I Jonas Hassen Khemiris debutroman “Ett öga rött” fra 2003 (“Et øje rødt”, 2004) møder vi den identitetsforvirrede teenager Halim. Han er født og opvokset i Sverige, men begge hans forældre er fra Marokko. Af det omgivne samfund opfattes Halim som indvandrer, af lærerne på skolen som et problembarn, af butiksvagterne som potentiel tyv og af samfundet generelt som en ballademager. Selv forsøger Halim at danne sig en identitet som ’tankesultan’, som er den type af indvandrer som han mener at svenskerne hader allermest, fordi han ser igennem alle løgne, en selvtildelt titel med konnotationer til hans arabiske rødder.
25384792
Halim mener at have gennemskuet det svenske samfunds tvangsintegration af indvandrere, og i sin notesbog nedskriver han lignende konspirationsteorier, tanker, følelser og dagligdagsoplevelser fra sit liv, mens han langsomt forsøger at finde sig selv midt mellem to kulturer. Men i sin iver for at afsløre svenskernes fremmedhad er Halim blind over for sin egen racisme, han taler nedsættende om jøderne, og han ser ned på indvandrere, der villigt lader sig integrere, heriblandt sin egen far, der gør hvad han kan for at blive så svensk som muligt. Halims modvilje mod Sverige handler altså i høj grad også om hans forhold til faderen.
Halims mor er død, kort inden Halim begynder at skrive sin notesbog. Faderen har i sin sorg afskrevet alt, hvad der minder ham om hende og derfor også en del af sin arabiske baggrund. Faderens vilje til integration og Halims mangel på samme er ved at skille dem ad. Halim søger i stedet for forståelse og trøst hos den ældre dame Dalanda, der belærer ham om svenskernes had mod indvandrere og nogle indvandrergruppers dovenskab. Først da Halims far vil vedkende sig sin arabiske baggrund og træder i karakter som autoritet, kan han igen fungere som en fornuftigt forbillede for Halim, der dermed kan bygge bro mellem sine to kulturelle tilhørssteder, det arabiske og det svenske.
SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Et øje rødt"