Karl Ove Knausgård

Artikel type
voksne
journalist Anders Olling, iBureauet/Dagbladet Information, 2011. Opdateret af cand.mag. Anne Vindum, 2016.
Main image
Knausgård, Karl Ove
Foto: Berit Roald

Indledning

Karl Ove Knausgårds selvbiografiske kæmpeværk ”Min kamp” leverer skyts til diskussionen om skønlitteraturens grænser, og Knausgårds knivskarpe beskrivelser af sig selv og sine omgivelser er faldet mange af de medvirkende for brystet. Nordmandens monstrøse analyse af sig selv kunne affejes som et navlebeskuende selvhjælpsprojekt, men i kraft af sin enorme evne til at beskrive følelseslivet hos en selvtugtende mand anno vor tid er Knausgård i stedet blevet udråbt som en af det nye årtis helt store samtidsskildrere.

 

52974844

Blå bog

Født: 6. december 1968 i Oslo.

Uddannelse: Litteraturvidenskab og kunsthistorie ved Universitet i Bergen samt uddannelse ved Skrivekunstakademiet i Hordaland.

Debut: Ute av verden. Forlaget Tiden, 1998.

Litteraturpriser: Kritikerprisen, 1998. Brageprisen, 2009. P2-lytternes romanpris, 2004 og 2009. Sørlandets litteraturpris, 2010. Gyldendalprisen, 2011. Klassekampens kulturpris Neshornet, 2011. Die Welts Litteraturpris, 2015. Malaparte-prisen, 2015. Wall Street Journal's 2015 Innovator Award for Literature, 2015.

Seneste udgivelse: Om sommeren. Lindhardt og Ringhof, 2017. (Om sommerenn (norsk), 2016). Oversat af Sara Koch.

Inspiration: Marcel Proust.

Genre: Autofiktion

Baggrund

“I dag er det den 27. februar 2008. Jeg der skriver, Karl Ove Knausgård, blev født i december 1968, og er altså i skrivende stund 39 år gammel. Jeg har tre børn, Vanja, Heidi og John, og er gift for anden gang, med Linda Boström Knausgård.”
“Min kamp 1”, s. 31.

Han ville egentlig bare have lavet ”noget omvendt spektakulært, et næsten søvndyssende realistisk projekt”, men projektet endte med at gøre Karl Ove Knausgård til en feteret og omdiskuteret litterær stjerne. Samtidig må Knausgård dog have vidst, at hans romanprojekt var en stor mundfuld for de involverede parter, hvoraf flere har truet med sagsanlæg for bagvaskelse og injurier.

Karl Ove Knausgård er født i Oslo, opvokset på Tromøya og i Kristiansand i det sydlige Norge, hvor han levede, indtil han rykkede til Bergen for at gå på skrivekunstakademi og siden læse kunsthistorie og litteratur på universitetet. Han var redaktør for det litterære tidsskrift Vagant, inden han debuterede som 30-årig i 1998 med romanen ”Ute av verden” (”Ude af verden”, 2005), der indbragte ham den norske kritikerpris, uden dog at kaste det store kommercielle gennembrud af sig. Anmelderne roste også Knausgård, da han i 2004 sendte ”En tid for alt” (”Alting har sin tid”, 2007) på gaden.

Da Karl Ove Knausgård i 2009 proklamerede, at han over en periode på et år, at ville udgive en stor selvbiografi i seks bind ved navn ”Min kamp”, var han villig til at tage sit kunstneriske projekt til det ekstreme. Her skulle alt lægges på bordet uden velopdragen skelen til andres eller egne følelser. Resultatet blev en dagsordensættende bestseller, men succesen er ikke sket uden omkostninger. 

Karl Ove Knausgård er ikke bange for at brænde sine broer for sit værk. Det ses tydeligt af familiemedlemmers indlæg om ”Min kamp” i den norske avis Klassekampen: ”Dette er bekendelseslitteratur og sagprosa, vi taler om. Judaslitteratur. Det er en bog fuld af insinuationer, usandheder, fejlagtig beskrivelser af personer, ren udlevering, der helt klart bryder med norsk lov på området.” (Læserindlæg underskrevet ’14 berørte familiemedlemmer’. Klassekampen, 2009-03-10).

Sammen med bl.a. sin bror Yngve Knausgård har Karl Ove Knausgård startet forlaget Pelikanen og efter afslutningen på ”Min kamp” har han skrevet på et filmmanuskript baseret på romanen ”Ude af verden”. I 2013 udgav han essaysamlingen ”Sjelens Amerika” (”Sjælens Amerika”, 2014) og i et interview med det svenske litteraturmagasin ”Vi läser” fortæller Karl Ove Knausgård, at han ikke – som annonceret i ”Min kamp 6” – er færdig som forfatter. Her siger han om den roman, han vil skrive: ”Derefter kan jeg forestille mig at bevæge mig ud i det fantastiske, altså skrive en parallel virkelighed frem, som jeg selv opfinder, men som stadig korresponderer med vores.” (Jerker Virdborg: ”Jag vil hellre skriva än vara lycklig”. Vi läser nr. 5, 2012).

Knausgårds høje produktivitet har udmøntet sig i mailkorrespondancen ”Hjemme-ude” (2015), og i løbet af et år udgiver han en art encyklopædi i fire bind, tilegnet hans ufødte datter. Han er bosat i den lille by Glemmingbro på Österlen i Skåne sammen med sin kone, forfatter Linda Boström Knausgård, og deres fire børn.

Ude af verden

”Den næsten umærkelige duft af sved og sæbe fra hendes hud, den søde ånde, de bløde bryster og hænderne der stryger gennem mit hår, jeg kan ikke få nok, jeg trækker trusserne af hende og mærker den befriende følelse af hendes hud mod min, den svage lugt af urin når jeg stryger kinden over hendes lår, den nøgne, varme hud, mine læber som varsomt kysser hende, de glatte hår, de bløde fugtige hudfolder.
”Ude af verden”, s. 212.

Hvad stiller en skolelærer op, hvis det pludselig går op for ham, at han er forelsket i en af sine elever? Mange ville nok sige op eller vælge at konsultere en psykolog, men sådan gør hovedpersonen i ”Ute av verden” (”Ude af verden”, 2005) ikke. Han følger sin lyst og indleder en affære med en af sine 13-årige elever. Det er setuppet i Karl Ove Knausgårds debutroman fra 1998.

Den 26-årige lærer Henrik Vankel har fået et årsvikariat i en udørk i Nordnorge. Her oplever han et stærk begær efter de spinkle teenagepiger på skolen, hvilket fylder ham med skam. Alligevel giver han efter for følelserne og forfører pigen Miriam.

25919726

Affæren opdages af et par af byens børn, hvilket giver anledning til en række krumspring for at dække over udåden, men også til et dybt selvransagende, psykologisk portræt af Henriks opvækst i 1980'ernes Norge. Dog står det hele til sidst fast: Henrik er en fyr, som tager det, han vil have, også selvom han ved, det er grundlæggende forkert.

Det forbudte begær efter en skolepige giver naturligvis mindelser om Vladimir Nabokovs ”Lolita” fra 1955, der beskrev en voksen mands besættelse af en lille pige, mens også den kontroversielle norske forfatter Agner Mykle, der i sin tid blev sagsøgt for at skrive bøger med et påstået pornografisk indhold.

Romanen er fortalt i en vedkommende og selvudleverende jeg-form, som forstærker graden af identifikation hos læseren, og i Norge har de biografiske spekulationer omkring Knausgårds selvbiografiske bestseller ”Min kamp” også fået offentligheden til at interessere sig for Knausgårds egne erfaringer som lærervikar på en skole i Nordnorge. Korte passager er skrevet i en direkte henvendende du-form, en form som i høj grad aktiverer læserens identifikation. 

”Ude af verden” indbragte Karl Ove Knausgård de norske kritikeres pris, som den eneste debutant nogensinde.