1. Forfattere og illustratorer - Voksne
  2. Romer, Knud
  3. Den som blinker er bange for døden

Den som blinker er bange for døden

 
Citat
“Falster lå så langt nordpå, at det aldrig blev rigtig sommer – og så langt sydpå, at det aldrig blev rigtig vinter. Det sneede ikke, og solen skinnede ikke, det regnede bare og var gråt og koldt og tåget, og blæsten slog ind fra Østersøen og fejede hen over de flade marker. Det var trøstesløst, og når vi nåede til december, stod der et juletræ på toppen af skorstenen på Nykøbing Sukkerfabrik, som om det havde tænkt sig at springe ud og begå selvmord.”
“Den som blinker er bange for døden”, s. 94.

I 2006 bragede Knud Romer igennem med den autofiktive erindringsroman ”Den som blinker er bange for døden”. Bogen blev en bestseller og indbragte Knud Romer både ris og roser. Anmelderene var begejstrede for fortællingen om den socialt ekskluderede Knud, mens gamle klassekammerater stod i kø for at fordømme bogen for dens mildt sagt uskønne portræt af barndomsbyen, Nykøbing. 

Rammen om bogen er efterkrigstidens Falster i 1960’erne, hvor Romer vokser op som et drømmende fremmedelement blandt de lokale roebønder. Faren er en undseelig forsikringsagent og moren en stolt tysk immigrant, der uanset hvad andre måtte mene holder sine tyske traditioner i hævd. I vilkårlige sekvenser og anekdotiske erindringsglimt følger vi den lille ”Knüdchen” igennem tykt og tyndt, hvor han på en gang lider under sine tyske rødder som ”tyskersvin” og finder trøst i den tyske slægtshistorie, han er vokset ud af. 

54372027

Vi møder patriarken Papa Schneider, onklen Helmut, der stadig bærer splinterne fra en russisk håndgranat i kroppen, Knuds mormor, en af sin tids smukkeste kvinder, og stifter bekendtskab med Knuds fascination af den tyske højromantik for til sidst at ende ved Knuds mors dødsleje, hvor den voksne Knud mislykkes med at rejse et værdigt gravmæle for sin højtelskede mor. 

Romanen udfolder sig således som en kombineret slægtshistorie og gravskrift for den mor, som den danske muld nægtede at acceptere såvel som et anklageskrift mod provinsiel selvtilstrækkelighed. Men den synes i lige så høj grad at være en voksen Knud Romers forsøg på at skrive sig ud af splittelsen mellem et dansk og et tysk sindelag, eftersom han, uanset hvor meget han end foragter Nykøbing Falster, må forlige sig med, at egnen er en uigendrivelig del af hans selvforståelse: ”Nykøbing Falster er en by, som er så lille, at den begynder med at holde op. Hvis du er inde, kan du ikke komme ud – og hvis du er udenfor, kan du ikke komme ind… Her blev jeg født i 1960, og det var det tætteste, jeg kunne komme på ikke at findes.” (”Den som blinker er bange for døden”, s. 130.)