Kender du ikke akkusativ

Citat
”Men måske skulle jeg havde startet mere rigtigt. Sådan med at præsentere mig selv. Det har min mor altid sagt. Så det gør jeg. Navnet er Brønd. Jaja, ligesom den man henter vand op af med en spand. Det staves også sådan B-r-ø-n-d. Det er noget med der engang var én i familien som for flere hundrede år siden var brøndborer.”
”Kender du ikke akkusativ”, s. 27.

I 1999 udgav Wung-Sung sin første roman, ”Kender du ikke akkusativ”. Endnu engang er titlen underfundig og legende, for først på side 166 går det op for læseren, hvordan titlen egentlig skal læses: ”Durch, für, gegen, ohne, um – kender du ikke en kussetyv så er du virkelig dum!”. Titlen skal med andre ord udtales med vestdansk accent, så akkusativ kommer til at lyde som ”en kussetyv”.

Romanens handling igangsættes da også, idet historiens hovedperson, den 29-årige Flemming Brønd, kommer hjem fra arbejde og finder et brev adresseret til hanrejen. Efter at have slået denne ukendte glose efter, går det op for Flemming, at konen er ham utro. Herefter kastes Flemming ud af den sikre, men også søvngængeragtige tilværelse, han hidtil har ført, og må konfrontere sig selv med den afmagt og mangel på retning hans liv reelt set er præget af. For ikke nok med at konen har haft en affære, hun ønsker permanent at forlade det lunkne samliv, de har delt, og flytter over til den nye kæreste. Halvanden måned efter bliver Flemming fyret fra sit job på byens værft. Huset bliver solgt, og Flemming flytter ind på sofaen hos en gammel barndomskammerat og dennes kone. Her fra synker Flemming ned i en apatisk tilstand, hvor tiden tilbringes med at fortrænge den krise, han er sig midt i, ved at se dybt i flasken, sidde på det lokale værtshus, eller på sofaen, hvor han ser gamle westernfilm.

22613510

Mens drukken og situationens uholdbarhed tiltager, oprulles hele Flemmings forhistorie og alle de gamle minder for læseren; ungdommen og mødet med konen Lisbeth. Flemming gør endelig noget ved det dødvande, han sunket dybt ned i, og tager to uger af sted til Mallorca. Trods det at charterturen til Mallorca på ingen måde er alkoholfri og at Flemming roder sig ud i et urealistisk forhold med en 16-årig pige, så bliver rejsen alligevel en slags vendepunkt for Flemming. Rykket ud af sine vante omgivelser, alene og afmægtig, står Flemming på hotellets altan. Her synes han endelig at konfrontere sig med sin situation: ”Men jeg tænkte det: At jeg bare kunne hoppe. Hvis det var det jeg ville. Jeg kunne sætte den ene fod op på rækværket og hhhyyyttt. Så var det hele forbi. Hvis det var det jeg havde lyst til. Jeg bestemte selv. Det var egentlig rart at tænke på. At sådan var det. Man bestemte selv. Man kunne gøre hvad der passede én.” (s. 140-141).

Flemming synes at vælge livet til. Og selv om romanens slutning ikke er entydig – værtshusbesøgene er stadig hyppige og Flemming har endnu ikke sit eget sted at bo – så virker den hovedperson, der ved romanens start var i fuld fart på vej mod bunden, nu som en mand, der har genvundet handlekraften og lysten til at leve. Og såvel en genansættelse på værftet som en genoptagelse af forholdet til Lisbeth ligger ved romanens slutning som en mulig fremtid.