1. Forfattere og illustratorer - Voksne
  2. Pratt, Hugo
Hugo Pratt
Foto: Mario Goldman/AFP/Ritzau Scanpix

Hugo Pratt

 
cand.mag. Samuel Krygier, 2011. Opdateret af cand.mag. Christian Jess Rasmussen, 2012. Blå bog og bibliografi opdateret 2020.
Emneord
graphic novels
italiensk litteratur
grafiske romaner
italienske tegneserier
tegneserier
Top image group
Hugo Pratt
Foto: Mario Goldman/AFP/Ritzau Scanpix

Hugo Pratt er en af den europæiske tegneseries absolutte førerskikkelser. Han er især kendt for sine serier om Corto Maltese og ”Ørkenens skorpioner”, der tilsammen var med til at indvarsle en helt ny tilgang til tegneserien som seriøst medie for voksne. Pratts indflydelse på en hel generation af tegneserieskabere er enorm, og en lang række af de mest toneangivende kunstnere erkender i dag åbent deres gæld til ham på det kunstneriske eller fortælletekniske plan.

Interessen for de ”glemte” kapitler i verdenshistorien løber som en rød tråd gennem hele Pratts forfatterskab. Hans fortællinger udspiller sig som regel i de tidsperioder, hvor det stadig var muligt at udforske ukendte afkroge af jordkloden, og hvor mennesker stadig var åbne for at opleve eventyr.

48320341

Blå bog

Født: 15. juli 1927 i Rimini, Italien.

Død: 20. august 1995.

Uddannelse: Uddannet ved Kunstakademiet i Venedig.

Debut: Asso di Picche, 1946.

Litteraturpriser: Posthumt medlemskab af Comic Book Hall of Fame, 2005.

Seneste udgivelse: El gaucho. Forlaget Faraos Cigarer, 2020. (El gaucho). Oversat af Ole Steen Hansen. Illustreret af Milo Manara.

Inspiration: Milton Caniff.

Genre: Grafiske romaner

Artikel type
voksenillustratorer

Baggrund

”De må forstå min situation, Corto Maltese: Byen vrimler med russiske flygtninge, eventyrere, pirater, smuglere og eftersøgte anarkister, såsom den person, der ledsagede dem i kineserkvarteret, kaptajn Rasputin... som er efterlyst af politiet i den halve verden."
“Corto Maltese i Sibirien”.

Hugo Pratt blev født den 15. juli 1927 i Rimini. Kort efter flyttede familien til Venedig, hvor de boede i 10 år. I 1937 valgte Pratts far, Rolando Pratt, at flytte familien til den italienske koloni Abessinien (det nuværende Etiopien). Under Anden Verdenskrig var det fascistiske Italien allieret med Nazityskland, så i 1941 rykkede britiske enheder ind og erobrede området. Rolando Pratt blev taget til fange, og han døde af sygdom i en krigsfangelejr. Herefter rejste Pratt og moderen Evelina Genero tilbage til Venedig. I Afrika havde Pratt brugt tid på at stifte bekendtskab med områdets fremmedartede kultur og myter, og det resulterede i en stor respekt for andre racer og folkeslag, hvilket blev et grundlæggende træk ved det fremtidige forfatterskab.

I Venedig begyndte Pratt at studere ved Kunstakademiet. Her var han med til at danne ”Venedig-gruppen”, som producerede eventyrserier inspireret af amerikanske tegneserier. I 1946 blev Pratts første serie, ”Asso di Piche”, trykt i bladet med samme navn. Serien handlede om den maskerede forbryderbekæmper ”Spar Es”. I de følgende år tegnede Pratt flere andre serier, der som oftest havde Mario Faustinelli som tekstforfatter.

”Spar Es” var populær i Argentina, og i 1950 rejste Pratt til Buenos Aires, hvor han tegnede flere serier med manuskript af chileneren Hector G. Oesterheld. I 1959 både tegnede og skrev Pratt sin første historie ”Ann nella giungla”. I denne periode mødte han Anne Frognier, som han nogle år senere giftede sig med. I disse år underviste han også ved Escula Panamericana de Arte i Sao Paolo.

Pratt forlod Sydamerika i 1960 for at flytte til London, hvor han i en kort periode producerede krigstegneserier for forlaget Fleetway. Opholdet blev dog af kort varighed, og de næste par år levede Pratt en omflakkende tilværelse. I denne periode skabte han serierne ”Capitan Cormorant” og ”Wheeling” i 1962, der begge var selvstændige produktioner med tekst og tegninger af Pratt selv.

Pratt vendte i 1962 tilbage til Italien, og her begyndte han at producere romanadaptationer i tegneserieform af kendte værker fra verdenslitteraturen som f.eks. ”Sinbad søfareren”, ”Odysseen” og ”Skatteøen”.

Anna i junglen

”I Gombi virker alting træt: De gamle støvede barakker, det falmede flag... de sorte vagtposter der er tro og lydige mod den britiske konge, som aldrig har hørt tale om dem.”
”Anna i junglen”, side 11.

Det var med ”Ann nella giungla” fra 1959 (”Anna i junglen”,1985), at Hugo Pratt tog skridtet og blev en selvstændig serieskaber. Serien er det første værk, som han både tegnede og skrev manuskript til. Handlingen udspilles i og omkring landsbyen Gombi dybt inde i det mørke Afrika i tiden umiddelbart inden Første Verdenskrig. Hovedpersonerne er den engelske pige Anna, som er vokset op i junglen med sin far, og Dan, der er søn af kongen af Bogardiet, og som er taget til Afrika for at tage på safari. Sammen kommer de to børn ud for en række utrolige eventyr, der dels er inspireret af Pratts egne ungdomsår i Afrika og dels af bøger som Henry Rider Haggards ”Kong Salomons miner” og Pierre Benoits ”L'Atlantide”. Anna og Dan er for eksempel med til at bekæmpe brutale slavehandlere, finde den sagnomspundne elefantkirkegård og besøge Amon Ras forsvundne by.

”Ann nella giungla” er en decideret eventyrserie, der ikke har ambitioner om andet end at fortælle en underholdende historie. Pratt viser dog, at han allerede i sin første serie er i besiddelse af en fremragende sans for at levere stemningsmættede og levende miljøbeskrivelser. Som fortællingen skrider frem, skaber Pratt en yderst troværdig lille koloniverden befolket af soldater, stammehøvdinge og europæiske eventyrere. Han formår at give hver eneste af disse bipersoner sine egne særpræg og psykologiske kendetegn, og på den måde ophøjes de fra at være ligegyldige statister til vigtige aktører i historiernes videre udvikling.

Man kan i ”Ann nella giungla” desuden også ane de første konturer til serien om Corto Maltese. På mange måder er den irske sømand Tipperary O'Hara et forstudie til den maltesiske lykkeridder. Ligesom Corto er han handlekraftig, ironisk og lidt af et mysterium, og de deler også visse fysiske ligheder. Tipperary kommer aldrig til at spille andet end en stor birolle i serien, men det er stadig i ham, at man finder kimen til Pratts vigtigste skabelse.

Derudover går en række andre personer fra ”Ann nella giungla” også igen i andre af Pratts beretninger. I ”Ørkenens skorpioner” støder man for eksempel igen på løjtnant Tenton, der dog på dette tidspunkt har fået rang af oberstløjtnant og er blevet en del mere moden og selvsikker.