere stemmer imiterer hinanden. Titlen på bogen refererer til en række temaer, der går igen i de to unge mennesker Tommy og Williams brevveksling.
Romanen indledes i slutningen af 1993. Tommy er udstationeret af Mellemfolkeligt Samvirke i Kroatien, der i starthalvfemserne var præget af krig og konflikt mellem etniske grupperinger. Hurtigt forstår man, at udstationeringen har været en flugt fra tilværelsen derhjemme, og at Tommy har besluttet at tage hjem og “se mit affald i øjnene” (side 7).
52726506
William er ved at uddanne sig som journalist og er i praktik på Aalborg Nærradio. Praktikpladserne i København glippede og han ærgrer sig over at sidde fast i Aalborg, i et både hårdt og kedeligt job med kolleger han ikke ønsker at socialisere med og et gå-i-byen miljø, der fortsætter ad de samme, gamle veje. Williams forældre døde i en bilulykke, da han var 15 år gammel, men det er ikke noget han fortæller om på arbejdet, for han gider ikke medlidenhed, og samtidig tynges han af et forlist forhold, som hans tanker efter flere år stadig hænger fast i.
“Fuga”s form tillader en både intim og ærlig fremstilling af maskulinitet i en generation, der på den ene side ikke ønsker at leve op til andres forventninger, men som på den anden side heller ikke kan gøre sig fri af dem. De to mænd identificerer sig både med klassiske machoforestillinger og mere bløde og reflekterede værdier. Fugaen kredser tematisk både om sex, fest, sprut og stoffer samt om kærlighed, identitet og ansvar. Tommy og William bekender sig til hinanden, udfordrer hinanden, skændes og forsones, alt imens et persongalleri af venner og familie defilerer forbi og præger deres fælles historie. Med “Fuga” starter Ejersbo et skriveteknisk spor, som i høj grad præger de senere værker.