Foto: Thomas Howalt Andersen / Lindhardt & Ringhof

Knud Romer

journalist Morten Jørsum, iBureauet/Dagbladet Information, 2006. Senest opdateret af cand.mag. Line Rasmussen, oktober 2021.
Top image group
Foto: Thomas Howalt Andersen / Lindhardt & Ringhof

Indledning

Barndomsøen Falster er et uomtvisteligt omdrejningspunkt i Knud Romers skønlitterære virke. I debuten “Den som blinker er bange for døden” (2006) får provinsbyen Nykøbing lidet kønne ord med på vejen, når Romer genbesøger barndomsflækken i erindringen. I “Kort over Paradis” er den voksne forfatter flyttet til storbyen, men barndommen på Falster spøger stadig. Seneste roman, “Pigen i violinen”, handler kun i overført betydning om drengen fra Falster. Gennemgående for Romers bøger er en interesse for at komme til bunds i den egn og historie, som har formet ham som menneske såvel som at beskrive desillusionen som et moderne vilkår. En interesse, der har kostet ham både venner, nattesøvn og synet på det ene øje. 

61450041

Blå bog

Født: 1960 i Nykøbing Falster, Danmark.

Uddannelse: Studier i Litteraturvidenskab på Københavns Universitet.

Debut: Den som blinker er bange for døden. Lindhardt og Ringhof, 2006. Roman.

Litteraturpriser: : BG Banks Debutantpris 2006. Weekendavisens Litteraturpris, 2006. Boghandlernes Gyldne Laurbær 2007. Otto B. Lindhardt-prisen, 2015. Den gyldne Grundtvig, 2022.

Seneste udgivelse: Pigen i violinen. Lindhardt og Ringhof, 2021. Roman.

Genre: Autofiktion

 

 

Interview med Forfatterwebs litteraturformidler Sarah Corner-Walker Hvidberg, oktober 2021

Artikel type
voksne

Baggrund

”Stynede piletræer og flade marker foran en uendelig horisont – kig dig omkring, sådan ser der ud, når jeg lukker øjnene. […] Jeg bærer Falster i mig, fordi jeg på en måde er landskabet. Det var det første, jeg så, og det skabte mig i sit billede – og det kom til bevidsthed og vågnede i mig. Vi blev til samtidig.”
”Kort over Paradis”, s. 7.

Knud Romer Jørgensen blev født i 1960 og voksede op som enebarn med en tysk mor og en dansk far i provinsbyen Nykøbing Falster. Nykøbing var for Knud ikke noget specielt dejligt sted at tilbringe sin barndom. Fordi hans mor var tysker, blev han prügelknabe for det lille samfunds had mod den tidligere besættelsesmagt. Knud og hans forældre levede isoleret – på kanten af provinsmiljøet – med lidt mere end en fod i det store naboland mod syd. Forfatterens hårde barndom, der var splittet mellem kærlighed til moderen og den medfølgende eksklusion fra fællesskabet, kan man læse om i erindrings- og debutromanen ”Den som blinker er bange for døden”.

Da Knud blev gammel nok, flyttede han fra Falster til København og skrev sig ind til et evighedsstudie i litteraturvidenskab på Københavns Universitet. Her studerede han sammenlagt i 17 år, dog uden nogensinde at få afsluttet med et speciale. Ved siden af skrev han poesi – blandt andet inspireret af den tyske modernistiske digter Rainer Maria Rilke. Men det hele førte ikke rigtig til noget, før han opfandt “den dér platte pornoprut af en mand, som folk forstod og kunne forholde sig til.” (Leonora Christina Skov: Min mors gravsten. Interview i Weekendavisen, 2006-06-02).

Denne platte pornoprut var reklamemanden, der arbejdede som prisvindende idéudvikler i ti år på toppen af den danske reklamebranche. Her udviklede han koncepter for blandt andet B&O og Bodum og var kreativ direktør for reklamebureauet XENOS, indtil han efter eget udsagn i jagten på forfatterdrømmen måtte begå et opsigtsvækkende ”harakiri” for at hellige sig sit egentlige fag (Peter Christian Nielsen: Knud Romer A/S. Interview i Berlingske Business, 2008-10-28). Ud over dette profitable arbejde har Knud Romer også været skuespiller i Lars Von Triers “Idioterne”, skrevet et filmmanuskript i samarbejde med Christoffer Boe til dennes film “Offscreen”, ligesom han har skrevet kulturhistoriske artikler, redigeret en bog om idioti samt udgivet en guide til Københavns offentlige toiletter. 

Siden han forlod reklamebranchen, har han desuden erhvervet sig som selvstændig tekstforfatter, udgivet i alt tre skønlitterære romaner, en børne-ABC illustreret af billedkunstneren John Kørner samt ageret debattør, foredragsholder og radiovært på radioprogrammet Romerriget på Radio 24syv.

Den som blinker er bange for døden

“Falster lå så langt nordpå, at det aldrig blev rigtig sommer – og så langt sydpå, at det aldrig blev rigtig vinter. Det sneede ikke, og solen skinnede ikke, det regnede bare og var gråt og koldt og tåget, og blæsten slog ind fra Østersøen og fejede hen over de flade marker. Det var trøstesløst, og når vi nåede til december, stod der et juletræ på toppen af skorstenen på Nykøbing Sukkerfabrik, som om det havde tænkt sig at springe ud og begå selvmord.”
“Den som blinker er bange for døden”, s. 94.

I 2006 bragede Knud Romer igennem med den autofiktive erindringsroman ”Den som blinker er bange for døden”. Bogen blev en bestseller og indbragte Knud Romer både ris og roser. Anmelderene var begejstrede for fortællingen om den socialt ekskluderede Knud, mens gamle klassekammerater stod i kø for at fordømme bogen for dens mildt sagt uskønne portræt af barndomsbyen, Nykøbing. 

Rammen om bogen er efterkrigstidens Falster i 1960’erne, hvor Romer vokser op som et drømmende fremmedelement blandt de lokale roebønder. Faren er en undseelig forsikringsagent og moren en stolt tysk immigrant, der uanset hvad andre måtte mene holder sine tyske traditioner i hævd. I vilkårlige sekvenser og anekdotiske erindringsglimt følger vi den lille ”Knüdchen” igennem tykt og tyndt, hvor han på en gang lider under sine tyske rødder som ”tyskersvin” og finder trøst i den tyske slægtshistorie, han er vokset ud af. 

54372027

Vi møder patriarken Papa Schneider, onklen Helmut, der stadig bærer splinterne fra en russisk håndgranat i kroppen, Knuds mormor, en af sin tids smukkeste kvinder, og stifter bekendtskab med Knuds fascination af den tyske højromantik for til sidst at ende ved Knuds mors dødsleje, hvor den voksne Knud mislykkes med at rejse et værdigt gravmæle for sin højtelskede mor. 

Romanen udfolder sig således som en kombineret slægtshistorie og gravskrift for den mor, som den danske muld nægtede at acceptere såvel som et anklageskrift mod provinsiel selvtilstrækkelighed. Men den synes i lige så høj grad at være en voksen Knud Romers forsøg på at skrive sig ud af splittelsen mellem et dansk og et tysk sindelag, eftersom han, uanset hvor meget han end foragter Nykøbing Falster, må forlige sig med, at egnen er en uigendrivelig del af hans selvforståelse: ”Nykøbing Falster er en by, som er så lille, at den begynder med at holde op. Hvis du er inde, kan du ikke komme ud – og hvis du er udenfor, kan du ikke komme ind… Her blev jeg født i 1960, og det var det tætteste, jeg kunne komme på ikke at findes.” (”Den som blinker er bange for døden”, s. 130.) 

Kort over Paradis

“Med femogtredive år, fem fremmedsprog og to tusind års kulturhistorie bag mig var jeg endt nøjagtig der, hvor jeg ikke ville hen. Det var, som om Gud ville straffe mig for at stræbe efter Insel Verlag og ydmyge mig med tilbudsannoncer. Så kunne jeg lære det!”
“Kort over Paradis”, s. 378.

12 år, et nervesammenbrud, tre års nattesøvn og synet på det ene øje skulle det koste Knud Romer at samle stafetten op efter “Den som blinker er bange for døden” (Sarah Skarum: “Det svære er det normale liv”. Berlingske Tidende, 2018-06-02). Ud af trængslerne kom romanen “Kort over Paradis”, som samler trådene fra debutbogen og følger Knud ind i voksenlivet i København. 

54203608

Knud har forladt Falster, og foran ham venter det store gennembrud: At udkomme på det velrenommerede tyske forlag Insel Verlag og blive en del af den litterære kanon. Han lader sig indskrive på litteraturvidenskab på Københavns Universitet og tiden går, men det store gennembrud lader vente på sig, og han går lige så stille i hundene. I en alder af 35 år er katastrofen total. Knud finder sig selv arbejdsløs, alkoholiseret og hjemløs, hvor det eneste han har opnået, siden han flyttede hjemmefra, er at lænse sin forældre for penge og velvilje. Ved et lykketræf ender han i et reklamebureau og med en rolle i Lars von Triers “Idioterne”. Men trods medgang fortsætter derouten, idet han blot skifter hashen og alkoholen ud med kilometervis af kokain.

Under hele miseren fornemmer man skammen og fornedrelsen over ikke at slå til og samvittighedskvalerne over at være en elendig søn, men ikke en gang Knuds fars tiltagende demenssygdom synes at kunne vække Romer og redde ham fra det totale sammenbrud.
“Kort over Paradis” er Romers personlige coming of age-fortælling, som samtidig fungerer som en slags bodsgang over de prøvelser, han har budt sine forældre. Den personlige beretning spejles endvidere sideløbende igennem en parallel tredjepersonsfortælling, som beretter om Knuds russisk-amerikanske penneven M’s opvækst som søn af en CIA-spion i 1970’ernes Mellemøsten. 

De to hovedspor flankeres desuden af forskellige mere eller mindre absurde og komiske ekskursioner med udgangspunkt i materiale fra blandt andet Romers aldrig færdiggjorte speciale om Paris’ kloaksystem. Netop derfor kan “Kort over Paradis” også betegnes som et kludetæppe af fortællinger, der frem for alt understreger Romers forkærlighed for at forklare mennesket igennem kuriøse og skæve genspejlinger og fænomener.

Knud Romer læser op fra “Kort over Paradis”

Pigen i violinen

“Det var ligesom en spilledåse, der drejede rundt og rundt om sig selv med små toner og små melodier – “Volksliedchen und Märchen” – og gjorde verden lille. Den var min. Jeg stod i midten med violinen og holdt koncert, mens livet passerede forbi med årstiderne, og forestillede mig, at salen var sort af publikum.”
“Pigen i violinen”, s. 11.

Knud Romers tredje roman, "Pigen i violinen” (2021), foregår i Østrig. En femårig pige får en violin foræret af sin far, og romanen igennem vokser både pigen og violinen: “Violinen voksede om natten – halv størrelse først, så trekvart – og jeg skød i vejret og voksede sammen med den. Det gjorde ondt, jeg var øm i hele kroppen. Far sagde, at det var vokseværk, men det var violinen i mig (…)” (s. 26). Pigen øver døgnet rundt, bestræber sig hele tiden på at blive bedre. Og hun bliver god. Kommer til Salzburg, Katowice og Wien, hvor den klassiske musiks koryfæer har levet og stadig ånder. Men jo dygtigere hun bliver, desto strengere bliver kravene fra underviserne, og desto mindre plads får hendes eget liv, inklusiv kødelighed og kærlighed.

Romanen fortælles i datid, i to spor, der løber ved siden af hinanden. Dels en kronologisk jegfortælling om pigen, der fortæller om sit disciplinerede liv med musikken. Dels fortællingen om den smukke, skræmmende, sørgelige Iris, som jeget bor hos under sin studietid i Wien: “Her ville jeg tilbringe det mærkeligste år i mit liv, dengang jeg startede på Hochschule für Musik.” (s. 11). Denne Iris lever i fortiden og af sin eksmands lidenskab; han var en af de største pianister og Beethovenfortolkere i det tyvende århundrede.

Hvor Knud Romers to første romaner er blevet beskrevet som langstrakte og krævende romanfødsler, har han i et interview fortalt, at “Pigen i violinen” blev skrevet på to måneder (Line Rasmussen: Lev i fred, Knud. Bogmagasinet, 2021-10-30). Og at den har rumsteret, siden han faldt i søvn i sin mors skød i operaen i Frankfurt, men først blev skrevet i tiden efter den svære toer, hvor han var blevet skilt og diagnosticeret med alvorlig grøn stær. Omstændigheder, han har talt åbent om i medierne, og et tema, der også bliver berørt i “Pigen i violinen”: kunst vs. konsekvenser. Romanen spørger indirekte: Kan hovedpersonen hellige sit liv til musikken, uden at det får store omkostninger for hendes liv? Svaret er umiddelbart nedslående.

Genrer og tematikker

Levet liv, fornedrelse, selvransagelse og grænseløs selvudlevering. Det synes at være den brændsel, Knud Romer ynder at skrive på, hvorfor hans to første romaner med god grund er blevet betegnet som autofiktion. Navnesammenfald mellem forfatter og fortæller såvel som mellem virkelighedens falstringer og karakterer i “Den som blinker er bange for døden” var da også det, som i første omgang satte Romer på det litterære landkort. Men debuten byder også på mere fantastiske elementer såsom romanens fabulerende steds- og karakterskildringer. Skildringer, som vækker mindelser til den latinamerikanske skrivetradition: magisk realisme, hvor virkelige begivenheder på underfundig vis blander sig med det forunderlige og tilmed mirakuløse. Et eksempel herpå er, da Knuds mor trodser al sund fornuft og redder familiens over 100 år gamle gullasch fra at falde i russernes hænder under 2. Verdenskrig (s. 38-42).  

Et andet træk er den hjemstavnstematik, som ligger latent i bogens fokus på Falster. Men hvor klassisk hjemstavnslitteratur forbindes med lovprisning af hjemstavnen, så skriver Romer mod strømmen om et sted, hvor han aldrig følte sig hjemme. Hjemstavnen er også et tematisk omdrejningspunkt i “Kort over Paradis”, hvor Romer i mere idylliserende vendinger besynger barndomsegnen: “… det var hele min videns og min verdens horisont: Falster.” (“Kort over Paradis”, s. 8). 

Underfundighed og hjemstavn er trådt i baggrunden i “Kort over Paradis” til fordel for bogens overordnede coming of age-tematik, som afspejles i både historien om pennevennen M’s opvækst og Knuds deroute. Om grebet har Romer udtalt: “Vores historier er fuldkomne spejlinger af hinanden. Det er en moderne udviklingsroman, en 'rites de passage', der ender i ren desillusion” (BogTube: Knud Romer fortæller om Kort over Paradis. Bogtube 2018, 2018-06-13). For begge mænds vedkommende gælder det, at deres verdensbilleder bryder sammen, idet barndommens drømme forestillinger gøres til skamme.

Med “Pigen i violinen” er Knud Romer tilbage i det mindre format (141 sider), som også kendetegner debutromanen, samt i en tilsvarende (og dog anderledes) bevidst lidt naiv tone. En tone, der matcher den nye, nærmest eventyrlige – og brutale – realisme, som kendetegner historien, hvor violinen er ganske konkret, men også et symbol for alle slags kunstarter.

I forfatterens tredje roman tilhører jeget ikke Knud Romer, men for første gang en pige/kvinde. Men selvom vi umiddelbart er så langt fra Knütchen fra Falster, vi kan komme, er tematikken i romanen ikke ny, men genkendelig fra Romers to autofiktive udgivelser: den altopslugende lidenskab, der æder sjæle, krop og relationer op. I et interview om romanen siger forfatteren da også: “(… ) Pigen i violinen er da mig, hvem ellers?” (Line Rasmussen: Lev i fred, Knud. Bogmagasinet, 2021-10-30). Så selvom romanen umiddelbart afviger fra de to øvrige i forfatterskabet ved ikke at have et tydeligt autobiografisk afsæt, et klassisk Knud Romer-jeg, kan man altså godt tillade sig at læse noget biografisk ind i den.

Beslægtede forfatterskaber

Spørger man Knud Romer, så er hans litterære idoler primært af tysk oprindelse, nærmere bestemt de to tyske romantikere Joseph Freiherr von Eichendorff og Rainer Maria Rilke, mens den danske kanon ikke har meget at byde på: “Herhjemme har vi kun Carl Nielsen, Kierkegaard og I. P. Jacobsen, Herman Bang og H.C. Andersen. Jeg synes, at Karen Blixen er rædselsfuld. I det store hele interesserer dansk litteratur mig ikke” (Ny dansk litteratur: Knud Romer Jørgensen – Når kilden til betydning er poesi. Ny dansk litteratur, 2013). Alligevel synes Romer i høj grad at have slægtskab med flere nordiske forfattere, der på forskellig vis har fået afløb for deres indre dæmoner igennem skønlitteraturen. 

En oplagt sammenligning er den norske forfatter Karl Ove Knausgård, som få år efter Romers debut kom i et lignende stormvejr for sit selvbiografiske mastodontværk “Min kamp” (2009-11). Ikke blot deler Romer og Knausgård den skånselsløse selvudlevering i portrættet af eget liv, begge skriver de også reflektorisk med den voksnes blik på barndommens til tider forkætrede land. Ligeledes eksperimenterer Romer og Knausgård med at udfordre romangenren med essayistiske og akademiske elementer i henholdsvis “Kort over Paradis” og sjette bind af “Min kamp”, ligesom de begge behandler tabet af deres fædrene ophav.

I dansk regi kan nævnes forfatteren Morten Ramsland, med hvem Knud Romer til dels deler forkærligheden for det eventyrlige og fantastiske. I Mortens Ramslands “Hundehoved” (2005) er det ligesom i Romers “Den som blinker er bange for døden” en slægtshistorie, der udfoldes med overnaturlige elementer. Men hvor Romer hårdnakket stod fast ved “Den som blinker er bange for døden"'s virkelighedskarakter, kaldte Ramsland noget mindre polemisk sin roman for en:“… løgnehistorie, men med et intrigant forhold til sandheden.” (Tomas Willemoes: Fra bistand til bogmillionær. Interview i Vejle Amts Folkeblad, 2005-07-30).

Intrigant og løgnagtig var også samtidens holdning til dansk-norske Aksel Sandemose, som for eftertiden vil være uudsletteligt forbundet med den famøse ”Jantelov”, som han formulerede i romanen ”En flygtning krydser sit spor” (1933). Sandemose blev som Romer lagt for had for sin skildring af undertrykkelse og smålighed i den om end fiktive provinsby Jante, idet lighederne med Sandemoses barndomsby Nykøbing Mors var svære for lokalbefolkningen at sidde overhørig. 

Bibliografi

Romer, Knud:
Din store idiot. 1998. Sammen med Jeanne Betak og Caroline Cogez Sascha. Antologi.
Knud, Romer:
Guide til Københavns offentlige toiletter. 2000. Guide.
Romer, Knud:
Den som blinker er bange for døden. 2006. Roman.
Romer, Knud:
ABC. Carlsen, 2014. Illustration: John Kørner. Billedbog.
Romer, Knud: Kort over Paradis. Lindhardt og Ringhof, 2018. Roman.
Romer, Knud: Pigen i violinen. Lindhardt og Ringhof, 2021. Roman.

Om forfatterskabet

Artikler

Syberg, Karen: Hele Falster er en koncentrationslejr. 2006. Interview i Information, 2006-06-03.
Bjørnvig, Bo: Hørte de braget. 2006. Anmeldelse i Weekendavisen, 2006-06-09.
Remar, Dorte: At få en sten til at græde. 2006. Interview i Kristeligt dagblad, 2006-06-09.
Syberg, Karen: Et opgør med døden. 2006 Nomineringsbegrundelse i Information, 2006-11-02.
Kjerkegaard, Stefan: Knud Romers gravskrift. At læse "Den som blinker er bange for døden" I: Den blå port. 2008, nr. 78. side 62-73

Links

Anmeldelser
Anmeldelse fra litteraturtidsskriftet Sentura.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Knud Romer
Aggersbjerg, Marcus: Det romerske cirkus. Portræt i UD & SE, 2018-12-13.
Interview i Weekendavisen, 2020-12-22.

Kilder citeret i portrættet

Kilder

Willemoes, Tomas: Fra bistand til bogmillionær. Interview i Vejle Amts Folkeblad, 2005-07-30.
Skov, Leonora Christina: Min mors gravsten. 2006. Interview i Weekendavisen, 2006-06-02.
Nielsen, Christian: Knud Romer A/S. 2008. Interview i Berlingske Business, 2008-10-28.
Bogtube 2018, 2018-06-13.
Skarum, Sarah: Det svære er det normale liv
Interview i Berlingske Tidende, 2018-06-02.
Rasmussen, Line: Lev i fred, Knud. Bogmagasinet, 2021-10-30.