jonas hassen khemiri
Foto: Martin Stenmark

Jonas Hassen Khemiri

cand.mag. Helle Eeg, iBureauet/Dagbladet Information. 2008. Opdateret i 2016.
Top image group
jonas hassen khemiri
Foto: Martin Stenmark

Indledning

Jonas Hassen Khemiri er blevet kaldt vores generations svar på J.D. Salingers “Forbandede ungdom”. Sådan blev Jonas Hassen Khemiri modtaget i sit hjemland ved udgivelsen af debuten “Et øje rødt”. Her møder vi teenageren Halim, der på klingende indvandrersvensk fortæller om sit liv mellem to kulturer. Khemiris værker tager fat i uudtalte fordomme, vender dem på hovedet og drejer dem rundt, og tilbage står en klar og præcis samfundskritik af det moderne Skandinavien.

 

46464893

Blå bog

Født: Den 27. december 1978 i Stockholm.

Uddannelse: Har studeret litteraturvidenskab og international økonomi.

Debut: “Et øje rødt” 2004 (“Ett öga rött”, 2003).

Litteraturpriser: Svensk Biblioteksförenings Aniarapriset, 2013. Expressens teaterpris En bit av Georgs hatt, 2014. Augustpriset, 2015.

Seneste udgivelse: Farklausulen. Gyldendal, 2019. Oversat af: Birgitte Steffen Nielsen.

 

 

 

 

 

Interview med Jonas Hassen Khemiri om romanen ”Alt det jeg ikke husker”

 

Artikel type
voksne

Baggrund

“Devinér hvem der skriver dig disse sætninger? Det er KADIR der knapper tangenterne!!!! Din faders mest antikke ven! Du memorerer vel mig? Min forhåbning er dit ivrigt vippende hoved. Året nummereredes til 1986 da jeg visiterede jer i Stockholm: Din smilende moder, dine nynedkomne lillebrødre, din stolte fader med hans friske fotostudio. Og så dig der assisterede mig og din faders lærdomme i det svenske sprog.”
“Montecore”, s. 13.

Jonas Hassen Khemiri er født i Stockholm i 1978. Han har studeret litteraturvidenskab og international økonomi i Stockholm og Paris. Han debuterede i 2003 med “Ett öga rött”, der hurtigt blev en prisbelønnet bestseller og siden er blevet opført som teaterstykke og filmatiseret. I 2006 udkom hans næste roman “Montecore – en unik tiger”, der ligeledes blev positivt modtaget af både anmeldere og læsere. Siden sin debut som romanforfatter har Khemiri desuden skrevet en række dramaer, som er blevet sat op i flere lande og for hvilke han har modtaget flere priser for. Senest er kommet romanen “Alt det jeg ikke husker”, som vandt den prestigefulde litteraturpris Augustpriset i 2015.

Et centralt tema i Khemiris forfatterskab er retten til at definere sin egen identitet. Hvem bestemmer for eksempel, hvad det vil sige at være rigtig svensk eller rigtig indvandrer for den sags skyld? Den problemstilling har Khemiri selv haft inde på livet, da han er vokset op i Sverige med en svensk mor og en tunesisk fader. Identitetsproblematikken kommer til udtryk på flere planer i bøgerne. Både i sproget hvor svensk, fransk, arabisk og slang blandes på bedste vis. Og i en mere overordnet problematik mellem fakta og fiktion, som når Khemiri optræder under sit eget navn i sine bøger men samtidig står fast på, at bøgerne er fiktion. Eller når han i ”Alt det jeg ikke husker” genfortæller den unge mand Samuels død gennem de personer, der kendte ham bedst. De er selvsagt ikke enige om, hvem Samuel var og hvad der førte til hans død, så hvad er sandheden egentlig?

I Khemiris forfatterskab tager identitetsspørgsmålene ofte udgangspunkt i ens kulturelle tilhørsforhold, og i 2013 skrev Khemiri et åbent brev til Sveriges justitsminister Beatrice Ask som et svar på regeringens stramninger for papirløse indvandrere. I brevet beskriver han i glimt sine personlige oplevelser af racisme i Sverige, artiklen blev dengang Dagens Nyheters mest delte artikel nogensinde og kort efter blev den oversat og bragt i New York Times. Khemiri bor i dag i Stockholm og er far til to børn.

Et øje rødt

“I dag jeg har filosoferet frem der findes også en tredje perkertype som står helt udenfor og er den svensonerne hader mest: revolutionsperkeren, tankesultanen. Den som gennemskuer alle løgne og aldrig lader sig narre.”
“Et øje rødt”, s. 37

I Jonas Hassen Khemiris debutroman “Ett öga rött” fra 2003 (“Et øje rødt”, 2004) møder vi den identitetsforvirrede teenager Halim. Han er født og opvokset i Sverige, men begge hans forældre er fra Marokko. Af det omgivne samfund opfattes Halim som indvandrer, af lærerne på skolen som et problembarn, af butiksvagterne som potentiel tyv og af samfundet generelt som en ballademager. Selv forsøger Halim at danne sig en identitet som ’tankesultan’, som er den type af indvandrer som han mener at svenskerne hader allermest, fordi han ser igennem alle løgne, en selvtildelt titel med konnotationer til hans arabiske rødder.

25384792

Halim mener at have gennemskuet det svenske samfunds tvangsintegration af indvandrere, og i sin notesbog nedskriver han lignende konspirationsteorier, tanker, følelser og dagligdagsoplevelser fra sit liv, mens han langsomt forsøger at finde sig selv midt mellem to kulturer. Men i sin iver for at afsløre svenskernes fremmedhad er Halim blind over for sin egen racisme, han taler nedsættende om jøderne, og han ser ned på indvandrere, der villigt lader sig integrere, heriblandt sin egen far, der gør hvad han kan for at blive så svensk som muligt. Halims modvilje mod Sverige handler altså i høj grad også om hans forhold til faderen.

Halims mor er død, kort inden Halim begynder at skrive sin notesbog. Faderen har i sin sorg afskrevet alt, hvad der minder ham om hende og derfor også en del af sin arabiske baggrund. Faderens vilje til integration og Halims mangel på samme er ved at skille dem ad. Halim søger i stedet for forståelse og trøst hos den ældre dame Dalanda, der belærer ham om svenskernes had mod indvandrere og nogle indvandrergruppers dovenskab. Først da Halims far vil vedkende sig sin arabiske baggrund og træder i karakter som autoritet, kan han igen fungere som en fornuftigt forbillede for Halim, der dermed kan bygge bro mellem sine to kulturelle tilhørssteder, det arabiske og det svenske.

Montecore – en unik tiger

“Året er treoghalvfems og fædre har været sporløst forsvundet i halvandet år. Den 30. november nærmer sig. Racisternes højtidsstund. ... De skal hylde lasermænd og Nye Demokratier, de skal skråle nationalsange og spytte snus og heile og trampe deres støvler. I vores by! I fædres fravær er du vokset op og har startet en krig. Organisationen Perker For Life er blevet grundlagt og vi har ventet længe nok.”
“Montecore – en unik tiger”, s. 251

Ligesom i Jonas Hassen Khemiris debut tager “Montecore – en unik tiger” fra 2006 udgangspunkt i forholdet mellem en far og en søn. Faderen er fra Tunesien men flytter til Sverige, da han møder den svenske kvinde Pernilla. Romanen følger familiens liv i Sverige fra de glade og indvandrervenlige 70’ere og ind i de dystre 90’erne, hvor et fremmedfjendsk Sverige lukker sig mere og mere om sig selv. Ligesom i “Et øje rødt” er det faderfiguren, der gerne vil integreres, mens sønnen omvendt søger mod sine arabiske rødder, hvilket fører til et konfronterende forhold mellem far og søn.

Romanen har et selvbiografisk spor, dels deler hovedpersonen i romanen flere personlige fakta med forfatteren til romanen, for eksempel navn, familie, erhverv og etnisk tilhørsforhold, dels diskuteres modtagelsen af “Et øje rødt” undervejs i romanen. Selv siger Khemiri om de mange sammenfald mellem sig selv og sin romanfigur: “Hvorfor hedder hovedpersonen det samme som jeg? Enten er alt, hvad der står i bogen sandt, altså alt, eller også har jeg forsøgt at lokke folk til at tro, at alt, hvad der står i bogen, er sandt. Jeg synes, det er sjovt at minde folk om, at man ikke kan stole på navne, navne er upålidelige i alle ordets betydninger.” (Synne Rifbjerg: “Tungen lige i munden”. Interview i Weekendavisen, 2007-10-12).

26943663

Jonas Hassen Khemiri forsøger altså at skabe en usikkerhed omkring tekstens troværdighed. Det spejles i selve opbygningen af romanen, der består af en mailudveksling mellem Kadir, som foregiver at være faderens gamle ven og Jonas. Kadir vil have Jonas til at skrive en biografi om faderen og han udstikker retningslinjer for, hvad kapitlerne skal handle om. Jonas følger anvisningerne, men kritiseres ofte af Kadir for at have husket forkert. En gennemgående pointe i romanen er, at der er lige så mange versioner af en historie, som der er øjne, der ser.

Ved at stille spørgsmål til tekstens og dermed ved historiens troværdighed får Khemiri samtidig sat spørgsmålstegn ved de fortællinger, vi har om hinanden. Kan man for eksempel som indvandrer få lov til at definere sin identitet udenom de faste forestillinger, vi har om indvandrere som gruppe, spørger Khemiri: “Den eksotiske tilgang er altid vilkåret. Vi vil gerne have indvandreren så længe han spiller på sin banjo og opfylder vores billede af, hvem han skal være ... minoritetskulturer tillades ikke på samme måde som mainstreamkulturen at oprette fiktive universer. ... perkeren skal være ægte, men perkeren kan aldrig være skønlitterær.” (Björn af Kleen: Hassen Khemiri vill uppfinna sig själv. Interview i Sydsvenskan, 2006-02-04).

Invasion

“Snart var Abulkasem et ord for sig selv. I starten betød det noget der var wack, svagt, skævt – agtigt. Ey man, hvordan var festen i weekenden? D/YOUSEF (klagende) Jeg sværger man, den var Abulkasem ... ingen hoez, bare en masse svensonner, vi stak tidligt. B/ARVIND senere, efter nogen uger, skiftede ordet betydning og begyndte at betyde noget, som var sejt, fedt, overdrevet vildt... D/YOUSEF (lykkelig) Mammas død, han var sygeste Abulkasem! Han scorede fjorten point i det første kvarter.”
Jonas Hassen Khemiri: “Invasion”, s. 85

I 2008 udkom “Invasion” , som er en samling af tekster fra Jonas Hassen Khemiris arbejdsbord. Samlingen er inddelt i fire afsnit. Det første afsnit består af otte korte noveller skrevet mellem 2003-2007, som tidligere har været udgivet i forskellige magasiner, aviser og tidsskrifter. Det andet afsnit består af teaterstykket “Invasion”, der har givet navn til hele samlingen. Teaterstykket blev opført i 2006 ved Stockholms Stadsteater, det er blevet solgt til udlandet og blev indstillet til den svenske Teaterbiennal 2007.

I stykket møder vi en folkeskoleklasse, der er i teateret for at se “Signora Luna”, et teaterstykke skrevet at den berømte svenske forfatter Carl Jonas Love Almqvist. Klassen ender med at sabotere stykket, fordi de ikke forstår det. Det eneste de tager med sig hjem er navnet Abulkasem, der optræder i et af verslinerne i stykket. Resten af stykket følger nu dette fremmedklingende navn, fra folkeskoleklassens egne mangeartede brug af ordet – som kompliment, som bandeord, som verbum, som hvad som helst faktisk, til tre forskeres forsøg på at lokalisere denne Abulkasem i historien.

Teaterstykket er delt op i flere parallelle handlinger, der kun er fælles om mytologiseringen af Abulkasem, indtil navnet pludselig er blevet en naturlig del af sproget. Kulturer flyder således sammen og sproget får magt i Khemiris debut som dramatiker.

Tredje del af samlingen “Invasion” er et udvalg af kronikker, der er skrevet og oplæst af Khemiri i “Godmorgon, världen!” i Sveriges Radio P1, 2006. Den sidste del af samlingen er Khemiris andet teaterstykke “Fem gånger Gud”.

Alt det jeg ikke husker

”Folk siger, at Samuels indre organer blev smadret, hovedpulsåren blev rykket over, hjertet kollapsede, han blev mast af motoren. Han døde med det samme eller på vej til sygehuset. For han døde vel? Ja, alle er enige om, at han døde. Han blev født, han levede, han døde.”
”Alt det jeg ikke husker”, s. 323.

I de knap ti år fra Khemiris roman ”Montecore” til at hans næste længere roman ”Allt jag inte minns”, (”Alt det jeg ikke husker”, 2016) udkom i 2015, har han primært koncentreret sig om drama.

Khemiris arbejde med dramatekster fornægter sig ikke i ”Alt det jeg ikke husker”, der handler om den unge Samuel, der er død i en bilulykke. En journalist bestemmer sig for at afdække Samuels død gennem at interviewe Samuels venner. Igennem korte monologer giver journalisten stemme til den småkriminelle bedsteven Vandad, kunstnerveninden Panteren og ekskæresten Laide samt til mere eller mindre villige vidner som Samuels mor, naboen og mormoderens plejepersonale. Til sammen danner de et kor af stemmer og vidneberetninger, som på grund af talesprogsstilen og monologformen har en del tilfælles med dramagenren.

Som titlen antyder, er koret af stemmer ikke helt enige om, hvem Samuel var. Var hans død egentlig en ulykke eller var det i virkeligheden selvmord? Endnu mere forvirrende bliver det, da journalisten afslører sin interesse i fortællingen, han sørger over E, og det bliver tydeligt for læseren, at ikke engang journalistens fremstilling af Samuel er neutral, også han blander sine private minder sammen med Samuels.

52312760

Khemiri har fortalt, at han skrev romanen efter selv at have mistet en række personer, der stod ham nære. Pludselig stod han alene med alle disse minder, som de havde delt. Khemiri oplevede mindernes skrøbelighed, og han begyndte samtidig at spørge til, hvad skriften egentlig skal bruges til. Den lyver jo også. Omvendt havde han fået den erfaring fra sin kronik ”Bästa Beatrice”, der beskrev hans oplevelser med racisme i Sverige, at private minder sat i en større kontekst kan have stor styrke: ”Det var ting, som jeg ikke ville fortælle om før, fordi jeg følte, at de var for ubetydelige, og at andre mennesker oplever langt værre ting. Men det blev meget tydeligt for mig, at en større historie om struktur gemmer sig i små hverdagsoplevelser …” (Birgitte Rahbek: Engang havde svenskere blå øjne og lyst hår, men sådan er det ikke længere. Berlingske Tidende, 2016-04-07).

På den måde handler ”Alt det jeg ikke husker” om skriftens dobbelthed, på den ene side er den løgnagtig som minderne, og på den anden side bærer den vidnesbyrd om vores fælles liv. 

Genrer og tematikker

Et centralt tema i Jonas Hassen Khemiris forfatterskab – og det som oftest bliver fremhævet i anmeldelser og interview – er hans tematisering af, hvordan det er at være ung med anden etnisk baggrund i Sverige. Men selvom det er et centralt tema, er det vigtigt at holde sig for øje, at hovedpersonerne ofte er teenagedrenge, der kæmper med de samme identitets- og tilpasningsproblemer, som alle andre svenske teenagere står overfor. At føle sig fremmed over for samfundet og vennerne er således ikke kun et spørgsmål om etnisk tilhørsforhold, men også en del af de spørgsmål og tanker, alle unge mennesker gør sig.

Forholdet mellem fædre og sønner fylder også meget i Khemiris to første værker. Det tema kender vi fra modernismens faderopgør, men hvor faderopgøret i modernismen blev knyttet til et mere generelt opgør med alle autoriteter, er der i Khemiris værker nærmere tale om et forsoningsprojekt mellem sønner og fædre. I “Et øje rødt” ender Halims faderopgør således ikke i en afskrivning af faderen, men tværtimod i en fornyet beundring og forståelse af ham.

Khemiri leger også i høj grad med fortællerrollerne i sine værker. I “Et øje rødt” er der et uklart forhold mellem Halims notesbog og selve værket. Halim fortæller, at hans notesbog er rød med guldmønster på, hvilket den svenske 1. udgave af bogen også har. På samme måde slutter bogen også, når Halim ikke har flere sider tilbage i sin notesbog. Man kunne altså tro, at det faktisk var Halims notesbog, der udgjorde bogen, men samtidig skiftes der mellem 1. og 3. person, så man alligevel ikke kan være sikker på, hvem der fortæller historien, ligesom Halim flere gange afsløres som en særdeles upålidelig fortæller. I “Montecore – en unik tiger” bruger Khemiri sit eget og sin families navne og skaber derved en usikkerhed over for hvad, der er fakta, og hvad der er fiktion. Ligesom romanen udgøres af en mailudveksling, hvor det bliver tydeligt, at der ikke findes én korrekt version af en given historie, men at det kommer an på øjnene, der ser. En tematik der går tydeligt igen i romanen ”Alt det jeg ikke husker”.

Beslægtede forfatterskaber

Jonas Hassen Khemiri er i sit hjemland ofte blevet læst ind i den bølge af indvandrerlitteratur, som i 00’erne fik en del opmærksomhed i Sverige og som bl.a. består af forfattere som svensk-chilenske Alejandro Leiva Wenger, den ugandiskfødte lyriker Johannes Anyuru og iranske Marjaneh Bakhtiari, der ligeledes tematiserer indvandring i deres bøger.

I dansk litteratur stod det længe lidt sløjt til med forfatterskaber, som tematiserer indvandring. I 2009 udgav Lone Aburas ”Føtexsøen” der, ligesom Khemiris første bøger, på en gang alvorligt og humoristisk handler om at være ung, brun og identitetsforvirret. Nogle år senere kom digteren Yahya Hassan på banen med en noget mere vred og manifestagtig beskrivelse af racisme og indvandrermiljøet i Danmark, i sin digtsamling ”Yahya Hassan” (2013). På den danske teaterscene er det til gengæld lettere at finde forfattere der med både humor og samfundskritik fortæller om livet som dansker med ”andet etnisk oprindelse”. Her kan man nævne navne som Joan Rang Christensen, Hassan Preisler, Zaki Youssef og det uafhængige teater danskdansk.

Et andet spor, der fylder meget i Khemiris forfatterskab, er forholdet mellem far og søn. Det deler han til gengæld med mange danske og nordiske forfattere, bl.a. kan nævnes Jens Blendstrups “Gud taler ud” (2004), Hans Otto Jørgensens “Hestens øjne” (2008) og Erlend Loes “Doppler” (2006). Og internationalt: Jonathan Safran Foer med “Ekstremt højt & utrolig tæt på” fra 2005 og Nick Hornby med “Omkring en dreng” fra 1999.

Endelig er sproget helt centralt i Khemiris bøger. Han opfinder egne ord og flytter grænserne for, hvordan sproget hænger sammen. Det deler han med forfattere som svenske Sara Stridsberg og danske Jeff Matthews.

Bibliografi

Bibliografi

Khemiri, Jonas Hassen:
Et øje rødt. 2004. (Ett öga rött. 2003).
Khemiri, Jonas Hassen:
Montecore – en unik tiger. 2007. (Montecore – en unik tiger. 2006).
Khemiri, Jonas Hassen:
Invasion. 2008. Ikke oversat til dansk.
Khemiri, Jonas Hassen:
Alt det jeg ikke husker. Gyldendal, 2016. (Allt jag inte minns, 2015). Oversat af: Birgitte Steffen Nielsen.
Khemiri, Jonas Hassen: Farklausulen. Gyldendal, 2019. Oversat fra svensk af Birgitte Steffen Nielsen.
Khemiri, Jonas Hassen: Jeg ringer til mine brødre. Korridor, 2019. (Jag ringer mina bröder, 2013). Oversat af Anna Tydén.

Om forfatteren

Artikel

Rösing, Lilian Munk:
Fremmed befrugtning: Ordleg med fars mest antikke ven. Anmeldelse i Dagbladet Information, 2007-12-20.

Web

Forfatterens egen hjemmeside.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Jonas Hassen Khemiri

Kilder citeret i portrættet

Artikler

Interview i Sydsvenskan, 2006-02-04.
Rifbjerg, Synne:
Tungen lige i munden. Interview i Weekendavisen, 2007-10-12.
Artikel i Dagens Nyheter, 2013-03-13.