per olov enquist
Foto: Ulla Montan

Per Olov Enquist

mag. Helle Bertram. 2001. Opdateret 2011.
Top image group
per olov enquist
Foto: Ulla Montan
Main image
Enquist, Per Olov
Foto: Rasmus Baaner

Indledning

Forfatterskabet er mangfoldigt og byder bl. a. på journalistik, dokumentarisme, skuespil, filmmanuskripter, kriminalromaner, litteraturkritik m.m. Forfatterskabet er politisk engageret på venstrefløjen men altid på vagt over for sine egne meninger, og som regel er pointen flertydig og spørgende. Enquist har karakteristisk sagt: Jeg arbejder med det, jeg synes er vigtigt, og helst i en form, som falder mig vanskelig.

 

 

50700151

Blå bog

Født: 23. september 1934 i Nordsverige.

Uddannelse: Studerede på Uppsala Universitet fra 1955-1964. Fi her M.A. med et speciale om Thorsten Jonssons kriminalromaner.

Debut: Kristallögat. Stockholm, 1961.

Litteraturpriser: Nordisk Råds litteraturpris, 1969.

Seneste udgivelse:  Lignlsesbogen. Samleren, 2013. (Liknelseboken, 2013). Oversat af Nanna Thirup. Roman.

 

 

Artikel type
voksne

Baggrund

Per Olov Enquist blev født i en arbejderfamilie i Hjoggböle i Nordsverige i 1934. Han studerede på Uppsala Universitet fra 1955 - 64, hvor han fik sin M.A. med et speciale om Thorsten Jonssons kriminalromaner.

Enquist er tidligere svensk mester i højdespring, hans rekord er 1,97 m. Nogle af de bedste beretninger om idrættens verden findes i Enquists forfatterskab.

Fra 1970-71 boede Enquist i Vestberlin og i 1973 var han gæsteprofessor ved UCLA i Los Angeles. Berättelser från de inställda upprorens tid (1974) er inspireret af forfatterens ophold og forelæsning i Californien.

Hans meget omfattende forfatterskab begyndte blandt 60´er generationens modernister med debutromanen Kristallögat (1961).

 

Om forfatterskabet

Forfatterskabet er politisk engageret på venstrefløjen men altid på vagt over for sine egne meninger, og som regel er pointen flertydig og spørgende. Enquist har karakteristisk sagt: Jeg arbejder med det, jeg synes er vigtigt, og helst i en form, som falder mig vanskelig.

Forfatterskabet er mangfoldigt og byder bl. a. på journalistik, dokumentarisme, skuespil, filmmanuskripter, kriminalromaner, litteraturkritik mm.

Enquists romaner og teaterstykker er oversat til adskillige sprog og kendt over hele verden.

Reportage fra idrættens verden; Katedralen i München

Enquist glimrer især ved den journalistiske form som i fx Katedralen i München (1972), der er baseret på hans beretninger hjem til en svensk avis om det politiske og blodige drama, der satte en stopper for OL i 1972.

Reportagerne afslører på samme tid en stor hengivenhed for den rene sportslige præstation og en afstandtagen fra spillet omkring legene, hvor politiske og ikke mindst kapitalistiske interesser bruger verdens opmærksomhed til at pleje egne interesser: Man bygger en gigantisk, perfekt teaterscene, som hele verden beundrer. Man placerer den i München. Man lader hele verden slå sig ned på første parket. Man oplyser scenen, retter tv-kameraerne mod den, anbringer verdenspressen på tribunen. Man annoncerer et spil, som udelukkende skal handle om idræt. I de to uger, det hele står på, har virkeligheden holdt sig borte. Man tager fejl. Dette teater og denne scene er alt for godt oplyst, denne opmærksomhed alt for intensiv og tillokkende. Når det er hele verden, der kigger på denne scene, er der mange, der gerne vil op på den, mange beslutsomme, iskolde aktører med helt andre hensigter. (Katedralen i München).

Enquist har ligeledes skrevet om VM i fodbold i Mexico ´86 i novellen af samme titel. Den er oversat til dansk af den danske fodboldengel Hans-Jørgen Nielsen.

Dokumentarisme

Enquists bøger er som regel baseret på historiske begivenheder og virkelige personer, som han skriver ind i en fortællende form, hvor fiktion og fakta supplerer hinanden. Enquist forsøger at overskride grænsen mellem det fiktive og det faktiske, og fortællerens egen usikkerhed over for den forenklede sandhed er en del af fremstillingen.

Romanerne bygger på studier af fx breve, dokumenter, historieskrivning, rejser, samtaler med slægtninge osv., som fremlægges og kommenteres i projektet om at finde frem til, hvor langt virkeligheden kan bære.

Tro kan flytte bjerge; Magnetisørens femte vinter

Enquist opnåede stor anerkendelse med sin tredje roman Magnetisørens femte vinter (1964), som handler om en naturlæge, der ved at give sine patienter tro på sine overnaturlige evner, har held til at helbrede. Hans succes tager fart, da det lykkes at gøre en blind pige seende, skønt skeptikere kalder ham en ’charlatan’ og forudser, at hans metoder en dag vil blive afsløret som fup og svindel.

Magnetisøren er dog ikke kun en skruppelløs fupmager, da han tror på, at han kan give menneskene en vision, noget at tro på: Sandheden er værdiløs tænkte han. Jeg prøvede at give hende sandheden, men den svigtede, som den altid har svigtet. Den er troløs: jeg skulle ikke have prøvet med den. Jeg burde have givet hende noget andet, fordi hun en gang er blevet sveget af denne sandhed. Jeg vil give hende løgnen, tænkte han, da han næsten sov og hans nederlag næsten var udslettet: løgnen, eller det de kalder løgn (Magnetisørens femte vinter)

Romanen er baseret på optegnelser om 1800-tallets magnetisør og mirakelmager F. A. Mesmer. Den er filmatiseret i 1999 med Ole Lemmeke i hovedrollen.

På kant med historien; Legionärerna

Legionärerna (1968) handler om udleveringen i 1946 af 146 baltiske flygtninge, en meget omtalt skandale i svensk efterkrigspolitik, der i almindelighed blev betragtet som eftergivenhed over for Sovjetunionen på bekostning af den verdensmoral Sverige ellers ville garantere.

Legionärerna kunne opfattes som et kildekritisk studie, en afhandling, eller en redegørelse for en afhandlings historie. Den er nok det mest omtalte eksempel på en nordisk dokumentarisk roman, og forfatteren har netop insisteret på at kalde den en roman, men også at holde sig "exakt till verkligheten". Enquist fik Nordisk Råds Litteraturpris for dokumentarromanen.

Melankoli og smerte; Kaptajn Nemos Bibliotek

I en meget fin og smerteligt afdæmpet tone fortælles historien om 2 drenges fælles skæbne: de menes som nyfødte at være blevet forbyttet, og da de er 6 år, byttes de tilbage. De får derved en syg skæbne i et sygt miljø, hvor retfærdigheden og kirken har mange ulykkelige skæbner på samvittigheden.

Fortællerens trofaste kærlighed til sin første mor og til det hus, hvor han boede sine første 6 år, blandes med følelserne for hans skæbnefælle Johannes, som er eller var hans bedste ven. Da venskabet brydes, får Johannes en plejesøster, som fortælleren forelsker sig i, og som på én gang bliver hans lykke og ulykke.

Fortælleren ender et sted midt imellem fantasi og virkelighed, hvor han forsøger at fortælle verden sammen igen: Johannes havde boret sig ned i det gamle hø. Jeg har jo altid villet have en bror at fortælle alting til, eller en som Eeva-Lisa, som man elskede så meget, og hun mig så meget, at man kunne sidde og tage til genmæle en hel aften. Men det eneste man fik, var én der borede sig ned i det gamle hø og tav. (Kaptajn Nemos Bibliotek) .

Danmarkshistorie

Efter Kaptajn Nemos Bibliotek udtalte Enquist, at han ikke ville skrive flere romaner, men stilheden blev brudt i 1999 med Livläkarens besök .

Den handler om de mærkelige og bizarre begivenheder omkring kong Christian VII og livlægen Struensee, der tager magten og æren fra den danske konge. Typisk for Enquist bliver de historiske begivenheder brugt til at vise nogle generelle menneskelige vilkår, som er vedkommende til alle tider. I et interview med Carsten Andersen i Politiken efter udgivelsen af den danske oversættelse, siger han selv om romanen: "Den handler om en intellektuel, der er naiv, og den handler om, hvorvidt det nu også er nok at have en utopi, hvis man gerne vil forandre samfundet". Temaet fra bla. Magnetisörens femte vinter bliver således taget op igen i denne nyeste roman af P. O. Enquist.

Livläkarens besök har udover meget stor opmærksomhed og topplaceringer på avisernes bestsellerlister vundet August Prisen.

På scenen

Enquist har også skrevet talrige skuespil. Svendeprøven i det internationale teatermiljø var Till Fedra (1980). Stykket bygger på den gamle myte om dronning Fedra, den midaldrende kvinde, der gribes af en uforklarlig lidenskab for sin stedsøn, forsøger at forføre ham, bliver afvist og så indirekte driver sig selv og ham i døden.

Enquist var da allerede verdenskendt for teatergennembruddet Tribadernes natt (1975) om August Strindberg og hans forhold til hustruen Siri von Essen og den danske skuespiller Marie Caroline David. Skuespillet foregår på Dagmarteatret i København.

Senest har Enquist haft succes på Betty Nansen Teatret med spillet Systrarna (2000), som er baseret på Tjechovs drama Tre søstre (1901).

Bibliografi

Bøger

Enquist, Per Olov:
Kristallögat. 1961
Enquist, Per Olov:
Färdvägen. 1963
Enquist, Per Olov:
Magnetisørens femte vinter. 1970 (sv. 1964)
Enquist, Per Olov:
Studier i Thorsten Jonssons forfattarskap. 1966 Ikke udgivet, tilgængeligt i Uppsala Universitets arkiv.
Enquist, Per Olov:
Hess. 1966
Enquist, Per Olov:
Legionærerne. 1969 (sv. 1968)
Enquist, Per Olov:
Sekundanten. 1971 (sv. 1971)
Enquist, Per Olov:
Katedralen i München. 1973 (sv. 1972)
Enquist, Per Olov:
De kvalte oprørs tid. 1974 (sv. 1974)
Enquist, Per Olov:
Musikanternes udtog. 1978 (sv. 1978)
Enquist, Per Olov:
Strindberg. Ett liv. 1984 (sv. 1984)
Enquist, Per Olov:
Den forstødte engel. 1985 (sv. 1985)
Enquist, Per Olov:
Manden i båden. 1985 (sv. 1969) Børnebog.
Enquist, Per Olov:
Om idræt. 1986 Samlet udgave af: Katedralen i München; Mexico 86.
Enquist, Per Olov:
Kaptajn Nemos bibliotek. 1991 (sv. 1991)
Enquist, Per Olov:
Korttegnerne. 1992 (sv. 1992)
Enquist, Per Olov:
Livlægens besøg. 2001 (sv. 1999)
Enquist, Per Olov:
Lewis rejse. Samleren, 2001.
Enquist, Per Olov:
Bogen om Blanche og Marie. 2004 Roman.
Enquist, Per Olov:
Morfar og ulvene. 2004. Børnebog.
Enquist, Per Olov:
Et andet liv. 2009. (Et annat liv, 2008). Roman.
Enquist, Per Olov:
Lignlsesbogen. Samleren, 2013. (Liknelseboken, 2013). Oversat af Nanna Thirup.

Børnebøger

Enquist, Per Olov:
Den tredje grottes hemmelighed. Høst, 2011. (Den tredje grottans hemlighet, 2010)

Skuespil

Enquist, Per Olov:
Tribadernes nat. 1975
Enquist, Per Olov:
Til Fædra. 1980
Enquist, Per Olov:
En triptyk. 1981 En samleudgave af Tribadernas natt, Till Fedra og Från regnormarnas liv.
Enquist, Per Olov:
I lodjurets timma. 1988 Dansk: I min morfars hus.
Enquist, Per Olov:
Tupilak. 1994
Enquist, Per Olov:
Magisk cirkel. 1994
Enquist, Per Olov:
Billedmagerne. 1998
Enquist, Per Olov:
Søstrene. 2000

Filmmanus

Hamsun. 1996

Bøger med P. O. Enquist som medforfatter

Bröderna Casey. 1964 Sammen med Leif Nylen og Thorsten Ekbom, pseudonym ’Peter Husberg’.
Chez Nous. 1976 Sammen med Anders Ehnmark.
Mannen på trottoaren. 1979 Sammen med Anders Ehnmark.
Dr. Mabuses nya testamente 1982 Sammen med Anders Ehnmark.<br />Protagoras´ sats, 1987, samleudgave af Chez Nous, Mannen på trottoaren, Dr. Mabuses nya testamente ( i uddrag) og Furstespegel.
Fodbold! Forfattere om fænomenet fodbold. Red. Af Peter Christensen og Frederik Stjernfelt. 2002. (79.71). P. O. Enquists bidrag: Åbning.

Bøger om P. O. Enquist

Henningsen, Erik H.:
Per Olov Enquist. En undersøgelse af en venstreintellektuel forfatters forsøg på at omfunktionere den litterære institution. 1975
Shideler, Ross:
Per Olov Enquist, A Critical Study. 1984
Jansson, Henrik:
Per Olov Enquist och det inställda upproret. 1987 Heri udførligste bibliografi over artikler <i>af</i> Enquist, artikler Enquist, artikler <i>om</i> Enquist, samt anmeldelser af forfatterskabets b&#248;ger. Enquist, samt anmeldelser af forfatterskabets bøger.
Bredsdorff, Thomas:
De sorte huller. Om tilblivelsen af et sprog i P. O. Enquists forfatterskab. 1991 (99.4 Enquist, Per Olov)
Syréhn, Gunnar:
Mellan sanningen och lögnen : studier i Per Olov Enquists dramatik. 2000
Mere lys! Indblik i oplysningstiden i dansk litteratur og kultur. Red. af Mads Julius Elf og Lasse Horne Kjældgaard. 2002. (81.63).
Thurah, Thomas:
Så hvad er et menneske? Tre kapitler om P.O. Enquist, Peer Hultberg og Jan Kjærstad. 2002. (81.5).

Artikler om P. O. Enquist

Zetterström, Margareta:
Det finns ingen helgonlik objektivitet. En studie i Per Olov Enquists Legionärerna. 1970 I: BLM, 8/1970, s. 524-532.
Adolfsson, Eva m. fl.:
Det liberala medvetandets gränser. Texter om P.O. Enquists författarskap. 1971 I: BLM, 4/1971, s. 273-287. Optrykt i: Linjer i nordisk prosa, Sverige 1965-1975. Red. Kerstin Norén, Lund 1977.
Lagerlöf, Karl Erik:
P.O. Enquists experiment med sanningen. 1975 I hans: Strömkantringens år. 1975, s. 100-105.
Stenkvist, Jan:
P.O. Enquist. 1975 I hans: Svensk litteratur 1870-1970. 1975, s. 141-148.
Shideler, Ross:
Putting Together the Puzzle in Per Olov Enquists Sekonden. 1977 I: Scandinavian Studies 49, Lawrence, Kansas, 1977, s. 311-329.
Stenkvist, Jan:
Om vervintringens villkor. 1978 I hans: Flykt och motstånd - Fyra studier i politisk dikt. 1978, s. 93-165.
Lundqvist, Åke:
Att vila i fostervattnet, att se mekaniken. 1981 I hans: Från sextital till åttital. Färdväger i svensk prosa. 1981, s. 147-180.
Mølstrøm, Henrik:
Underteksten hos Per Olov Enquist. 1986 I: Kritik 77, 1986, s. 39-58.
Ekselius, Eva:
Isen, munnen och maskarna. 1987 I: BLM, 3/1987, s. 147-160.

Links

Anmeldelser og artikler om forfatterens bøger. Søg på 'Per Olof Enquist'.
Samlet side med mange gode artikler om forfatteren på engelsk