I Janne Tellers roman ”Kom” fra 2008 står en forlægger i et dilemma. En af forlagets forfattere, Petra Vinter, har opsøgt ham på kontoret en vinterdag og sat fodspor i sneen efter sig, da hun gik. En anden forfatter har stjålet hendes historie, hendes personlige historie. Nu sidder forlæggeren ved sit skrivebord med tyvens manuskript. Et manuskript, han hurtigt finder ud af, vil kunne indbringe mange læserkroner, en bestseller. Spørgsmålet er, om det er forsvarligt at udgive en stjålen historie?
27206263
Ironien ville, at Petra Vinter afbrød ham midt i arbejdet på en tale han skal holde om etik i litteraturen til en international konference for forlæggerbranchen. Hvor han plejer at kunne ryste den slags taler ud af ærmet, sidder han nu oppe hele natten og væver rundt i modsatrettede floskler. Hans eget liv vender sig i ham. Han har det hele og samtidig intet. En attraktiv ministerkone, smukke børn, velanset job og dyre ting. Men konen er utro, ham selv med, jobbet er svigerfarens værk og han har mistet sin jordnære elskerinde. Engang var han idealist, nu er ’praktisk’ hans mantra. Om manuskriptet skal udgives, følger talens ræsonnementer og snart løber tiden ud for forlæggeren, der skal nå et fly.
”Kom” kredser om et etisk for eller imod, som allerede tidligt i romanen står klart for læseren. Petra Vinter er offer for en opportunistisk og pengegrisk mentalitet, der skyr det rigtige ved at affeje det med ”sådan er livet”. Forlæggeren har længe været gylden bannerfører for denne indstilling. Måske uden helt at tage ordentlig stilling til den. Det er bare sket. Men nu har han chancen. Chancen for at gøre det rigtige og finde frem til sig selv igen. Den alvidende fortæller lader forlæggerens tanker stå skarpt i abrupte sætninger med udråbstegn og egne afbrydelser. Romanen har forlæggerens tale som sit endelige mål og afslutning. Som vi kommer tættere på, glider fortællingen ud med sporene fra Petra Vinter, der lydløst forsvinder med sneens falden og langsomt slettes fra hans samvittighed. Hendes ord står dog tilbage som visdom i hans erindring: ”I hver eneste menneskelige handling ligger kimen til de manges handling.”