forside til "Hans Christian" af Jesper Wung-Sung
Foto: Fra forsiden af Jesper Wung-Sungs roman "Hans Christian"

Exofiktion

redaktionen, marts 2024.
Top image group
forside til "Hans Christian" af Jesper Wung-Sung
Foto: Fra forsiden af Jesper Wung-Sungs roman "Hans Christian"

Exofiktion kendetegnes ved, at omdrejningspunktet er en virkelig person, som bliver fiktionaliseret. Exofiktion blev født på den franske litterære scene og har i stor stil præget den danske litterære scene siden 2020'erne, hvor markante forfattere som Christina Hesselholdt, Eva Tind, Christina Englund og Kristina Stoltz med stort held har fiktionaliseret historiske personer. 

Artikel type
News Item

"Pio" af Kristian Himmelstrup

I romanen "Pio" (2022) nuancerer Kristian Himmelstrup vores rosenrøde syn på grundlæggeren af Socialdemokratiet. Louis Pio var, ifølge forfatteren, langt fra kun var den politiske idealist og kvindesagsforkæmper, som vi kender.

Romanen følger Pio, da han bliver så meget en torn i øjet på magthaverne, at han til syvende og sidst bliver presset til at forlade landet. Men hvem havde troet, at Pios nye tilværelse i USA skulle forvandle ham til rendyrket kapitalist?

"Pio er et navn, der er stivnet lidt i historien. Det var i hvert fald sådan, jeg havde det, da jeg stødte på ham, mens jeg arbejdede med en biografi om J.P. Jacobsen, og så læste jeg lidt op. Og så blev jeg fascineret af alt det, der ikke stod."

Læs hele portrættet af Kristian Himmelstrup

"Adam i paradis" af Rakel Haslund-Gjerrild

I 2021 udgav Rakel Haslund-Gjerrild romanen “Adam i paradis”.  

Vi følger den aldrende og feterede kunstmaler Kristian Zahrtmann, der i året 1913 maler et glødende erotisk portræt i en tid, hvor homoseksualitet er forbudt. Maleriet, som romanen er opkaldt efter, udgør rammen for en sprogligt set lige så farverig og sansemættet roman, der fremmaler et rørende portræt af både Zarthmann og hans tid.

Se interviewet med Rakel Haslund-Gjerrild, hvor hun fortæller, hvorfor hun blev så fascineret af at skrive om netop denne kunstner. 

 LÆS HELE FORFATTERPORTRÆTTET AF RAKEL HASLUND-GJERRILD

"Solisterne" af Joakim Garff

I romanen “Solisterne” fra 2023 sender Joakim Garff Søren Kierkegaard og H.C. Andersen ud på et rejseeventyr til Rom i 1849. Ganske vist er denne rejse aldrig sket i virkeligheden, men togkupéen skaber den ramme, der i romanens univers giver to af danmarkshistoriens største kulturpersonligheder mulighed for at udveksle tanker om tidens emner og deres forhold til livets store spørgsmål.

Det viser sig undervejs, at der er flere ligheder mellem de to forfattere, der begge var forud for deres tid og måtte leve med at være grimme ællinger. Se interviewet om romanen og bliv klogere på eventyrdigteren, filosoffen, og den danske guldalder.

"Hans Christian" og "Kvinde set fra ryggen" af Jesper Wung-Sung

I romanen “Hans Christian” fra 2024 giver Jesper Wung-Sung ordet til barnet H. C. Andersen. H. C. Andersens barndom er et helt oplagt emne for en roman, synes Jesper Wung-Sung, fordi: 

"Når man ser på H.C Andersens liv og alt, hvad der er skrevet af ham og af forskere og formidlere, så synes jeg, at især hans barndom er underbelyst i forhold til, hvor stor en betydning det i virkeligheden har for den H.C. Andersen, som vi kender i dag."

"Alt det, der foregår i de første 14 år, mens han bor i Odense og indtil han rejser til København, er sådan set grundlaget for den H.C. Andersen, vi i dag kender og beundrer og som er den mest berømte dansker nogensinde."

LÆS FORFATTERPORTRÆTTET AF JESPER WUNG-SUNG og SE PORTRÆTTET AF H. C. ANDERSEN

 

Se også interviewet fra 2021 om "Kvinde set fra ryggen", hvor forfatteren går tæt på Ida Hammershøi, maleren Vilhelm Hammershøis hustru og model. 

"Kriger uden maske" af Hanne-Vibeke Holst

”Kriger uden maske” (2022) er en kunstnerroman om den danske billedhugger Sonja Ferlov Mancoba (1911-84). Romanens handling er koncentreret om de formative år i kunstnerens liv, hvilket for Sonjas vedkommende falder sammen med mellemkrigstiden og 2. verdenskrig.

Hanne-Vibeke Holst sammenligner Sonja Ferlovs kunstneriske tilblivelse med sin egen fars, som hun beskrev i romanen “Knud, den store” fra 2013:

“De har hver især en modstand fra patriarkatet. Min fars modstand handlede om, hvordan man bliver en rigtig mand. Det kunne han ikke leve op til. Sonjas modstand handler om, at man ikke er en rigtig kvinde, hvis man insisterer på at blive kunster.”

LÆS HELE FORFATTERPORTRÆTTET AF HANNE-VIBEKE HOLST

"Margrete 1" af Anne Lise Marstrand-Jørgensen

I "Margrete 1" fra 2020 bruger Anne Lise Marstrand-Jørgensen historiens rammer som afsæt til at udforske vores moderne opfattelse af begreber som moderskab, frihed, tro og pligt. "Det får en hel anden spændvidde, når jeg dykker tilbage i historien", siger hun.

LÆS HELE FORFATTERPORTRÆTTET AF ANNE LISE MARSTRAND-JØRGENSEN

Se også listen på Læsekompas.dk: Exofiktion

Forfatterweb er den saglige og faglige gennemgang af forfatterskaberne. På vores søstersite Læsekompas er det læseoplevelsen, som er i fokus.

Brug Læsekompas for at åbne op for den læseoplevelse, bogen byder på. Hvilken stemning er der i bogen, hvilke miljøer foregår den i, hvad er fortælletempoet og hvor lang er bogen?

Lav og del lister over læste bøger, bøger du vil læse, yndlingsbøger osv.

Find andre bøger, der minder om bogen, og gå på opdagelse i, hvordan bøgerne er forbundet.

SE LISTEN PÅ LÆSEKOMPAS.DK: Exofiktion