Foto: Thomas Howalt Andersen / Lindhardt & Ringhof

Knud Romer

journalist Morten Jørsum, iBureauet/Dagbladet Information, 2006. Senest opdateret af cand.mag. Line Rasmussen, oktober 2021.
Top image group
Foto: Thomas Howalt Andersen / Lindhardt & Ringhof

Indledning

Barndomsøen Falster er et uomtvisteligt omdrejningspunkt i Knud Romers skønlitterære virke. I debuten “Den som blinker er bange for døden” (2006) får provinsbyen Nykøbing lidet kønne ord med på vejen, når Romer genbesøger barndomsflækken i erindringen. I “Kort over Paradis” er den voksne forfatter flyttet til storbyen, men barndommen på Falster spøger stadig. Seneste roman, “Pigen i violinen”, handler kun i overført betydning om drengen fra Falster. Gennemgående for Romers bøger er en interesse for at komme til bunds i den egn og historie, som har formet ham som menneske såvel som at beskrive desillusionen som et moderne vilkår. En interesse, der har kostet ham både venner, nattesøvn og synet på det ene øje. 

61450041

Blå bog

Født: 1960 i Nykøbing Falster, Danmark.

Uddannelse: Studier i Litteraturvidenskab på Københavns Universitet.

Debut: Den som blinker er bange for døden. Lindhardt og Ringhof, 2006. Roman.

Litteraturpriser: : BG Banks Debutantpris 2006. Weekendavisens Litteraturpris, 2006. Boghandlernes Gyldne Laurbær 2007. Otto B. Lindhardt-prisen, 2015.

Seneste udgivelse: Pigen i violinen. Lindhardt og Ringhof, 2021. Roman.

Genre: Autofiktion

 

 

Interview med Forfatterwebs litteraturformidler Sarah Corner-Walker Hvidberg, oktober 2021

Artikel type
voksne

Baggrund

”Stynede piletræer og flade marker foran en uendelig horisont – kig dig omkring, sådan ser der ud, når jeg lukker øjnene. […] Jeg bærer Falster i mig, fordi jeg på en måde er landskabet. Det var det første, jeg så, og det skabte mig i sit billede – og det kom til bevidsthed og vågnede i mig. Vi blev til samtidig.”
”Kort over Paradis”, s. 7.

Knud Romer Jørgensen blev født i 1960 og voksede op som enebarn med en tysk mor og en dansk far i provinsbyen Nykøbing Falster. Nykøbing var for Knud ikke noget specielt dejligt sted at tilbringe sin barndom. Fordi hans mor var tysker, blev han prügelknabe for det lille samfunds had mod den tidligere besættelsesmagt. Knud og hans forældre levede isoleret – på kanten af provinsmiljøet – med lidt mere end en fod i det store naboland mod syd. Forfatterens hårde barndom, der var splittet mellem kærlighed til moderen og den medfølgende eksklusion fra fællesskabet, kan man læse om i erindrings- og debutromanen ”Den som blinker er bange for døden”.

Da Knud blev gammel nok, flyttede han fra Falster til København og skrev sig ind til et evighedsstudie i litteraturvidenskab på Københavns Universitet. Her studerede han sammenlagt i 17 år, dog uden nogensinde at få afsluttet med et speciale. Ved siden af skrev han poesi – blandt andet inspireret af den tyske modernistiske digter Rainer Maria Rilke. Men det hele førte ikke rigtig til noget, før han opfandt “den dér platte pornoprut af en mand, som folk forstod og kunne forholde sig til.” (Leonora Christina Skov: Min mors gravsten. Interview i Weekendavisen, 2006-06-02).

Denne platte pornoprut var reklamemanden, der arbejdede som prisvindende idéudvikler i ti år på toppen af den danske reklamebranche. Her udviklede han koncepter for blandt andet B&O og Bodum og var kreativ direktør for reklamebureauet XENOS, indtil han efter eget udsagn i jagten på forfatterdrømmen måtte begå et opsigtsvækkende ”harakiri” for at hellige sig sit egentlige fag (Peter Christian Nielsen: Knud Romer A/S. Interview i Berlingske Business, 2008-10-28). Ud over dette profitable arbejde har Knud Romer også været skuespiller i Lars Von Triers “Idioterne”, skrevet et filmmanuskript i samarbejde med Christoffer Boe til dennes film “Offscreen”, ligesom han har skrevet kulturhistoriske artikler, redigeret en bog om idioti samt udgivet en guide til Københavns offentlige toiletter. 

Siden han forlod reklamebranchen, har han desuden erhvervet sig som selvstændig tekstforfatter, udgivet i alt tre skønlitterære romaner, en børne-ABC illustreret af billedkunstneren John Kørner samt ageret debattør, foredragsholder og radiovært på radioprogrammet Romerriget på Radio 24syv.

Den som blinker er bange for døden

“Falster lå så langt nordpå, at det aldrig blev rigtig sommer – og så langt sydpå, at det aldrig blev rigtig vinter. Det sneede ikke, og solen skinnede ikke, det regnede bare og var gråt og koldt og tåget, og blæsten slog ind fra Østersøen og fejede hen over de flade marker. Det var trøstesløst, og når vi nåede til december, stod der et juletræ på toppen af skorstenen på Nykøbing Sukkerfabrik, som om det havde tænkt sig at springe ud og begå selvmord.”
“Den som blinker er bange for døden”, s. 94.

I 2006 bragede Knud Romer igennem med den autofiktive erindringsroman ”Den som blinker er bange for døden”. Bogen blev en bestseller og indbragte Knud Romer både ris og roser. Anmelderene var begejstrede for fortællingen om den socialt ekskluderede Knud, mens gamle klassekammerater stod i kø for at fordømme bogen for dens mildt sagt uskønne portræt af barndomsbyen, Nykøbing. 

Rammen om bogen er efterkrigstidens Falster i 1960’erne, hvor Romer vokser op som et drømmende fremmedelement blandt de lokale roebønder. Faren er en undseelig forsikringsagent og moren en stolt tysk immigrant, der uanset hvad andre måtte mene holder sine tyske traditioner i hævd. I vilkårlige sekvenser og anekdotiske erindringsglimt følger vi den lille ”Knüdchen” igennem tykt og tyndt, hvor han på en gang lider under sine tyske rødder som ”tyskersvin” og finder trøst i den tyske slægtshistorie, han er vokset ud af. 

54372027

Vi møder patriarken Papa Schneider, onklen Helmut, der stadig bærer splinterne fra en russisk håndgranat i kroppen, Knuds mormor, en af sin tids smukkeste kvinder, og stifter bekendtskab med Knuds fascination af den tyske højromantik for til sidst at ende ved Knuds mors dødsleje, hvor den voksne Knud mislykkes med at rejse et værdigt gravmæle for sin højtelskede mor. 

Romanen udfolder sig således som en kombineret slægtshistorie og gravskrift for den mor, som den danske muld nægtede at acceptere såvel som et anklageskrift mod provinsiel selvtilstrækkelighed. Men den synes i lige så høj grad at være en voksen Knud Romers forsøg på at skrive sig ud af splittelsen mellem et dansk og et tysk sindelag, eftersom han, uanset hvor meget han end foragter Nykøbing Falster, må forlige sig med, at egnen er en uigendrivelig del af hans selvforståelse: ”Nykøbing Falster er en by, som er så lille, at den begynder med at holde op. Hvis du er inde, kan du ikke komme ud – og hvis du er udenfor, kan du ikke komme ind… Her blev jeg født i 1960, og det var det tætteste, jeg kunne komme på ikke at findes.” (”Den som blinker er bange for døden”, s. 130.)