Hugo Pratt
Foto: Mario Goldman/AFP/Ritzau Scanpix

Hugo Pratt

cand.mag. Samuel Krygier, iBureauet/Dagbladet, 2011. Opdateret af cand.mag. Christian Jess Rasmussen, 2012.
Top image group
Hugo Pratt
Foto: Mario Goldman/AFP/Ritzau Scanpix
Main image
Pratt, Hugo

Indledning

Hugo Pratt er en af den europæiske tegneseries absolutte førerskikkelser. Han er især kendt for sine serier om Corto Maltese og ”Ørkenens skorpioner”, der tilsammen var med til at indvarsle en helt ny tilgang til tegneserien som seriøst medie for voksne. Pratts indflydelse på en hel generation af tegneserieskabere er enorm, og en lang række af de mest toneangivende kunstnere erkender i dag åbent deres gæld til ham på det kunstneriske eller fortælletekniske plan.

Interessen for de ”glemte” kapitler i verdenshistorien løber som en rød tråd gennem hele Pratts forfatterskab. Hans fortællinger udspiller sig som regel i de tidsperioder, hvor det stadig var muligt at udforske ukendte afkroge af jordkloden, og hvor mennesker stadig var åbne for at opleve eventyr.

47664675

Blå bog

Født: 15. juli 1927 i Rimini, Italien.

Død: 20. august 1995.

Uddannelse: Uddannet ved Kunstakademiet i Venedig.

Debut: Asso di Picche, 1946.

Litteraturpriser: Posthumt medlemskab af Comic Book Hall of Fame, 2005.

Seneste udgivelse: Manden fra Somalia. Forlaget Faraos Cigarer, 2019. Oversat af Lorens Juul Madsen. (En mand - en historie).

Inspiration: Milton Caniff.

Genre: Grafiske romaner

Artikel type
voksenillustratorer

Baggrund

”De må forstå min situation, Corto Maltese: Byen vrimler med russiske flygtninge, eventyrere, pirater, smuglere og eftersøgte anarkister, såsom den person, der ledsagede dem i kineserkvarteret, kaptajn Rasputin... som er efterlyst af politiet i den halve verden."
“Corto Maltese i Sibirien”.

Hugo Pratt blev født den 15. juli 1927 i Rimini. Kort efter flyttede familien til Venedig, hvor de boede i 10 år. I 1937 valgte Pratts far, Rolando Pratt, at flytte familien til den italienske koloni Abessinien (det nuværende Etiopien). Under Anden Verdenskrig var det fascistiske Italien allieret med Nazityskland, så i 1941 rykkede britiske enheder ind og erobrede området. Rolando Pratt blev taget til fange, og han døde af sygdom i en krigsfangelejr. Herefter rejste Pratt og moderen Evelina Genero tilbage til Venedig. I Afrika havde Pratt brugt tid på at stifte bekendtskab med områdets fremmedartede kultur og myter, og det resulterede i en stor respekt for andre racer og folkeslag, hvilket blev et grundlæggende træk ved det fremtidige forfatterskab.

I Venedig begyndte Pratt at studere ved Kunstakademiet. Her var han med til at danne ”Venedig-gruppen”, som producerede eventyrserier inspireret af amerikanske tegneserier. I 1946 blev Pratts første serie, ”Asso di Piche”, trykt i bladet med samme navn. Serien handlede om den maskerede forbryderbekæmper ”Spar Es”. I de følgende år tegnede Pratt flere andre serier, der som oftest havde Mario Faustinelli som tekstforfatter.

”Spar Es” var populær i Argentina, og i 1950 rejste Pratt til Buenos Aires, hvor han tegnede flere serier med manuskript af chileneren Hector G. Oesterheld. I 1959 både tegnede og skrev Pratt sin første historie ”Ann nella giungla”. I denne periode mødte han Anne Frognier, som han nogle år senere giftede sig med. I disse år underviste han også ved Escula Panamericana de Arte i Sao Paolo.

Pratt forlod Sydamerika i 1960 for at flytte til London, hvor han i en kort periode producerede krigstegneserier for forlaget Fleetway. Opholdet blev dog af kort varighed, og de næste par år levede Pratt en omflakkende tilværelse. I denne periode skabte han serierne ”Capitan Cormorant” og ”Wheeling” i 1962, der begge var selvstændige produktioner med tekst og tegninger af Pratt selv.

Pratt vendte i 1962 tilbage til Italien, og her begyndte han at producere romanadaptationer i tegneserieform af kendte værker fra verdenslitteraturen som f.eks. ”Sinbad søfareren”, ”Odysseen” og ”Skatteøen”.

 

Anna i junglen

”I Gombi virker alting træt: De gamle støvede barakker, det falmede flag... de sorte vagtposter der er tro og lydige mod den britiske konge, som aldrig har hørt tale om dem.”
”Anna i junglen”, side 11.

Det var med ”Ann nella giungla” fra 1959 (”Anna i junglen”,1985), at Hugo Pratt tog skridtet og blev en selvstændig serieskaber. Serien er det første værk, som han både tegnede og skrev manuskript til. Handlingen udspilles i og omkring landsbyen Gombi dybt inde i det mørke Afrika i tiden umiddelbart inden Første Verdenskrig. Hovedpersonerne er den engelske pige Anna, som er vokset op i junglen med sin far, og Dan, der er søn af kongen af Bogardiet, og som er taget til Afrika for at tage på safari. Sammen kommer de to børn ud for en række utrolige eventyr, der dels er inspireret af Pratts egne ungdomsår i Afrika og dels af bøger som Henry Rider Haggards ”Kong Salomons miner” og Pierre Benoits ”L'Atlantide”. Anna og Dan er for eksempel med til at bekæmpe brutale slavehandlere, finde den sagnomspundne elefantkirkegård og besøge Amon Ras forsvundne by.

”Ann nella giungla” er en decideret eventyrserie, der ikke har ambitioner om andet end at fortælle en underholdende historie. Pratt viser dog, at han allerede i sin første serie er i besiddelse af en fremragende sans for at levere stemningsmættede og levende miljøbeskrivelser. Som fortællingen skrider frem, skaber Pratt en yderst troværdig lille koloniverden befolket af soldater, stammehøvdinge og europæiske eventyrere. Han formår at give hver eneste af disse bipersoner sine egne særpræg og psykologiske kendetegn, og på den måde ophøjes de fra at være ligegyldige statister til vigtige aktører i historiernes videre udvikling.

Man kan i ”Ann nella giungla” desuden også ane de første konturer til serien om Corto Maltese. På mange måder er den irske sømand Tipperary O'Hara et forstudie til den maltesiske lykkeridder. Ligesom Corto er han handlekraftig, ironisk og lidt af et mysterium, og de deler også visse fysiske ligheder. Tipperary kommer aldrig til at spille andet end en stor birolle i serien, men det er stadig i ham, at man finder kimen til Pratts vigtigste skabelse.

Derudover går en række andre personer fra ”Ann nella giungla” også igen i andre af Pratts beretninger. I ”Ørkenens skorpioner” støder man for eksempel igen på løjtnant Tenton, der dog på dette tidspunkt har fået rang af oberstløjtnant og er blevet en del mere moden og selvsikker.

 

Fort Wheeling, De tabte venskabers sti

”De hvide er en forbandelse, de bryder alle deres løfter, de dræber kvinder og børn, selv os har de lært at være uhæderlige og grusomme (…) De skal dø, send bud efter de ældste!”
”Fort Wheeling”, s. 42.

”Wheeling” udkom i tre dele i 1962, 1980 og 1995 (”Fort Wheeling, De tabte venskabers sti”, 2011). På mange måder blev den et livsværk for Pratt, der brugte over 34 år på at lave den.

Den handler om Amerikas Uafhængighedskrig 1775-83. Vi følger primært den unge amerikanske patriot Criss Kenton og hans umage ven, den aristokratisk-fødte englænder Patrick Fitzgerald. De bliver venner i hæren, men med krigens udbrud er de pludselig på hver sin side. Foruden de to er der et enormt persongalleri af hovedsageligt historiske karakterer. Som den hævnlystne indianermorder Lew Wetzel, der mener, at den eneste gode indianer er en død indianer, og den hvide indianer-spejder Simon Girty, hvis loyalitet man aldrig kan være sikker på. Modsat mange andre samtidige westernfortællinger viser Pratt en realistisk og nådesløs verden uden helte og skurke, hvor både englændere, amerikanere og indianere kan gøre gode og grufulde ting. De forskellige indianerstammer bliver rekrutteret af både englænderne og kolonisthæren til at hjælpe i krigen, men ender som bekendt med at blive dem, der mister mest i det lange løb.

28680708

Som med Pratts værker om Corto Maltese blander Pratt historiske begivenheder med fiktion og jonglerer med navne, så man næsten bliver sat af som læser. Til sidst i den samlede danske udgave er der en gennemgang af de historiske personers biografier.

Da ”Wheeling” er skabt over en periode på 34 år med tre distinkte afsnit, er det et godt eksempel på, hvordan Pratts tegnestil har udviklet sig over hans karriere. Det første afsnit fra 1962 er med fire spalter på hver side og holdt i en detaljeret, realistisk og lidt gnidret streg. Det blev oprindeligt tegnet i sort/hvid, men er i den danske gengivet i en senere farvelægning. Det næste afsnit fra 1980 breder sig lidt mere ud på siden med tre spalter, stregen bliver lidt løsere, men stadig realistisk. Den flotte farvelægning er holdt i efterårets gyldne farver. Den sidste del er meget løs og ”tegneserieagtig” i stilen. Her er der ikke samme detaljegrad som i de to første dele. Pratt forberedte muligvis en fjerde del, som han aldrig nåede at gøre færdig før sin død.

 

Ørkenens skorpioner

”5. november 1940, om aftenen! Den libyske ørken nær Siouah! På vor rutinemæssige patrulje stødte vi i dag på oberst Tenton, K.A.R., løjtnant Kord fra Royal Hussars.”
”Ørkenens skorpioner 1”, s. 28.

Hugo Pratts ”Gli Scorpioni del deserto” fra 1969 (”Ørkenens skorpioner 1”, 1985) er en actiontegneserie, der foregår i det nordøstlige Afrika i 1940 under Anden Verdenskrig. Den gennemgående hovedperson er den polske løjtnant Koinsky. Han er af uransagelige årsager blevet en del af den britiske specialstyrke Ørkenens skorpioner, der hører under den irregulære hærafdeling The Long Range Desert Group. Gruppens opgave er at udføre rekognoscering bag fjendens linjer og rapportere tilbage til hovedkvarteret om eventuelle troppebevægelser. Modsat Corto Maltese er Koinsky en hård negl, der ikke er bange for at skyde først og spørge bagefter. Han er en forholdsvis humorforladt og indelukket karakter, men som serien skrider frem, lærer man alligevel at holde af hans direkte og til tider brutale facon. Serien ”Gli Scorpioni del deserto” er delt op i en række mindre episoder, hvor Koinsky bl.a. jagter en skånselsløs dobbeltagent og kommer ud på en vild skattejagt langt ude i den afrikanske ørken.

Der er flere grunde til, at Pratt har valgt denne del af verdenshistorien som emne for sin tegneserie. Briternes kamp mod italienerne i Nordafrika før tyskerne træder ind på scenen, er af mange blevet karakteriseret som den sidste romantiske krig. Soldaterne udkæmper en krig i et øde og menneskefjendsk område, hvor det i langt større grad er det enkelte menneskes særlige kvaliteter, og ikke de tekniske ressourcer som vedkommende har til rådighed, der i sidste ende er afgørende for udfaldet. På den måde får Pratt mulighed for at koncentrere sig om sine karakterers særegne personligheder, hvad enten de udfører heltemodige bedrifter eller kriminelle gerninger. Han viser dem som små aktører i et spil, hvis omfang de slet ikke kan overskue, men som de alligevel af den ene eller anden årsag er tvunget til at deltage i.

Med ”Gli Scorpioni del deserto” får Pratt desuden chancen for at vende tilbage til en meget dramatisk tid i sin ungdom, hvor han boede i Abessinien under Anden Verdenskrig. Derfor kan Pratt med sin egen førstehåndsviden give et fascinerende portræt af et stort set glemt kapitel af krigen og af de mennesker, der var med til at udkæmpe den.

 

Balladen om det fordømte hav

”Jeg er Stillehavet – det største af havene. Mit navn har fulgt mig længe, men jeg er ikke altid et roligt hav. Det hænder jeg bliver vred, og så rammer jeg alt og alle.”
”Balladen om det fordømte hav”, s. 11.

Det er i ”Una Ballata del mare salato” fra 1967 (”Corto Maltese: Balladen om det fordømte hav”, 1977), at vi for første gang møder den evige lykkeridder Corto Maltese. Han er for så vidt kun en biperson til at begynde med, da fortællingen i starten har form af en kollektiv tegneserieroman. Undervejs i beretningen vokser Corto dog til at blive historiens egentlige hovedperson.

Handlingen i ”Una Ballata del mare salato” udspiller sig i den sydvestlige del af Stillehavet kort før Første Verdenskrigs begyndelse. To søskende, Pandora og Cain Groovesnore, lider skibbrud, da deres yacht går ned under en tropisk storm. De to nødstedte teenagere bliver efterfølgende samlet op af den nådesløse fribytter Rasputin. Han plyndrer fragtskibe for den mystiske ”Munk”, der holder til på den glemte ø Escondida. Rasputin øjner hurtigt muligheden for en god løsesum for de to unge mennesker, og de bliver nu taget med som gidsler på en rejse, der byder på flere farefulde momenter og ikke mindst afsløringen af en gammel familiehemmelighed.

29268061

Undervejs samler den psykotiske Rasputin også en anden forlist person op. Den forulykkede er sømanden Corto Maltese, der også er i ”Munkens” tjeneste. Det bliver straks gjort klart, at denne karakter ikke blot er endnu en skruppelløs pirat, men en helt med hjertet på rette sted. Selv om Corto også er en sørøver ligesom Rasputin, så udmærker han sig ved en høj moral, og der er aldrig tvivl om hans integritet. I flere situationer taler han imod brugen af unødig vold, og som fortællingen skrider frem, er det i høj grad takket være Cortos handlekraftige natur, at Pandora og Cain slipper fra eventyret med livet i behold.

Det er værd at bemærke, at ”Una Ballata del mare salato” på mange måder var et revolutionerende værk ved sin udgivelse i 1967. Fortællingen var med sine 163 sider et mammutværk i forhold til de traditionelle tegneseriealbums, der opererede med historier på 44 eller maksimalt 62 sider. Dermed var Pratt i stand til at bryde med den hidtidige vanetænkning om, hvor lang en tegneserie kunne være. Også på indholdssiden var Pratts beretning med til at skabe fornyelse i tegneserieindustrien. ”Una Ballata del mare salato” blev startskuddet på en ny bølge tegneserier, der gjorde en dyd ud af at fortælle sofistikerede historier rettet mod et voksent publikum.

 

Corto Maltese i Sibirien

”De skriver, at vore to agenter i Manchuli er blevet elimineret på general Semenovs tog, og at admiral Kolchaks guldskat ligger på bunden af søen ved de tre grænser”
”Corto Maltese i Sibirien”, s. 92.

I begyndelsen af ”Corte sconta detta arcana” fra 1974 (”Corto Maltese i Sibirien”, 1980) møder vi Corto Maltese i Hong Kong i 1919. Det er et turbulent kapitel i verdenshistorien med krige og revolutioner overalt. I Europa er Første Verdenskrig netop overstået, men i Rusland har revolutionen endnu ikke for alvor fundet sin sejrherre. De hvide og de røde kæmper stadig om magten efter Oktoberrevolutionen, og udfaldet er langt fra afgjort. I Hong Kong opsøges Corto af De Røde Lygter, en af de mange hemmelige kinesiske sekter, der strides indbyrdes. Sekten er interesseret i admiral Kolchaks 29 pansrede togvogne, som er lastet med Romanov-tsarernes skatte i form af 160 ton guld. Efter en del forhandling lykkes det for De Røde Lygter at få lykkeridderen Corto til at indtræde som kompagnon i deres foretagende. Sammen med sin gamle bekendte Rasputin, den bindegale og fuldstændigt skruppelløse russiske tyv, drager han af sted på jagt efter den legendariske skat.

25556496

Skattejagten går dog langt fra som planlagt. Allerede fra begyndelsen må Corto prøve at navigere gennem et morads af komplicerede konspirationer for at nå frem til guldtoget. Undervejs på sin rejse gennem Mongoliets ødemark møder han en række spændende karakterer som f.eks. major Jack Tippet fra det amerikanske flyvevåben, den melankolske grevinde Marina Seminova og den dødsensfarlige kinesiske agent Shanghai-Li. Størst indtryk gør dog mødet med den vanvittige krigsfanatiker baron von Ungern-Sternberg. Han er besat af tanken om et asiatisk imperium, og hans foragt for Vestens moralbegreber overgås kun af hans hyldest til krigen som den eneste sande tilværelsesform. Ungern-Sternberg er ikke bare et psykisk grænsetilfælde, men også tragisk i sin stræben efter et aldeles utopisk projekt. På sin vis er han også en lykkejæger, men i modsætning til Corto er han drevet af idealisme og ideologi. Noget som ligger individualisten og drømmeren Corto uendeligt fjernt.

”Corte sconta detta arcana” er et værk af episke proportioner. Hugo Pratt bruger skattejagten som anledning til at udpensle Rusland og Asiens mylder af stridende etniske, religiøse og politiske grupperinger. Undervejs i fortællingen møder vi bl.a. kinesere, japanere, russere, mongoler, briter, amerikanere, aristokrater, revolutionære og selvbestaltede krigsherrer. De har alle regnskaber at gøre op med hinanden oven på den store krig og det russiske imperiums sammenbrud, og det går bestemt ikke stille for sig.

 

Legenden om Venedig

”Jeg forsøger at afsløre en frimurer, som har fået mig mistænkt for mordforsøg, og som efter min mening forråder sine brødre. Den person, der sårede Stevani og stjal Baron Corvos dagbog tabte noget…”
”Legenden om Venedig”, s. 101.

I ”Fiaba a Venezia” fra 1977 (”Corto Maltese: Legenden om Venedig”, 1985), går Corto Malteses skattejagt til Venedig, Pratts hjemby. At Pratt var kendt i byen, mærker man tydeligt i dette værk, som mest af alt har Venedig som hovedperson. Pratt eftersøger en ældgammel tabt smaragd, ”Salomons nøgle”, som skulle befinde sig et eller andet sted i byen. Historien åbner med Corto, som lander midt i et logemøde for frimurerordenen. Undervejs i sin jagt gennem byen på jagt efter smaragden støder Corto på hemmelige inskriptioner, glemte artefakter, drømmesyn, hallucination og ånder. Det esoteriske spiller her en stor rolle. Corto møder også den mystiske og smukke Hipazia, som muligvis er Hipatia, en nyplatonisk filosof, som levede for tusinder af år siden.

28261225

Fra forordet i den danske udgave af ”Fiaba a Venezia” lærer vi, hvordan Hugo Pratt som dreng blev taget med hen til mormoderen i den jødiske Ghetto og fik fortalt historier om djævle og porte til andre verdener. Den lille drengs fascination af byen med dens mystiske arkitektur, virvar af gyder og hemmelige baggårde mærkes tydeligt i værket. Der er også lidt benhård realitet i ”Fiaba a Venezia” i form af de fascistiske sortskjorter, en bevægelse, som opstod i Italien i mellemkrigstiden, og som gør livet surt for Corto og hans følgesvende. Ligesom det italienske gendarmkorps Arma dei carabinieri med deres karakteristiske ”omvendte” napoleonshatte, er med i fortællingen. I slutningen træder Corto Maltese så at sige ud af fiktionen, han fremkalder hele persongalleriet foran sig, henvender sig direkte til læseren og træder ind ad en dør, ud af historien og ind i en anden historie et andet sted.

Fortælleteknisk veksler ”Fiaba a Venezia” mellem dialogtunge passager, hvor taleboblerne tager mest plads, og forholdsvis dialogløse passager, som enten indeholder actionpræget handling eller stemningsskabende tableauer. Tegnestilen er forholdsvis løs, med karikerede karakterer og relativt realistiske baggrunde.

 

 

Det gyldne hus i Samarkand

”Jeg er blevet set på steder, hvor jeg aldrig har været. En eller anden, som ligner mig enormt er her i omegnen. Indtil nu har jeg ikke kendt hans navn, men du kalder mig Corto Maltese.”
”Det gyldne hus i Samarkand”, s. 86.

Ligesom ”Corte sconta detta arcana” er ”La maison dorée de Samarkand” fra 1980 (”Det gyldne hus i Samarkand”, 1987) en rundtur i endnu et glemt kapitel i den urolige første tredjedel af det 20. århundredes historie. Lykkeridderen Corto Maltese drager igen ud på en eventyrlig skattejagt, der fører ham fra Rhodos til det urolige Lilleasien i 1920'erne, hvor tyrkiske nationalister, kurdiske separatister og armenske bolsjevikker bekæmper hinanden. Den maltesiske sømand er denne gang på jagt efter en stor kugle af guld, som Alexander den Store lod begrave inde i et bjerg. Corto har dog også et andet formål med rejsen. Den hensynsløse og psykopatiske Rasputin sidder indespærret i et mareridtsagtigt fængsel, der noget misvisende går under navnet ”Det gyldne hus i Samarkand”. Corto skal befri ham, inden Rasputin bliver torteret ihjel af stedets grusomme vagter.

26046653

Undervejs på sin færd bliver Corto konstant forvekslet med en fysisk dobbeltgænger, den tyrkiske konspirator Timur Chevket, hvis tilstedeværelse varsler død og undergang. For Corto har lært af sin mor, at hvis man møder sin dobbeltgænger, så må den ene dø! ”Det gyldne hus i Samarkand” er desuden det tætteste, Pratt kommer et dybdeborende psykologisk portræt af karakteren Corto Maltese og især hans forhold til den ustabile Rasputin. Som beretningen skrider frem, begynder læseren at ane, at relationen mellem de to meget forskellige kampfæller er en del mere kompliceret, end man tidligere har antaget. Flere gange i fortællingen optræder Rasputin nemlig som Cortos alter ego eller ”skygge” i jungiansk forstand. Pratt lader de to lykkeriddere indtræde i hinandens drømme, og som læser forstår man snart, at den maltesiske sømand og den gale russer på mange måder er to dele af den samme personlighed.

”Det gyldne hus i Samarkand” er højdepunktet i serien om Corto Maltese. Både grafisk og fortælleteknisk er værket en kraftpræstation fra Pratts side, og det er præmieeksemplet på hans evne til at blande fiktion og virkelighed sammen i fabulerende historier, hvor hovedpersonen strejfer verdenshistoriske begivenheder og personer gang på gang.

 

Jesuit Joe

Hugo Pratts ”Jesuit Joe” fra 1980 (”Jesuit Joe”, 2006) er beretningen om en gådefuld halvblodsindianer, der iklædt det beredne politis blodrøde uniform drager gennem Canadas barske ødemark. Rejsen er tilsyneladende uden formål, men på sin vandring redder Jesuit Joe både et kidnappet barn og dræber en flok banditter. Derudover befrier han også en flok forbrydere, piner en præst og skalperer såvel indianere som hvide. Læseren får aldrig at vide, om den lakoniske og uforudsigelige figur er en helt eller en skurk. Det står dog lysende klart, at den brutale Jesuit Joe er en mand, der kun følger sine egne regler.

26208599

Oprindeligt var det meningen, at hovedpersonen i ”Jesuit Joe” skulle have heddet Jesus Joe. Hugo Pratt valgte dog i sidste øjeblik at ændre navnet for ikke at komme på kollisionskurs med den katolske kirke. Som det originale navn antyder,  beskæftiger historien sig med kristendommens mest centrale skikkelse. Den fåmælte og morderiske Jesuit Joe bliver i løbet af fortællingen opstillet som et regulært modbillede til den traditionelle fremstilling af Jesus. Flere af Jesuit Joes handlinger er faktisk paralleller til Jesus' gerninger som fortalt i bibelen. Kernen i modsætningsforholdet er de midler, som han tager i brug for at nå sine mål. Hvor Jesus repræsenterer tilgivelse og næstekærlighed, er Jesuit Joe en hadets og dødens budbringer. Han befinder sig i et mentalt ingenmandsland, hvor hverken de ti bud eller civilisationens gængse moralbegreber har nogen betydning. I stedet lader han sin udtryksform være rå vold, og hans handlinger styres tilsyneladende af pludselige indskydelser. Med ”Jesuit Joe” forsøger Pratt at ryste vores fasttømrede opfattelse af, hvordan vores verden hænger sammen ved at placere Jesus overfor sit diametrale modbillede i Jesuit Joe.

Tegneteknisk er ”Jesuit Joe” en stilistisk kraftpræstation fra Pratts side. Fortællingen er spækket med poetiske og stemningsskabende billeder af de canadiske skove. Med denne fortælling går han desuden længere end i nogen af de tidligere værker i at bruge sin karakteristiske ordløse fortælleteknik, da lange afsnit af handlingen vises uden nogen form for dialog eller forklarende tekst.

 

Saint-Exupéry: Den sidste rejse

”Dernede har vi Cabris... min mor bor der... hende har jeg ikke set siden december 1940... hvis jeg bliver såret, er der en til at pleje mig. Hvis jeg bliver dræbt, er der en til at vente på hinsides.”
”Saint-Exupéry: Den sidste rejse”, s. 21.

”Saint-Exupéry – le dernier vol” fra 1994 (”Saint-Exupéry: Den sidste rejse”, 2005) var en af de sidste fortællinger, som Hugo Pratt færdiggjorde før sin død. Historien handler om den franske forfatter og flyverhelt Antoine de Saint-Exupérys sidste togt under Anden Verdenskrig. Saint-Exupéry var på mange måder indbegrebet af en eventyrer i sin samtid, og han var en af luftens pionerer i 1920'erne. Desuden skrev han også bøgerne ”Den lille prins”, ”Flyvere i natten” og ”Postflyver”, hvoraf den første er blevet en klassiker i verdenslitteraturen og de to sidste var baserede på hans egne oplevelser som pilot. Under Anden Verdenskrig meldte Saint-Exupéry sig som 44-årig til aktiv tjeneste og opnåede at blive verdens ældste aktive krigsflyver. Den 31. juli 1944 fløj han ud på en rekognosceringsmission fra de allieredes base på Korsika ind over Provence. Saint-Exupéry forsvandt sporløst med sit fly et sted over Middelhavet, hvor han sandsynligvis blev skudt ned af tyske jagerfly.

25844211

Historien koncentrerer sig i kronologisk forstand om de sidste 12 minutter i Saint-Exupérys liv. Undervejs på sin flyvetur oplever han episoder og sekvenser fra sit utrolige, men samtidig tragiske og melankolske liv som flashbacks i cockpittet. Her vender Saint-Exupéry tilbage til sin tid i Argentina, Libyen, Saigon og Spanien. Han mindes mødet med den fatale Consuelo, der blev hans anden hustru, og fører samtaler med sine afdøde kammerater og sin søster, Simone. Desuden genoplever Saint-Exupéry sit dramatiske flystyrt i Saharas ørken, der næsten slog ham ihjel. Selv den lille stjerneprins, hans allermest berømte skabelse, kigger forbi, før eventyret når sin endelige slutning.

Pratt forlener fortællingen med et drømmeagtigt og labyrintisk skær ved ikke at lade flashbackepisoderne optræde i en tidsmæssig korrekt rækkefølge. I stedet bliver beretningen til et billeddigt, der hylder en beslægtet sjæls henfart. ”Saint-Exupéry: Den sidste rejse” kan på denne måde læses som en poetisk nekrolog over en globetrotter og poet, der levede for eventyret, men i stedet ofte blev mødt med nederlag og skuffelser.

 

Cato Zulu

”For mange år siden, i 1879, lå englændere og zuluer i krig med hinanden i Sydafrika. Den engelske kolonimagt blev slået ved Isandhlwana, de tapre zuluer ved Rorke’s Drift. Her følger beretningen”
”Cato Zulu”, s. 15.

I “Cato Zulu” fra 1984 (“Cato Zulu”, 2008) følger vi soldaten, desertøren og provokatøren Cato ”Andenæb” Miltons oplevelser under briternes kamp mod zuluerne i Sydafrika i 1879. Under en farlig, men helt unødvendig rekognosceringsopgave bliver den franske kejserprins Louis Eugène Napoleon Bonaparte, der er i britisk militærtjeneste, dræbt af en gruppe zuluer i et baghold. Cato, som var med i den eskorte, der skulle beskytte prinsen, bliver af sine øverstkommanderende brugt som syndebuk for den tragiske hændelse. For at undgå en dom på 10 års straffearbejde deserterer han fra hæren og begynder i stedet at flakke rundt på den afrikanske savanne med både engelske soldater og fjendtligsindede zuluer lige i hælene. Undervejs på sin flugt redder han kvinden Maria, der bliver hans noget modvillige ledsager, og sammen søger de efter et sted, hvor de begge kan være i sikkerhed for de forskellige stridende parter, der kæmper om herredømmet over denne del af Afrika.

Pratts hensigt med ”Cato Zulu” er at give et indblik i en forholdsvis ukendt periode i verdenshistorien, hvor de europæiske stormagter var godt i gang med at opdele det afrikanske kontinent imellem sig og med magt kolonisere lokalbefolkningen. Han tager udgangspunkt i en virkelig hændelse og lader så hovedpersonen Cato blive vidne til den voldsomme fremfærd, som europæerne har over for de lokale zuluer. Pratt ønsker også at gøre op med den forestilling, at zuluerne var uciviliserede vilde, der ville få det bedre under europæisk overherredømme. Zuluerne i fortællingen beskrives i stedet som et stolt folk, der ikke var parat til at lade deres land og rigdomme falde i hænderne på den hvide mand uden kamp.

”Cato Zulu” er for Pratt også en litterær tilbagevenden til det afrikanske kontinent, hvor han tilbragte en del af sin ungdom, og som han allerede har beskæftiget sig med i ”Anna i junglen”. Der er dog sket et skift væk fra de magiske eventyr, der prægede det tidligere album, til fordel for et større fokus på de voldelige realiteter, som udspillede sig under de europæiske stormagters kolonisering af Afrika.

 

Mu

”Men selvom man ingenting fandt… er det jo selve hemmeligheden, mysteriet, det udefinerbare, sfinksen, allegorien, gåden… der tæller… symbolet, legen, eventyret!”
”Mu”, s. 149.

Det sidste bind i serien om den rastløse lykkeridder Corto Maltese er ”Mu” fra 1992 (”Mu”, 2008), færdiggjort tre år før Hugo Pratts død. Corto og hans mørke alter ego Rasputin er sammen med en række bifigurer fra de tidligere historier ved hjælp af et gammelt søkort taget på jagt efter en ø i Stillehavet, som skal føre dem til det forsvundne rige Mu (eller Atlantis), som skulle være sunket i havet engang i tidernes morgen. Håbet er at finde nogle af de skatte, som den fortabte civilisation skulle have besiddet, men også at få muligheden for at løse gåden om, hvorfor øen sank til at begynde med. Undervejs i skattejagten bliver et kvindeligt medlem af gruppen kidnappet af en gruppe indfødte indianere, og snart er der mest af alt tale om en redningsaktion. For at redde pigen må Corto stige ned i en mystisk labyrint og gennemføre en række prøvelser, som bringer ham ansigt til ansigt med farer, mystiske folkeslag og sære drømmesyner. På den anden side af labyrinten venter der ham en fantastisk verden befolket af amazoner, vilde stammekrigere og glemte vikinger.

I ”Mu” leger Pratt både med det mytiske og fantastiske. Ved at henlægge handlingen til det sagnomspundne rige Mu lader han sin mest berømte karakter, Corto Maltese, komme ansigt til ansigt med eventyrernes hellige gral i jagten på svaret om, hvilke hemmeligheder det gådefulde kontinent gemmer på. Historien er dog langt fra en lineær skattejagt af den klassiske slags. Undervejs i Cortos kamp for at trænge gennem labyrinten, der beskytter Mu fra nysgerrige tilrejsende, begynder grænsen mellem drøm og virkelighed langsomt at blive udvisket. Som læser bliver man hurtigt i tvivl om, hvad der er handling, og hvad der er hallucinationer, der udspiller sig i malteserens hoved. Pratt har anstrengt sig for at give historien en surrealistisk og lettere syret stemning, og ved at eksperimentere med at blande virkelighed med drøm understreger han, hvor meget tegneseriemediet har at byde på som seriøs kunstart.

 

Genrer og tematikker

Hugo Pratt var i sin levetid én af den moderne europæiske tegneseries ubestridte hovedskikkelser. Store tegneserieskabere som Jacques Tardi, Frank Miller og Milo Manara står alle på den ene eller den anden måde i gæld til Pratts enorme produktion.

Pratts vigtigste værker er fortællingerne om lykkeridderen Corto Maltese, der på mange måder er en enestående figur i tegneserielitteraturen. Med sin humoristiske kynisme, antiautoritære frihedstrang og romantiske personlighed er han en af de første virkeligt facetterede karakterer i tegneseriehistorien. Cortos oplevelser i tiden under og efter Første Verdenskrig blev startskuddet til en helt ny genre af sofistikerede eventyrtegneserier for voksne, hvis betydning for tegneserien som medie er på niveau med Hergés beretninger om reporteren Tintin.

Også hvad angår tegneseriens grafiske udtryksform har Pratts indflydelse været ekstremt stor. Kun ganske få kunstnere har været i stand til at opnå den samme uovertrufne beherskelse af kontrasten mellem sort og hvid, som findes i Pratts beretninger. Med sin sikre tuschstreg har han kunnet forlene sine historier med en drømmeagtig kvalitet, der perfekt har understreget den mystiske og hemmelighedsfulde atmosfære, som de udspiller sig i.

Netop nu har det aldrig været lettere at stifte bekendtskab med Hugo Pratts mangfoldige produktion, da forlaget Faraos Cigarer er ved at genudgive hans gamle værker i nye luksusudgivelser med fyldige forord og mange af Pratts smukke akvarelskitser med i købet.

 

Beslægtede forfatterskaber

Hugo Pratt kan sammenlignes med den franske tegneserieskaber Jacques Tardi (1946-). De tegner begge forholdsvis karikerede, ”tegneserieagtige” figurer mod en realistisk og ofte historisk korrekt baggrund. I en lignende bevægelse på det fortælletekniske plan blander de begge historiske begivenheder med fiktion. Tardi skildrer eller berører f.eks. både KZ-lejrene, Første Verdenskrig, Anden Verdenskrig, Pariserkommunen og mange andre historiske begivenheder. Deres narrativer er også begge nærmere associativt opbygget end stringent dramaturgisk, ligesom de begge benytter et enormt persongalleri.

Bibliografi

Tegneserier skrevet og tegnet af Hugo Pratt

Pratt, Hugo:
Anna i junglen. Interpresse, 1985. (Anna nella jungla. 1959).
Pratt, Hugo:
Capitan Cormorant. Editorial Abril, 1962.
Pratt, Hugo:
Fort Wheeling – De tabte venskabers sti. Faraos Cigarer, 2011. (Wheeling 1-3,. 1962, 1980, 1995).
Pratt, Hugo:
Sven. Kangourou, 1976. (L´hommes des Caraibes, 1979).
Pratt, Hugo:
La macumba du Gringo. Dargaud, 19787.
Pratt, Hugo:
A l'ouest de l'eden. Dargaud, 1979.
Pratt, Hugo:
Jesuit Joe. Faraos Cigarer, 2006. (Jesuite Joe 1-2. 1980, 1985).
Pratt, Hugo:
Cato Zulu. Faraos Cigarer, 2008. (Cato Zulù. 1984).
Pratt, Hugo:
Dans un ciel lointain. Agostini, 1992.
Pratt, Hugo:
Saint-Exupéry – Den sidste rejse. Faraos Cigarer, 2005. (Saint-Exupéry – Le dernier vol., 1994).
Pratt, Hugo:
Morgan. Casterman, 1999.
Pratt, Hugo: Manden fra Somalia. Faraos Cigarer, 2019. (L'uomo della Somalia, 2006). Oversat af Lorens Juul Madsen. (En mand - en historie).
Pratt, Hugo: Manden fra Sertao. Faraos Cigarer, 2019. (L'uomo della Sertão, 1978). Oversat af Lorens Juul Madsen. (En mand - en historie).
Pratt, Hugo: Manden fra Caribien. Faraos Cigarer, 2019. (Svend - L'uomo dei Caraibi, 1976). Oversat af Lorens Juul Madsen. (En mand - en historie).

Corto Maltese

Pratt, Hugo:
Corto Maltese: Balladen om det fordømte hav. Carlsen, 1977. (Una Ballata del mare salato. 1967).
Pratt, Hugo:
Corto Maltese: Den caribiske suite. Faraos Cigarer, 2006. (Tristan Bantam, Rendez-vous à Bahia, Samba avec Tir Fixe. 1970).
Pratt, Hugo:
I piraternes fodspor. Faraos Cigarer, 2006. (L'aigle du Brésil, ...et nous reparlerons des gentilhommes de fortune, A cause d'une mouette. 1970).
Pratt, Hugo:
Voodoo for præsidenten. Carlsen, 1983.
Pratt, Hugo:
De smukke drømmes lagune. Carlsen, 1986. (La lagune des beaux songes, Fables et grand-pères. 1971).
Pratt, Hugo:
Koncert i O-mol for harpe og nitroglycerin. Carlsen, 1983. (Concert en o'mineur pour harpe et nitroglycérine. 1972).
Pratt, Hugo:
Vinterdrømme og krigsroser. Carlsen, 1984. (Sogno di un mattino di mezzo inverno, Burlesque entre zyudcoote Et Bray-Dunes, Cotes de nuit et roses de Picardie. 1972).
Pratt, Hugo:
Keltiske ballader. Faraos cigarer, 2012.
Pratt, Hugo:
Corto Maltese: Afrikas Horn. Carlsen, 1982. Faraos Cigarer, 2008. (Leopardi. 1973).
Pratt, Hugo:
Corto Maltese i Sibirien. Carlsen, 1980. Faraos Cigarer, 2004. (Corte sconta detta arcana. 1974).
Pratt, Hugo:
Corto Maltese: Legenden om Venedig. Carlsen, 1985. Faraos Cigarer, 2010. (Favola di Venezia – Sirat Al-Bunduqiyyah. 1977).
Pratt, Hugo:
Corto Maltese: Det gyldne hus i Samarkand. Carlsen, 1987. Faraos Cigarer, 2005. (La maison dorée de Samarkand. 1980).
Pratt, Hugo:
Corto Malteses ungdom. Carlsen, 1983.
Pratt, Hugo:
Corto Maltese: Argentinsk tango. Carlsen, 1988. (Tango...Y todo a media luz. 1985).
Pratt, Hugo:
Corto Maltese: Alkymiens rose. Carlsen, 1989. (Rosa Alchemia. 1987).
Pratt, Hugo:
Corto Maltese: Mu. Faraos Cigarer, 2008. (Mu. 1989).

Ørkenens skorpioner

Pratt, Hugo:
Ørkenens skorpioner 1. Carlsen, 1985. (Gli Scorpioni del deserto. 1969).
Pratt, Hugo:
Ørkenens skorpioner 2: Et fort i Dankalia. Carlsen, 1985. (Avocati in Dancalia. 1980).
Pratt, Hugo:
Ørkenens skorpioner 3: Konversation over en dry martini. Carlsen, 1986.
Pratt, Hugo:
Les Scorpions du desert 4: Brise de mer. Casterman, 1994.
Pratt, Hugo:
Koinsky raconte... deux ou trois choses que je sais d'eux. Casterman, 1993.

Tegneserier skrevet af Hugo Pratt

Pratt, Hugo & Manara, Milo:
Indian Summer Bind 1. Carlsen, 1986. (Tutto ricomincio con un'estate Indiana. 1985).
Pratt, Hugo & Manara, Milo:
Indian Summer Bind 2. Carlsen, 1986. (Tutto ricomincio con un'estate Indiana. 1985).
Pratt, Hugo & Manara, Milo:
El Gringo. Carlsen, 1995. (El Gaucho. 1995).

Tegneserier tegnet af Hugo Pratt

Pratt, Hugo & Faustinelli, Mario:
Asso di Picche. L’as de pique, 1945.
Pratt, Hugo & Oesterheld, Hector German:
El sargento Kirk. Misterix, 1953.
Pratt, Hugo & Oesterheld, Hector German:
Ticonderoga. Frontera, 1957.
Pratt, Hugo & Oesterheld, Hector German:
Ernie Pike. Hora Cero, 1957.
Pratt, Hugo & Petacco, Arrigo:
Un cuore garibaldino. Agostini, 1992.

Om forfatterskabet

Om forfatterskabet

Bødker, Benni:
STRIP! nr. 28, december 2004.
Kronborg, Steffen:
”Hugo Pratt – sort på hvidt”. Eget forlag, 1987.
Stegelmann, Jakob:
”Verdens 25 bedste tegneserier”. Rosinante, 2006.
En introduktion til serien om Corto Malteses.
Nekrolog over Hugo Pratt.
Officiel engelsksproget hjemmeside for Corto Maltese
Kort biografi og en gennemgang af Hugo Pratts vigtigste værker.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Hugo Pratt