Hanne Højgaard Viemose

Artikel type
voksne
cand. mag. Maria Roslev, iBureauet/Dagbladet Information, 2015.
Main image
Viemose, Hanne Højgaard
Foto: Forlaget Basilisk

Indledning

Forfatteren Hanne Højgaard Viemose skriver råt, usentimentalt, nærværende, sjovt og rørende. Med virkeligheden som motor skriver hun om et rastløst ’jeg’, der forsøger at finde sig selv – eller måske at finde ud af sig selv. Det gælder både i debuten ”Hannah” fra 2011 og i den selvstændige opfølger ”Mado” fra 2015. I begge bøger spejler sproget det retningsløse i hovedpersonens liv. Stilen er derfor fragmenteret, styret af indskud og associationer, og mellem linjerne i Viemoses ligefremme sprog sniger det fortrængte og usagte sig ud til læseren.

 

51868757

Blå bog

Født: 21. april 1977 i Frederikshavn.

Uddannelse: Bachelor i Antropologi og Etnografi fra Aarhus Universitet, 2004. Uddannet fra Forfatterskolen, 2011.

Debut: Hannah. Gyldendal, 2011.

Litteraturpriser: Munch-Christensens Kulturlegat, 2011.

Seneste udgivelse: Mado. Basilisk, 2015.

Inspiration: Søren Kierkegaard, Pentti Saarikoski, Tjekhov, Patti Smith, Þórbergur Þórðarson, Tove Ditlevsen, Sebald, Strindberg, Christina Hesselholdt.

Baggrund

”Jeg skulle ikke noget i Australien, ligesom jeg ikke skulle noget nogen steder, jeg havde ingen særlige ideer om, hvad jeg ville med mit liv, bortset fra en forestilling om at være fri, det var noget, jeg havde hørt om.”
”Hannah”, s. 8.

Hanne Højgaard Viemose er født og opvokset i Frederikshavn, så hun har ikke kun backpackererfaringen til fælles med sin hovedperson i debutromanen ”Hannah”. Forfatteren boede fra 1977 i Frederikshavn med sin familie, indtil hun ligesom Hannah efter gymnasiet i 1996 rejste down under. Viemose vendte dog hjem igen og tog en uddannelse – først ved Aarhus Universitet og derefter på Forfatterskolen, så hun er både bachelor i Antropologi og Etnografi og forfatter. Hun debuterede med den tilsyneladende selvbiografiske roman ”Hannah” i 2011 – samme år, som hun blev færdig på Forfatterskolen. Debuten blev godt modtaget, og Hanne Højgaard Viemose modtog Munch-Christensens Kulturlegat for den.

Måske krævede den autentiske historie 14-15 års afstand for at kunne blive til en god roman. Måske var det livet på barsel, der gjorde tiden som backpacker så tillokkende. Selv siger forfatteren om bogens tilblivelse: Jeg tror, at netop det at jeg skrev romanen som nybagt mor med alt, hvad det fører med sig af følelser af fastlåsthed, ansvar og forpligtelser og tanker om stabilitet og retning i livet, gjorde det særligt interessant skråstreg lokkende skråstreg æggende for mig at vende tilbage til min tid som Hannah i Australien. (Hanne Højgaard Viemose: Om forfatteren, fortælleren og jeg'et. Litteratursiden, 2015-09-01).

Livet som mor er omdrejningspunkt i romanen ”Mado” fra 2015, der som debuten også har selvbiografiske træk. Den er imidlertid blevet til under langt mere kaotiske vilkår end debuten, hvilket også spejles i bogens form. Om det siger Hanne Højgaard Viemose: ”I øvrigt var jeg i årene efter min debut med Hannah overvældet af et liv med endnu en graviditet og fødsel, min mand/eks-mands psykiske sygdom, egne sammenbrud, økonomisk usikkerhed, mor til to små børn, og en følelse af et enormt ansvar for min mand/eks-mands velbefindende som sjældnere og sjældnere blev noget velbefindende. Jeg var ret fuld af frustrationer og havde ikke særlig meget tid til at sidde og skrive, så det kom helt af sig selv, det med ikke at skabe en sammenhængende fortælling.” (Hanne Højgaard Viemose: Om forfatteren, fortælleren og jeg'et. Litteratursiden, 2015-09-01).

Hannah

”Det var anderledes, end jeg troede at sælge øl og drinks med bare patter. Mine bekymringer havde gået på, om jeg ville (…), finde ubehag i opmærksomheden fra mændene, men det gjorde jeg slet ikke. De kunne rende mig, jeg havde fået et andet forhold til min krop efter arbejdet i bananerne og ikke mindst efter forholdet til Fran.”
”Hannah”, side 170.

Hanne Højgaard Viemoses debutroman ”Hannah” fra 2011 er en backpackers rejseberetning fra Australiens outback. Den er beretningen om en ung piges higen efter frihed og søgen efter identitet og seksualitet. Hannah, der egentlig hedder Anne, vokser op i Nordjylland, men hun har svært ved at finde sig til rette. Som barn ville hun helst hedde Hans, hvilket slet ikke var begribeligt for hendes mor, og hvad der ikke gjorde det nemmere at passe ind. Hannah vil væk, mærke luft under vingerne, så provinsens stramme former og normer kan slippe deres snærende tag. Derfor flygter hun ved først givne lejlighed (lige efter gymnasiet) over Alperne til Sydney for at ende som bananplukker i en plantage uden for Tully.

29308594

Her ryger, drikker og horer hun og gør sit ypperste for at gøre op med hjemstavnspigen. Men hun fordyber sig også i bananplukkeriets væsen, den knaldrøde outbacks fauna og venskabet til Fran. Det er hende, hun savner, da hun endelig forlader Tully. Der er ingen spring-ud-historie i romanen, men hos Fran finder hun ømhed og kærlighed, ligesom lidenskaben mærkes i beskrivelsen af Teresa: ”Nøgen mod de lyseblå fliser på badeværelset var hun et helt utroligt syn (…) Hun var varm og kølig, blød og glat og fast at røre ved” (side 92-93).

Hannah er romanens jegfortæller, og hun fortæller i et direkte og kækt sprog iblandet en del aussie-slang (you bloody wankers). Det giver en både barsk og sjov tone. Historien fortælles som en bevidsthedsstrøm uden egentlig begyndelse og slutning, uden kronologisk forankring i tid og rum. Og meget gemmer sig imellem linjerne. Eksempelvis afsløres det ikke, hvad nogle nordjyske knægte fra barndommen gjorde ved Hannah, kun at hun fortrænger det ved i vilden sky at synge ”Jeg er en papegøje fra Amerika”.

Hannah vender ikke hjem til sidst. Hun forbliver down under, geografisk og socialt, så bruddet med hjem-ud-hjem-modellen er åbenlys. ”Hannah” er ikke en opbyggelig fortælling om en ung piges udvikling til det bedre. Det er tvivlsomt om rejsen hjælper hende til at finde sig selv. Men hun finder sin krop og i den en selvsikkerhed, så den i højere grad kan blive en medspiller og ikke noget, der skal gemmes væk.